Hvidevarer på standby banker strømforbruget i vejret
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvidevarer på standby banker strømforbruget i vejret

Ikke blot propper vi vores samtalekøkkener med flere hårde hvidevarer, der aftager en stadig voksende de af kraftværkernes elproduktion til at køle, fryse, koge og mikroopvarme vores fødevarer.

Samtidig vokser maskinernes standby-forbrug af strøm, viser tal fra elselskabernes branceorganisation, Dansk Energi.

Siden 1990 er elspildet i køkkenet tidoblet til 130 millioner kWh i 2007 og en fremskrivning viser, at spildet vil vokse til 220 millioner kWh i 2015.

Elspildet skyldes eksempelvis elovne med indbyggede ure, emhætter, der kan fjernstyres, og vaskemaskiner, der selv starter på bestemte tidspunkter.

»Urene tikker, og lamperne lyser grønt døgnet rundt. Forbrugerne har ikke en chance for at afbryde for spildet,« siger konsulent i Dansk Energi, Richard Schalburg, i en pressemeddelelse.

Mens elforbruget i de danske køkkener vokser, viser en rapport fra EU-databureauet The Joint Research Center, at elforbruget i husholdningerne i EU følger den økonomiske vækst. Over fem år er elforbruget vokset knap 11 procent. Det betyder, at hver husstand i gennemsnit bruger 4.098 kWh om året.

Dansk Energi: Sæt mærker på de hårde hvidevarer

I dag er det teknisk muligt at holde standby-forbruget nede på en watt for hvert apparat, men ofte er køleskabene, komfurer og mikrobølgeovne fem gange så forslugne.

De seneste år har der dog især været fokus på elspildet fra tv-apparater, computere og printere, mens elspildet i køkkenet er fortsat forholdsvis ubemærket.

Derfor foreslår Richard Schalburg, at alle hårde hvidevarer mærkes med et årligt standby-forbrug.

»Hvis vi vil et lavere energiforbrug, så skal der følges op hele tiden,« siger han.

Emner : El
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

130 GWh per år svarer til under 100 kWh per husstand i forhold til gennemsnitsforbuget på 4000 kWh. Desuden er der kun tale om egentligt spild et par måneder om året. I den resterende periode fortrænger el-forbruget anden form for opvarmning.

  • 0
  • 0

Der er væsentligt forskel på standby forbrug, og elvarme. Hvis vi bruger el til opvarmning, anvendes typisk en varmepumpe f.eks. fra Harald Nyborg. De leverer 4 gange større varmeeffekt ud, end den effekt de tilføjres. Tilføres de 1kW leveres 4kW.

Bruges en el-varmeblæser, leveres samme energi som tilføjres. Men, energien bruges, hvor der er behov for den - tæt på hvor vi er. Og stue og vægtemperaturen holdes forholdsvis lav.

Derimod standby strømmen, er direkte overflødigt. Eneste funktion er opvarming af loft eller væg.

Endeligt vidner standby forbrug ofte om dårligt konstrueret elektronik, og det er ikke ualmindeligt, at varmen kan få komponenterne til at gå i stykker. En modstand, kan dog også mindske strømmen i komponenterne og derved gøre konstruktionen mere robust og en stor modstand, kan øge levetid, samt medføre lidt større standby tab. Men dette skal ses i forhold til strømmen der leveres, og er den lav, vil også være et meget lavt tab. Typisk afsættes 200mW i modstanden hvis der er brug for store mængder strøm (20mA). Hvis en fjernbetjeningsmodtager bruger ca. 2mA, er dermed et forbrug på 20 - 25mW realistisk for en IR modtager på primærsiden, der tænder/slukker en switchmode powersupply, samt sender data videre til sekundær siden.

Et digitalur bruger ca. 1uA. Og selvom den forsynes af 220V gennem en modstand, er forbruget kun 220µW. Bruges en kondensator kombineret med modstand, er forbruget langt lavere.

Sikkerheden for elektronik - f.eks. fordi der er strøm på alle komponenter uafbrudt, medfører risiko for brænd, og økonomisk set, kan udgifterne herved nemt overstige det samlede standby forbrug.

Elektroniske produkters sikkerhed mod brænd, er mere væsentligt end standby forbrug.

Hvis der ønskes et minimalt strømforbrug, slukkes dog som regel også så mange komponenter som muligt, og der afsættes ikke varme i standby. Derved mindskes risikoen for brænd under standby, hvor produktet er off og ingen er hjemme. Desvære er måske tendens til, at det netop er strøm på de dele, der kan udgøre brændrisiko, også under standby.

  • 0
  • 0

Jens, du skriver "Hvis vi bruger el til opvarmning, anvendes typisk en varmepumpe f.eks. fra Harald Nyborg. De leverer 4 gange større varmeeffekt ud, end den effekt de tilføjres. Tilføres de 1kW leveres 4kW".

Uden at jeg kender detaljerne i sådan en fyr så må der da mangle lidt information - i modsat er vel alle verdens energiproblemer løst?

Jeg har pt en forbrugsmåler koblet på mit TV (plasma) og surround-udstyr. I standby bruger det hvad der svarer til over 600 kroner om året - det synes jeg faktisk er ganske meget. Med alt tændt (inkl sat-modtager og harddisk-optager) siger regningen knap 7000,- hvis tændt 24 timer i døgnet. Den største overraskelse var dog en tilsyneladende lille detalje som aktivering af harddisk-optagerens tv-tuner (mod den scart-indgang jeg normalt bruger) - dette at bruge den indbyggede tv-tuner hævede hele systemets energiforbrug med omkring 30% (og det med sat-modtageren tændt endnu).

Alt i alt tankevækkende med sådan en lille sladrehank - den kan lånes på biblioteket...

  • 0
  • 0

Årsagen til, at du kan producere mere varme energi, end der forbruges elektrisk energi, ligger i energikvaliteten. Energikvaliteten for el-energi, er meget højere end for varmeenergi, og derfor får du desvære ingen evighedsmaskine. Varmen, som produceres, kan ikke laves til så stor mængde el-energi, at det vil kunne drive varmepumpen.

Som det ses, er energikvalitet meget værd. Og det glemmer mange at tage højde for når de regner. F.eks. går stor mængde energikvalitet tabt, når du afbrænder gas i et gasfyr. Ideelt set, kunne du lave 50% af energien om til el-energi, hvis du brugte f.eks. brændselsceller, og de 50% kunne du få 3 - 4 gange mere energi ud af - og en effektivitet på 200% på dit gasfyr. Trods de omsætter gassen 100%, kunne de nøjes med under 50% af den gasmængde som bruges.

Hvor kommer så varmen fra? Den kommer fra en køleplade, der trækker varmen ud af eksempelvis luften. Huset leder hele tiden varme ud, fordi du ikke har isoleret 100%, og varmepumpen tager som eksempel noget af denne varme ind igen. Man kan sige, at det svarer til at du øger husets isolation. Samlet set, leder du kun den energi ud til omgivelserne, som du forsyner fyret med. Men, du får mere varme.

  • 0
  • 0