»Hvis ikke eleverne brænder for naturvidenskab, har vi begået en fejl«
»Der skal sættes ind i folkeskolen, hvis problemet med den omfattende mangel på ingeniører skal løses.«
Opråbet fra Ingeniørforeningens formand Frida Frost gav genlyd i de danske medier, da en prognose fra Engineer the future i forrige uge viste, at vi i 2025 mangler knap 10.000 ingeniører.
På Brobyskolerne på Fyn tyder noget dog på, at man er kommet formanden i forkøbet. I hvert fald i 9.B. Her er 18 elever - otte af dem vil være ingeniører. Det svarer til 44 procent. En skærende kontrast til tal fra OECD som viser, at kun 2,6 procent af 15-årige danskere overvejer en ingeniørkarriere.
Men hvordan er det lykkes en skole på udkantsfyn at sætte ingeniørdrømme i hovedet på så mange unge mennesker?
Her kommer Vini Bahl Hansen, 9.B’s matematik- og kemi/fysiklærer, ind i billedet. Sammen med skolens øvrige lærerteam gør hun en dyd ud af at vise eleverne, at naturvidenskab er sjovt og sejt.
»Hvis ikke eleverne brænder for naturvidenskab, har vi begået en fejl. Når undervisningen bare er sjov og motiverende, vil alle elske det,« siger Vini Bahl Hansen.
Netop den indstilling indbragte hende for nylig Politikens Undervisningspris som 'Årets Grundskolelærer' 2015. Blandt næsten 2.000 nominerede grundskolelærere var Vini Bahl Hansen priskomiteens foretrukne. I begrundelsen lød blandt andet:
»Vini tror på alle elevers evner og har høje forventninger til dem og lykkedes med at stimulere deres nysgerrighed og lyst til at lære. Hun tager eleverne og deres læring alvorligt - og forventer af dem, at de også selv gør det. Hendes ambition er at give eleverne så meget lyst til læring og tro på egne evner, at det holder ved gennem deres uddannelse efter folkeskolen.«
Først forsøg - så teori
Vini Bahl Hansen underviser i matematik og fysik/kemi i udskolingen. Når hun får eleverne i 7. klasse, starter hun fra bunden med de praktiske opgaver. Forsøg og konkurrencer kommer først. Teorien fylder hun på eleverne efterfølgende.
»Når først de har fundet ved glæden ved fagene, begynder de automatisk at stille spørgsmål. Og så kan man proppe al den teori på dem, man overhovedet vil,« griner hun.
Selv har Vini Bahl Hansen altid elsket matematik og naturfag, og det var den glæde hun ønskede at give videre, da hun for seks år siden begyndte sit virke som lærer. Inden hun hoppede over på læreruddannelsen, arbejdede hun som faglært kok.
Skulle hun vælge en anden uddannelse i dag, ville hun nok blive kemiingeniør.
»Men jeg synes bare, det er så vigtigt at lade andre finde glæden ved naturfagene,« siger hun med fast stemme.
Selvtillid, selvtillid, selvtillid
I sin undervisning prioriterer Vini Bahl Hansen én ting højere end alt andet: Elevernes selvtillid. Den er nemlig afgørende for, hvorvidt de lykkes med de naturvidenskabelige fag.
»De mangler tit troen på sig selv i de her fag, og så er det op til mig og de andre lærere at tro på dem. At give dem selvtillid,« siger hun og indrømmer, at eleverne ind i mellem bliver så selvsikre, at de andre lærere sender en bemærkning hendes vej.
Bag nomineringen af Vini Bahl Hansen stod kollega og mor til en af hendes elever, Tine Sjørup, og hun har netop indstillet sønnens lærer, fordi hun evner at skabe trygge rammer om eleverne, som munder ud i faglige resultater. Selv er Tine Sjørups søn begyndt til elitematematik, efter han fået Vini Bahl Hansen som lærer.
På Brobyskolerne er der generelt stor opbakning til undervisning i naturfagene. Noget Vini Bahl Hansen mærker og sætter stor pris på.
»Vi kommer fra et udkantsområde, hvor vi skraber den sociale bund, men vi har et godt lærerteam, og det hjælper mange på vej til at bryde den sociale arv. Det er så sejt, når det sker,« siger hun.
Blandt de naturvidenskabelig initiativer på skolen er det årlige kemishow for alle elever fra 5.klasse og op. Masser af lys, knald og farver skal vise eleverne, at naturvidenskab er sejt - og lærerigt selvfølgelig.
Samtidig får de ældre elever lov at undervise de yngste i naturfagene, mens de selv modtager undervisning fra elever på det nærliggende Faaborg Gymnasium. På den måde lærer de en masse om formidling af naturvidenskabelig emner.
I kommunen eksisterer også et frivilligt samarbejde blandt ti folkeskole- og gymnasielærere, som blandt andet holder en årlig Science Cup, hvor elever fra tre 7.klasser bliver taget ud af deres normale undervisningsmiljø og i stedet får tre dages intensiv undervisning i et naturvidenskabeligt emne et andet sted, som de så skal formidle til andre elever, når de kommer retur.
Siden det frivillige samarbejde startede op for seks år siden, er antallet af naturvidenskabelige elever på Faaborg Gymnasium omtrent fordoblet.
Engineer the future er en alliance af organisationer, virksomheder og uddannelsessteder med Ingeniøren som mediepartner. ETF skal synliggøre den værdi, teknologi skaber for Danmark. Artiklen er sponsoreret af ETF. Læs andre artikler om danske ingeniører og teknologieksperter på www.ing/etf
