Hvor blev Skanderborgs stinkende hvide pløresøer af?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvor blev Skanderborgs stinkende hvide pløresøer af?

I begyndelsen af 1970'erne var lossepladsen på Vengevej i Skanderborg lidt af en attraktion for egnens beboere. Her blev gamle tæpperester fra en tæppefabrik i Hørning deponeret, så det var almindeligt, at man tog et smut forbi lossepladsen for at samle tæpperester. Inden de blev brændt.

For er der noget, Niels Voigt kan huske fra sin tidlige ungdom som genbo til lossepladsen, så er det stanken af afbrændt tæppe.

»Vi boede i sådan en pragtfuld natur, og så lugtede der af brændt gummi,« husker han.

Læs også: Her lå Skanderborgs skrot-sø

Læs også: Hjælp ing.dk med at finde Danmarks farligste lossepladser

Mælkehvidt vand

Som han står der foran den lukkede gitterport ind til et i dag frodigt område med privat skovbrug, mærker han den unge mands uro over at gøre noget ulovligt.

For tilbage i 70'erne, da Niels Voigt var cirka 16 år, var den tidligere grusgrav og daværende losseplads også forbudt område. Men med ungdommens mod i behold sneg Niels Voigt sig indimellem ind på grunden for at gå ned til skovbækken Skærbæk bagest på grunden for at fiske.

På sin vej mødte han pløre og små søer af mælkehvidt vand, som stank af kemi. Lossepladsen var nemlig ikke kun kommunal losseplads i 1971-1980, hvor dagrenovation, industriaffald, have- og byggeaffald blev læsset ned i hullet. I 1971-1975 blev der også deponeret latexslam og tørt, afvandet latex fra tæppefabrikken.

Det mælkehvide vand står stadig helt klart for ham på nethinden.

»Hvor blev det af?,« spørger han retorisk.

»Man tænkte jo ikke over det dengang, men det lyder helt tosset i mine ører, at man hælder latexslam i en grusgrav. Tæpper og gummi må jo afgive giftige stoffer,« siger Niels Voigt, der i dag er stærkstrømsingeniør.

Latexslam skal undersøges

Det naturskønne område omkring Vengevej er præget af kuperet morænelandskab, og lossepladsen, som dækker over cirka 30.000 m3 kommunalt, blandet affald og cirka 2.000 m3 latexslam, er et indvindingsområde for Søballe Vandværk.

Derfor har Region Midtjylland en plan om at foretage nogle undersøgelser på stedet i 2013/14, når der ligger en kommunal indsatsplan for området klar. Det tidligere Århus Amt har noteret sig, at 'der foreligger en vis risiko for, at et eventuelt perkolat vil forurene grundvandet under pladsen'.

Til gengæld står der i samme notat, at regionen ikke kender til påvirkning af Skærbæk, som ifølge regionens optegnelser ligger 120 meter fra lossepladsen. Regionen konkluderer, at vandløbet - som løber videre ud i Knud Å og Pittersø - ikke ligger tæt nok på lossepladsen til at blive forurenet af perkolat.

Men hvis der sker en ændring af Jordforureningsloven inden 2013, vil regionen tage overfladevandet - Skærbæk Å - med i sin undersøgelse, oplyser regionen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

" Her blev gamle tæpperester fra en tæppefabrik i Hørning, så det var almindeligt, at man tog et smut forbi lossepladsen for at samle tæpperester."

Hmm... teksten er vist ikke helt færdig.

  • 0
  • 0

Så var vi også på lossepladsen. Men det var sjovere at være på "Gipsonit" fabrikkens affaldsområde. (Lige ved havnen) Alle de der gipslader, der var bedre end kridt, når vi skulle spille "Land" eller bare tegne på gaden.
Min fætter boede i udkandten af Kalundborg, hvor der var by-udviklet. Der var dejlige sorte asfaltveje, man kunne tegne på,

Og der gik vistnok sport i, om vi kunne få en fodbold til at ramme luftledningerne, så mastesikringerne gik. Men det lykkedes vist ikke. (Heldigvis!).

Det er så mere end 40 år siden.... Min moster arbejdede på "Carmen Curlers"- så det var også sjovt med det kulørte smeltede plastic, de havde.

Nu boede jeg selv op til mosen- og der fandt vi glasslagger, der så flot ud! Jeg mener dog ikke, der har været et glasværk nær Esrom Sø?

Mvh
Tine

  • 0
  • 0