Efter 1980’ernes oliekrise prioriterer Danmark en udbygning af den kollektive fjernvarme frem for individuelle naturgasfyr for at gøre varmesektoren uafhængig af fossile brændsler.
I 2001 viderefører den nyvalgte VK-regering den såkaldt aktive energipolitik, så udbredelsen af vindmøller fortsætter i højt tempo.
Og endelig udnytter både Danmark og resten af Europa i 2010’erne det enorme potentiale i spildvarme til at udbrede fjernvarme, der erstatter millioner af olie- og gasfyr.
- emailE-mail
- linkKopier link
Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Brædeovne skal være Svanemærkede og dokumnteres ved hushandler. Skruen strammes stille og roligt.
Ovnene herhjemme skal fremover opfylde kravene i fyringsanlægsbekendtgørelsen (fx 4-8 gram partikler/kg træ, hvor de 8 g er for en enkelt fyringsrunde). Det allerseneste svanemærkekriterie siger nu 2-4 g partikler/kg træ, kan jeg se. Ovnene bliver da bedre over tid.
Men det er fortsat uafklaret, hvor lugt- og luftvejs-generende de kan være, hvor længe og hvor hyppigt for de nærmeste naboer. Det er derfor også uklart om, det alene er gamle ovne, der bidrager til generne eller om det også er nye.
Min begrænsede empiri fra Weber Danmark fortæller at lyst til brændeovn er vigende, blandt på grnd af forurening og hensyn til naboer.
Kan desværre ikke overføres til brændeovne. Der er de senere år kommet flere ovne i nogle af storbyerne, og hér under energikrisen bliver ovnene revet væk, ifølge brændeovnsproducenterne selv.
Hej Lone Bech
.. og nytårsfyrværkeri.Det er politiske tabersager at rode med folks Weber grill, indtag af oksekød, egen bil, flyture til Thailand, brug af sprøjtemidler og indtag af alkohol.</p>
<p>...og brændeovne :-)
Generelt bevæger verden.
I Andens vender tilbage show fra 2009 får han en rygerkabine på scenen, som en sjov kommentar til lovgivning, i dag er det bare dumt.
Det er ikke mere end 35 siden det blev forbudt at tæve sine børn. Der var almindelige forældre i TV, som forklarede at en lussing var en fornuftig del af børneopdragelse. I dag er det i den grad en social indikator.
Brædeovne skal være Svanemærkede og dokumnteres ved hushandler. Skruen strammes stille og roligt. Min begrænsede empiri fra Weber Danmark fortæller at lyst til brændeovn er vigende, blandt på grnd af forurening og hensyn til naboer.
men jeg tror ikke det er et spørgsmål om decentral en energiform, men den sagnomspundne "personlige frihed".</p>
<p>Det er politiske tabersager at rode med folks Weber grill, indtag af oksekød, egen bil, flyture til Thailand, brug af sprøjtemidler og indtag af alkohol.
...og brændeovne :-). Disse ting hænger sammen. Decentral = mange individuelle brugere og småvirksomheder ofte med begrænset eller ingen miljø- eller sundheds-ekspertise, men stærke særinteresser. Så meget desto mere tid bruger de på at sætte de deres vilje igennem, en del uden smålig skelnen til miljø, ret og rimelighed. Myretuen er meget synlig set inde fra det offentlige.
Myretue-effekten væsentligt mindre, når det omhandler de virkeligt svage grupper, også når der er mange af dem. Fx er hensynet til de, der gerne tilsviner luften for sjov væsentligt højere end hensynet til fostre, småbørn, folk med luftvejsproblemer, immunforsvarsproblemer, osv. Hvis de sidste blev forsynet med køller, tatoveringer og intensive kurser i vedvarede SoMe-intimideringer, ville miljøpolitikken se noget anderledes ud.
Hej Lone Bech
Du kan have en pointe med 'almindelige mennesker', men jeg tror ikke det er et spørgsmål om decentral en energiform, men den sagnomspundne "personlige frihed".Man kan få det indtryk, at jo mere decentral en energiform er, jo flere aktører og 'almindelige mennesker' der er, jo forsigtigere er politikere og myndigheder mht. at stille de nødvendige krav, at lade forureneren betale og at kræve professionalitet og dokumentation i opgaven.
Det er politiske tabersager at rode med folks Weber grill, indtag af oksekød, egen bil, flyture til Thailand, brug af sprøjtemidler og indtag af alkohol.
Udover vurderinger af grøn omstilling, forsyningssikkerhed og pris, kunne det være fint at se sammenstilling af miljøbivirkninger ved de forskellige energiformer og scenarier: Affald, luft-, jord- og vandforurening, støj oa. Hvad er underbelyst, hvad er løst, hvad ikke, hvad kræver det og hvem betaler?
Man kan få det indtryk, at jo mere decentral en energiform er, jo flere aktører og 'almindelige mennesker' der er, jo forsigtigere er politikere og myndigheder mht. at stille de nødvendige krav, at lade forureneren betale og at kræve professionalitet og dokumentation i opgaven. At håndtere relativt få større aktører er måske som at danse med elefanter, svært nok, men opgaven er i det mindste tydelig og koncentreret. Håndtering af de mange små aktører mere som at sætte benet ned i en myretue, det gør man én gang, hvorefter tuen fredes i grove træk.
Mit standardseksempel er brændeovnene, hvis under-belyste, -regulerede og -finansierede bivirkninger fortsat hænger i boligkvartererne, luftvejene samt vasketøjet. Pga. konfliktstoffet.
Et andet ex er efterhånden nok en del bedre håndteret, men med huller: villaolietankene. Den nok allerhyppigst forekommende punktkilde til jord- og grundvandsforurening i DK (med forbehold for PFASerne). Opgaven med olieforureninger er sat ret meget i system, fordelt på flere aktører. Der dukker fortsat nyfundne forureninger op, ikke sjældent fra nedgravede tanke og rør ude af drift. Det koster fortsat store summer at håndtere disse, fordelt på private/offentlige kasser. Ikke desto mindre kan den helt enkle, men væsentlige opgave: at tømme en efterladt olietank for olierester fortsat udføres af grundejer selv, altså uden uvildig dokumentation. (Fordi andet vil være synd for ejeren??)
Ser man i energiplanlægningen også på, om det er 'elefanter' eller 'myretuer', der arbejdes med, og hvad der på sigt håndteres bedst og mest rationelt?
Til kommentar #107
Nej, vi diskutterer "forfejlet energipolitik" - læs hvad du selv skriver!
I kommentar #94 nævner jeg specifikt CO2 - udslip fra elektricitestproduktion
Synspunktet om, at Frankrig fører en forfejlet energipolitik må stå for din egen regning. Frankrig har i hvert fald udvist rettidig omhu, når det gælder redukton af CO2-udslip fra elektricitets produktion
Hvorefter du i kommentar#99 deler et link til det samlede franske CO2 udslip per capaita.
Men fair nok lad os diskutere energipolitik.
Resultatet er at Frankrig bruger 65% mere naturgas pr indbygger end Danmark (nok en del mere når 2022 gøres op). <a href="https://ourworldindata.org/grapher/per-cap..">https://ourworldindata.or…;
<p>Og nej, det har ikke meget med industrielle processer at gøre, da langt over halvdelen af gasforbruget går til bygningsopvarmning.</p>
<p>Dette vel at mærke selvom Danmark har et væsentligt koldere klima end Frankrig.
Det har også noget med industrielle processer at gøre. i teksten over den graf du deler i #99 er der et link til en faktaboks:
Fossil emissions
Fossil emissions measure the quantity of carbon dioxide (CO₂) emitted from the burning of fossil fuels, and directly from industrial processes such as cement and steel production.</p>
<p>Fossil CO₂ includes emissions from coal, oil, gas, flaring, cement, steel, and other industrial processes.</p>
<p>Fossil emissions do not include land use change, deforestation, soils, or vegetation.
Og hvor franskmændende bruger gas til opvarmning, bruger vi her i Danmark i høj grad biomasse til ovarmning. Det gælder både i fjernvarmeværker og i induviduelle træpillefyr.
Det er politisk vedtaget at biomasse er "CO2 Neutralt" og figurer derfor ikke i statestikker over vores CO2 udslip, men reelt set sviner det lige så meget som kul og naturgas.
https://ing.dk/artikel/taenketank-biomasse-sviner-mere-end-kul-og-naturgas-160135
Derudover har vi et afgiftssystem, som spænder ben for fornuftige løsninger. eksempelvis, da Apple gik i gang med at bygge deres datacenter ved Viborg, var det på tale, at udnytte overskudsvarmen til fjernvarme, men den tanke blev indledningsvist opgivet på grund af vores afgiftssystem, på trods at Viborg Fjernvarme kunne få overskudsvarmen gratis fra Apple. Heldigvis er vores politikere ved at vågne op på det punkt, det er bare lidt sent, de er vågnet op, og de har stadig sat nogle beukratiske hindringer op.
På trods af, at der er politisk konsensus om, at solceller er godt for klimaet, blev der i 2021 vedtaget nye regler omkring opsætning af solceller på offentlige bygninger ejet af Kommuner og Regioner (dvs. ca. 97% af alle offentlige bygninger), som har stoppet opsætningen af solceller.
Så, hvis du synes at den franske energipolitik er forfejlet, kan Danmark kun sige "Hold min øl"
Hej Kristian Glejbøl
I Vesten mistede atomkraft pusten samtidig med at det millitære behov for atomteknologi faldt. Det er faktorenes orden der er relevant.Hvis atomindustrien voksede sig stærk, kan jeg dog stadig ikke se hvad den har brug for militæret til.
Prøv at læse #91 en gang mere Jens Arne - og brug så lidt tid på at kigge f.eks. dine seneste 1000 indlæg igennem og se, om du kan finde bare et enkelt, hvor du har bidraget med andet end uunderbyggede synspunkter eller holdninger - eller bare et enkelt indlæg, hvor du har svaret på et af de mange konkrete spørgsmål, der er kommet til din kæphestHvorfor blander du dig Flemming Rasmussen når du intet har at bidrage med
Når det det så (selvfølgelig) er fejlet for dig, kunne du prøve at læse #87 igen 😉
Hvorfor blander du dig Flemming Rasmussen når du intet har at bidrage med, kan man ikke skrive noget her uden at der dukker et hylekor op med dig i spidsen?Prøv at læse #91
Hvad er dit formål med at spamme dette forum med indtil videre 10.000 kommentarer de fleste uden skygge af substans?
Jeg må desværre erklære mig helt enig i denne kommentar:
Jeg har været her før - for et par år siden. Flemming Rasmussen var her også. Jeg skulle lige have det bekræftet igen: Der er ingen argumentation, ingen fakta, kun fattige påstande uden dækning og persondefamering. "Ingenøren" er på klimaområdet et sekterisk, religiøst sight, der intet har med videnskab at gøre, og Flemming Rasmussen er dets klakør: hoverende, nedrig, snæversynet og ignorant. Her lades alt håb ude.
Det får du svært ved. Se bare prisen i dag med masser af vind. Men der er selvfølgelig ikke en direkte binding pga. prisen sættes af sidste produktionsenhed. Men prisen følger udbud og efterspørgsel. Kun pga. et usædvanligt år med krig, spekulation i gas, manglende vand, nedbrud på atomkraft etc. kan du argumentere for en afvigelse fra normalen.
Altså i perioden 2011 til 2020 (2020 ekstremt lav pris) var prisen på strøm i EU (og Norge) veldig jevn og ca 27 øre i snitt per kWh (Nord Pool pris eks avgifter og skatter). Grunnet det du skriver har det vært langt høyere priser i 2021 og 2022. Norsk vannkraft har i år tjent mer (større omsetning) enn akumulert omsetning over ti år frem til og med 2020! Og dette skal altså være ok. Over mitt lik i det minste!
Der sier seg selv at når strømprisen hver time bestemmes av overpriset gasskraft som står for 5 til 25% av leveransen (denne timen), så får vi vanvittige priser på strøm. Hadde endelig dette ført til rask utbygging av ny kraft eller at en kunne anvende alternativ energi, så kunne vi leve med det. Men utbygging av ny kraft tar minst to år og altenativer til dagens strøm er stort sett dyrere. Kjøpte nylig bjørkeved som koster meg ca 2,50 per effektiv kWh, mot ca 60 øre per kWh via varmepumpe (strømpris 180 øre inkl. nett og avgifter og dagens strømstøtte, som er 90% kompensajon over 50 øre per kWh).
At europeiske politikere (de som bestemmer) støtter opp om dagens dysfunksjonelle markedssystem for strøm, er for meg totalt uforståelig!
Politikerne er i tillegg så falske og hyklerske at de har fastsatt makspris for gass og har strømstøtteopplegg i mange land for å unnga de verste utslagene som er at folk fryser i hjel, blir ruinert og må kvitte seg med sin bolig, etc.
Prøv at læse #91
Lad os starte med nedenstående, da jeg nævnte BAE og Rolls Royce kontrakten
Ok, kan se din pointe indenfor fremdriftsteknologier. Da du skrev "militær" var det uhæmmet bygning af Ulam-Teller kontraptioner der dukkede op i mit hovede. Jeg kan også se pointen i spill-over imellem civilt og militært nyudviklede SMR (og MSR) teknologier, hvor reaktorerne bliver mindre og mere kompakte.
Hvis atomindustrien voksede sig stærk, kan jeg dog stadig ikke se hvad den har brug for militæret til. Det er lidt som stålværker: Man kan bruge stål til både tanks og kanoner, men der er rigtig mange nyttige ting man kan bruge stål til - lygtepæle f.eks. Jeg er ikke imod stål fordi det også kan anvendes til våben.
Jeg tror ikke vi er sindsygt uenige, bortset fra at jeg potentielt stadig ser (civil) atomkraft som en af fremtidens energiformer. Hvis RR kan komme op med et fornuftigt SMR koncept der bliver til at betale, så fred med at det også kan anvendes militært og er udviklet delvist af millitærpenge. I det mindste vil det reducere den militære anvendelse af fuel-olie.
Hej Kristian Glejbøl
Lad os starte med nedenstående, da jeg nævnte BAE og Rolls Royce kontrakten.Jeg kan bestemt tage fejl og vil da gerne rettes hvis du har konkret info.
https://www.sgr.org.uk/resources/hidden-military-implications-building-back-new-nuclear-uk
Tror du ikke på at størrelsen af madler faldt eller tror du ikke på en spin off fra de millitære nukleare programmer?
Ingen af delene. Siden Calder Hall tror jeg ikke at der har været den store udveksling af "midler" imellem militær og civil anvendelse af atomkraft i vesten. Det samme gælder ikke i "slyngelstater" hvor civile atomprogrammer bruges til at maskere militære ditto.
Jeg kan bestemt tage fejl og vil da gerne rettes hvis du har konkret info.
Hej Kristian Glejbøl
Tror du ikke på at størrelsen af madler faldt eller tror du ikke på en spin off fra de millitære nukleare programmer?Den tror jeg ikke på - hvad skulle det være for nogen "midler"?
. Det betød at den mængden af midler fra det millitære ud i den civile atomkraft faldt
Den tror jeg ikke på - hvad skulle det være for nogen "midler"?
Selvom franskmændene får størstedelen af deres elektricitet fra atomkraft - der har et mege lavt CO2- udslip,
Det komme nok mest an på hvilken kilde til bestemmelse af CO2 udledning fra A-kraftværker som man vælger at "tro" på.
Jeg tænker der er en 3de grund til at atomkraft mistede pusten.Man kan spørge sig hvorfor atomkraft mistede pusten.
- Nedrustning: Op igennem 80erne blev der gennemført nedrustningsaftaler, som begrænsede mængden af atomvåben og ikke mindst udviking af samme. Det betød at den mængden af midler fra det millitære ud i den civile atomkraft faldt. Heldigvis for atomkraft sympasitører breder ufreden sig igen og det kunne måske give ny luft til udviklingen, Desværre for de danske atomkraftudviklere har vi ikke atomubåde i Danmark og de vinder ikke kontrakter alà den BAE og Rolls Royce vandt.
Nej, vi diskutterer "forfejlet energipolitik" - læs hvad du selv skriver!Vi diskuterer CO2 udslip fra elproduktion - og så hiver du en statestik frem, som omhandler CO2 udslip fre industrielle processer og afbrænding af fossile brændsler generelt - flot
Og det hænger uløseligt sammen, for når man baserer op imod 80% af sin elproduktion på en teknologi, som meget nødigt vil variere og som ikke kan levere brugbar spildvarme af betydning, og i øvrigt ikke investerer nævneværdigt i at dekarbonisere det øvrige energisystem, fordi alle pengene går til at holde gamle atomkraftværker i live, så er man nødt til at forsyne de øvrige energiforbrug, herunder varmeforbruget, med fossile brændsler.
Resultatet er at Frankrig bruger 65% mere naturgas pr indbygger end Danmark (nok en del mere når 2022 gøres op). https://ourworldindata.org/grapher/per-capita-gas?country=DNK~FRA
Og nej, det har ikke meget med industrielle processer at gøre, da langt over halvdelen af gasforbruget går til bygningsopvarmning.
Dette vel at mærke selvom Danmark har et væsentligt koldere klima end Frankrig.
Om noen mener dette er feil, får de dokumentere det og jeg vil straks dokumentere det motsatte!
@Kjetil
Det får du svært ved. Se bare prisen i dag med masser af vind. Men der er selvfølgelig ikke en direkte binding pga. prisen sættes af sidste produktionsenhed. Men prisen følger udbud og efterspørgsel. Kun pga. et usædvanligt år med krig, spekulation i gas, manglende vand, nedbrud på atomkraft etc. kan du argumentere for en afvigelse fra normalen.
Så vidt jeg kan se, er vi da kun marginalt bagefter Frankrig hvad CO2-udledning angår.</p>
<p><a href="https://ourworldindata.org/grapher/co-emis..">https://ourworldindata.or…;
<p>Gad vidst hvordan den graf ville se ud, hvis CO2-rapporteringen også inkluderede al den strøm, de importerer fra bl.a. tysk kul- og gaskraft i spidslast - i særdeleshed i år?
Vi diskuterer CO2 udslip fra elproduktion - og så hiver du en statestik frem, som omhandler CO2 udslip fre industrielle processer og afbrænding af fossile brændsler generelt - flot
Selvom franskmændene får størstedelen af deres elektricitet fra atomkraft - der har et mege lavt CO2- udslip, kører de, ligesom os, stadigvæk i biler, lastbiler, motorcykler mv, der kører på benzin og diesel og de har forskellige industrielle processer, der udleder CO2, og det er det din statestik er et udtryk for.
Frankrig er normalvis nettoeksportør af elektricitet, men har ganske rigtigt i år været nødt til at importere mere elektricitet grundet de problemer de har haft med deres atomkraftværker.
I første halvdel af 2021 exporterede de netto 21,6TWh, hvor de i første halvdel af 2022 improterede 2,5TWh netto.
Og hvor Frankrig normalt er nettoeksportør af elektricitet, er Danmark nettoimportør af elektricitet
Elproduktionsprisen har i høj grand noget at gøre med spotprisen på Nordpool. Og Nordpool statistikken er frit tilgængelig - har du i det hele taget prøvet, at lave sammenligningen over de sidste par år ? Ellers kunne du i det mindste læse Søren Lunds reference til priserne.
Elproduksjonsprisen har naturligvis intet å gjøre med prisene på Nord Pool. Det siste halvåret har prisen på Nord Pool vært i området ti ganger gjennomsnittlig produksjonspris (produksjonspris for norsk vannkraft er 8 øre per kWh (pris beregnet av den norske stat for avregning til vanmnkraftkommunenene). Pris per kWh de siste norske vindparkene rundt 25 øre per kWh. For sol og vindkraft i EU-land, kanskje 50 øre i snitt per kWh.
Om noen mener dette er feil, får de dokumentere det og jeg vil straks dokumentere det motsatte!
Elproduktionsprisen har intet at gøre med spotprisen på Nordpool, som bestemmes af udbud og efterspørgsel.
@ Thomas
Elproduktionsprisen har i høj grand noget at gøre med spotprisen på Nordpool. Og Nordpool statistikken er frit tilgængelig - har du i det hele taget prøvet, at lave sammenligningen over de sidste par år ? Ellers kunne du i det mindste læse Søren Lunds reference til priserne.
Hvorfor er det, at du tilsyneladende insisterer på, at ville betale en merpris for at få atomkraft frem for VE ?
Næh, det er da ikke forkert at forholde sig til den statistik, hvis emnet drejer sig om hvor meget forbrugere i nogle lande betaler i skat over elregningen vs får betalt af skatteyderne i andre lande.Jeg forholder mig blot til EU's statestik på området, men det er måske forkert, når det går imod hvad VE-mafiaen prædiker?
Det forkerte består i jeres patetiske forsøg på vildledning, ved igen og igen at misbruge statistikken til at få den franske elforsyning til at fremstå billigere end den danske.
Så ja, det er ganske forkert, men også ganske harmløst, da 99% af læserne, her i debatten udmærket at de danske elpriser er langt billigere end de franske, og såmænd også hvorfor.
Ja, selvfølgelig yder vi da ydet støtte for at fremme de teknologier, der skal sikre os billig fossilfri energi, men modsat Frankrig, så betaler elforbrugerne selv for støtten, og derudover en masse ting, som intet har med elforsyning at gøre.Med hensyn til støtte til energiproduktion, holder vi os heller ikke tilbage her i Danmark. Eksempelvis udbetales der støtte til den største "vedvarende energikilde" herhjemme - nemlig biomasse.</p>
<p>Der udbetales 15 øre/kWh i støtte til ikke-afskrevne værker.
Og nu har vi så foreløbig 1 GW havmøllepark under opførelse, som ikke kræver nogen som helst form for støtte, men derimod betaler 2,8 mia kr til staten.
Det er i høj grad et resultat af danske elforbrugeres vilje og brede opbakning gennem årene til vindindustrien, så jeg forventer da også at de mange mia kr, der på denne måde udløses fra de mange GW havvind, der udbydes i de næste 10 år, falder tilbage på de danske elforbrugerne, eller øremærkes til finansiering af den øvrige udbygning af VE.
Så vidt jeg kan se, er vi da kun marginalt bagefter Frankrig hvad CO2-udledning angår.Synspunktet om, at Frankrig fører en forfejlet energipolitik må stå for din egen regning. Frankrig har i hvert fald udvist rettidig omhu, når det gælder redukton af CO2-udslip fra elektricitets produktion, hvor vi stadigvæk halter langt bagefter på trods af, at vi de sidste 40 - 50år har investeret i vejrafhænig energi og kompenseret for dens mangler med afbrænding af kul og andre landes skove.
https://ourworldindata.org/grapher/co-emissions-per-capita?tab=chart&country=FRA~DNK~BEL~DEU
Gad vidst hvordan den graf ville se ud, hvis CO2-rapporteringen også inkluderede al den strøm, de importerer fra bl.a. tysk kul- og gaskraft i spidslast - i særdeleshed i år?
Synes du virkelig den situation Frankrig har været i i år, og stadig er i, kan kaldes rettidig omhu?
https://energygraph.info/d/vJYZk6MVk/yearly-aggregated-availability?orgId=1&var-update=499
De fleste af dine AJT-fælder beskriver det som dårlig planlægning, som underforstået ikke bør ligge teknologien til last, og jeg har tilgode at se en bare nogenlunde rettidig planlægning for hvad der skal erstatte den stigende ustabilitet i den franske atomkraft i de næste 10-15 år, hvis ikke de meget snart får sat anderledes fart på udbygningen af vind og sol.
Hej Thomas Anderskov
Det forstår vi godt, men så taler vi socialpolitik og ikke elforsyning.Som Jens Arne skriver, er der noget du har misforstået. Som elforbruger kan jeg ikke bruge den rå elpris til så meget. Det er det, der stå nederst på min elregngning at jeg skal betale, som betyder noget.
Hej Thomas Anderskov
Udbud er i høj grad bestemt af elproduktionsprisen. Og dermed er der en god sammehæng mellem spotpris og produktionspris.Elproduktionsprisen har intet at gøre med spotprisen på Nordpool, som bestemmes af udbud og efterspørgsel.
Søren Lund, hvis man markerer sin ironi, er den spildt.
Jeg lefler ikke for de småt begavede. Hvis man ikke forstår min ironi, er man ikke i min målgruppe.
... sagde manden, som 50 indlæg forinden, skrev:'Jeg har forsøgsvis anmeldt din svada som "off-topic", med begrundelsen "Hvor længe vil redaktionen tillade den nar at komme med sine umotiverede personangreb på andre debattører?"
som Dan Jensen demonstrerer så giver det ikke mening at indlade sig på at diskutere med generationen der fortabte sig i klima og vindmøller, de har deres egne fakta og anerkender ikke andre!
En kontra-anmeldelse af #37 lige præcis med begrundelsen "Hvor længe vil redaktionen tillade den nar at komme med sine umotiverede personangreb på andre debattører?" kunne ligefrem være fristende, hvis ikke det var fordi moderatorerne har vigtigere ting at bruge deres tid på.hysteriske og maniske skriverier fra atomkraftmodstanderne
Jeg tror gerne I på den måde kan overbevise hinanden i AJT om at strømmen er dyrere i Danmark end i Frankrig, men her i debatten, bliver den form for argumentation ikke mindre idiotisk af at blive gentaget.</p>
<p>Hverken danskere eller franskmænd, slipper for at betale hvad strømmen koster, sidstnævnte betaler bare så meget mere over skatten i stedet.</p>
<p>I første halvår kostede en gennemsnitlig kWh i Danmark 0,1662 €/kWh mens den i Frankrig kostede 0,2291 €/kWh,</p>
<p>Så dine tal viser bare at de danske elforbrugere betalte 174% af elprisen for transport, administration, skatter og afgifter, mens de franske elforbrugere både fik transporten, administrationen og en stor del af strømmen betalt af skatteyderne.</p>
<p>Men du foretrækker måske, som franskmændene, at betale tusindvis af kroner mere i skat om året, så alle konkurserne og meromkostningerne i deres forfejlede energipolitik ikke kan ses på din energiregning, frem for at pengene går til hospitaler, uddannelser og Jens-Arnes pension?</p>
<p>Oveni franskmændenes egen forfejlede energipolitik, har de franske skatteydere også betalt 41 mia kr for finnernes forfejlede energipolitik, så finnerne er på den måde blandt de få, der slipper for at betale hvad strømmen koster.
Jeg forholder mig blot til EU's statestik på området, men det er måske forkert, når det går imod hvad VE-mafiaen prædiker?
Med hensyn til støtte til energiproduktion, holder vi os heller ikke tilbage her i Danmark. Eksempelvis udbetales der støtte til den største "vedvarende energikilde" herhjemme - nemlig biomasse.
Der udbetales 15 øre/kWh i støtte til ikke-afskrevne værker.
Til de værker, der er afskrevet, udbetales der en driftsstøtte, som dækker meromkostningen i frhold til at fyre med kul. I år er denne støtte 0 øre/kWh, grundet de høje energpriser, men mon ikke statskassen skal af med nogle flere penge, når energipriserne falder igen.
https://ens.dk/ansvarsomraader/stoette-til-vedvarende-energi/biomasse
Synspunktet om, at Frankrig fører en forfejlet energipolitik må stå for din egen regning. Frankrig har i hvert fald udvist rettidig omhu, når det gælder redukton af CO2-udslip fra elektricitets produktion, hvor vi stadigvæk halter langt bagefter på trods af, at vi de sidste 40 - 50år har investeret i vejrafhænig energi og kompenseret for dens mangler med afbrænding af kul og andre landes skove.
Elproduktionsprisen er det eneste sammenlignelige i denne debat. Hvad i betaler som forbrugere efterfølgende er i lige så høj grad afhængig af skatte og afgiftspolitik . Det faktuelle er produktionsprisen for el, og her er Frankrig over de seneste år markant dyrere end Danmark.
@Jakob
Hvorfor kommenterer du så ikke på elproduktionsprisen?
I kommentar #76 skriver du selv
Taget du den daglige spotpris på Nordpool over de sidste 2 år. Så beviser tallene med al tydelighed at øget vind og sol udmynter sig i lavere elpris.
Elproduktionsprisen har intet at gøre med spotprisen på Nordpool, som bestemmes af udbud og efterspørgsel.
Hvad er produktionsprisen for el?Det faktuelle er produktionsprisen for el,
Hvis man tager spotprisen på Nordpool, så ligner det ikke den gennemsnitlige produktionspris, men snarere produktionsprisen for el fra gaskraftværker.
... skulle nok have været markeret som ironi.vittigheden om Norge
Det er uden tvivl de færreste danskere, der opfatter Norge som en slyngelstat.
Sverige, derimod ... ;-)
Dermed mener du implicit at det er irrelevant for forbrugeren, hvor meget han må betale ekstra i skat, for alle konkurserne og meromkostningerne i deres forfejlede energipolitik.Der er da ikke misforstået noget, den eneste relevante pris er da den forbrugeren betaler, det er den der afgør om folk har råd til el og varme eller om bageren må lukke sin forretning!
Med planøkonomi, som du her taler for, kan man holde forbrugere for nar i et stykke tid, men kun indtil skeletterne vælter ud af skabene.
Jeg tror gerne I på den måde kan overbevise hinanden i AJT om at strømmen er dyrere i Danmark end i Frankrig, men her i debatten, bliver den form for argumentation ikke mindre idiotisk af at blive gentaget.Som dansk elforbruger kunne være dejligt at slippe med at betale franske elpriser :-)</p>
<p>I første halvår af 2022 kostede en gennemsnitlig kWh for en dansk elforbruger 0,4559 EUR (EU's højeste), mens den for en fransk elforbruger kostede under det halve med 0,2086 EUR/kWh
Hverken danskere eller franskmænd, slipper for at betale hvad strømmen koster, sidstnævnte betaler bare så meget mere over skatten i stedet.
I første halvår kostede en gennemsnitlig kWh i Danmark 0,1662 €/kWh mens den i Frankrig kostede 0,2291 €/kWh,
Så dine tal viser bare at de danske elforbrugere betalte 174% af elprisen for transport, administration, skatter og afgifter, mens de franske elforbrugere både fik transporten, administrationen og en stor del af strømmen betalt af skatteyderne.
Men du foretrækker måske, som franskmændene, at betale tusindvis af kroner mere i skat om året, så alle konkurserne og meromkostningerne i deres forfejlede energipolitik ikke kan ses på din energiregning, frem for at pengene går til hospitaler, uddannelser og Jens-Arnes pension?
Oveni franskmændenes egen forfejlede energipolitik, har de franske skatteydere også betalt 41 mia kr for finnernes forfejlede energipolitik, så finnerne er på den måde blandt de få, der slipper for at betale hvad strømmen koster.
I Danmark, er vi blandt de heldige, fordi at vi normalt betaler en høj el-afgift. Det betyder, at vores el-priser, ikke er steget så meget i procent, som i de lande, hvor de har lavere afgift. Lande, med en meget lav afgift, skal give tilskud til strøm, for at få den procentvise stigning ned på vores niveau. Øger vi el-afgiften, så kunne vi få elprisen til at variere mindre i procent.
Der er da ikke misforstået noget, den eneste relevante pris er da den forbrugeren betaler, det er den der afgør om folk har råd til el og varme eller om bageren må lukke sin forretning!</p>
<p>Jeg undrer på om du helt har forstået hvad der ligger i ordet "forsyning"?
@Jens Arne og Thomas
Elproduktionsprisen er det eneste sammenlignelige i denne debat. Hvad i betaler som forbrugere efterfølgende er i lige så høj grad afhængig af skatte og afgiftspolitik . Det faktuelle er produktionsprisen for el, og her er Frankrig over de seneste år markant dyrere end Danmark.
Takker og bukker ærbødigst, især da min folkepension stiger næsten 1,5 gang efter nytår 😉Jens Arne, min elafgift betaler din folkepension.</p>
<p>Vær hellere lidt taknemlig
@ Thomas</p>
<p>Der er igen noget du har helt misforstået. Du linker til forbrugerpriser inkl. afgifter og skatter ! Den franske stat BETALER for at holde elprisen nede. Samtidig med den danske stat opkræver ekstra skatter og afgifter til andre områder via elprisen !
@Jakob
Som Jens Arne skriver, er der noget du har misforstået. Som elforbruger kan jeg ikke bruge den rå elpris til så meget. Det er det, der stå nederst på min elregngning at jeg skal betale, som betyder noget.
Fra samme kilde, kan man se fordelingen af elpris, skatter og moms, og her ligger Danmark stadig i top. man kan også se, at de eneste lande, som giver et generelt tilskud til elprisen er, Irland, Grækenland, Holland og Norge.
Ud over det vi betaler vores elselskab, kommer der også PSO afgiften, som nu er lagt til bundskatten
Ketill, jeg er slet ikke i tvivl om, at vittigheden om Norge har været spildt på dig.
Og nej, det har ikke noget at gøre med din nationalitet. Det har noget at gøre med dig.
Jens Arne, min elafgift betaler din folkepension.
Vær hellere lidt taknemlig i stedet for at forsøge at manipulere elafgiften til at handle om vindmøller.
Der er da ikke misforstået noget, den eneste relevante pris er da den forbrugeren betaler, det er den der afgør om folk har råd til el og varme eller om bageren må lukke sin forretning!Der er igen noget du har helt misforstået. Du linker til forbrugerpriser inkl. afgifter og skatter !
Jeg undrer på om du helt har forstået hvad der ligger i ordet "forsyning"?
En del danskere betaler også elregninger andre steder og må undre sig over at el skal være så dyrt her i landet, eneste forklaring jeg kan se er at vort vindmølleeksperiment ville bryde sammen hvis man ikke begrænsede forbruget til et minimum med prisen. (Sidst jeg checkede for et par årsiden betalte jeg omkring 4 gange så meget for 1 kWh her som et sted hvor strømmen kommer fra et mix af kul og atomkraft!)
I første halvår af 2022 kostede en gennemsnitlig kWh for en dansk elforbruger 0,4559 EUR (EU's højeste), mens den for en fransk elforbruger kostede under det halve med 0,2086 EUR/kWh</p>
<p><a href="https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-e..">https://ec.europa.eu/euro…;.
@ Thomas
Der er igen noget du har helt misforstået. Du linker til forbrugerpriser inkl. afgifter og skatter ! Den franske stat BETALER for at holde elprisen nede. Samtidig med den danske stat opkræver ekstra skatter og afgifter til andre områder via elprisen !
Taget du den daglige spotpris på Nordpool over de sidste 2 år. Så beviser tallene med al tydelighed at øget vind og sol udmynter sig i lavere elpris. Hver gang det blæser, er elprisen markant lavere i Danmark end eksempelvis i Frankrig, og når det ikke blæser, er elprisen omtrent den samme som i Frankrig. Det betyder at den danske elpris i snit er 26% lavere end den franske.
Selvforsyning er vigtig for mig, da jeg ikke ønsker at være afhængig af slyngelstater som Saudiarabien, Rusland og Norge.
Så Norge er en slyngelstat? På hvilken måte?
£uote id=1093189] Med henvisning til #39, kategori #3:
De bekymrede (som nægter at forstå at et energisystem, baseret på >90% sol og vind, også kan levere når vinden ikke blæser og solen ikke skinner). ✅
NB; der har aldrig været, og vil heller aldrig være, folk, der tvinges til at indrette deres forbrug efter vejret i Danmark, men der har været, og vil sikkert stadig være, tidspunkter, hvor man med fordel kan flytte sit forbrug, for at undgå at skulle betale franske elpriser. [/quote]
Som dansk elforbruger kunne være dejligt at slippe med at betale franske elpriser :-)
I første halvår af 2022 kostede en gennemsnitlig kWh for en dansk elforbruger 0,4559 EUR (EU's højeste), mens den for en fransk elforbruger kostede under det halve med 0,2086 EUR/kWh
https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Electricity_price_statistics
Markedsmodellerne siger også at hvis markedsprisen stiger til ret meget mere end det koster at generere biogas, så vokser biogas-kapaciteten ret hurtigt, alle steder i EU, hvor der findes noget at brygge biogas på, og dermed svinder muligheden for at påvirke EU's gaspriser udefra.Markedsmodellerne siger at prisen vil afhænge af udbud og efterspørgsel. Selvom vi har nok biomasse herhjemme kan udlandet også ønske at købe. Fuldstændig som det gælder for el.
Og samtidig; jo mere vi udbygger vind og sol, mindre bliver det forbrugsvindue, som kræver andet end vind og sol at dække, og jo mindre bliver efterspørgslen på de bioressourcer, vi selv råder over.
Hej Svend Ferdinandsen
Du bør even at se forskellen i at gøre os afhængige af mennesker, som bruger energi som politisk pression, eller om vi vil være del af en åben regelbaseret økonomi.Mig bekendt, er det hverken Putin eller Kong Fahd, der kontrollerer udbuddet af dansk-produceret biomasse, biogas og affald, så forklar venligst hvordan vi dermed kan opleve det samme en gang til?</p>
<p>Markedsmodellerne siger at prisen vil afhænge af udbud og efterspørgsel. Selvom vi har nok biomasse herhjemme kan udlandet også ønske at købe. Fuldstændig som det gælder for el.
Løsningen på Putins pression er ikke en lukket selvforsynende økonomi, men at vi sørger for ikke at være afhængig af Putintyper.
Markedsmodellerne siger at prisen vil afhænge af udbud og efterspørgsel. Selvom vi har nok biomasse herhjemme kan udlandet også ønske at købe. Fuldstændig som det gælder for el.Hvordan det?</p>
<p>Mig bekendt, er det hverken Putin eller Kong Fahd, der kontrollerer udbuddet af dansk-produceret biomasse, biogas og affald, så forklar venligst hvordan vi dermed kan opleve det samme en gang til?
Hvordan det?Nu blev vi vækket af gasmanglen/prisen, men hvis det grønne energiparadis baseres på biomasse når sol og vind ikke virker, så kan vi opleve det samme en gang til.
Mig bekendt, er det hverken Putin eller Kong Fahd, der kontrollerer udbuddet af dansk-produceret biomasse, biogas og affald, så forklar venligst hvordan vi dermed kan opleve det samme en gang til?
Vi har indenlandsk halm, indenlandsk træflis, indenlandsk affald og indenlandsk biogas til rådighed.
Søren Lund har tidligere påvist, at vi blot ved brug af indenlandsk biogas vil kunne dække produktionshullerne, når vind og sol har nået den planlagte udbygning. Halm, træflis og affald er blot yderligere forsyningssikkerhed.
Sol og vind er vores mest realistiske mulighed for at blive selvforsynende med energi, når vi stopper med at hive gas og olie op fra undergrunden. Atomkraft bliver vi jo ikke selvforsynende af, medmindre vi finder atombrændsel i den danske undergrund.
Selvforsyning er vigtig for mig, da jeg ikke ønsker at være afhængig af slyngelstater som Saudiarabien, Rusland og Norge.
Nu blev vi vækket af gasmanglen/prisen, men hvis det grønne energiparadis baseres på biomasse når sol og vind ikke virker, så kan vi opleve det samme en gang til.
Det er principelt rigtigt, sådan som elpriserne beregnes. Der bliver bare nogle som ikke har råd, men der bliver aldrig mangel som sådan. Vil du betale kan du få.NB; der har aldrig været, og vil heller aldrig være, folk, der tvinges til at indrette deres forbrug efter vejret i Danmark, men der har været, og vil sikkert stadig være, tidspunkter, hvor man med fordel kan flytte sit forbrug, for at undgå at skulle betale franske elpriser.
Hej Kristian Glejbøl
Jeg kender ingen der går ind for atomkraft for at komme ud af AGW fedtefadet, men en del der anerkender AGW for at argumentere for atomkraft.Jeg kender en del der går ind for atomkraft, netop for at komme ud af AGW fedtefadet med skindet på næsen.
Det er nu ikke særligt smart, at folk skal tvinges til at indrette deres energiforbrug og dermed deres hverdag efter vejeret.
Med henvisning til #39, kategori #3:
✅</p>
<ul><li>
<strong>De bekymrede</strong> (som nægter at forstå at et energisystem, baseret på >90% sol og vind, også kan levere når vinden ikke blæser og solen ikke skinner).
NB; der har aldrig været, og vil heller aldrig være, folk, der tvinges til at indrette deres forbrug efter vejret i Danmark, men der har været, og vil sikkert stadig være, tidspunkter, hvor man med fordel kan flytte sit forbrug, for at undgå at skulle betale franske elpriser.
Hej Dan Jensen Du skriver:Tyrafeltet blev lukket for reparation og opgradering i 2019 - en beslutning der blev taget af feltets ejere, der - desværre - ikke er den danske stat. Så selvom vores politikere kan klandres for meget, så ligger lige præcis den del vist en anelse uden for deres indflydelsessfære.
Det var dog ikke feltets ejere som uden grund tog en beslutning om at lukke feltet ned. I berlingske kan man læse:
https://www.berlingske.dk/business/gas-fra-tyra-feltet-kommer-foerst-igen-til-naeste-vinter<strong>Fordi havbunden under feltet var sunket som følge af udvindingen, var det nødvendigt at pille de otte gamle platforme ned, forlænge nogle af benene og opføre helt nye proces- og beboelsesplatforme.</strong>
Sagt med andre ord, der var en risiko for, at en stor storm ville kunne ødelægge Tyra platforme med risiko for tab af menneskeliv, fordi anlægget var sunket så meget at kraftige bølger kunne nå bunden af anlægget.
Hvis produktionen af naturgas skulle forsætte, uden en øget risiko for tab af menneske liv, var man nød til at forlænge benene på anlæggene.
Det tror jeg såmænd ikke.Hele din præmis er forkert, men desværre det brændstof der driver dine bidrag til debatten.
JAH finder du snarere i blandt 4. kategori i #39, og det handler næppe så meget om at være for atomkraft, men om at være for enhver teknologi, der kan ligne et modsvar mod de vindmøller, som han har hadet og foragtet siden de venstreorienterede hippier byggede Tvind-møllen, for de skulle jo for alt i verden nødig gå hen og få ret.
Han evolverede fra kategori 1 til 4, da hans indtægt ikke længere afhænger af kulkraft-branchen, men væksten i vindindustrien nærer fortsat hans indædte had til vindmøller.
Når JAH folder sig ud i debatten, leder det tankerne tilbage på Hr. Schwann fra Matador, som blev ved med at hade "dem derovre" i mange år efter Damernes Magasin krakkede.
Det parallelunivers må være ing.dk/debat for det er da besynderligt at nogen bruger så megen tid og energi på at tale noget ned som de hårdnakket påstår at de ikke er modstandere af?"Atomkraftmodstanderne" eksisterer hovedsagelig i dit parallelunivers.
Og er det ikke som om desperationen stiger i takt med at holdningen til atomkraft bliver stadig mere positiv udenfor paralleluniverset? 😉
(Selvfølgelig anser jeg ikke Troels Schønfeldt for at være atomkraftmodstander - så er der ihvertfald 1 af jeres åndssvage spørgsmål I kan hakke af at I har fået svar på)
Klimabenægtelse. Et af historiens puds er, at samme segment dertaler for atomkraft også benægter klimaforandringer.
Interessant betragtning. Jeg skal ikke sige om det var sådan, men generelt mener jeg ikke at det er sådan længere. Jeg kender en del der går ind for atomkraft, netop for at komme ud af AGW fedtefadet med skindet på næsen.
Man kan spørge sig hvorfor atomkraft mistede pusten.
Hvis man lige ser bort fra den temmelige uklare, udefinerede og udokumenterede, men ellers meget omtalte veganske venstreorienterede, i kælderen på et pizzaria residerende, elite konspiration, så ser jeg 2 grunde:
Ikke spredning. Man har et generelt ønske om at atomteknologgi ikke spredes sådan at muligheden for at bygge atombomber begrænses. Det betyder at atomkraft ikke giver mange lokale arbejdspladser. Og især i 80'erne hvor arbejdsløshed var et problem kunne det få politikere til at se efter andre muligheder. F.eks udviklede vi i Danmark en slagkraftig kedels knowhow med mange arbejdspladser.
Klimabenægtelse. Et af historiens puds er, at samme segment dertaler for atomkraft også benægter klimaforandringer. Klima ville ellers have været et argument for atomkraft op igennem 80erne hvor atomkraft blev udkonkurreret af billig kulkraft.