Hvor bliver bildækkene af?

Ole Dupont Kofod spørger:

»Hvor bliver bildækkene af? Et bildæk består mig bekendt af nogle ståltråde og en avanceret gummiblanding formet i alskens mønstre. Men hvad bliver der af gummiet, efterhånden som det slides af? Lægger det sig på vejen og vaskes væk i regnvejr, eller bliver det slidt af i så små dele, at det svæver væk? Er det i så fald at regne som skadelige partikler eller harmløst organisk materiale?«

Seniorforsker Matthias Ketzel, Institut for Miljøvidenskab - Atmosfærisk Miljø på Aarhus Universitet, svarer:

»Det er helt rigtigt, som du skriver, at slid fra dæk både bliver liggende på vejen som større partikler, der vaskes væk, og som fint støv eller små partikler, der i et vist omfang hvirvles op i luften.

Og disse ophvirvlede små partikler fra dæk (samt fra slid af selve vejen, bremsebelægninger etc.) får en relativt stigende betydning som sundhedsproblem. Efterhånden som udstødnings-emissioner fra biler og lastbiler ved brug af filter og nyere, renere motorteknologi er reduceret meget, udgør de såkaldte ikke-udstødnings-emissioner fra biler (som netop dækslid) en stigende andel af de trafikrelaterede emissioner.

Vi har selv kunnet måle betydningen af disse ikke-udstødnings-emissioner på H.C. Andersens Boulevard i København. I sammenhæng med at asfalten på vejen blev udskiftet i august 2008, observerede vi en tilbagegang i partikelkoncentrationen i luften (se Ellermann et al. 2010). Den nyere asfalt var med til at reducere udslip af partikler fra vej- og dækslid. Vi deltager i et nordisk forskningsprojekt, som for øjeblikket nærmere undersøger, hvordan ikke-udstødnings-emissioner bidrager til luftforurening langs vejene.

Og indholdsstofferne i bildæk er langt fra ufarlige. De indeholder en meget kompleks blanding af mange organiske stoffer herunder kræftfremkaldende polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) og metaller. Pga. problemet med PAH har EU indført en grænseværdi for, hvor meget PAH samt Benzo(a)pyren der maksimalt må være i bildæk. Vores aktuelle målinger på H.C. Andersens Boulevard i København viser, at koncentrationen i luften er langt under grænseværdien.

En del (ca. 10 procent) af partiklerne fra dækslid er tilstrækkelig små til, at de ved ophvirvling kan holde sig svævende så lang tid i luften, at de kan indåndes og dermed ende i lungerne. Der findes ikke deciderede studier, som kigger isoleret på effekten af partikler fra dækslid, da disse indgår i den "partikelcocktail", som findes i luften, men førende sundhedseksperter vurderer, at dækslid bidrager til negative helbredseffekter på mennesker.

Lidt mere baggrundsmateriale findes her på tysk:
http://www.kfz-betrieb.vogel.de/fahrzeugtechnik/raederundreifen/articles/138429/

eller engelsk:
http://www.ies-uk.org.uk/non-exhaust/tyrewear.html

Kilde:

Thomas Ellermann, Peter Wåhlin, Claus Nordstrøm og Matthias Ketzel: Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM10) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark. Indlæg præsenteret på Trafikdage 2010, Aalborg Universitet; Aalborg, Danmark. August 2010.«

Dokumentation

Læs mere og stil dine egne spørgsmål

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er min opfattelse at grænseværdier omkring emission af bildæk, ikke kan ses isoleret, men må indgå i de øvrige grænseværdier for partikelforurening? Hvilken indflydelse har forskere omkring fastsættelse af grænseværdier, og målinger omkring fastsættelsen?

  • 0
  • 0

At undres over hvor dækslidet forsvinder hen, stiller straks det spørgsmål der følger: Hvad sker der med de slidte veje, hvadenten det er asfalt, beton, sten eller grus? Før ville svaret være: i vejgrøfterne. Men de sidste par år er der sparet på klipningen af vejrabatter, så der er opstået en vold før grøfterne. Grøfterne er derimod slemmet til, grundet manglende oprensning. Så spørgsmålet er mere, hvor kan det komme hen, og hvad med støv og partikler fra bremserne? Slutteligt er det vel en opvejning mod trafiksikkerhed.

  • 0
  • 0

Ja det lader til at når vi accelererer i vores bil, så bliver der udledt partikler fra vores udstødning.

Når vi bremser bliver der udledt partikler fra vores bremser

Og dækkene afgiver hele tiden, men nok mest når vi bremser, accelererer og laver manøvre.

Så hvis vi lige et kort øjeblik ser bort fra at vi i ny og næ er nødt til at bremse lidt hårdt for at vores bremser ikke opbygger en hård overflade, i det vi "sjat" bremser for meget. Og at vi også er nødt til at "blæse" vores motor "ren" en gang imellem, ved lige at give den en god lang tur, hvor den bliver ordenlig varm og får lidt omdrejninger ud over det sædvanelige.

Så kunne vi vel spare os selv for en masse partikler, ved at kører pænere, dvs accelererer mere jævnt, samt bremse i bedre tid, eller generelt blot undgå alt for meget brian-kørsel.

blot min ydmyg mening.

  • 0
  • 0

Det kunne altsaa vaere sjov at vide, om nye daek slides ligesaa meget som skaldede daek?

  • 0
  • 0

Nogle mennesker forstår ikke at tage sundhedsproblemer alvorlig, men de udgør trods alt et mindre tal. Jeg håber derfor at debatten kan fortsætte på et seriøst grundlag, for naturligvis løser man ikke problemerne, med at betale for at kunne forurene, vi må også stille nogle krav til producenterne., og naturligvis politikerne.

  • 0
  • 0

JO, men hvorfor svares der så håbløst på spørgsmålet. Et eller andet sker der jo med resterne. De forurener og...? Derfor kommer løsninger som f.eks. dæk af træ. Skal vore veje støvsuges regelmæssigt for gummirester eller skal vi forbyde biler med gummidæk. Håbløst vrøvl at blive forarget.

  • 0
  • 0

Helt ærligt - i middelalderen smed man lort og lagkage ud af vinduet - man lavede mad over åben ild og der var (formentlig) en tyk kage af røg i gaderne. vi er kommet langt siden, men skal vi blive ved og ved? Efterhånden har folk så meget allergi og astma da det hele skal være sterilt og alle vil bestemme over alle. Det er træls at høre på og der sidder nok en studedriver til politikker derude og kigger med for at få ideer til flere latterlige afgifter.

Og hvis man som ingeniør ikke kan regne ud hvor dæk mv. ryger hen, så tilbage på skolebænken....

  • 0
  • 0

Jeg kan forstå, at nogle stadig tænker som de gjorde i middelalderen, hvor gennemsnits alderen var meget lav. Hvis vi ikke skal tilbage til samme levealder, er det nødvendig, vi hæver os over det niveau, for vi skal vel ikke efterleve samme etik i behandlingen af miljøsygdommene ?

  • 0
  • 0

Jeg kan forstå, at nogle stadig tænker som de gjorde i middelalderen, hvor gennemsnits alderen var meget lav. Hvis vi ikke skal tilbage til samme levealder, er det nødvendig, vi hæver os over det niveau, for vi skal vel ikke efterleve samme etik i behandlingen af miljøsygdommene ?

Kan du ikke læse mellem linierne ? Anyway, levealderen er fordoblet siden, men jeg synes det her hysteri er ved at være for meget. Der er længere levealder i sydeuropa og der sviner de sgu mere end her. Sidst jeg havde en leverandør oppe fra Belgien bemærkede han at vi havde særdeles frisk luft her!

Efterhånden skal vi finde hestevogne med træhjul frem, men så kommer der vel nogen og brokker sig over hestepærer !

Indse dog at vi lever i en industrialiseret verden og de behov alle mennesker har for at rage til sig i form af forbrugsgoder gør det bare værre og værre. Der skal skæres i produktionerne overalt og vi skal alle gå til arbejde, så slipper vi for forurening ? Næ, for der er altid en eller anden et andet sted som sviner mere end os og sådan vil det altid være.

  • 0
  • 0

Det kunne altsaa vaere sjov at vide, om nye daek slides ligesaa meget som skaldede daek?

Umiddelbart vil jeg mene at nye dæk slides mindre, da mønstret gør at overfladen er mindre. Hvis dækket er "skaldet" så er fladen større.

  • 0
  • 0

Det er skræmmende med informationen om, hvilke sundhedsskadelige stoffer bl.a. bildæk indeholder og frigiver til omgivelserne ved slidtage.

Man taler og skriver meget om, hvordan man holder sig rask og sund, men det er næsten tabu at gøre opmærksom på bl.a. den motoriserede trafiks sundhedsskadelige virkninger.

Det er på tide, at der sættes meget mere fokus på den miljøskade og sundhedsskade, som den motoriserede trafiks forurening er årsag til.

Det er yderst fornuftigt og vigtigt, at sætte fokus på den partikel-forurening, som forårsages af bl.a. den motoriserede trafik.

-- Motionisters indånding af slidtage-partikler -- Mange motionister løber stakåndet og med forøget vejrtrækning gennem selv meget trafikerede gader og indånder derved flere sundhedsskadelige partikler end, hvis de er i hviletilstand.

Spørgsmål til fagkyndige: Har man målt, hvor mange partikler en motionist indånder, hvis der løbes på en vej med meget trafik? Målt i forhold til hvis vedkommende ikke befinder sig på vej med biler.

Biltrafik bør ikke være i nærheden af bycentre, boligområder og områder, hvor der færdes mennesker gående eller på cykel!

-- Usund stearinlys-hygge! Ja, den ultra-fine partikel-forurening fra de såkaldte 'hyggelige' stearinlys er også sundheds-skadelige! (Denne viden er meget fornuftigt lige blevet omtalt i 17-radioavisen!)

Hilsen fra Louis Nielsen

  • 0
  • 0

Biltrafik bør ikke være i nærheden af bycentre, boligområder og områder, hvor der færdes mennesker gående eller på cykel!

Leif Panduro illustrerede det fint i Dommeren. Fabrikanten, der lavede sæbe, anlagde en fabrik. Fabrikkens arbejdskraft slog sig ned omkring fabrikken, dannede et bysamfund, hvorefter fabrikken blev et sundhedsproblem, som skulle ombygges eller flyttes for fabrikantens egen regning.

  • 0
  • 0

Benny A. Andersen. Rigtigt, vi må kræve af politikerne, at de fremover laver en bedre infrastruktur, så transporten gennem byerne formindskes. Derforuden kan forurening allerede nu nedsættes med 50% ved at lave intelligente trafikregulering (grøn bølge) gennem byerne. Der sker stor forurening ved alle de stop og start, alene en lastbil bruger 1 liter brændstof ekstra ved hvert stop. Vi må kræve af folketinget, at de i alle kommuner gennemfører intelligent trafik regulering og en bedre infrastruktur. Kommunerne bør have tilført de nødvendige midler dertil. Her bør vi trafikanter betale med den brændstof besparelse vi opnår ved denne omlægning. Udlejning af elcykler, ligesom i Paris kan også nedsætte belastningen.

  • 0
  • 0

Det er skam ment seriøst. Hidtil har det været et af de mest anvendte midler, når vi har et problem med forurening eller at noget er sundhedsskadeligt. De skadelige ting bliver skam ikke forbudt, eller erstattet med noget ufarligt, nej de får en afgift. De kaldes f.eks. grønne afgifter, fedtskat, ja, du kender dem alle. Alkohol og cigaretter får kun lige så meget i afgift, at det ikke kan svare sig at køre til udlandet og købe ind, men forbyde varen, nej det har vi ikke set endnu.

  • 0
  • 0

Rigtigt, vi må kræve af politikerne, at de fremover laver en bedre infrastruktur, så transporten gennem byerne formindskes.

Næ, det, jeg mente, var, at først kom bilen, så flyttede folk ud fra Kbhn mm.. Nu bliver bilen taget fra dem igen, fordi den forurener; men huslejen i Kbhn er blevet rigtig dyr i mellemtiden.

  • 0
  • 0

Ruben Hansen .Enig. Politikerne vælges for kort tid ad gangen. Egentlig bør du kritisere vælgerne hvorfor de ikke ønsker, at politikerne tænker radikale løsninger i et opgør med den kultur vi har, men bygge videre på et dårligt fundament Politikerne ønsker jo at blive genvalgt, derfor får vi ofte de halve løsninger, da økonomien dybest set er vigtigere for politikerne end et godt miljø. og det er de fleste vælgere også enige i ,selv om vi er mange, der ønsker en langsigtet strategi i stedet for lappeløsninger. Hele vores økonomi bygger jo på vækst og det er politikerne og vælgerne jo blevet offer for. Få mennesker kræver en bæredygtig vækst af politikerne, som bygger på andre værdier end at forbruge så meget som mulig.

  • 0
  • 0

Når vi trækker vejret, udleder vi CO2!!!!! Få det stoppet, så kun mennesker med KOL trækker vejret. Når vi slår en skid, udleder vi bla. methangas, som påvirker miljøet endnu kraftigere end CO2. Løsning: lad være med at få børn og hæng jer selv i et træ. Blåhvaler forurener afsindigt, afliv dem. Træer er absolut ikke CO2 neutrale, så hvorfor brænde dem? Reklamer forurener af helvede til STOP dem. Sjovt nok er gennemsnitslevealderen steget med noget der ligner 20 år på trods af, ifølge "de grønne" en afsindig forurening??? Men hvis der ikke er en dommdagsprofeti, har ateister næppe noget at tro på

  • 0
  • 0

Jan Hartwig. Det er afgørende for et bæredygtig liv er, at vi ikke forurener mere end naturen kan genoprette. Derfor skal det være en naturlig balance. Gennemsnits levealderen er blevet forbedret på trods af, at vi mennesker for længst har overskredet den balance. Dette er sket fordi vi har bedre behandlingsmuligheder for sygdomme påført af miljøet. Vi har i dag nået en økonomisk grænse for vores ressourcer for, at udvide disse behandlingsmuligheder. Derfor er vi nødsaget til, at flytte vores ressourcer til ,at forebygge disse miljø påførte sygdomme, og det er vel egentlig meget fornuftig?

  • 0
  • 0

Ateister er lige så forskellige som andre mennesker

Jan Hartwig. Ateister er lige så forskellige som andre mennesker. Vi er kun enestående, hvis vi kan sætte os udenfor vores egen begrænsninger og overleve.

  • 0
  • 0

Det var rart at få en ide om, hvordan det hænger sammen selvom der på indeværende tidspunkt stadig er en del uafklarede aspekter. Jeg synes også, det er interessant at se det i forhold til den samlede mængde forurening fra trafik. Udstødningen er jo blevet generelt blevet meget renere de senere år, mens der så tilsynedladende ikke sker noget særligt med hensyn til dækkene. Det må være et argument for at få mere skinnebåren transport i byerne, primært i form af letbaner, der vil kunne erstatte mange biler og busser.

Og hvis man som ingeniør ikke kan regne ud hvor dæk mv. ryger hen, så tilbage på skolebænken....

Nu er der ikke lige kernepensum på alle retninger, men du må meget gerne komme med et bedre/mere udførligt svar.

  • 0
  • 0

Lidt tilføjelser til ovenstående debat: Vi ved, at vejtrafik skaber en lang række forureningskilder, hvoraf nogle af de vigtigste er dækslid, korrosion af autoværn og biler, slid af bremsedele, vejsalt, nedbrydning af asfalt, affald der ryger ud gennem vinduerne på bilerne, diverse væsker fra bilerne osv. Alle disse forureningskomponenter har en eller anden fordeling mht. hvor og hvordan de ender i miljøet. Det er kendt, at en del af forureningen føres væk med vinden i tørvejr og via spray bag biler i regn. Denne fordeling er formentligt forskellig over tid men også stedsafhængig i forhold til trafikkens hastighed. For at opkoncentrere den del af forureningen, der ender i kloakken har man nu langs bl.a. vore motorveje anlagt regnvandsbassiner, der foruden at opkoncentrere forureningskomponenterne også nedsætter den hydrauliske belastning på recipienten, hvad enten vi taler om lokal nedsivning eller udløb til vandløb – eller en kombination af disse to. Vi ved også, at nogle af forureningskomponenterne lader sig nedbryde i en eller anden udstrækning i regnvandsbassiner og nedsivningsanlæg. Da man mange steder gerne til separere spildevand fra regnvand har man samtidigt et voksende ønske om at kunne rense regnvandet for specielt tungmetaller og PAHere. På AAU har vi gennem årene været involveret i en række af sådanne eksperimenter, hvor ønskerne har været at opbygge holdbare filtre, der har en stor hydraulisk kapacitet samtidigt med, at de er effektive til at tilbageholde forureningen.

VH Emil Fuglsang, PhD-studerende Vand & Miljø AAU

  • 0
  • 0

Har man ikke glemt at omtale den varierende tykkelse af pladerne samt hvordan dette fastlægges?

der er jævne overgange mellem det tyndeste og det tykkeste af begge plader

  • 0
  • 0

Belgien

Allan, Middelalderen og Belgien er sku da eksempler på elendighed. Belgien har smog hele vinteren. Det skyldes mest kakkelovne og biler.

Det siger ikke ret meget at Danmark er bedre stillet end de var i Midelalderen eller de er i Belgien.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten