Hvor meget CO2 suger en dansk skov?

Virker det at plante skove og lave dyrkede områder om til vådområder, når det store CO2-regnskab skal gøres op?

Det spørgsmål har forskerne på Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet, Danmarks Jordbrugsforskning og Center for Skov og Landskab netop fået 72,1 finanslovs-millioner til at besvare - eller rettere dokumentere.

For forskerne ved allerede, at det har en effekt.

»Vi ved, at det virker. Vi mangler bare at dokumentere den viden ordentligt over for FN's Klimapanel,« siger seniorforsker Steen Gyldenkærne, Danmarks Miljøundersøgelser.

Danmark har besluttet at medregne den CO2, som vores skove og jorde binder, som led i vores forpligtelse på at nedbringe vores udslip af drivhusgasser med 21 procent.

Steen Gyldenkærne vurderer, at planen kan give Danmark en CO2-bonus på 2 millioner tons om året i årene 2008 til 2012, hvis FN godkender planen. Men det haster.

»Vi skal have dokumentationen i orden inden 2010, hvor Danmark skal aflægge sit første kyoto-regnskab for FN's klimapanel,« fortæller Steen Gyldenkærne.

»Hvis vi skal kunne regne med de to millioner tons CO2 om året, så skal vi dokumentere, at vi har ret, når vi siger, at det virker.«

Det er første gang, at der bliver sat penge af på finansloven til den slags dokumentation.

Skov binder luftens CO2 i stammer, blade og rødder, ophør af dyrkningen af især våde mosejorde forhindrer nedbrydningen af tidligere bundet CO2 og etablering af nye vådområder binder CO2, hvilket dyrkede områder ikke gør.

Resultaterne kan ikke direkte bruges i en vurdering af, om det bedre kan betale sig at plante skov eller lave dyrkningsarealer om til vådområder end at satse på vedvarende energi, men de kan bidrage til en opklaring af spørgsmålet, oplyser Steen Gyldenkærne.

Emner : CO2-lagring
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den tidligere regering kvajede sig, da den forpligtede os til at nedskære CO2-emissionen 21% før 2012. Og nu prøver vi alle kneb for at "leve op til det på papiret", da vi reelt ikke kan nå det. Træerne i en nyplantet skov vil naturligvis i en årrække optage mere CO2, end hvis der blot var græs, korn, buske o.lign. - Men det udskyder jo blot problemet, for når træerne fældes og udnyttes, vil CO2 frigives delvis, og på langt sigt: helt. Men vi har et problem! Vindkraften i DK er tæt på at nå "mætningsgraden", og det tager mindst 10 år fra beslutning tages, til vi kan have kernekraft i drift. - Først da kan CO2-emissionen nedbringes effektivt. - Så mon ikke diplomatiet skulle prøve at få udsat vores tidsfrist i mindst 10 år. Vi må kunne dokumentere, at vores energi- og miljøminister (SA) var utilregnelig (naiv idalist), da aftalen blev indgået, og at det ikke kan forpligte hans efterfølgere og hele den danske befolkning.

  • 0
  • 0

Man har regnet ud at jorden uden atmosfære ville være omkring 33' grader kolder end med atmosfære. Og derfor har man kunne fastslå drivhuseffektens styrke til 33' grader. Men jorden grænse til rummet er ikke overfladen men atmosfæren. Og den er meget kold på på over siden, men ca. 14'C ved jordoverfladen på grund af trykket. Da stigende tryk giver højere temperatur.

Der er måske nok en global opvarming, med dem kan ikke skyldes CO2, men må skyldes noget andet. Da den globale opvarmning startede ca 1970. Så må det være jetflyene som danner kondens striber og som sodder isen og sne så den smelter.

Tænk hvor meget seriøs forskning jeg kunne få for 72milioner kroner.

  • 0
  • 0

Til Holger,

Jeg er enig med dig i at skovrejsning alene ikke løser vores CO2 problemer og slet ikke på kort sigt. Men du gør nogle faktuelle fejl i forhold til de nye skoves evne til på sigt at binde CO2. Det forholder sig sådan at man ikke fælder hele skovarealet på en gang, og når arealerne skoves ja så gentilplantes de efterfølgende. På lang sigt når man det, vi i fagsproget kalder "normalskovstadiet". D.v.s at der skoves en mængde træ svarerende til skovens tilvækst - skoven har nu nået sin maksimale "CO2 lagerkapacitet". Endvidere vil en stor del af træprodukterne lagre CO2 et godt stykke ud i fremtiden. Her tænker jeg særlig på møbler og konstruktiontømmer, mens biobrændsel selvfølgelig giver en umiddelbar frivelse. Hvis du ønsker det kan jeg sende dig en figur, der illustrerer principperne?

Konklusion: På lang sigt kan skovene være med til at binde store mængder CO2, men vi har også brug for handling på den korte bane.

MVH Per (Forstkandidat)

  • 0
  • 0

Den tidligere regering kvajede sig, da den forpligtede os til at nedskære CO2-emissionen 21% før 2012. Og nu prøver vi alle kneb for at "leve op til det på papiret", da vi reelt ikke kan nå det. Træerne i en nyplantet skov vil naturligvis i en årrække optage mere CO2, end hvis der blot var græs, korn, buske o.lign. - Men det udskyder jo blot problemet, for når træerne fældes og udnyttes, vil CO2 frigives delvis, og på langt sigt: helt. Men vi har et problem! Vindkraften i DK er tæt på at nå "mætningsgraden", og det tager mindst 10 år fra beslutning tages, til vi kan have kernekraft i drift. - Først da kan CO2-emissionen nedbringes effektivt. - Så mon ikke diplomatiet skulle prøve at få udsat vores tidsfrist i mindst 10 år. Vi må kunne dokumentere, at vores energi- og miljøminister (SA) var utilregnelig (naiv idalist), da aftalen blev indgået, og at det ikke kan forpligte hans efterfølgere og hele den danske befolkning.

Skovplantning i sig selv kan ikke fjerne CO2. Der sker først når træet bruges regenerativt til erstatning for f.eks. kul eller olie.

  • 0
  • 0

Til Jesper,

Når skoven er i sin opbyningsfase, binder den CO2, og det er uafhængigt af, om træet benyttes som erstatning for kul eller olie. Når først skoven har nået sin ligevægt (normalskoven) bindes der ikke yderligere CO2. Normalskoven kan være en naturlig ligevægt hvor den årlige tilvækst af dødt ved er lig den årlige massetilvækst af de levende træer. Men der kan, som i f.eks. DK, være tale om ligevægt i forhold til, hvornår man skover træet. Her opnås ligevægten når hugsten = træernes tilvækst.

Det er værd at bide mærke i at en stor andel af det CO2 der er i atmosfæren er frigivet p.g.a. afskovning. Gennem skovningsaktiviteterne har man så at sige nedbrudt skoven som CO2 lager. Nye tilplantninger genopbygger dette lager.

Herhjemme regner man med at rødgran i opbygningsfasen (50år) binder 13,6 ton CO2 /ha/år, mens eg (90 år) binder 8,4 ton CO2 /ha/år. Du kan læse mere ved at følge linket: http://www.sns.dk/udgivelser/2003/nyeskove...

For at være lidt banal så er 1 ton CO2 yderligere bundet i ny skov vel også 1 ton CO2 fjernet fra atmosfæren? Men derudover har du ret i at skoven ikke kan løse problemet hvis vi ikke går væk fra at benytte ikke-fornybare ressourcer som kul og olie!

MVH Per

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten