Hvis danske virksomheder var fodboldklubber, ville Novo Nordisk være de studerendes Real Madrid

Selv folk, der ikke interesserer sig en døjt for fodbold, har sikkert hørt om storklubber som Real Madrid og FC Barcelona. Derimod er det ikke sandsynligt, at fodboldignoranterne har hørt om den mindre kendte klub Real Betis.

På samme måde forholder det sig med listen over de inge­niørstuderendes favoritvirksomheder, som i top-10 består af en lang række koryfæer blandt danske virksomheder, mens knap så kendte virksomheder indtager mere ydmyge pladser, forklarer Sanne Mattebjerg, der er karrierekonsulent for ingeniørstuderende og nyuddannede i IDA.

»Selvom jeg er cand.mag. i historie og filosofi, kender jeg lige­som mange andre Novo Nordisk, Lego og de øvrige virksom­heder på top-10-listen.«

Det kommer derfor ikke som nogen overraskelse for hende, at listen ser ud, som den gør. Fælles for de ti topvirksomheder er nemlig, at det er store, velkendte koncerner, der overordnet set klarer sig godt og er synlige i medierne.

»Bortset fra Novozymes og DTU, som de fleste tænker på som et studiested, vil jeg tro, at de er kendt af alle danskere. Alle ingeniørstuderende kender selvfølgelig DTU, og de øvrige virksom­heder har de givetvis mødt til jobmesser, eller de har lavet projekter og specialer hos dem eller kender en studiekammerater, der har.«

Nærhedsprincippet vinder

»Det er velkendte og meget synlige virksomheder, de fleste har hørt om og har en holdning til. Derfor undrer det mig ikke, at listen ser sådan ud. Hvis du spurgte andre faggrupper end ingeniører, ville Novo Nordisk også være i top, for de har brandet sig utroligt godt. Det er et solidt firma med et godt produkt og med god personalepolitik. Det er mange interesserede i.«

Når DTU også befinder sig i de ingeniørstuderendes top-3, kalder Anders Buch det for »nærhedsprincippet”.

»Det er noget, man kender som studerende, og jeg tror, det fremstilles som attraktivt, spændende og udviklende. På samme måde er de store medicinalvirksomheder som Lundbeck og Novo Nordisk kendt for forskning og udvikling.«

Måske skyldes det, at de unge ikke er klar over, at bæredygtighed fylder rigtig meget hos rådgiverne.Anders Buch, forskningsleder

Kun Novo dur

Fra sit rådgivningsarbejde blandt ingeniørstuderende og nyuddannede ved Sanne Mattebjerg alt om den fascination, der omgærder Novo Nordisk.

»Mange nyuddannede vil jo arbejde dér, og når man spørger, ved de faktisk ikke altid hvorfor, men svarer som regel, at der er »rigtig gode muligheder«. Jeg tror, de bliver tiltrukket af drømmen,« siger hun.

»Nogle kan kun se sig selv arbejde hos Novo Nordisk. Der er noget prestige i det, men også en branding, de bliver tiltrukket af. Ligesom fodboldspillere bliver tiltrukket af de store, kendte og anerkendte klubber. Hvis man spørger en knægt, hvilken klub han drømmer om at spille for, svarer han jo næppe Stuttgart, selvom det kan vise sig at være karrierens bedste træk at spille for netop Stuttgart.«

Drømmen om at score jobbet hos ingeniørernes favoritvirksomhed næres ifølge karrierekonsulenten også af det store fokus på ingeniørmangel, som de studerende bliver mødt med, og som også viser sig på jobmesser og i de mange muligheder for at skrive opgaver i ingeniørvirksomhederne.

»Mange tror, at de bare kan læne sig tilbage, så snart de er færdige, og så kommer Novo Nordisk nok og tilbyder dem et job. Problemet er bare, at det kun er talenterne og de allerdygtigste, de helt populære virksom­heder lefler for.«

De gamle er bæredygtige

Fælles for virksomhederne på de studerendes top-10-liste er ikke blot, at de er kendt i offentligheden. For de flestes vedkommende er det velkonsoliderede, gamle virksomheder, der har eksisteret i flere generationer, noterer forskningsleder Anders Buch.

»Umiddelbart er der ikke meget smartness over dem, men deres fællesnævner er samfundsansvar. De brander sig på at gøre en forskel for samfundet, og selvom de skaber profit, profilerer de sig ikke på det.«

I den forstand er top-10-listen et godt bud på det arbejdsliv, de efterspørger, mener han.

»Grundlæggende vil alle have mening i arbejdet. Det skal kunne udfylde et eller andet formål og være meningsfyldt. Det bliver ikke meningsfuldt, fordi man tjener mange penge – i hvert fald ikke for de fleste. Der skal mere til for at holde gejsten oppe.«

Fokus på klimadagsordenen og den grønne omstilling forener også top-10-virksomhederne, og netop her rammer de lige ind i hjertekulen hos de unge.

Umiddelbart er der ikke meget smartness over dem, men deres fællesnævner er samfundsansvar. De brander sig på at gøre en forskel for samfundet, og selvom de skaber profit, profilerer de sig ikke på det.Anders Buch, forskningsleder

»Vi står i en klimakrise, hvor bæredygtighed og klima­omstilling er helt afgørende for de unge. Her har flere af virksomhederne, blandt andet Grundfos og Danfoss, kørt en bæredygtigheds­dagsorden, hvor de vil bidrage til samfundsudviklingen og fremme energiomstillingen,« påpeger Anders Buch.

Sanne Mattebjerg ser et tilsvarende mønster i top-10-listen, nemlig at det er virksomheder, der har været med i mange år og dermed står for stabilitet og kvalitet.

Hertil kommer, at det er enkelt at afkode, hvad de beskæftiger sig med, uden at man har et indgående kendskab til dem. På den måde er det relativt enkelt at se, om de kan tilbyde et meningsfyldt arbejde.

»Det er vigtigt for de fleste unge at gøre en forskel for mennesker. Det gør Novo Nordisk med sin medicin, Lego med sin kreativitet og Danfoss med sin energioptimering, mens de forbinder Vestas med klimavenlige vindmøller,« anfører hun og fortsætter:

»Ørsted har haft held til at lave en hurtig re-branding fra sort til grøn energi og har lanceret en videoreklame, som man får helt gåsehud over. Det appellerer til de unge, der er ambitiøse på den måde, at de vil gøre en forskel. De vil bruge det, de kan, til at ændre verden.«

Usynlige rådgivere

Når Anders Buch kigger ned over top-10-listen, studser han først og fremmest over det, han ikke får øje på, nemlig de rådgivende ingeniørfirmaer. Kun den største rådgiver herhjemme, Rambøll, er der blevet plads til som nummer ti på listen, mens de to næststørste rådgivere, Cowi og Niras, må tage til takke med henholdsvis en 25.- og en 15.-plads.

Ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik er rådgiverbranchen den mest ingeniørtunge, og i den forstand kan hovedparten af ingeniørspirerne se frem til at skulle arbejde netop her.

»Det undrer mig virkelig. Ikke kun fordi de fleste kommer til at arbejde i den branche, men fordi det er ret interessante virksomheder. Måske skyldes det, at rådgiverne ikke er så produktorienterede som virksomheder højere oppe på listen. Eller også er de for dårlige til at brande sig.«

Han er ligeledes forbløffet over de studerendes valg af favorit­virksomheder, fordi ingeniører er rådgivernes stjernemedarbejdere, mens det ikke specielt er ingeniørernes faglighed, der frem­hæves hos Novo Nordisk.

»Det er da et enormt paradoks, at Novo Nordisk vinder, mens rådgiverne, der sælger deres ydelser på dygtige ingeniører, ligger betydeligt længere nede på listen. Hvorfor vil de hellere være i en virksomhed, hvor de er den lille fisk – i stedet for at være et sted, hvor de er den store fisk?« funderer han.

Ikke mindst fordi rådgiverbranchen efter hans mening er et godt sted at indlede sin ingeniørkarriere:

»Det er et genialt springbræt, hvis man vil videre til noget andet, fordi man får et kæmpe netværk blandt kolleger og kunder og kommer rundt at snuse til mange virksomheder.«

Placeringen vækker også en vis undren hos Sanne Mattebjerg:

»Måske skyldes det, at de unge ikke er klar over, at bære­dygtighed fylder rigtigt meget hos rådgiverne.«

Robotter er en niche

Man skulle ellers tro, at en højteknologisk vækstvirksomhed i et fremadstormende felt som samarbejdende robotter ville appellere til ingeniørstuderende.

Sanne Mattebjerg har ikke et skråsikkert bud på paradokset, men mener, at det hænger sammen med, at det er en niche­virksomhed med en begrænset målgruppe.

»Det er en af de lidt mere nørdede fodboldklubber, som ikke så mange har fået øjnene op for. Det handler igen om, hvor kendt virksomheden er i den brede offentlighed,« vurderer hun.

Læs magasinet Profil 2020

Se listen over de 111 største ingeniørvirksomheders image HER