Hvid ged spiser breve og strategiplaner

Det japanske firma Oriental vil angiveligt gå på markedet i 2010 med et helt nyt koncept til det veludstyrede kontorlandskab. Det er en 600 kg tung maskine, som effektivt skiller ethvert firma af med de gamle julekort, mødereferaterne som ingen læser, og strategiplanerne fra i forgårs.

Man putter 40 ark papir ind i en postkasse-agtig sprække i maskinen. Derpå tilsættes vand ved at trykke på en grøn knap (farven skulle give en klimavenlig, økologisk association), og i løbet af en god halv time kommer der en fin, hygiejnisk toiletrulle ud i den anden ende, klar til udvortes benyttelse.

Hvis man bruger maskinen flittigt, skulle den være i stand til at frelse 60 cedertræer hvert år, skriver magasinet Huffington Post.

Desuden er den arbejdsbesparende, da personalet ikke længere skal slæbe det tunge papiraffald ned til affaldscontainere. Nu kan affaldspapiret i stedet gøre nytte en gang mere.

En toiletrulle, der er fremstillet på denne måde, koster omkring tre kroner, fordi den vigtigste råvare, papirmassen, er gratis. Den skulle jo alligevel have været smidt ud.

Det betyder, at med en forventet udsalgspris på den grønne maskine, cirka 500.000 kroner, vil den have tjent sig selv hjem i løbet af knap 170.000 toiletruller. Hvis man har antallet af kolleger og kender det gennemsnitlige, årlige toiletrulleforbrug per medarbejder, kan man selv regne ud, hvor længe det varer.

Uvist af hvilken grund har firmaet Oriental valgt at kalde sin maskine "White Goat".

Sådan fremstilles toiletpapir af strategiplaner

Dokumentation

Artikel i Huffington Post
Orientals japanske hjemmeside

Emner : Råvarer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En toiletrulle, der er fremstillet på denne måde, koster omkring tre kroner, fordi den vigtigste råvare, papirmassen, er gratis. Den skulle jo alligevel have været smidt ud.

Det betyder, at med en forventet udsalgspris på den grønne maskine, cirka 500.000 kroner, vil den have tjent sig selv hjem i løbet af knap 170.000 toiletruller. Hvis man har antallet af kolleger og kender det gennemsnitlige, årlige toiletrulleforbrug per medarbejder, kan man selv regne ud, hvor længe det varer.

Det afhænger da af hvor meget toiletruller normalt koster. Det er ikke hvor meget det koster at producere en toiletrulle der betyder noget for rentabiliteten, men forskellen imellem produktionsomkostningerne i maskinen og købsprisen af traditionelle toiletruller.

  • 0
  • 0

Kan producere 1 toiletrulle per 30 minutter, det er 16 ruller på en arbejdsdag når den også kører i frokosten.

Hvor meget strøm bruger den? Hvor mange væsker og farvestoffer bruger den? Hvor bliver tryksværten og hæfteklammerne af? Er der en paprulle inderst?

  • 0
  • 0

Ja, og nede i Kina genbruger man brugte præservativer og producerer "nye" elastikbånd til, at vikle om madpakkerne - Bon appetit :-( Gad godt vide om, at indsamlingen foregår på div. kontorer i regionen. :-)

  • 0
  • 0

Hvor mange ruller kunne der have kommet ud af enron? :-]

  • 0
  • 0

Med risiko for at blive hængt ud, bringes her et varsel om den 8. SI-enhed til brug for artikelskribenter på ing.dk: toiletrullen...

Den dækker over følgende mål:

1 rulle = ½ time 1 rulle = 3 kroner 1 rulle = 0,000342 cedertræ 1 rulle = 40 A4-ark papir

Skriv eventuelt denne liste ud på et enkelt ark toiletpapair for senere reference... :-)

/Rasmus

  • 0
  • 0

White goat er da et genialt navn :-) En ged er jo kendt for at spise hvad som helst - og hvid siger vist sig selv!

Mht tilbagebetaling: Hvis den laver en rulle på ½ time og der skal produceres 170,000 ruller (er det mon omregnet til DK energi og vandpriser?) så vil de tage ca 10 års nonstop produktion inden den er tjent hjem. Men matematikken ser altså lidt mærkelig ud: 170,000 * 3==500kkr - men dvs at man regner med at en normal rulle i samme kvalitet koster ca 6 kr eller hvad? Det ser vel OK ud - men alligevel...

Mvh Morten

  • 0
  • 0

Jeg voksede op i det nordøstlige hjørne af Albertslund, hvor man havde anlagt et stort villakvarter og en industripark for at finansiere alle de sociale eksperimenter i Albertslund Syd.

I begyndelsen af 70'erne kunne vi få 1200 kroner fra Averhoff ved at samle et ton aviser, så det gjorde jeg og de andre knægte fra Roholmskolen i stor stil. Vi bundtede dem endda med snor og så kom der en bil og hentede dem og lidt senere kom der en check med posten.

Det fede var, at Averhoff lå oppe i industriparken, så nogle af de mere opfindsomme gutter (Humberto, Otto og de andre) klatrede over hegnet om aftenen og fiskede pornoblade og Battler Britton-krigstegneserien ud af bunkerne og tog dem med i skole til deling.

I virkeligheden en meget fin genbrugsordning, som stoppede da Humberto forstuvede en ankel under sin flugt fra en vagthund.

Nu om dage har vi vist så meget genbrugspapir, at vi ikke kan udnytte det. Det samme med glas, som bliver omsmeltet i store blokke og kørt med lastbil til Italien, hvor det bliver anbragt på en losseplads.

Men dengang var det godt at være knægt i Albertslund Nord...

Mvh.

Mogens

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten