Hvilken farve er en gul væg?

Kamilla Dyreborg Bonnichsen vil gerne vide, hvordan vi opfatter blandede farver:

"Jeg forstår godt, at farver fysisk set er lys med forskellig bølgelængde, og at farver kemisk set eksempelvis kan skyldes konjugerede dobbeltbindinger. Men hvad er det så, der sker fysisk og kemisk, når man eksempelvis blander gul og blå og får farven grøn?

Ingen af mine lærere (fysik/kemi på B-niveau) har kunne give mig en tilfredsstillende forklaring, så nu er jeg ved at være meget nysgerrig!"

Ingeniørens teknologiredaktør og videnskabsjournalist Jens Ramskov svarer:

"For at forklare farver i alle detaljer skal man kombinere fysik, kemi, optik med øjets opbygning og hjernens processer. Så det bliver let en meget kompliceret forklaring. Her er en kort udgave.

Sender man lys med en bølgelængde på 570 nanometer inde i det menneskelige øje, vil hjernen konkludere, at det er en gul farve. Modtager øjet lys med en bølgelængde på 530 nanometer, konkluderer hjernen, at farven er grøn. Er bølgelængden 650 nanometer, er farven rød.

Men modtager øjet på samme tid lys med en bølgelængde på 530 nm (grøn) og 650 nm (rød), så konkluderer hjernen også, at farven er gul - selvom der er tale om to meget vidt forskellige fysiske input.

Det er princippet bag farve-tv, hvor man ud fra de rene farver: rød, grøn og blå, kan få hjernen til at opfatte alle mulige farver ved passende blandingsforhold af grundfarver rød, grøn og blå. Det er det additive princip, hvor hvid = blå + grøn + rød. Man kan også sige, at grøn = hvid - blå - rød.

Malede vægge og farvefotos udsender ikke lys, de reflekterer dagslys eller lampens lys. Farverne skyldes, at materialerne på grund af deres fysiske og kemiske egenskaber ikke reflekterer alle farver i det hvide lys, men tilbageholder nogle. En gul overflade tilbageholder blåt lys, cyan tilbageholder rød. Det er det subtraktive princip, hvor grundfarverne er cyan, magenta og gul, som anvendes ved trykmaskiner og sort = cyan + magenta + gul.

Blander man gul og den blålige nuance cyan, så tilbageholder man altså både blå og rød fra det hvide lys. Materialet reflekterer altså hvid - blå - rød, som er farven grøn."

Dokumentation

Læs mere og stil dine egne spørgsmål

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan man have en væg, der tilbageholder gult lys, men reflekterer rødt og grønt, og stadig ser gul ud?

Ja. Sådan fungerer et LCD-tv stort set. Fjern baggrundsbelysningen, sæt et spejl på i stedet, og sæt skærmen til at vise gult.

  • 0
  • 0

Har (engang) forstået det således, at når man ser fx en gul væg, er væggens faktiske farve alle andre farver på nær gul.

Forklaringen til dette er at lysets (forskellig-farvede) stråler, ment som at naturligt lys indeholder alle farver, rammer væggen hvorefter alt andet end det gule bliver reflekteret ud til det menneskelige øje, som derfor ser: Alt andet end farven gul = Farven gul.

Hvor de faktiske gule farver bliver af, må man ikke spørge mig af.

  • 0
  • 0

Kunne vi i teorien ikke se vidt forskellige farver, men alligevel være enige om at den farve med den bølgelængde har den farve fordi vi er opdraget til at den farve har det navn? Jeg mener altså at hjernerne kan processere farverne forskelligt men stadig gennem kognitionen finder vi det samme navn til farven?

  • 0
  • 0

Er det ikke lidt ligesom at en postkasse (Postdk's) altid er postkasserød uanset belysning - dagslys, skumring, kunstigt lys osv.??

  • 0
  • 0

Kunne vi i teorien ikke se vidt forskellige farver, men alligevel være enige om at den farve med den bølgelængde har den farve fordi vi er opdraget til at den farve har det navn? Jeg mener altså at hjernerne kan processere farverne forskelligt men stadig gennem kognitionen finder vi det samme navn til farven?

Den kunne jeg også godt tænke mig et svar på, jeg har selv haft samme tanke... hvem siger at den farve to mennesker opfatter virkelig ser ens ud hvis man kunne se dem side om side - især når der i ovenstående omtales at det er vores egen hjerne der definerer hvordan feks. "grøn" ser ud...

  • 0
  • 0

[quote]Kunne vi i teorien ikke se vidt forskellige farver, men alligevel være enige om at den farve med den bølgelængde har den farve fordi vi er opdraget til at den farve har det navn? Jeg mener altså at hjernerne kan processere farverne forskelligt men stadig gennem kognitionen finder vi det samme navn til farven?

Den kunne jeg også godt tænke mig et svar på, jeg har selv haft samme tanke... hvem siger at den farve to mennesker opfatter virkelig ser ens ud hvis man kunne se dem side om side - især når der i ovenstående omtales at det er vores egen hjerne der definerer hvordan feks. "grøn" ser ud...[/quote]

ja og måske er det noget af det som forklarer hvorfor vi har forskellige smag! Selvom jeg også tror at de følelser vi bevidst eller ubevidst knytter til en bestemt farve har indflydelse på vores smag!

  • 0
  • 0

farven har vel ikke ansvar for hvordan den bliver opfattet, så den er blot sin egen, så beskrivelsen af den, er ikke den, men din er farven så gul?

  • 0
  • 0

Du kan prøve at tage den røde postkasse med i vandet, lad os sige 8 meter ned...så har du en brun postkasse :-)

  • 0
  • 0

BBC Horizon har i øjeblikket en interessant dokumentar om farver og sprog. http://www.bbc.co.uk/programmes/b013c8tb

De besøger en stamme i afrika (Himba folket) som kategoriserer farver forkselligt fra os. De har bl.a. et ord der dækker over både grøn og blå og et andet der dækker over andre grønne farver og rød og brun.

Det interessante er at i forsøg har de meget svært ved at se en blå farve blandt grønne, ligesom de meget nemt kan adskille grønne farver der ligger på tværs af de to kategorier deres sprog har, hvor det er svært for vesterlændinge at se farveforskellen.

  • 0
  • 0

De absorberes. Det er derfor sort bliver så varm i solen, for sort absorberer jo netop alle farverne i lyset (= alt lyset).

  • 0
  • 0

Jeg har ladet mig fortælle at der gælder noget tilsvarende for eskimoerne omkring farven hvid og blå. Al den is er for os at se hvid, men for dem har is mange forskellige farver og er egentligt nuancer af blå. Men måske er det lyv? Jeg er ikke ekspert og heller ikke eskimo.

  • 0
  • 0

Skorstensgaard: "Kunne vi i teorien ikke se vidt forskellige farver, men alligevel være enige om at den farve med den bølgelængde har den farve fordi vi er opdraget til at den farve har det navn?"

Den Internationale Belysningskommission CIE (Commission internationale de l'éclairage, http://www.cie.co.at ) har gennem flere forsøg fastlagt, hvordan en gennemsnitsbetragter ser og har derved fastlagt, hvad et menneske med et "normalt" syn ser. Et normalt syn er af flere øjeneksperter omtalt som nærmest degenereret, da netop naturfolk ser bedere end vi, der bor i "den civiliserede verden". Det skyldes at vi ikke er nødt til at bruges vores øjne på samme måde som de er. To personer ser med andre ord ikke nødvendigvis postkasserød som den samme postkasserød, og dertil kommer, at der er en tendens til, at kvinder ser flere farver end mænd, i de røde, blå og grønne kulører. Hvorvidt en væg er turkisblå eller turkisgrøn, kan det være opslidende at debattere med sin partner (især hvis man er hetero) –– begge parter kan have ret, fordi de ser farverne lidt forskelligt. Hvis man skal trykke en bestemt rød farve, kan man blande den på forskellige måder. Hvis man så ser aftryk af to forskellige blandinger, kan de se ens ud i kunstigt og forskellige ud i kunstigt lys (eller forskellige ved forskellige belysninger). Dette fænomen kaldes metameri. Forskelle i farver opgøres i Delta E, som er en udløber af CIE's farveystemer (CIE Lab*) og de fleste vil kunne se forskel på en afvigelse på 3 Delta E, mens mindre afvigelser ikke er synlige for os.

Se denne side: http://en.wikipedia.org/wiki/CIE_1931_colo...

og denne: http://scanline.ca/hue/cielab.html

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten