Ugens vigtigste videnskabelige nyhed var nok, at Nasa og NOAA i USA bekræftede, at 2016 var det varmeste år.
Det europæiske Copernicus-program berettede det samme allerede for mere end halvanden uge siden, men da det ikke er fuldstændig samme datasæt, der ligger til grund for de to opgørelser, var der stadig en vis usikkerhed om, hvorvidt 2016 rent faktisk var varmere end 2015.
Da jeg kort før jul skrev en større klimaartikel, spåede jeg, at det ville bliver et tæt løb mellem 2015 og 2016 om at tage rekorden, da klimafænomenet El Niño, som naturligt er med til at øge den globale temperatur, begyndte at dø ud i forsommeren 2016.
Men 2016 holdt hele vejen hjem. Både Copernicus og Nasa/NOAA er enige om, at Jordens gennemsnitstemperatur i 2016 var 14,8 grader celsius - det er ifølge Nasa/NOAA 0,04 gradere højere end i 2015. Tæt var det.
Og før de sædvanlige læsere igen sender mig vrede mails om, at det er propaganda og løgn at sige, at 2016 var det varmeste år nogensinde - fordi det var meget varmere i mellemistiden for ca. 120.000 år siden - så lad mig nok engang for de tungnemme slå fast, at vi taler om tiden efter, at regelmæssige målinger begyndte i midten af 1800-tallet.
Mon ikke 2017 bliver en anelse koldere end 2016, da El Niño nu er helt væk. Jeg tror det. Men det betyder ikke, at man skal forvente, den globale opvarmning bliver sat på pause gennem længere tid. Jeg vover at gætte, at 2016 ikke har rekorden, når vi skriver 2020.
Hvert år stiller Edge.org deres læsere et åbent spørgsmål, som mange videnskabsmænd og -kvinder derefter giver deres svar på.
I år var spørgsmålet: Hvilket videnskabeligt begreb eller koncept burde være mere kendt?
Der indkom 206 besvarelser for mange kendte og ukendte personer. De fleste med naturvidenskabelig baggrund, men også fra andre personer uden for videnskabens haller.
Psykologiprofessor Steven Pinker fra Harvard University peger på termodynamikkens anden lov - et at de sikre emner.
Blandt de mere overraskende forslag er Unruh-strålingen, som Jeremy Bernstein fra Stevens Institute of Technology peger på. Den er i familie med den mere kendte Hawking-stråling og som denne også forbundet med sorte huller. Javel, men ligefrem at fremhæve dette som noget, der burde være generelt mere kendt, er måske at gå for vidt.
Lad mig fremhæve en outsider i denne sammenhæng, den fremragende britiske forfatter Ian McEwan, for at pege på Navier-Stokes-ligningerne.
Jeg sakser lige første del af Ian McEwans svar:
The question puts us in danger of resembling the man who only looks for his dropped watch under the light of a street lamp: the scientific concept that has the widest impact in our lives may not necessarily be the simplest. The Navier-Stokes equations date from 1822 and apply Newton's Second Law of Motion to viscous fluids. The range of applications is vast—in weather prediction, aircraft and car design, pollution and flood control, hydro-electric architecture, in the study of climate change, blood flow, ocean currents, tides, turbulence, shock waves and the representation of water in video games or animations.
Det interessante ved Navier-Stokes-ligningerne er også, at man til trods for deres store anvendelighed, stadig ikke er sikker på, om de altid kan løses i tre dimensioner. Der er tilmed udsat en pris på en million dollars af Clay Mathematics Institute for at vise, om det altid er tilfældet.
Jeg tror, at jeg ved lejlighed skal skrive noget mere om Navier-Stokes-ligningerne. Er du enig heri, eller er der andre begreber på listen, som du hellere vil læse mere om. Skriv dit forslag i debatten nedenfor.
Lad os skifte fra den komplicerede teoretiske strømningsmekanik givet ved Navier-Stokes-ligningerne til noget simplere strømningsmekanik.
Inden for hobbyfysik har man gennem mange år diskuteret, hvordan japanske papirballoner med hul i holder på luften, ja ligefrem pustes op, når man slår på dem med hånden.
I Physics Today forklarer Ichiri Fukumori fra California Institute of Technology, hvordan ændringer i ballonens facon opstår ved bankebevægelser med hånden, og det giver anledning til varierende overtryk og undertyk i ballonen i forhold til omgivelserne.
Trykforskellen mellem ballon og omgivelser gange tiden, hvor denne trykforskel findes, er netto set nul over et længere tidsrum. Men det særlige papirmateriale giver anledning til, at overtrykket er højt i korte perioder, og undertrykket er lavt i længere perioder.
Det ville ikke ske, hvis den var lavet af plast eller gummi, forklarer Ichiro Fukumori.
Da tryk og lufthastighed er forbundne størrelser, bevirker dette, at der sker en netto indsugning af luft i kamifusen.
Så fik vi det ordentligt forklaret tilmed på en simpel og letforståelig måde.
Jeg slutter af med et mere vanskeligt problem, som man dog er blevet lidt klogere på den seneste tid.
For to år siden viste den amerikanske matematiker Tom Hales endegyldigt - efter han havde lavet et grundigt forarbejde i 1998 - at Johannes Keplers formodning fra 1611 om, at den tætteste måde at pakke appelsiner, kanonkugler eller andre sfæriske objekter på er at lægge den i den velkendte grønthandlerstabel.
Han viste også, at kuglerne i en sådan stabel har et samlet rumfang på 74,04 pct. af hele stablens rumfang (helt præcist pi/sqrt(18)).
Men ved, også at i to dimensioner kan man placere cirkler op ad hinanden, så deres areal er 90,68 pct. (pi/sqrt(12)) af det samlede areal, de placeres på - og det er den tættest mulige pakning i to dimensioner.
Den viden lader en ægte matematiker sig ikke nøje med. En sådan tænker gerne både ud af boksen og dimensionerne.
Så det interessante er naturligvis, hvordan forholder det sig med kugler i flere dimensioner, 4,5,6 og højere. Hvor tæt kan de pakkes?
Det har man kun begrænset viden om, men i en artikel i Notices of the American Mathematical Society skriver Henry Cohn fra Microsoft Research New England om de seneste gennembrud i 2016, der har givet en løsning for 8 og 24 dimensioner.
Henry Cohn gennemgår den ukrainske matematiker Maryna Viazovskas elegante bevis for den optimale pakning i 8 dimensioner, som gav anledning til Cohn og Viazovska efterfølgende også kunne finde den optimale pakning i 24 dimensioner.
Viazovska bevis for pakningen i 8 dimensioner skulle være speciel elegant og let fordøjeligt for matematikere ifølge Henry Cohn.
Jeg vil dog ikke anbefale amatørmatematikere om at give sig i kast med det, men her er dog trods alt et link til beviset på arxiv.org.
Det underlige, som Henry Cohn filosoferer lidt over sin artikel i Notices of the AMS, er, hvad der gør 8 og 24 dimensioner lette - eller skal vi sige relativt lette - at løse. Og hvorfor eksempelvis fire dimensioner ikke er løst endnu.
'Matematikken er fuld af exceptionelle og sporadiske fænomener, som kun optræder i et endeligt antal tilfælde,' bemærker Cohn hertil, som dog håber, at 4 dimensioner snart kan blive løst.
Generelt falder tætheden ved pakning eksponentielt med antallet af dimensioner. Men hvorfor er andelen noget bedre for lige dimensioner end ulige, og hvorfor er dimensioner, der er multipla af 4 bedre, og multipla af 8 allerbedst - så 24 dimensioner skiller sig markant ud ved at have højere tæthed end 23 dimensioner.
Det finder nogle sikkert utroligt ligegyldigt, men for mange matematikere er det noget, som virkeligt er Værd at Vide.
"Hvordan man beviser noget i videnskaben".
Det er simpelt, fuldstændigt fundamentalt og alle burde vide det selvom de ikke har forstand på videnskab i øvrigt. Det er der bare rigtig mange mennesker der ikke gør.
Det er vigtigere end at kunne regne.
PS. Godt at have fokus på begreber og ikke specielle emner. Begreber er meget vigtigere.
Videnskabeligt begreb folk kender for lidt til?
Jeg har et bud, som har indflydelse på alles hverdag, og som er voldsomt problematisk i medier og journalistik.
Forskellen mellem Association og Kausalitet
Man læser absurditeterne igen og igen. Hver dag. F.eks: "tandkødsproblemer fører til hjerte-kar sygdomme."
Gu' gør de ej, men de er et symptom på at man har et helbredsproblem.
Ja, der er måske en association, men der er f*ndeme ingen der har påvist kausalitet. Diverse charlataner griber straks chancen og tilbyder tandkødsbehandling som hjerte/kar forebyggelse.
Det værste er, at selv universiteter og andre læreanstalter falder i med et brag når de udgiver "videnskabelige" rapporter og undersøgelser.
Ing.dk burde også gribe i egen barm her. Der har været utallige overskrifter som påstår kausalitet, skønt ingen findes.
Ja, jeg kunne blive ved. Nok herfra.
Bent.
"så lad mig nok engang for de tungnemme slå fast, at vi taler om tiden efter regelmæssige målinger begyndte i midten af 1800-tallet."
Hvilket også er langt mere relevant, for det er tiden vi har levet i en højteknologisk civilization hvor millioner af mennesker ikke kan skaffe sig selv fødevarer hvis ikke civilizationen virker.
Men forskellen mellem effekt og energi.
Et andet godt emne er, at videnskabelige opdagelser/forsøg bør kunne gentages før de har nogen værdi.
Mange selv teknisk orienterede og ingeniører, kan ikke forestille sig frekvens (af noget). Energi og effekt blandes fx sammen. Jeg sidder nu i et stort IT projekt og skal specificere performance, og dér er frekvensen af en bestemt anvender adfærd dét man specificerer. Fx 200 /min. Men mange kan slet ikke forholde sig til begrebet frekvens.
Så er du jo et bevis på det jeg siger. 200/min betyder at på et minut sker noget 200 gange. Omregnet til Hz er det 10/3 Hz. Hvis man taler en applikation, er det væsentligt om brugerne gør noget bestemt fx med 3 Hz eller 25 Hz, for svartiden går op med øget frekvens af brugeraktivitet.
Hermed kan vi konkludere at det vigtigste begreb, som alle skal kende til, er hvad forudsætningerne for en videnskabelig teori er.
En videnskabelig teori skal kunne forudse noget. Ellers er det ikke en teori. Det er vitterligt så simpelt.
Ole Rømer opdagede på basis af observationer at Io nogle gange havde længere, nogle gange kortere baneomløbstid. Ud fra observationerne kunne han forudsige Ios placering ("Jupiteropgang") langt mere præcist end andre på sin tid.
Einsteins relativitetsteori forudsagde, at elementer med masse bøjer rum-tiden. Jo større masse, des større bøjning. Det ville man teste. Hvilket stort element kan du komme i tanke om, som man for 100 år siden kunne bruge? Man havde Solen og solformørkelser. Herfra tager ESA fortællingen: http://www.esa.int/Our_Activities/Space_Sc... - men tillad mig at ødelægge slutningen: Relativitetsteoriens forudsigelse passede perfekt.
Relativitetsteorien forudsagde også tyngdebølger - som LIGO observerede første gang forrige år (observeret før detektoren var helt online, og offentliggjort sidste år).
Forudsigelser er helt essentielle i videnskaben. Ellers kan man ikke teste teorier.
Spørgsmålstegn fordi jeg ikke ved hvor ukendt den tanke er. Men er det ikke rigtigt? Ville teorier, der var immune overfor alle tænkelige forsøg og observationer kunne bruges? Er almindelige (ikke nødvendigvis "videnskabelige") udsagn og påstande, der ikke ville kunne modsiges med henvisning til fakta oplysende?
Man kan teoretisk godt gøre noget mere ordentligt lokalt mod en tilsvarende uorden et andet sted.
I praxis bliver det altid meget værre.
Jævnfør kom-fac-naz -ismer og danskernes vindmøller og træpiller i kraftvarmeværker.
Forståelse af videnskabelig metode er for mig altafgørende.
For mange mennesker er videnskaben uforståelig, ja nærmest en religion.
I en verden hvor den videnskabelige forklaring umiddelbart er vanskeligere at forstå end noget nyreligiøst mungo-jumbo tyer folk til Occams ragekniv og vælger, forståeligt, mungo-jumbo forklaringen.
Det er en død-farlig tendens, der på sigt risikerer at at stoppe oplysningstiden og banke os tilbage til en neo-middelalder med alt hvad det medfører af undertykkelse og menneskelig lidelse.
Tror I at jeg overdriver? Så tag ind på en messe for det "alternative" og se ellers velfungerende personer blive taget i både hoved og r.. af dårlige tryllekunstnere. Det er til at få en depression over......
Eller...... tag en hvilken som helst af de fuldkommen postfaktuelle diskussioner man kan finde her på sitet omhandlende global opvarmning.
Folk er jo generelt ikke dumme, men uden forståelse for de tandhjul der driver videnskaben er de meget, meget nemme at manipulere.
Et andet aspekt af videnskab du gerne må tage op er, at videnskab ikke er en religion. Når man diskuterer med ovennævnte mennesker er det (fra deres side) ofte ud fra en præmis om, at diskuterer som dem, nemlig for at forsvare en religion. Intet kan være mere rigtigt: den vådeste drøm for enhver videnskabs M/K er at omstøde en teori (og få en naturkonstant opkaldt efter sig)
Dette er ikke for sjov: Der er for mange voksne mennesker som totalt fejlvurderer væsentligheden af alt muligt fordi de ikke har en intuitiv forståelse af procentregning.
arghhh, af en eller anden grund kan man ikke mere rette i egne kommentarer (inden for 5 minutters grænsen forstås)
Og procentpoint!
Den der skriver "Hvordan man beviser noget i videnskaben" har, på nuværende tidspunkt, fået 3 tommelfingre op.. mens den der skriver "Man kan ikke bevise noget i videnskaben, bortset fra matematik" har fået fem tommelfingre ned..?
Jeg er ikke fysiker.. Men jeg skulle da mene at videnskaben består af teorier og ikke beviser. Så noget tyder på at der mangler noget information her..
Uha, det var en værre en. Og endnu værre den har fået 5 tommelfingrer op.
Står det virkelig så skidt til i ingeniørkreds med viden om hvad naturvidenskab er, og hvad det epestimologiske grundlag er, som naturvidenskabsfolk er enige om at arbejde ud fra?
Man kan intet bevis i naturvidenskaben. Hvad man kan er at sandsynliggøre en teori, ved at vise at dens forudsigelser passer.
Det der gør en teori til naturvidenskab er at den er falsificerbar. Den skal med andre3 ord forudsige hvad der vil ske i bestemte situationer, således at den kan efterprøves.
Det her er altså helt basale ting, som en hver med ingeniørmæssig baggrund burde kunne på rygraden.
Begrebet dækker, at man er mere tilbøjelig til at lægge vægt på observationer, der understøtter ens eksisterende holdninger/teorier/osv., end observationer, der går imod disse, som man har en tendens til at betragte som forkerte eller ubetydelige.
At forstå dette begreb og genkende, når man selv gør det, er nok det vigtigste element fra videnskaben, man kan lære folk.
Er der i øvrigt nogen, der kender et godt dansk ord for "confirmation bias"?
Faktaresistens :-)
Jeg ville faktisk starte med det koncept at der findes objektive fakta der ikke er til diskussion, naturlove og den slags.
Det er vel årsagen til at de liberale er de rige, feminister er kvinder og dansk folkeparti eksistere..
Jo, men forslaget er nu godt nok. Det fremføres jo ofte i hvert fald i ikke-videnskabelige medier at en teori er "bevist" når der i virkeligheden menes at den ikke er tilbagevist trods en vis indsats. For at forstå forskellen må man jo forstå begreberne.
Selv den gode PHK falder jo i lige ovenfor med "naturlove, der ikke er til diskussion" - så må de jo være bevist eller hvad?
Det er lidt klodset og værdiladet udtrykt.
Hvis man kunne rette ville der stå
Samlet vokser uordenen.
Jeg tror verden samlet set vil være ordentligere hvis ikke livsfunktioner hele tiden prøver at rage orden til sig selv.
Fordi vedkommende ikke kun skrev, som citeret!
- Resten er vås!
Undskyld Søren men, det er det!
Mennesker har en tendens til at se alle mulige udfald som ca lige sandsynlige. Det dukker op igen og igen i diskussioner om alt muligt. Man møder ofte personer der ikke vil acceptere at man ikke er HELT sikker på et eller andet. De sidestiller det med at være totalt uvidende.
Det ville hæve debatniveauet hvis det var muligt at udtrykke sig og blive forstået nuanceret i form a almindelige statistiske begreber. Standardafvigelser, gennemsnit, signifikans osv.
Jeg er med på den! -Ja tak, lad os få dem frem i lyset.
Der er jeg lidt uenig med dig - der har som regel aldrig været forsøg på at tilbagevise dem idet den videnskabelige verden hører om den på samme tid og først derefter kan begynde at pille teorien fra hinanden.
Yep, det var en slem en. Det han forveksler er observerbare hændelser og deraf afledte teorier hvor sidstnævnte kan være yderst velbeskrevne men men ikke nødvendigvis fuldt forståede.
Mht. videnskabelige begreber vil jeg vælge et som man antager har gyldighed - "scientific consensus" og når det forefindes, så er der ikke grund til yderligere diskussion eller forskning - tingene er jo bevist, ikk ?
Intet kunne være mere forkert. Gyldighed af teorier kan ikke afgøres ved afstemning, kun ved manglende evne til at falsificere den (hvilket så iøvrigt kræver at teorien giver mulighed for at blive falsificeret - hvis den ikke kan det, så er det ikke en teori men blot en dogmatisk påstand).
M
Er begreberne "bevis" og "teori" fagudtryk?
Et bevis kan vel henføres på en situation i fortiden, imens en teori er forestillinger om fremtidige situationer/tilstande.
Er der nogen der vil påstå at vores teorier og naturlove vil virke i al fremtid? Det er måske det spørgsmål der skiller den faglige forståelse af begreberne fra den almindelige? Men er det så ikke tilgiveligt at kalde en teori for et bevis?
Her kan diskussionen føres hen på, "hvad er sandhed". Som tidligere nævnt her på tråden, så er udtalelsen om et bevis' gyldighed kun en påstand, ikke mindst når det drejer sig om gyldighedens varighed.
og
Jeg føler mig nødsaget til at svare de to herrer, idet jeg må erkende at jeg 1) er ham som svarede på "at bevise noget videnskabeligt", og 2) åbenbart og tydeligvis misforstod Søren Forsberg - og undskyld for det i øvrigt.
Alt for mange gange har jeg været i diskussioner på internettet til at læse en kommentar som "videnskaben kan ikke bevise noget" bogstaveligt. Sædvanligvis betyder det, at videnskaben ikke kan forklare f.eks. global opvarmning eller evolutionen (som de nyopdagede Asgård arkebakterier hjælper med). Andre gange betyder det, som Rasmus Nielsen formulerer det: "En teori [opfattes som] "bevist" når der i virkeligheden menes at den ikke er tilbagevist trods en vis indsats"
I dette tilfælde var jeg for hurtig på tasterne, og jeg beklager over for Søren Forsberg. Jeg kan se at vi faktisk er enige; det vigtigste videnskabelige begreb som alle burde kende er den videnskabelige metode (omend det hurtigt bliver enormt omsiggribende), herunder hvordan en videnskabelig teori adskiller sig fra en lægmandsteori.
Men! I læser også noget andet end det skrevne ord. Jeg omtaler netop forudsigelser og ikke beviser, og jeg føler mig altså godt gammeldags fejlciteret. Jeg påstod ikke at en videnskabelig teori skal kunne bevise noget, blot at den skal kunne forudsige noget.
Hvis jeg havde ment "var bevist" havde jeg nok skrevet det, tror du ikke ?
Det vi ophæver til naturlove, i modsætning til hvad vi fortsat omtaler som teorier, modeller osv, er de videnskabelige teorier der forklarer alle observerede fænomener trods ihærdig modstand.
Newtons 1., 2. & 3. er en naturlove, fordi vi aldrig har observeret noget der blot minder om en afvigelse.
Standardmodellen bliver derimod normalt ikke omtalt som "naturlov", fordi der er konkrete observationer den ikke forklarer, eller som muligvis ligefrem er i modstrid med den.
Selv ikke Einsteins e=mc² er blevet forfremmet til "naturlov" endnu, den er fortsat "relativitetsteorien".
Det er ikke det samme som at sige at vi aldrig får brug for at genoverveje newtons 3 naturlove, men det er indiskutabelt at den fortsat vil gælde i deres nuværende virkefelt.
Ligeledes er der egenskaber ved materie og energi der er hinsides diskussion, Jern har det antal protoner Jern skal have og elektronerne omkring et atom har de energiniveauer de skal have.
Drivhuseffekten er ikke en teori man kan tro på eller lade være, den er et faktum der følger direkte af Naturlove (ikke mindst Plancks strålingslov) og uforanderlige egenskaber ved grundstofferne.
Skulle det vise sig, at Plancks strålingslov er ufuldendt er det naturligvis vildt spændende!
Men enhver burde have fået ind med modermælken, og i skolen have annammet ved logisk ræsonnement, at en sådan revision ikke vil forandre de allerede observerede følger af loven i dens nuværende form.
Jamen, skal man ikke opfatte "naturlove" som værende "over" menneskelige konventioner?
Jo, netop.
En person der siger "Jeg tror ikke på drivhuseffekten" ville i et oplyst samfund blive sendt på ferie på en efterskole med speciale i fysik/kemi og ihvertfald ikke valgt til Folketinget eller USAs kongress.
En lov er resultat af beviser, og er vi ikke enige om, at beviser, i videnskabssammenhænge, er ikke eksisterende?
Yep, det har du ganske ret i - det er en teori der endnu ikke er blevet falsificeret men den dokumenterer ikke andet end at der er en drivhuseffekt. Den fortæller dog ikke noget om hvordan klimaet udvikler sig da der er mange andre effekter i spil.
M
Jeg tror PHK er ironisk. Har vi en efterskole for præsidenter?
Drivhuseffekten er ikke en teori, men et faktum. Teorierne om dens ophav er mange.
At tale i ultimativer. Det er ret ofte set i blade der lever af overskrifter som f.eks. eb.dk, thesun.co.uk etc. De er ligeglade med fakta blot det giver overskrifter eller fremmer en bestemt sag uanset om videnskaben er enig eller ej.
Videnskab handler om at konstatere fakta og deraf aflede teorier man kan skændes over - ikke at fremsige dogmer der ikke er til diskussion.
M
Nej. En naturlov er ikke et resultat af beviser.
Der tager du grueligt fejl - PHK kan få enhver GRU/KGB officer i en genopdragelseslejr til at ligne en simpel amatør ;-)
M
I så fald må det vel være love med 'Einsteins, Bohrs, Heisenbergs m.fl. ammendments' i forhold til Newtons oprindelige lovtekst ;)
Men det er vel lidt ligesom at færdselsloven kun gælder på offentlig vej, og ikke på din mark. Med andre ord: en lov har et afgrænset område, hvor den gælder.
Se i øvrigt: Naturlov (Gyldendals Store)
Wiki er lidt mere inde på det spor, vi taler om her:
Og hvor fantastiske Newtons love har været - og stadig er - er de altså blevet falcificeret i nogle områder af fysikken :)
"Nej. En naturlov er ikke et resultat af beviser."
En lov i juridisk forstand er heller ikke, men det er vel sådan man må forstå begrebet "lov" i videnskabelige sammenhænge. Men så er naturlove måske en slags regler? Naturloves præmisser er ikke bevist, og det gør dem til andet end love.
Jeg tænker at vi kalder nogle forhold for naturlov fordi vi ikke har endegyldige forklaringer til det, og ikke fordi vi tror de vil gælde til alle tider, men dog forhåbentligt meget længe.
Jeg vil foreslå Redelighed. konkluder kun det som data viser og ikke det som man tror i forvejen.
Selv om du har ret i det du siger, så må jeg også sige at det er noget vrøvl. Der er ingen grund til at tro at langt den overvældende part af folk der foretager videnskabelig research ikke er redelige.
M
IMO er det vigtigste emne at få den almindelige borger til at forstå Videnskabelig metode, herunder den væsentlige forskel på en videnskabelig teori (underbygget af observationer og ikke modsagt af troværdige observationer) som forskellig fra brugen af udtrykket 'teori' i daglig tale (en løst funderet hypotese); at ingen videnskabelig teori kan bevises, men at den bør anvise potentielle, fremtidige observationer, som kan falsificere den. Dertil forståelse for såkaldte 'naturlove', videnskabelige teorier, der er modsigelsesfrit påvist så overmåde mange gange, at det vil være tåbeligt ikke at anerkende dem som virkelighed.
Helt grundlæggende kan vi nok blive enige om at alt i universet hænger sammen. Da over 90% af dette ikke er kendt af os som andet end en mangel i vor forståelse, må vi slå os til tås med at vore teorier er mangelfulde og midlertidige.( Med mindre I fortsat mener at det vi allerede har fat i, også i den store sammenhæng er det centrale og de 90% bare er småting der skal passes ind i vor herskende forståelse! Det mente man eks. vis i over 100 år om Newtons fysik.)
Ud fra ovennævnte forståelse er naturkonstanter, ex.vis lysets hastighed, kun konstante i den begrensede dimensionalitet som vi er enige om at holde os indenfor. Vil man udvide sine grund forståelse er netop konstanterne centrale områder, hvor man kan lede efter nye åbninger og ny erkendelse.
Den højeste naturvidenskab er ikke udtryk for den højeste erkendelse, men er derimod den erkendelse som kan udtrykkes entydigt, og som på specifikke præmisser lader sig reproducere. Det er altså den højeste form for kommunikerbarhed som er det centrale og som gør den uhyre anvendelig.
Holder man sig entydigt til logisk tænken kan man blot præstere det samme som en mainframe.
Det er nu naturvidenskabeligt dokumenteret at 90% af hjernens aktivitet foregår i det underbevidste som en samkøring af alle hidtidige input, hvorefter resultaterne dukker op til den bevidste overflade i form af følelser, fornemmelser, billeder og intuition. Disse output kan så bruges af de 10 % bevidst hjerne til at kommunikere med omverdenen.
Såfremt I er interesseret i en videnskabsteori som tager højde for ovenstående og hvor positivismens cirkelslutnings problematik bliver ophævet, så findes den her. http://unifiedscience.blogspot.com/2011/02...
- interessant! Kan du uddybe/eksemplificere dét? Man kunne umiddelbart (intuitivt) synes, at det måtte være svært alene at opgøre entropi(ændringer) i et sådant system!?
Altså f eks en lille elite,nomenklatura hed de vidst,beriger sig på omgivelsernes bekostning?
Det finder jeg forargeligt,men desværre uundgåeligt.Naturlov måske?
- jow, det mener jeg da!? Men det var jo dét der med faldende entropi i åbne systemer, jeg var ude efter at høre lidt mere om! ;)
Nu kom du ind på et emne hvor vandene virkelig skilles omkring "videnskabelig metode".
CO2's strålingsegenskaber giver en vis drivhuseffekt i sig selv, men når der tales om global opvarmning/afkøling er der så mange andre forhold i spil, at man bør definere drivhuseffekt meget snævert før det giver nogen mening videnskabeligt set.
Bare tænk på et rigtigt drivhus og hvad der sker hvis glasset dugger eller soder til.
Da global opvarmning blev redefineret til klimaændring røg det videnskabelige nærmest ud med badevandet.
Hvorfor dog det?
Der blev efterlyst et eksempel på hvordan entropien kan falde i et åbent system.
Biologiske processer er, som Fosberg noterede, netop det fremmeste eksempel herpå: I fødekæden omdannes noget uordnet CO2 og vand til samarbejdende, komplicerede celler.
Uanset hvor lille så kan den ALDRIG være bæredygtig
Hvis bare folk i hele verden ville forstå det , for alle menneskehedens andre problemer er afledt af dette
med venlig hilsen Jacob Schønberg
Hvis man er født før 1970, cirka, så har beregninger været gjort med håndkraft.
De senere generationer har haft lommeregnere, eller måske fortidens PCer, som var HP programmerbare bordkalkulatorer.
Hvem husker: John Napier ?
Jeg har brugt et ½ år af min ungdom på at lære at bruge logaritmer.
Hvem, af min generation, husker ikke Erlang's tabel med 4-cifrede logaritmer ?
I mere end 350 år har hans opdagelse (fra 1614) hjulpet enhver som skulle regne...., herunder dem som landede på Månen !
Fra Wikipedia:
John Napier is best known as the discoverer of logarithms. He also invented the so-called "Napier's bones" and made common the use of the decimal point in arithmetic and mathematics.
Lige en korrektion om Ole Rømer:
Han opdagede IKKE at Jupiters måne Io havde varierende omløbstid; tvært imod, så er den uhyre konstant omkring 42½ time.
Derfor kunne han regne med, at den efter e.g. 30 omløb, 53 dage, ville dukke op (eller formørkes) på et beregnet tidspunkt. Det gjorde Io så ikke, fordi Jorden i sin banes "yderpunkter" havde nærmet sig eller fjernet sig fra fra Io - hvilket gav en forskel mellem beregnet tid og faktisk observeret tid. (Se original-tegningen).
Kontrolspørgsmålet er så, hvordan kunne han i 1671-77 måle tiden så nøjagtigt, at han kunne måle et kvarters forskel flere måneder senere ? Men det er en helt anden historie.
Kære alle i denne tråd
Der har været fast arbejde for gårdvagten her til morgen.
Jens Ramskov kom i fredags med en opfordring til læserne, og det var mit håb at få en god og videnskabelig diskussion. For Jenses artikel er både interessant og grundig.
Alligevel løb debatten helt af sporet og blev meget personlig og nedladende.
Så jeg har ryddet op. Det kan som altid skade sammenhængen i tråden, fordi også de saglige kommentarer til fornærmelserne skal fjernes. Men alle skulle gerne være informeret om det nu.
Alle indlæg fra Søren Fosberg er slettet i tråden.
Jens samler op på de saglige indlæg i debatten i sin VÆRD AT VIDE på torsdag aften. Indtil da: Fasthold den gode tone!
mvh Henrik Heide
Webredaktør.
Tak!
Jeg glæder mig til at se Jens Ramskovs opsamling.
Bent.
Efter ugens indsættelsesfarce desværre mere relevant end jeg nogensinde ville have troet i min levetid....
Det er nemt.Man stiller observatoriets ur hver skyfri nat med en meridiankreds som ser hvornår en stjerne går gennem syd.Med passende tabeller er det ikke noget problem.
Ja, i et forum der er så optaget af brændeovne må de da være selvskrevne :-)
Alt for mange mennesker har vanskeligt ved, at forstå termen "videnskabelig teori"!
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Teori
Som er forskellig fra andre teorier.
Når der i tv-medier (f.eks.) ses en debat "om" global opvarmning, er der oftest en person fra hver "fløj".
Hvilket kan bibringe den jævne befolkning, opfattelsen at spørgsmålet er 50/50!
Det er det jo slet ikke!
Det er bare ikke "nemt" at have 99 forskere for det ene synspunkt, og kun 1 for det andet, i studiet samtidig. Selvom det bedre repræsenter virkeligheden.
Joh, på den anden side set er der nok mere fare for at den "jævne befolkning", lader sig forlede til at tro, at det de 99 siger, er det rigtige, hvis der kun er én, der siger det modsatte - især hvis alle får samme taletid.
Det er svært at skille skidt fra kanel, hvis man står i lort til halsen.
Dét lyder virkelig som noget vås, Preben!
Kan ske; men det er rigtigt imodsætning til dit vrøvl, John.
Det afgørende er ikke at høre de samme argumenter 99 gange - det afgørende er at høre alle argumenter.
Wow! Hvor du der missede pointen!
Skulle du mod sædvane have en eller anden pointe, er der rig mulighed for at bringe den her, John - i det mindste indtil du lider samme skæbne som Søren.
Det er ikke dig selv, du der har i tankerne, Preben?
Brændeovnsdebatten er et skoleeksempel på sammenblanding af udmærkede rapporter, kirsebærplukning og halve sandheder, godt iblandet politik (afgifter) og diverse pressionsgrupper med en agenda om zombier der er for tidligt døde.
Dertil kommer folk der pludselig føler sig vældig generede, fordi det nu er blevet et offentligt "problem", og brændeovnsbrugere som tvivler på problemets størrelse.
Næsten alle artikler starter med at udnævne det til et væsentligt problem, før det overhovedet er vist at være et problem (klassisk). Så er tonen lagt, og nu gælder det om at finde løsninger, uanset ingen reelt ved hvor stort problemet er eller om løsningerne har nogen effekt. Vi må jo handle, når nu det er så stort et problem.
Selv http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/fra... kan ikke modstå fristelsen til at kalde det et stort problem, men de ønsker selvfølgelig opbakning fra politikerne selvom resultaterne ikke helt understøtter det.
Måske er det snarere overbefolkning der er et problem :-)
http://envs.au.dk/kontakt/staff/
Mine bud. Jeg så også gerne at der var mere fokus på at forstå og anderkende videnskabelige metoder.
Når jeg til hverdag læser pressen, og ser omgivelserne, tror jeg dog at man skal sætte barren lavere, og håbe på bare en lille smule mere "naturvidenskabelig dannelse" i den bredde befolkning.
Enheder. Som ingeniør værner jeg om mine enheder. Jeg bliver derfor meget skuffet, når jeg ser dem misbrugt, og især når det er de offentlige myndigheder.
Fart målt i km? Hver morgen, når jeg kører ud fra min stikvej, møder jeg en C55 forbudstavle hvor der står 60 km (http://img.bedrebilist.dk/RoadSigns/DK/KAT...), som vist ikke er den helt rigtige enhed for fart.
Joule målt i benzin-ækvivalent? Når man læser om hvordan elbilers forbrug af bl.a. skat og energistyrelsen skal omregnes til benzin-ækvivalenter for at kunne sammenlignes med "konventionelle" køretøjer og deres forbrug, så gør det helt ondt i maven. Hvad sketer der med den gode enhed joule?
Energi målt i kW? Effekt og energi. Det går galt så ofte når der skrives om solceller, elbiler, og vindmøller (tænker personligt at energienheden kWh forvirrer).
Kalorie er ikke en kcal. Hvorfor holde liv i en enhed som kalorie, når den har ca. samme størrelse som en Joule. Ydermere omtales kilokalorien (kcal) oftest som kalorie, og så mister folk da helt muligheden for at sammenligne arbejde (målt i joules selvfølgelig) med deres energiindtag (målt i "kalorier") - måske er det derfor at befolkningen bliver federe og federe (http://www.si-folkesundhed.dk/Ugens%20tal%...)
Nok om enheder, men vi ved jo alle, at der er mange flere eksempler at komme med (http://www.journalistenheder.dk/).
Data. Man ser rigtig ofte data blive nævnt at journalister, politikere og lobbyister, men det virker som om, at der ikke ret tit bliver set kritisk på disse data, hvad forudsætningerne er, måleusikkerheden etc. det er vel ca at sammenligne med total mangel på kildekritik.
Meningsmålinger og statistisk usikkerhed. Især op til valg ser man ofte politikere blive spurgt og kommentere på fald og stigninger i størrelsesordenen <1%, på meningsmålinger med en statistisk usikkerhed på +-2.5%. Den første politiker der nægter at svare på sådan et spørgsmål med henvisning til den manglende sikkerhed i målingen, får min stemme.
Sammenlign kun data med samme forudsætninger. Politikere og lobbyister ses ofte fremlægge og sammenligne data, der mildest talt ikke har samme forudsætninger. Dette kan give et meget forvrænget billede af virkeligheden. Et godt eksempel er Bjørn Lomborg, der ukritisk får spalteplads hos store danske medier (til at skrive om verdens sande tilstand). Sjovt/tragisk er det at se Lomborgs "are electric cars really green?" blive gennemgået og kommenteret her: http://sorenlarsen.info/blog/comments-to-a.... På trods af dette, så møder jeg konstant folk, der har læst Lomborgs indlæg i Berlingske og Politiken, og tager det som den rene sandhed.
Jeg mener at medierne bør være meget mere kritiske mht de fakta og data de formidler, og som minimum have nogen med et andet sysnpunkt med i samme artikel - dette ses dog (stort set) aldrig, når det handler om naturvidenskab og data. Mit bud er at de ikke forstår det.
Tenk om alle teknisk interesserte mennesker visste sammenhengen mellom dreiemoment og effekt!
Meningsmålinger kan være oplysende, men ofte får man kun en konklusion, som kan være svær at bedømme, når man ikke får spørgsmålene.
Jvf, spørgsmålet om du er holdt op med at slå konen. Det er faktisk svært at lave helt neutrale spørgsmål uden nogen bias.
Det, der observeres, og den opfattelse dette giver.
Jf. Kants: "Das Ding an sich und das Ding für mich".
Hej. Der har været lidt respons på mit forslag som handler om "hvordan man beviser noget i videnskaben".
Meget af det der er skrevet viser hvor vigtigt det er at diskutere og oplyse om emnet. Jeg er ikke uenig med dem der har modsat sig og forsøgt at argumentere imod at der kan bevises noget i videnskaben overhovedet. Men lad mig bare oplyse om at der findes både noget der hedder "videnskabeligt bevis" og "matematisk bevis". De to ting/begreber er ikke det samme. Det tydeliggør debatten her jo også, hvilket er rigtigt fint. Men netop på den baggrund kan jeg se at det er vigtigt at oplyse mere om hvad der egentligt menes med "videnskabeligt bevis". Inklusiv sådanne bevisers begrænsninger.