Mere end hvert tredje forbrændingsanlæg i Danmark er nu så meget i bekneb for affald, at de tyer til import for at fylde ovnene. Og yderligere fire anlæg vurderer, at de kan komme til at importere i fremtiden - hvis de da ikke klarer affaldsmanglen ved i stede at fyre med biomasse.
Det viser en rundringning til landets 27 forbrændingsanlæg, som Ingeniøren har foretaget.
Importen af affald sker primært fra Storbritannien og Tyskland med Norge og Irland som sekundære lande.
På Dong Energys to anlæg i Horsens og i Måbjerg er hele 40 pct. af affaldet importeret fra Storbritannien:
»Vi vil helst brænde dansk affald, men siden 2011 har der været mangel på dette, og derfor har vi importeret erhvervsaffald fra England, hvor de mangler forbrændingskapacitet. For vi har jo kontrakt på at levere en bestemt mængde fjernvarme,« siger Erik Wolff, som er ansvarlig for Dong Energys tre forbrændingsanlæg.
I alt importerede de 10 anlæg omkring 150.000 ton affald i 2012, hvilket svarer til 4,5 pct. af den anslåede samlede affaldsmængde i danske forbrændingsanlæg. Flere af selskaberne forventer, at importen vil vokse med tiden, og de angiver generel affaldsmangel, øget genbrug og en vis eksport som årsag til de dalende affaldsmængder.
Miljøstyrelsen bekræfter tendensen til øget import af affald. Det skyldes imidlertid ikke stor eksport af erhvervsaffald, som kunne have været forbrændt i Danmark.
Hos Danmarks Naturfredningsforening ser man import af affald til forbrænding som et sygdomstegn i dansk miljøpolitik:
»Importen holder kunstigt liv i en branche, som gør det modsatte af det, vi skal - nemlig at øge genanvendelsen og udnytte ressourcerne i affaldet. Samtidig giver gunstige kommunale lånegarantier et økonomisk forspring til forbrændingsanlæggene i forhold til andre behandlingsteknologier, og det gør det svært for de alternative teknologier at komme frem,« siger civilingeniør og miljøpolitisk medarbejder Christian Poll.
Han mener, at kommunerne i stedet bør bruge lånegarantierne til at etablere genanvendelsesanlæg og geotermi- eller andre vedvarende energikilder til opvarmning.
Miljøordfører Per Clausen fra Enhedslisten kræver et politisk indgreb:
»Import af affald er udtryk for, at kommunerne hver for sig forsøger at løse problemet med overkapacitet i forbrændingssektoren. I virkeligheden skal vi jo have afviklet forbrændingskapaciteten,« siger han.
Tal fra Miljøstyrelsen bekræfter, at der i dag er overkapacitet på forbrændingsanlæg i Danmark. De samlede miljøgodkendelser lyder på en kapacitet på 3,76 mio. ton om året, mens den samlede forbrændte mængde i 2009 - det sidst opgjorte år - udgjorde 3,4 mio. ton.
Direktør i Dansk Affaldsforening Jacob H. Simonsen afviser imidlertid, at den stigende import er tegn på overkapacitet:
»Så længe vi giver affaldet en bedre behandling, end det kunne få i udlandet, er det en miljømæssig og klimamæssig fordel.«
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
"Gas fra affaldet
Stige Ø er et globalt forbillede, når det drejer sig om at udnytte affald til energiproduktion. De høje bjerge af skrald på Stige Ø indeholder en stor del organisk affald. Når affaldet nedbrydes i en naturlig forrådnelsesproces, dannes metangas. Metangas er særdeles skadeligt for ozonlaget, og afbrændes gassen ikke, vil den stige op i atmosfæren.
Verdens lossepladser er en af de væsentligste menneskeskabte kilder til udsivning af metangas - mellem syv og 20% af det samlede metangasudslip i verden stammer fra lossepladser. Derfor er der god fornuft i at brænde gassen og som en gevinst samtidig producere energi."
Fenger, en af "mine" kunder, har lagt jord til det projekt, jeg vidste det faktisk godt, havde glemt det ...
Det er jo HERLIGT med det Internet - der kan man finde alt! Hvorfor Fanden kan vi så ikke få bragt Industrien ind i folden!? Befolkningen holdes for NAR.
Tingene skal virke i PRAKSIS, folk i al almindelighed er sociale på nettet. Nettets løsninger er langtfra altid den ideelle, generelt fortsætter man med, at lave fejl, som så kan give beskæftigelse, når fejlene rettes. Stige Ø, er et globalt forbillede for HVORDAN MAN IKKE SKAL GØRE, men flot er det, at man har rettet fejlen. Fjerner man et problem tidligt i fødekæden, opstår det (normalt) ikke senere. Den der starter en Proces, skal naturligvis fuldføre den, for heri ligger en optimering og en reduktion af (nødvendige uhensigtsmæssigheder), ulemperne ved et Produkt og mange gode timer for en Ingeniør.
Så meget klogere på "ingen" tid bare ved at rode lidt i Skraldespanden. Hvis Metan (og CO2) var et PROBLEM, ville man gøre noget ved det ... det er jo ikke HÆNDER vi mangler!
Foregangsfolk i Tyske Supermarkeder pakker deres Varer UD, før de forlader Butikken. Det kan man da forstå, umiddelbart ville jeg smide det ud af bilen, på vejen hjem ... men det er der jo så mange der gør ... og "se" om ikke Danmarks Naturfredningsforening rydder op efter os, Hold dog OP!
Man behøver ikke tage til udlandet for at finde lossepladser hvor metan udnyttes.
http://www.odenserenovation.dk/Odense-renovation/Stige_oe/Gas-fra-affaldet.aspx
Tak Finn Langgaard for dit indspark, jeg modererer :-)
Jeg har altid sorteret mit Affald, men forsøger nu om man med en helhjertet indsats, kan sortere det hele for genanvendelse. I første omgang uden at fokusere på, at forbrænding også er genanvendelse.
Faktisk gør jeg mig UMAGE, kikker på plastemballagen og forsøger at finde ud af, om der er et mønster, hvorefter jeg kan sortere. Jeg er jo almindelig forbruger og ved således kun, at PP er det reneste og mest genanvendelige …
Det er IKKE muligt for mig at sortere plasten, af bakteriehensyn skiller jeg så i snavset og rent.
Efter det du lader mig vide, ryger nu AL plast i Forbrændingsposen, uden sortering.
Blikdåser får så egen Kasse, de vejer jo også til ved afregningen for Renovationen.
De ædlere metaller skiller jeg ad, MEN kører jeg små mængder på Genbrug som Forbruger, er jeg nødt til at hælde hele molevitten i Jern for Aluminium og Rustfrit stål, er der ikke containere til -ærgerligt nok. Kobber (ledninger) går i ”elektronik”.
Alufolie er jeg simpelthen holdt op med at bruge for flere år siden, Papir har erstattet folien. Plastfolie bruger jeg heller ikke, frygter hormonforstyrrende stoffer.
Jeg er enig med dig i, at der må MERE PANT på Emballagen, som det er nu, er den sortering jeg laver REN beskæftigelsesterapi. Min konklusion er, at vi nok kan sortere, men IKKE tilfredsstillende – folk er jo ikke dumme, så det holder man op med.
Sorteringsmuligheden skal forbedres gennem Lovgivning, Pant og Standardisering, for systemet med Kasserne fungerer fint!
Flere steder i udlandet har jeg set gamle lossepladser dækket med en Plastmembran. Man fanger så Methangassen og brænder den af med stort overskud. Gassen dannes vel udelukkende af madrester (madspild) og ikke anvendelige komposterbare fravalg, fraskær. Det vigtigste må være at Kompostere dette våde affald, så det ikke kommer i Forbrændingsposen.
Naturligvis skal vi brænde andres Affald, alt andet lige, så alle kan se, at ressourcer spildes og at de der leverer varer til os alle, ikke tænker på følger eller fremtid.
Uanset hvor meget vi sorterer, vil der til stadighed være en hel del af vores affald, som kun kan behandles hensigtsmæssigt ved affaldsforbrænding. Når vi brænder det, er det absolut hensigtsmæssigt at udnytte energiindholdet til el og varme. Det mest hensigtsmæssige at genanvende: Papir og pap har en pæn positiv værdi - og genanvendelse sparer energi i forhold til at fremstille virgine fiberprodukter. Papir er tillige et temmelig dårligt brændsel. Enhver form for metal bør genanvendes. Rigtig meget forgår i forbrændingsprocessen - enten smelter det sammen til noget ubestemmeligt og nærmest uanvendeligt eller det korroderer og bliver til salte, som det ikke efterfølgende er muligt at genanvende, men som forurener slaggen. En almindelig konservesdåse får stort set halveret sin vægt til genanvendelse før resten bliver taget ud af slaggen, rigtig meget aluminium smelter og mister sin værdi. Kobber - specielt stueledninger - bliver til salte (irrer væk) og forurener slaggen. Plast er vanskeligt. Sorter det hele fra - så ender højst 20 % med at blive genanvendt, mens resten brændes i det land, som importerer til sortering. Vi betaler for indsamling og behandling, mens de scorer den egentlige værdi, der for størstedelens vedkommende består i enerigigenvinding. Efter min mening er det mest hensigtsmæssigt, at få det bedste ind i pantsystemet og brænde resten som en del af affaldet. Glas skal genanvendes - værdien er ganske vist lav, men det kan genanvendes og gør ingen gavn i forbrændingsprocessen. Hvad er problemet med at importere brændbart affald? Der lægges enorme mængder på lossepladserne i Europa. Her bliver det til metan, som er en rimelig stærk klimagas (ca. 25 gange stærkere end CO2). Der er her en energkilde, som vil vare ved i rigtig mange år. Er det så ikke bedre at importere affald, som egner sig til affaldsforbrænding, som kan lagres og benyttes efter behov til el og fjernvarme i stedet for at importere kul. Kullene kan jo blive i jorden uden at blive omsat, mens affaldet for en stor dels vedkommende består af fornyeligt dele - ikke helt renset for fossile andele, men med et begrænset indhold - formentlig primært i form af plast, som ikke kan genanvendes.
Dette affald SKAL behandles på et affaldsforbrændingsanlæg, hvis det fjernes fra deponierne, men der mangler i den grad anlæg at behandle det på, så hvorfor tager vi ikke så meget, som vi kan - både for miljøets skyld og for økonomiens? Jeg forstår ikke den uvilje der er mod at brænde andres affald - når de nu ikke selv kan. Det gavner da først og fremmest vores fælles miljø. Det er enorm énøjet at tro, at verdens miljø bliver bedre, hvis vi kun deltager med det, som vi kan inden for landets grænser - og ikke bruger de midler, som vi har - og som vi oven i købet kan tjene på at anvende.
Så en PRAKTISK kildesortering er logisk og dermed gennemførlig.
Jeg forsøger i øjeblikket at sortere ALT det affald, som en almindelig (dansk) husholdning genererer. Med det enkle og klare MÅL, at ALT skal genanvendes.
Når jeg handler, køber jeg altid nye sterile Plastposer i den bedste kvalitet. Som det første bruges disse poser i køleskabet, hvor de holder grøntsager, tilsat en håndfuld vand, sprøde og friske.
Rent PRAKTISK anvender jeg den type superlette trækasse som Årstiderne transporterer og leverer deres varer i. (de fremstilles på Dansk Træemballage) Jeg brækker en stiver af i hver ende af kassen og har stablet 7 kasser op i køkkenet, i et hjørne. De står fint, fast og vælter ikke. Nu kan jeg overskue Tårnet og lægge ind i hver Kasse fra den åbne ende. Hver gang en kasse er fuld, kan jeg tage den med mig. En del affald kan jo allerede nu afleveres i Byen, uden at man skal køre afsides på Genbrug. En del er der pant på.
Jeg husker hvad min Far lærte mig om renlighed, hvad min Mor lærte mig om immunforsvarets aktivering, affald og smitsomme sygdomme og sikrer mig, at jeg ikke skaber problemer ved sorteringen og opbevaringen. Jeg tømmer så vidt det er muligt alle madvarer ned i Forbrændingsanlægget i MAVEN.
Komposterbart overskud regner jeg ikke for affald, det er værdifuld gødning til Køkkenhaven. Det ryger i en Indkøbspose. Når den tømmes er den snavset og ophøjes til Affaldspose.
Disse fraktioner volder absolut ingen problemer at sortere og genanvende, tilsyneladende med et fornuftigt formål – GENANVENDELSE og ikke som vi ofte ser det - FORBRÆNDING.
- kasse, nederst (lavt tyngdepunkt)
Flasker med Pant
Dåser med Pant
Vinflasker (burde være med pant)
2. kasse,
Glas med låg (burde give pant) Disse glas skylder jeg i koldt vand og låser låget tæt til.
3. kasse,
Kulørte blade (reklamer)
4. kasse,
Aviser og Ugeblade, Papirsposer.
5. kasse,
Tørt plastik (blandes) Den pose Brødet (Skovmand eller Schwarzbrød) har været i, genanvender jeg til Osten. Tørre poser, der kan genanvendes opbevarer jeg i Køleskabet. 6. kasse, Pap af alle slags, næsten altid tørt. 7. kasse – Tårnet er nu 160 cm højt. Batterier Elektronik
Affald, som volder vanskeligheder og som jeg i dag ikke forsøger at GENANVENDE:
Plast som har været i berøring med Ost og især KØD Flamingo, som har berørt KØD Blikdåser, de er plastbelagte indvendig og det virker ikke logisk at vaske dem op og forurene Havet yderligere.
Indtil jeg har fundet en løsning, undgår jeg KØD.
Beholdere som indeholder Fedtstof, Jogurt, Mælk og så, ryger i Affaldsposen til FORBRÆNDING, klogere er jeg ikke, lige nu.
Piller af enhver slags afleverede jeg for længe siden på Apoteket, for med alle de Grøntsager jeg spiser, fejler jeg ingenting :-).
Mit helt store problem! Har denne affaldssortering overhovedet MENING? Er det ikke meget bedre, bare at brænde det hele forsvarligt af i et godt anlæg? OG Kvinderne smider jo alligevel omhyggeligt alt det de ikke kan lide i Skraldespanden, eller skyller det ud i Toilettet!
En del af svaret har jeg. Menneskets bevidsthed om de begrænsede ressourcerne er for lille og skal styrkes, Genbrug skal læres og forstås i HVER Generation. Det er et fint job for Fædre med Småbørn/ Elever at fylde Tårnet med rent affald og dermed forstå fra de kan gå. Alene af den grund, mener jeg, at det er fornuftigt at sortere affaldet.
Sortering vil styrkes, om vi fik NEW STANDARDS også på dette område. Plast kunne være PP – for forbrænding eller genanvendelse. Mange Glas kunne sagtens have samme størrelse og form, så de kunne returneres FRA Supermarkedet i de samme (rene) kasser. Bilerne kører jo frem og tilbage, frem og tilbage … til og fra Supermarkedet … alligevel.
Som Skovfoged ved jeg, at genbrugspapir er helt YT. Skovene producerer meget, meget mere, end Industrien kan aftage. I øjeblikket brænder vi meget rent træ og det er en god ting. Det snavsede Papir burde DOG gå foran RENT træ - direkte i Forbrændingen. Papiret fremmer ren afbrændingen af snavset Plastik.
De importerer og brænder vel ikke affald af blot fordi anlægget kan? De er jo tvunget til at brænde noget af for at levere varme til kunderne, så hvis man synes det er et problem, så skulle fjernvarmen måske ikke være udbygget så meget. Når de mangler brændsler synes jeg, det er bedre at importere affald end træpiller. De samme politikere, som kræver ændringer, kan så tænke over om det var smart med den massive fjernvarmeudbygning, som de også synes er så god og grøn. Virkeligheden har det med at stikke sit grimme hoved frem af og til, og altid til stor forbavselse.
Det er faktisk ret enkelt det her. Danmark er importør af brændsel til produktion af el og varme - og det bliver vi ved med at være i rigtigt mange år fremover også selv om vi selvfølgelig skal fortsætte med at udbygge vind- og solenergi og genanvende alle de materialer det miljømæssigt og økonomisk giver mening af sortere og genanvende. Så er spørgsmålet bare hvilket brændsel det er bedst at importere - skal vi hente kul i Sydamerika, træ i Canada eller affald i England. Her vinder affaldet klart:
- Vi (dvs. den danske statskasse og samfundsøkonomi) får penge for energien, hvor andre typer brændsler koster penge.
- Transporten er klart den korteste sammenlignet med andre importerede brændsler.
- Der benyttes uudnyttet kapacitet på forbrændinganlæggene (som i øvrigt har de bedste virkningsgrader i verden)
- Det er miljømæssigt langt bedre at udnytte energien i et dansk forbrændingsanlæg og samtidig spare import af andet brændsel, frem for at lade affaldet udlede metan på en Engelsk losseplads.
Og - husk lige på, at det affald der importeres ikke er blandet husholdningsaffald, som vi kender det - det kommer derimod typisk fra sorteringsanlæg, hvor alle genanvendelige materialer er sorteret fra til genanvendelse og kun det der ikke kan udnyttes til andet end energi eksporteres som brændsel.
Så helt ærligt - dette er ikke et problem - det er en løsning :-)
PS: i Sverige har de fattet at dette er en miljømæssig og økonomisk god forretning og derfor udbygges der lige nu op til 2 mill ton ekstra forbrændingskapacitet til importeret affaldsbrændsel.
Hej Tommy Fer.
Tak for informationen, så slap jeg for at få mavesår af irritation. Altid godt at blive oplyst.:-D
Jeg tror mange som jeg tror at kommunerne betaler for affald fra udlandet.
"I andre perioder har man så brændt det deponerede husholdningsaffald, desværre med uheldige bivirkninger for driften fordi affaldet nedbrydes under deponeringen hvilket gør det mindre egnet til risteforbrænding."
Det er ikke det billede jeg ser på de danske forbrændingsanlæg. Husholdningsaffald (dagrenovation) køres altid direkte i forbrændingsskakten, hvorimod brændbart storskrald deponeres over sommeren for at blive afbrændt om vinteren. For på den måde at kunne tilpasse produktion med forbrug.
Men vi vil i fremtiden opleve at mere organisk affald vil blive fjernet fra det brandbare affald for at blive behandlet i biogas-anlæg, og dermed vil forbrændingsanlæggene stå med et problem fordi de ikke længere kun kan se på mængden af affald som passerer vejebroen, men også må se på energi-indholdet i affaldet.
Hvis man køber affald i udlandet, altså rent faktisk giver penge for det, hvorfor er det så lige at os der bor udenfor fjernvarmeværkernes forsyningsområder også skal give penge for at komme af med affaldet. De må få mit gratis og jeg vil også gerne selv skaffe det af vejen, men næ nej det må man sandelig ikke. Her i thy er det så ved at være på tale at kommunen vil sælge mit affald, som jeg har betalt for at få fjernet, til andre kommuner.
venlig hilsen Lars Andersen
Hej Lars
Hvis man importerer affald, får man betaling pr tons man modtager. På samme måde som du betaler for at afleverer dit affald.
Det koster f.eks. Englænderne mere at deponere affaldet i hjemlandet, end at skibe det til dk og betale for at komme af med det.
Jeg arbejder i branchen, for en orienterings skyld.
mvh Tommy Fer
Det har altid været et problem at få brændselsmængde, forbrændingskapacitet og varmeproduktion til at passe sammen. Anlæggene har kun begrænset opbevaringskapacitet for husholdningsaffald, og i perioder har man deponeret fordi man modtog for meget husholdningsaffald. I andre perioder har man så brændt det deponerede husholdningsaffald, desværre med uheldige bivirkninger for driften fordi affaldet nedbrydes under deponeringen hvilket gør det mindre egnet til risteforbrænding. Der kan derfor være store driftsmæssige fordele ved at have en eller flere brændselsfraktioner som er enklere at opbevare eller let kan fremskaffes efter behov som buffer. Erhvervsaffald og biomasse ligger lige for. Venlig hilsen Erik Olsen
Altså på sigt skal man jo nok have skåret ned på dem, men det er da positivt at vi selv har mindre affald, og hvis vi på forsvarlig vis kan brænde noget af englændernes af i stedet for at de hælder det i et hul, og vi så oven i købet får varme ud af det - er det så så slemt?
Måske ikke i dag, men hvad planlægges der ikke i øjeblikket ? Står vi foran en voksende ubalance, fordi kommuner "selvfølgeligt" gerne vil skaffe billig varme til deres borgere ?
Er der nogen udviklingsprognoser eller renoverings oversigter, som kunne fortælle om hvordan det forventes at se ud i 2014-2015-2016.... 2020 ?