Hvor kommer tømmermændene fra

De fleste har prøvet det. Man vågner dagen efter en festlig aften som zombie, svag i kroppen og med urolig mave. Hovedet føles alt for stort og fyldt med små blå mænd der hamrer og banker, man har lange hår på tungen og ørkenlandskab i halsen.

Man lover IGEN sig selv, at man ALDRIG mere vil drikke og bander indædt over, at der ikke findes en mirakelkur, der kan jage tømmermændene langt bort. Men hvorfor går det så galt? Få nogle af forklaringerne her.

Fuselolie kan være skurken

Ethanol er den aktive ingrediens i alle alkoholiske drikke, og den er med til at lukke tømmermændene ind på øverste etage dagen derpå, men de største skurke er måske fuselolierne, som er sidestoffer fra gæringen.

Når man først har set bunden af champagneglasset inde fra, har ethanolen kun tre måder at forlade kroppen på. En lille del fordamper fra lungerne eller skylles ud med urinen, uden at vi mærker noget til det, men det meste ender i leveren. Her nedbrydes det, og det er i denne proces, en af de formodede årsager til tømmermænd skal findes.

Særlig slemt for asiater

Når ethanol ankommer til leveren omdannes det af enzymet alkohol dehydrogenase til acetaldehyd. Acetaldehyd er meget giftigt for kroppen og minder om formaldehyd, som bruges til at balsamere afdøde med. Acetaldehyden omdannes til det uskadelige stof acetat (eddikesyre) af enzymet aldehyd dehydrogenase. Alligevel regnes acetaldehyden for at være en af de vigtigste årsager til tømmermænd.

Nogle forskere mener nemlig, at 2. dagens elendighed skyldes en ophobning af det giftige acetaldehyd, og meget tyder på, at de har ret. Mange asiater får for eksempel usædvanligt slemme tømmermænd, hvilket man mener skyldes, at de bærer en langsomt arbejdende variant af enzymet aldehyd dehydrogenase, som skal uskadeliggøre det giftige acetaldehyd.

Endnu et faktum, som taler for, at tømmermænd skyldes acetaldehyd, er måden antabus virker på. Stoffet, som afholder folk fra at indtage alkohol ved at give dem rædselsfulde tømmermænd, blokerer nemlig aldehyd dehydrogenasen og giver dermed en ophobning af acetaldehyd i kroppen.

Andre forskere er dog overbeviste om, at skurken ikke hedder acetaldehyd men der imod methanol. Methanol, også kaldet træsprit, er giftigt, men findes i alkoholiske drikke i små mængder. Methanol nedbrydes af de samme enzymer som ethanol i leveren, men processen er langsommere, og så længe der er ethanol til stede vil dette blive nedbrudt først. Nogle mener derfor, at ophobningen af methanol er grunden til tømmermændene, mens andre mener, at det er methanolens nedbrydningsprodukt myresyre, som er den skyldige.

Trang til væske og salt

Ethanolens dehydrerende virkning beskyldes ofte for at give hovedpine, men videnskaben er uenig om hvor stor betydning det rent faktisk har for besøget af tømmermændene. Når ethanolen når hypofysen i bunden af hjernen, undertrykkes produktionen af stoffet vasopressin, som skal holde kroppens væskebalance i orden. Vasopressin får blandt andet nyrerne til at genoptage vand fra urinen. Når denne kemiske vandregulator forsvinder, mister man mere væske end man indtager, og det giver en indre tørke, som kan give hovedpine og forklare ørkenlandskabet i halsen.

Ud over manglen på vand medfører ethanolens vanddrivning også, at man mister salte som natrium, kalium, calcium og magnesium. Saltmanglen hjælper formodentligt de små tømre indenfor og kan muligvis også forklare manges hang til salt grillmad dagen derpå.

Det rene gift for kroppen

Og som om alle disse mulige ethanol-effekter ikke var nok til at få ens krop til at brokke sig, så indeholder de fleste drikkevarer også andre giftstoffer end ethanol. Ifølge læge Finn Zierau fra alkoholenhederne i Hovedstadens Sygehusfællesskab skyldes de værste tømmermænd faktisk ikke ethanolen, men der imod de såkaldte fuselolier, som er aromastoffer og andre alkoholer, der opstår ved gæringsprocessen. Det er disse stoffer, som giver de alkoholiske drikke deres smag og dermed oplevelsen ved at drikke dem.

  • For stor indtagelsen af fuselstoffer får kroppen til at reagere med almindelige forgiftnings symptomer som hovedpine, kvalme og opkastninger, siger Finn Zierau.

  • En anden ting som er med til at give tømmermænd er, at mange ryger, når de drikker. Nikotinen kvikker hjernen op, mens alkoholen sløver den og det giver en tendens til, at man får for meget af begge dele. Man får derudover kulbrinter og tilsætningsstoffer ind med cigaretrøgen og det kan også medvirke til at give tømmermænd, forklarer Finn Zierau.

Selvmedlidenhed som kur

Finn Zierau anbefaler som kur mod tømmermænd at have lidt ondt af sig selv, tage en kodymagnyl, drikke væske og spise noget man kan lide, gå en lille tur og ellers bare slappe af, afskrive dagen og nyde mindet om en sjov aften.

Hans egen kur mod tømmermænd er dog at lade være med at drikke for meget og det nok den sikreste måde at undgå at få besøg af alt for mange små blå mænd med søm, hammer og tommestok.

Er det allerede for sent at følge dette råd - ja så kan man jo prøve sig med husrådet om at spise lidt og drikke en masse vand eller sportsdrik før man går i seng og så ellers bare håbe på det bedste.