Hvilken transportform er sikrest?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvilken transportform er sikrest?

Martin Olldag Bay vil gerne vide, hvordan han sikrest kommer til Lissabon:

Hvilken transportform er den sikreste?
Hvis jeg skulle fra København til fx Lissabon, ville det så være sikrest at benytte fly, skib, tog, bil, bus, taxa, cykel eller at gå?

Seniorforsker ved DTU Transport, Tove Heis, svarer:

Sammenligninger af sikkerhed mellem forskellige transportformer foregår ved at sammenligne tilskadekomster pr. kilometer tilbagelagt med den pågældende transportform. Dette kaldes risiko. Risiko er altså antal uønskede hændelser (tilskadekomster/død) pr. eksponering i trafikken.

Der er meget stor forskel på, hvor stor risiko, der er forbundet med at benytte forskellige transportformer. Mindst risiko har man, hvis man kører i bus, tog eller taxa. I midten ligger kørsel i personbil, og størst risiko har man som fodgænger og cyklist.

At rejse med fly indebærer en meget lille risiko pr. fløjet kilometer, men der er ikke tradition for at beregne risikoen pr. fløjet kilometer, så den kan ikke umiddelbart sammenlignes med de andre transportformer. Det samme gælder søfart.

Forskellen i sikkerhed skyldes blandt andet, at de kollektive transportformer føres af professionelle chauffører/togførere/piloter og er omgærdet af omfattende sikkerhedsforskrifter, mens den individuelle vejtransport er lettere tilgængelig og ikke er omfattet af samme sikkerhedskrav.

Risiko varierer dels med transportformen, dels med personens alder og køn og dels med vejenes kvalitet og trafikkulturen i det land, man kører i. Generelt topper risikoen, når man er ung og aftager så gennem voksenlivet for svagt at øges igen, når man bliver gammel.

Risikoen for mænd er som regel større end for kvinder hele livet igennem. Dette gælder selvfølgelig kun de individuelle transportformer, altså bil, cykel og gang. I tog, bus og fly er man passager, og her er risikoen for at komme til skade ens for alle, mens konsekvenserne af at komme til skade naturligvis afhænger blandt andet af alder og sundhedstilstand.

Der er stor forskel på risiko i trafikken i forskellige lande. I Danmark har vi udviklet et relativt sikkert trafiksystem: I perioden 1980-2004 steg persontrafikken med 50 %, mens antallet af dræbte i trafikken faldt med 57 %. Risikoen er i denne periode altså faldet drastisk. I Danmark bliver i gennemsnit 7,7 personer dræbt pr. 1 mia. kørte bilkilometer, mens tallet i Sverige - et af de absolut sikreste lande i verden, når det gælder trafik - er 5,9.

I den anden ende af skalaen ligger for eksempel Slovenien med 16,5 dræbte og Tjekkiet med 20,6 dræbte pr. 1 mia. kørte bilkilometer.

Transportforskere skelner mellem objektiv risiko og subjektiv (oplevet) risiko. De fleste mennesker oplever for eksempel risikoen ved flyrejser som langt større, end den objektivt er, mens de færreste af os bliver skræmt ved tanken om en tur i bil eller på cykel, på trods af at risikoen i bil eller på cykel faktisk er større end ved at rejse med fly.

Dette skyldes formentlig, at vi er mere trygge, når vi har en fornemmelse af at have en aktiv indflydelse på risikoen - også selvom denne viser sig ikke at være reel.

Det korte svar på dit spørgsmål om at rejse til Lissabon er altså: Flyv derned eller tag en taxa - og glem så i øvrigt alt om CO2-udledninger! Eller kombiner sikkerheden med miljøbevidsthed og tag toget eller bussen.

Spørg Scientariet er redigeret af Julian Henlov, juh@ing.dk.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mange tak

Men hvad er tallene for de forskellige former?

Er der taget hensyn til trafik i eget trace? Motorveje er i følge almindelig omtale sikrere end landeveje, som er sikrere end byveje, så hvad sker der med gang på gågader og på vandrestier?
Se http://people.plan.aau.dk/~michael/undervi...

Er dødsfald blandt gående - forårsaget af et bil - registreret som bil eller gang-relateret?

Jeg læste i linket at der er et dødsfald per 146 milioner personkilometer ; det vil sige at hvis alle danskere går en kilometer om dagen, så skal der dø en fodgænger uden indblanding fra andre trafikformer hver 71 dag? Vel at mærke som trafikuheld. De døde fodgængere er oftes kvast af biler - eller ramt af fly eller tog ;-)

I følge http://www.transport.dtu.dk/upload/institu... går hver dansker i gennemsnit 726 million personkilometer/år /5millioner *365 dage /år= 398 m om dagen
de bedste hilsner
Peter Kamp

  • 1
  • 0

Jeg vil tillade mig at stille de spørgsmål jeg forleden satte op i PHK's blog indlæg, der omhandler lidt samme spørgsmål. Jeg vil gerne høre nogle bud på betragtningerne, eventuelt om det blot er undertegnede der er helt galt på den...

Gang på gang ser man flyvning fremstillet som sikrere end bil kørsel. Men hvorfor er der aldrig lavet en seriøs statistisk beregning?

Jeg anfægter ikke påstandene der er fremsat her - men jeg synes det kunne være utrolig interessant hvis man fik udregnet dødeligheden i fly på andre måder, fx hvor stor er dødeligheden pr fly ulykke kontra bil ulykke, dødeligheden pr rejst kilometer hhv bil og fly, dødeligheden pr fløjen/kørt time. Eller måske sandsynligheden for død pga sygdomme pådraget sig under flyvning hhv under bil kørsel (tænker på smitte fra andre passagerer, ventilationen er jo ikke god i et fly)?

Jeg er fx bosat i Grønland. I byen har vi 20 km vej, med en hastighedsgrænse på 40 km/t. Vores eneste kontakt til verden er via fly. Det gør at jeg flyver langt langt flere kilometer pr år, end jeg kører i bil - min statistik vil i så fald se anderledes ud skulle man mene?

Jeg tror at hvis man først begynder at udregne en, i min verden, realistisk statistik på fly sikkerhed kontra bil, så vil tallene tage sig meget anderledes ud.

En hurtig google søgning, giver ikke mange udregninger der støtter mine tanker - det er som om nogle aldrig har vendt tallene på den måde.

Jeg fandt disse to, som jeg godt nok ikke har læst helt igennem, men de kan måske være stof til eftertanke eller inspiration?

http://www.meretrix.com/~harry...html
http://www.air-travel-safety.c....htm (er en smule skeptisk over for denne, men igen - måske stof til eftertanke)

Mon ikke det var en opgave for Poul-Henning's computer og hjerne beregningskraft, at fremstille en bredere statistik? :)

Vh
Rasmus Hansen

(Tråden findes her: http://ing.dk/artikel/99143-procentregning)

  • 0
  • 0

Jeg vil tillade mig at stille de spørgsmål jeg forleden satte op i PHK's blog indlæg, der omhandler lidt samme spørgsmål. ===KLIPPPET===
http://www.meretrix.com/~harry...html
http://www.air-travel-safety.c....htm (er en smule skeptisk over for denne, men igen - måske stof til eftertanke)
===KLIPPET ===

Vh
Rasmus Hansen

(Tråden findes her: http://ing.dk/artikel/99143-procentregning)[/quote]

http://www.air-travel-safety.com/pages/dow... er nem nok - men er det rigtigt der ikke er spam?

Et interessant synspunkt er: "When the airline industry gives figures about its safety record, it quotes statistics showing that there are about 0.03 fatalities per 100 million kilometres flown, compared with 0.10 fatalities per 100 million kilometres for rail travel and 0.175 per million kilometres for cars. In other words, they are saying that air travel is about 3 times safer than rail travel and 5 times safer than car travel per 100 million kilometres of distance travelled.

But these statistics are highly skewed. Typically, planes travel huge distances but 70% of aircraft accidents take place on take-off and landing, manoeuvres which represent only 4% of journey time and are therefore relatively much more dangerous."

De bedste hilsner
Peter Kamp

  • 0
  • 0

[quote]I følge http://www.transport.dtu.dk/up....pdf går hver dansker i gennemsnit 726 million personkilometer/år /5millioner *365 dage /år= 398 m om dagen

Der må godt nok være en del der sidder meget stille for at få tallet helt derned.
Eller det 398m om dagen på offentlig vej?[/quote]
Hvis man laver statetikken på antal dødsfald pr ind/udstigning, der der meget sikre at køre bil end at flyve. Eller for fodgøngere ind/ud af hoveddøren.
Statestik siger ofte mere om stastiktikeren end om emnet.

  • 0
  • 0

Stig Larsen skrev »Hvis man laver statetikken på antal dødsfald pr ind/udstigning, der der meget sikre at køre bil end at flyve. Eller for fodgøngere ind/ud af hoveddøren.«

Men så vil det ikke længere give mening at sammenligne tallene. Det vi (andre) snakker om er transport, ikke udflugter. Og så giver det ikke mening at sige at en spadseretur ned til bageren nede på hjørnet er ækvivalent med en flyvetur fra Kastrup til Fiumicino.

Det giver mening at se på om risikoen forbundet med at tage fra et sted i Vangede til et sted i København er størst når man cykler, tager med bus og tog (og en smule til fods), kører i taxa eller kører i privatbil.

Tilsvarende giver det også mening at se på hvilken transportform der er forbundet med størst risiko, når man skal hjemmefra og til et feriested i udlandet. Og så kan det jo godt være at risikoen forbundet med at gå fra lufthavnen til hotellet gør at det er sikrere selv at køre i bil hele vejen hjemmefra. ;-)

  • 0
  • 0

Antal ulykker pr. kilometer er et daarligt maal paa risikoen ved de forskellige tranportformer. Jeg vil foretrække antal ulykker pr. times ophold i
transportmidlet. Med et saadan maal paa risiko kan man sammenligne risikoen for en marsflyvning og et ophold hjemme i dagligstuen.
Hvis du bruger antal ulykker pr. kilometer er det farligere at være hjemme end at flyve til Mars.

  • 0
  • 0

Generel risiko er for mig at se en meget dårlig måleenhed, medmindre den faktiske variation er forholdsvis lille.

"De fleste mennesker oplever for eksempel risikoen ved flyrejser som langt større, end den objektivt er, mens de færreste af os bliver skræmt ved tanken om en tur i bil eller på cykel, på trods af at risikoen i bil eller på cykel faktisk er større end ved at rejse med fly.

Dette skyldes formentlig, at vi er mere trygge, når vi har en fornemmelse af at have en aktiv indflydelse på risikoen - også selvom denne viser sig ikke at være reel."

Det er for mig at se klart, at man ikke oplever risiko, når man f.eks. næsten på forhånd ved, hvad der sker.
Risiko er målet for, hvad den eksisterende viden fortæller er højst sandsynligt.
Dvs. mangler man viden kan virkeligheden være det stik modsatte.
Det gælder også for bevidste analytiske sandsynligheder.

Det betyder også, at ved man næsten på forhånd hvad der sker, er der næsten ingen risiko, da det i stedet er blevet til viden.

Det samme sker, når man undersøger forholdende.
Bliver man ved, er der til sidst ikke meget risiko/sandsynlighed tilbage over det.

Så hvorfor ikke forsøge at skabe viden og fortælle om de faktiske forhold og faktorer, i stedet for at afgive en generel misvisende risiko.
Årsagen til at den er misvisende er det faktum, at når det gælder trafik er den meget forholdsfølsom og betyder, at sandsynligheden for, at dens resultat er forkert er stor.

Når det gælder sandsynlighed kan en oplysning vende resultatet 180°.
Det kan f.eks. fremgå som at det går op, ned, op, ned, stabilt, op og op.
Derfor er det er en risikabel måleenhed, som ofte kræver meget viden, hvis den ikke skal være misvisende.

For at en sandsynlighed er pålidelig, skal de faktiske stabilitetspunkter først findes.

  • 0
  • 0