Hvert syvende tag vil producere solstrøm i 2030

I 2030 vil hvert syvende tag i Danmark producere strøm med solceller - på de almindelige huse via anlæg på i gennemsnit 4,5 kW effekt og på etageejendomme og offentlige bygninger via anlæg på i gennemsnit 50 kW.

Samlet set vil solcellerne kunne producere 8 procent af det danske elforbrug i 2030.

Det er det mest sandsynlige scenarie for udrulning af solceller de næste små tyve år, hvis de nuværende støtteordninger fortsætter og solcelle-prisen bliver halveret frem mod 2030. Det konkluderer en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Dansk Energi, Dong Energy og Energinet.dk.

Arbejdsgruppen har udelukkende set på økonomien i solceller, og den har udarbejdet tre scenarier med udgangspunkter i prisudvikling på selve solcelleanlæggene samt de støtteordninger, der knytter sig til investeringerne. Det vil sige betaling for strømmen - herunder den såkaldte nettomålerordning.

»Fremskrivningen er selvfølgelig forbundet med en vis usikkerhed, fordi det i sidste ende er politikerne, der via støtteordninger og øvrige rammevilkårene afgør økonomien i solceller for forbrugere og erhvervsliv,« siger konsulent Karsten Capion fra Dansk Energi.

Uændret støtteordning og faldende indkøbspris

I basisscenariet eller det sandsynlige scenarie, går gruppen ud fra, at støtteordningerne opretholdes, og at prisen næsten halveres for solceller frem til 2030 pr. installeret kW. Det bevirker en samlet installeret effekt på 3,4 GW i 2030.

At arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i den eksisterende støtteordning begrunder Karsten Capion med, at man i basis-scenariet ikke har villet gætte sig til forskellige nye og ikke-eksisterende støtteordninger. Derfor har arbejdsgruppen valgt at forudsætte en forlængelse af den gældende ordning.

I lavvækst-scenariet, hvor man ændrer støtteordningen fra nettomålerordningen til en feed-in tarif, falder lysten til at investere betragteligt.

I stedet for 3,4 GW i 2030 vil den samlede solcelle-effekt være dalet til 1,2-1,3 GW i 2030. En feed-in tarif er et fast tilskud pr. produceret kWh, og man er gået ud fra, at tariffen kan sikre, at solcelleanlægget kan betale sig tilbage i løbet af ti år.

Endelig har arbejdsgruppen opstillet et højvækst-scenarie, hvor solcelle-prisen reduceres til en fjerdedel - omkring 4.000 kroner pr. kW eksklusive moms - og tilskuddene forbliver uændrede.

Så spurter kurven opad og ender på en samlet installeret solcelleeffekt på 5,5 GW i 2030. De vil så kunne producere 13 procent af elforbruget. I dette scenario indgår en væsentlig stigning i større solcelle-parker.

I alle regnestykker er det forudsat, at solcellerne producerer omkring 900 kWh pr. installeret kW pr. år. Det vil for eksempel sige, at en installeret effekt på 3,4 GW giver en årlig elproduktion på 3,15 TWh. Eller 8 procent af elforbruget i 2030, der ifølge energistyrelsen forventes det at ligge på 38,2 TWh.

Karsten Capion forklarer, at forudsætningerne for den aggressive prisudvikling på solceller i højvækst-scenariet kommer fra Bloomberg New Energy Finance, mens arbejdsgruppen selv har valgt at antage, at priserne falder halvt så hurtigt i det sandsynlige basis-scenarie.

Rapporten har også kigget på de teknisk begrænsende faktorer for solcelleudbygningen så som plads på tagene eller maksimalt effektforbrug i sommermånederne.

Her kommer man frem til, at hvis solcellerne skal kunne indpasses i det gennemsnitlige effektforbrug i sommermånederne, hvor de producerer maksimalt, så ligger begrænsningen på 3.900 MW i 2030. Det vil altså sige, at den installerede effekt ikke kan overstige 3,9 GW.

Plads til solceller på tagene er der masser af. Ifølge rapporten kan de rumme solceller på tilsammen 15,3 GW.

Læs rapporten her
[scribd:98540768]

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den nuværende regering har udmeldt via Lidegård, at solcelleordningen vil blive ændret, så mon ikke overskriften bør rettes ti, 1,3 GW.

Ellers er solcelleteknologien spændende at følge, da man her ser betydelige prisnedsættelser modsat andre VE-teknologier som ex. vindkraft. Derudover er solcelleenergien mere forudsigelig, idet leveringen primært ilgger i elmarkedets peakperioder, af den grund vil solcelleøkonomien fremadrettet være mere interessant.

Solceller har vel kun et leveringsproblem, at der ikke leveres ret meget i vinterhalvåret.

Men regeringen burde vise rettidig omhu og melde klart ud om solcelleordningen.

  • 0
  • 0

Sammenligner man med hvad a-kraft vil koste staten i samme horisont kan man kun trække på smilebåndet

Det vil være rart at se lidt kildehenvisning, idet hverken klimakommissionen eller IDA ønskede at undersøge dette.

Der er åbenlyst meget forskellige økonomioplysninger, mine viser en klart bedre økonomi ved a-kraft.

Vedrørende nettomålerordningen vil den nok blive reguleret og en mere markedsorienteret afregning må være på sin plads.

Men ideerne om at pålægge privat solcelleproduktion med afgifter, som man vil legitimere ved statens manglende indtægter er en glidebane.

Princippet er jo meget skørt, idet man vil kunne lægge afgifter på rigtig meget andet. Et par eksempler kunne være, køb et A-produkt i hvidevarer, cykler istedet for en motoriseret løsning, og der vil være tusindvis af eksempler, der udstiller det forkert.

  • 0
  • 0
  • oevnstående svarer jo til julestræssælgeren, der den 20 december tjekker sine salgskurver og udbryder: Jeg er millionær til marts - - -

;o))

mvh Flemming

  • 0
  • 0

så hvad rager det dig?

Jeg bad i mindelighed om lidt dokumentation, hvilket åbenbart heller ikke denne gang foreligger.

Iøvrigt rager det mig faktisk rigtig meget, hvorvidt der skabes et grundlag for rigelig og billig energi på fuld forsvarlig vis.

Et sæt solpaner giver ca. 6000 kwh, hvilket i normalpriser for incl. afgifter, PSO, moms mv. er ca. 2 kr. stykket, det giver 12000 kr om året i besparelse. Det typiske anlæg til laveste pris er vel ca. 105000, således har jeg ikke set anlæg til 36000 kr. endnu.

Den sidste pris jeg fik på et stort samlet anlæg var en produktionspris på 80-90 øre, altså langt dyrere end markedsprisen, så argumentationen holder ikke.

  • 0
  • 0

Sammenligner man med hvad a-kraft vil koste staten i samme horisont kan man kun trække på smilebåndet.

Helt enig, atomkraft ville formodentlig koste omkring 15-20 mia kroner inden 2030 og stadig ikke producere den første kWh før omkring 2035-2040...

Og skal vi så ikke lige lade debatten handle om emnet ? Tak.

  • 0
  • 0

Det er nok de færreste af os der ville være voldsomt glade for i dag at skulle håndtere farligt affald fra Christian d. IVs tid - affald håndteret med teknologi fra ~1620. Hvorfor skulle vore efterkommere i 2420 være gladere for vores primitive nutidige teknologi

Sjovt. De fleste arkæologer kan da gå helt i svime over en gammel mødding - og herregud - den slags affald de lavede dengang er da intet problem med moderne teknologi :)

  • 0
  • 0

Rapporten antager at en tredjedel af alt tagareal taget fra BPR registret er egnet til solceller.

Vores del af et rækkehus har en tagflade mod syd og en mod nord, vi udelukker straks den mod nord da den ikke er orienteret godt i forhold til solen, på sydsiden kan der så monteres solceller på 60% af arealet i et bånd over tagvinduerne, på nær det faktum at jeg også har en lille udluftningskanal på en lille skorsten (som måske kan flyttes om på nordsiden) giver det totalt set ligesom regnedrengene er kommet frem til at jeg kan udnytte en tredjedel af arealet.

Her knækker filmen så, for rapporten mener at hvis 6kW grænsen blev fjernet så ville der også blive installeret langt større anlæg, her glemmer man bare at det i nettomåleordningen er afgiftbesparelsen der skal afskrive solcellerne, og dertil er min andel af tagfladen kun 5,5 meter bred, så i praksis bliver der næppe plads til mere end 1.500Wp-1.800Wp, det passer i vores tilfælde sjovt nok til familiens forventede forbrug, jeg kan ikke trække et kabel til parkeringspladsen 8 huse væk, og øge forbruget med en el-bil, som en stor del af parcelhusene kan, de er typisk bygget i et plan, og med kæmpe taglader, i hvert fald i forhold til rækkehuse og etagebyggeri, så det kan være det er dem rapporten regner med.

  • 0
  • 0

atomkraft ville formodentlig koste omkring 15-20 mia kroner

Det er bare sjovt at Danmark har dobbelt så dyr strøm som Frankrig (der som bekendt har en stor andel atomkraft).

Derudover udleder vi meget mere CO2 per capita end de gør.

Er der ikke mere signalværdi i 'alternativ' energi, end der er reelle fordele for miljø og forbruger?

  • 0
  • 0

Så må du jo hellere gå foran med et godt eksempel og opstille et regnestykke

Der er såmænd masser af regnestykker, til gengæld har jeg en mail fra klimakommissionen i 2009, hvor man højt og helligt lovede at undersøge a-kraft og a-kraftvarme. Dette skete aldrig, idet man blot undlod at at undersøge emnet. IDA sprang fuldstændig over.

Jeg bemærker da også at PHK dokumenterer med argumentationen "formodentlig", så jeg mener jeg har leveret rigeligt, ellers enig om at tråden handler om noget andet.

  • 0
  • 0

Rapporten er skrevet af en gruppe med deltagelse af repræsentanter for en branche, der sælger el. Elselskabernes markedsposition er under forandring, fordi en mindre andel af strømforbruget vil blive dækket af kraftværker og en større andel af VE samtidigt med at handel med strøm over grænserne vil stige markant og involvere flere handelspartnere.

Der er i PV panel producent delen af value chain en drøm om at de seneste års voldsomme prisfald kommer til at høre op, men det er der endog meget lange udsigter til.

Effektiviteten på solceller kommer til at gå markant op og ifølge McKinsey så falder PV panel prisen med 70% allerede i 2020 => $0.2/W.

Når effektiviteten stiger, så øges den mulige kapacitet på det begrænsede egnede tagareal.

Der burde i rapporten have været et realistisk scenarie. Istedet har man valgt at bringe en serie meget pessimistiske scenarier, hvoraf et enkelt ovenikøbet er udnævnt til højvækstscenarie ???

Der er en meget lang tradition for ekstremt pessimistiske analyser i PV industrien. For to år siden forudsagde 1366tech, der lige havde fået $150 mill. af DOE en PV panel pris på $1.5/W i 2020 eller lige præcis dobbelt så dyr som den er her i 2012 og ca. x10 dyrere end McKinsey forventer den vil være i 2020.

Frem til 2030 som rapporten rækker til er der da grund til at forvente langt højere kvalitet til langt lavere priser og man kunne måske have set på et scenarie, hvor man decideret bruger solceller som tagmateriale istedet for tegl, metal, tagpap osv.

  • 0
  • 0

Mon ikke Frankrig er så stærk en nation at de selv kan redde sig ud af den situation de har bragt sig i, jeg mener vi skal overlade til dem selv hvordan og hvornår de vil omstille, valget står ikke mellem solceller og atomkraft, hverken for den Danske stat eller tagflade ejeren.

For tagflade ejeren står valget mellem solceller til strøm eller vacumrør til varme, og hvis det er langt ude på landet måske en husstand vindmølle på den tilhørende grund.

Den private kapital der investeres i solceller er ikke alternativt tilgængelig for andre formål, man kan derfor ikke påstå prisen for nogle solceller til eget tag mangler til f.eks vindmøller, uanset om en vindmølle i teorien er en bedre samfundsøkonomisk investering, hvis solcelle pengene bruges på noget andet er det snarere et nyt køkken eller en charterrejse.

Eneste ulempe ved solenergi er de stærke effektudsving hvor meget energi leveres indenfor korte tidsrum, men som det har været fremme adskillige gange, det bliver det ikke nødvendigvis rigtigt af, men jeg tror på det, så vil vi hvis vi nøjes med egnede tagflader og halvtage over parkeringspladser, og afholder os fra overdrivelser med stativer med solfangere over store mark arealer, aldrig få så stort et bidrag at infrastrukturen ene på grund af det skal forstærkes, eller at solpanel strømmen skal ud på det overordnede net.

Det udelukker selvfølgelig ikke at grundlasten fra kraftværker kan komme i overskud ved at der i korte tidsrum ikke er afsætningsmuligheder indenlands, eller at det derfor bliver dyrere at producere grundlast, men hvor er forskellen på en sjælden sol peak, i forhold til de hyppige peak fra små landvindmøller?

  • 0
  • 0

Rapporten antager at en tredjedel af alt tagareal taget fra BPR registret er egnet til solceller.

Vores del af et rækkehus har en tagflade mod syd og en mod nord, vi udelukker straks den mod nord da den ikke er orienteret godt i forhold til solen, på sydsiden kan der så monteres solceller på 60% af arealet i et bånd over tagvinduerne, på nær det faktum at jeg også har en lille udluftningskanal på en lille skorsten (som måske kan flyttes om på nordsiden) giver det totalt set ligesom regnedrengene er kommet frem til at jeg kan udnytte en tredjedel af arealet.

Jeg tror du har misforstået en smule. De antager at man på 1/3 af alle tagene kan lave et anlæg (med en gennemsnitlig størrelse på 4,5 kW). Der står ingen steder at de forventer, at man kan plastrer 1/3 af alt tagareal til.

  • 0
  • 0

Her knækker filmen så, for rapporten mener at hvis 6kW grænsen blev fjernet så ville der også blive installeret langt større anlæg, her glemmer man bare at det i nettomåleordningen er afgiftbesparelsen der skal afskrive solcellerne, og dertil er min andel af tagfladen kun 5,5 meter bred, så i praksis bliver der næppe plads til mere end 1.500Wp-1.800Wp, det passer i vores tilfælde sjovt nok til familiens forventede forbrug, jeg kan ikke trække et kabel til parkeringspladsen 8 huse væk, og øge forbruget med en el-bil, som en stor del af parcelhusene kan, de er typisk bygget i et plan, og med kæmpe taglader, i hvert fald i forhold til rækkehuse og etagebyggeri, så det kan være det er dem rapporten regner med.

Undskyld jeg spørger men har du overhovedet læst rapporten? De antager, at hvis 6 kW grænsen ændres, så bliver den gennemsnitlige størrelse større end de 4,5 kW (som de har antaget) fordi, der så er nogen som rent faktisk kan udnytte et større anlæg som vil bygge et større anlæg. At du så er en af dem der vil trække ned i gennemsnittet gør jo ikke at "filmen knækker" for dem der har skrevet rapporten. Jeg vil vove den påstand, at desværre snarere er dit indlæg filmen knækker for.

  • 0
  • 0

Jeg tror du har misforstået en smule. De antager at man på 1/3 af alle tagene kan lave et anlæg (med en gennemsnitlig størrelse på 4,5 kW). Der står ingen steder at de forventer, at man kan plastrer 1/3 af alt tagareal til.

Jeg har nærlæst igen, og det ser ud til at du har ret, de skriver på side 14

Antallet af mulige installationer er reduceret til 1/3 af det totale antal bygninger grundet skygger fra træer og bygninger

De sorterer på forhånd tagene på en tredjedel af bygningerne fra, dernæst skulle man tro at en del af de resterende tagflader må vende forkert, men de mange upræcise vendinger taget i betragtning, er jeg blevet lidt usikker på hvad det er de mener.

Undskyld jeg spørger men har du overhovedet læst rapporten? De antager, at hvis 6 kW grænsen ændres, så bliver den gennemsnitlige størrelse større end de 4,5 kW (som de har antaget) fordi, der så er nogen som rent faktisk kan udnytte et større anlæg som vil bygge et større anlæg.

Udgangspunktet er at der ikke pilles ved nettomåleordningen, deraf følger at det ikke kan betale sig at producere mere end til eget forbrug, den årlige produktion fra 6kWp solceller er omkring 5.400kWh, det er meget få der har så stort et forbrug, de begrænsende faktorer er altså:

1) Penge 2) Om man tør pille i et gammelt tag. 3) Om der er egnet tagareal ud over de 42m² som 6kWp typisk fylder. 4) Forventningen om at du, eller fremtidige familier i huset hvis du en dag vil sælge, altid kan bruge mindst 5.400kWh. 5) Kablerne ind til huset, som vel sandsynligvis er den oprindelige årsag til øjebliks effekt begrænsningen, for alle kabler kan jo klare 6kW, man kunne jo ændre det til en per fase begrænsning, så bortfalder den i praksis.

Det er så spørgsmålet hvor om den gruppe der kan svare ja til alle punkter gør så stor en forskel at det kan ses i den samlede statistik.

Jeg tror det er minimumsforbruget i punkt 4 der er den største begrænsning, de 6kW er lidt som når der i reklamen fra netto står, max 6 styk per kunde, som udgangspunkt vælger vi mængden ud fra det, men solceller er på den anden side så dyre at vi ikke bør falde for tricket.

  • 0
  • 0

Den nuværende afregningspris til solcelleejeren er 220 øre/kWh for strøm, der kun har en markedsværdi på 20-30 øre/kWh. Det betyder, at solstrømmen koster samfundet - d. v.s. alle os andre - omkring 2 kr/kWh i merudgift for os andre i forhold til at købe strømmen til markedspris på den nordiske elbørs.

Det giver en samfundsøkonomisk merudgift for danskerne på omkring 5,7 mia kr/år, hvis 8 % af Danmarks forventede årlige elforbrug på ca 36 mia kWh i 2030 skal dækkes med strøm, der leveres til en overpris på 2 kr/kWh i forhold til markedsprisen. Vi betaler 5,7 mia kr for strøm, som vi ellers kunne have købt for 1/10 af beløbet.

Dertil kommer, at solstrømmen stort set kun leveres om sommeren, hvor der er mindst brug for strømmen. Når solen skinner midt på dagen, leverer solcellerne i følge rapporten 3600 MW. Det svarer til 90-100 % af effektforbruget og betyder, at stort set al anden el-produktion (inkl. alle vindmøllerne) skal lukke ned for at give plads for solstrømmen, når solen skinner, da strøm som bekendt ikke kan lagres i større omfang. Så store spotvise udbud af tilfældigt produceret solstrøm, må eksporteres, sandsynligvis til negative priser.

Solstrøm er håbløst uøkonomisk på vor breddegrad. Også i forhold til vindmøllestrøm, der koster fra 60 øre/kWh fra store landmøller til 120 øre/kWh fra de nye havmølleparker der bygges i Nordeuropa (+ pris for back-up kapacitet).

Prisen for a-kraft - alt inklusiver - er 15-20 øre/kWh for strøm fra de eksisterende værker og op til 40 øre/kWh fra de nye a-værker i Finland og Frankrig, trods store budgetoverskridelser. Strømmen fra de mange nye a-værker, der bygges i Østeuriopa og i Asien, er endnu lavere. omkring 30-35 øre/kWh. Gas iog kul-fyrede værker producerer med nuværende brændselspriser til omkring 30 og 60 øre/kWh (uden CO2-skat). Se IEA rapport fra 2010 "The Cost of Generating Electricity".

Når Østeuropa og Asien (iflg.IEA) satser meget mere på a-kraft end på sol og vind så er det naturligvis fordi, a-kraft er billigst. Hvad ellers?

  • 0
  • 0

Det er rent sludder at samfundet betaler 2.20 per kilowatt for solcelle strøm.

Solceller at sammenligne med isolering eller at køre energieffektivt i sin bil og solceller fortrænger dyr peak power nogenlunde konstant og hovedsageligt elproduktion på et tidspunkt af året, hvor el produceret på kraftværker er dyr.

Den eneste udgift som samfundet har til ordningen er altså, at man får mindre i kassen på sine afgifter ligesom man også får mindre i kassen fra små benzin økonomiske biler end fra større og ældre biler.

I Peter Schoubyes "Logik", så skal folk som isolerer deres huse eller kører i brændstoføkonomiske biler osv. betragtes som en samfundsøkonomisk merudgift for danskerne.

Rent gak som stort set alle i folketinget heldigvis ikke bakker op om. Her støtter man tværtimod oplysning og initiativer til energieffektivisering og beskatter også brændstofsøkonomiske biler mindre.

Teorien om negative strømpriser om sommeren i takt med yderligere udbygning af solenergi er spekulativ, hvis tidshorisonten er 18 år er der er mulighed for at etablere HVDC grid, så langt som til Japan. Hvad der burde kunne udjævne solcelle peak produktionen en smule.

Teorien om at solstrøm er uøkonomisk på vores breddegrader forklares ikke rigtigt. Det er bare et postulat.

For den enkelte ejer af en solcelle installation, så er solceller da en investering med rimeligt kort tilbagebetalingstid.

For Danmark er økonomien da heller ikke så skidt, da en stor og stærkt stigende del af udgiften til solcelle installationer udgøres af lokale fortjenester og lokal arbejdskraft samtidigt med, at i hele solcelle installationens levetid, så tjener de importerede dele af en solcelle installation sig ind igen mange gange og gør direkte BNP og handelsbalancen bedre.

Samfundsøkonomien nyder godt af en multiplikator effekt, hvor solcelle ejernes bedre økonomi øger hele samfundets omsætning.

Når danskerne disponerer og køber en solcelleinstallation, så bruger de af deres rådighedsbeløb og vil således egentlig bare flytte deres forbrug. Importen falder derfor snarere netto end den stiger, da der er forholdsvis stor lokal andel i en solcelle installation.

Solceller og vindmøller har ekstremt små eksternaliserede udgifter.

Danmark har bundet sig til at nå nogle CO2 emissions mål og solceller er en billig mulighed for at nå det, og så er solceller en del af det politiske flertals vision for at skabe en verden, hvor alle kan få adgang til billig vedvarende energi.

Back-up kapacitets argumentet er så søgt og ude af tråd med anerkendt økonomisk analyse, så vi bare må konstatere, at man nok ikke kan nå denne fikse ides "overtroiske" tilhængere.

Ingen har nogensinde lovet ejere af kraftværker en ret til at afsætte strøm når og til hvem de ønsker eller at de fortsat kan bruge atmosfæren som skraldespand. Lovlige regeringer har til enhver tid ret til at lovgive om energi og herunder også til at indføre skatter, afgifter og subsidier.

KK skal køre konstant i mange årtier for at tilbagebetale den store initial investering. KK energi i IEA beregningerne er ikke inkluderet med ansvarlig dekommissionering og forsikring på markedsvilkår ligesom der er massive tilskud.

Man kan tørt konstatere, at selvom der skal tre gange så meget energi til i 2050, så er det usandsynligt, at der vil være ret mange KK værker i drift, da solenergi længe inden vil udkonkurrere KK værkerne.

Østeuropæere og Asiater kan vi ikke rigtigt styre herfra Danmark, men det er ikke fordi KK er billigst at de begår fejlinvesteringer !

  • 0
  • 0

Bare for at vi ikke afsporer denne debat, på at postulere om hvor vidt det er økonomisk rentabelt at have solceller i Danmark. Der findes jo sider, lavet af EU (hvis dette gør at i tror mere på deres resultater), som feks: http://re.jrc.ec.europa.eu/pvgis/apps4/pve... Zoom ind, og i vil kunne se at det bedre kan betale sig med et solcelle anlæg i København, end i Paris eller Berlin.

Så måske bør nogle af vores debatører ændre deres udsagn til: "Solcellestrøm kan ikke betale sig i det meste af Europa!"

Eller... Vil dette påpege alt for tydeligt at I ikke mener vi bør kigge på solceller, eller anden teknologi, der kan laves bedre andre steder?

  • 0
  • 0

Mon ikke Danmark kunne få dækket hele sit elforbrug hvis vi lagde solcæller på taget af alle større industribygninger?

Hvis vi gør det til en lov at alle induustribygninger med en tagflade på mere end x antal kvm2 for statens regning skal have monteret solcæller, så tror jeg vi kan droppe al kulkraft og vindmøller.

  • 0
  • 0

Det er rent sludder at samfundet betaler 2.20 per kilowatt for solcelle strøm.

Solceller at sammenligne med isolering eller at køre energieffektivt i sin bil og solceller fortrænger dyr peak power nogenlunde konstant og hovedsageligt elproduktion på et tidspunkt af året, hvor el produceret på kraftværker er dyr.

Den eneste udgift som samfundet har til ordningen er altså, at man får mindre i kassen på sine afgifter ligesom man også får mindre i kassen fra små benzin økonomiske biler end fra større og ældre biler.

Solceller kan ganske simpelt slet ikke sammenlignes med isolering eller at køre økonomisk i sin bil. Der skal stadig stå backup kapacitet til rådighed samt udbygges elnet til at transmittere strømmen fra solcellerne.

Dertil er det utænkeligt at det vil gå godt, såfremt alle investerer i solceller. Derimod er det en glimrende idé at eftersiolere og køre i økonomiske biler.

Det største problem med solcellerne er at vi bruger vores kapital fuldstændigt idiotisk - den eneste grund til, at det er blevet så populært at installere solceller, er fordi der gives fuld returret på de voldsomt høje afgifter vi betaler på basal strøm.

Der er kun fanatikerne tilbage, hvis man fjernede afgifterne på strømforbrug, og lod solcellerne operere på nettomåleordningen.

Min største anke er at vi fejlinvesterer vores knappe kapital, i et produktionsapparat som er ineffektivt, dyrt men til gengæld fortrænger det ingen kulstrøm under CO2 kvote systemet.

Brug pengene på naturgasfyrede kraftværker i stedet. Vi får meget mere strøm for pengene.

  • 0
  • 0

Der skal stadig stå backup kapacitet til rådighed samt udbygges elnet til at transmittere strømmen fra solcellerne.

Der er ikke noget elnet der skal udbygges. Det nuværende kan klare det uden problemer. 6 kW er ikke mere end husene allerede bruger i peak-belastning og ledningerne er ligeglade med hvilken retning strømmen løber.

Tilsvarende er backup-kapaciteten allerede tilstede. Kapitalomkostningerne er afholdt men vi sparer udgifter til brændsel.

I det tilfælde at backup-kapaciteten faktisk er norsk vandkraft er solceller sammen med vindkraft med til at muliggøre, at vandmagasinerne faktisk rækker til at dække resten af vores energiforbrug.

Naturgasfyrede kraftværker er relativt billige og dermed også gode som backup (hvis man ikke insisterer på 100% CO2 fri produktion). Det er fornuftigt at spare på gassen da den er dyr og vi har ikke uendelige mængder af den.

  • 0
  • 0

Min største anke er at vi fejlinvesterer vores knappe kapital, i et produktionsapparat som er ineffektivt, dyrt men til gengæld fortrænger det ingen kulstrøm under CO2 kvote systemet.

Der er mest solstrøm når solen skinner, en privat bruger under nettomåleordningen udlåner kun strøm, ikke varme. og på tidspunkter hvor kulstrømmen producere ineffektivt ved at halvdelen af produktet (varmen) skal kasseres, solcelle ejeren fortrænger altså kulstrømmen om sommeren, for til gengæld at at hente strømmen tilbage når der også er afsætning for varmen. det er ren win win for alle parter.

  • 0
  • 0

Kvotesystemet har ingen funktion. Priserne har været tilnærmelsesvis 0. Man hører undertiden argumentet at hvis jeg bruger penge på at spare CO2, så er der bare en anden der får lov til at udlede ekstra CO2, således at totallen er uændret. Ergo er det spild af penge at spare CO2. Senest hørt i denne tråd :-).

Det passer bare ikke. Når prisen på kvoterne er 0 så betyder det, at denne anden entitet allerede kan udlede præcis hvad de har lyst til. Ergo sparer du faktisk CO2 hvis du nedsætter din egen udledning. Der er ikke nogen der skruer op for noget et andet sted.

  • 0
  • 0

De 220 øre/kWh, som forbrugerne betaler til eldistributionsselskaberne for strømmen, går i runde tal til:

30 øre til elproducenterne, der sælger strømmen til markedspris 40 øre til drift af elnettet og eldistributionsselskaberne 150 øre i afgifter og moms til statskassen og dermed til hele samfundet.

Når solcelleejerne får 220 øre/kWh for solstrømmen, så får elselskaberne ingen betaling for hans brug af brug af elnettet, samtidig med at hans elproduktion bliver skattefri. Solcelleejeren er lige så afhængig af el-nettet og lige så afhængig brug af statens ydelser, uden at bidrage med de 190 øre/kWh som alle andre betaler for strømmen. De manglende 190 øre/kWh er derfor et netto tilskud og en dyr fornøjelse for alle os andre,.

  • 0
  • 0

Der er ikke noget elnet der skal udbygges. Det nuværende kan klare det uden problemer. 6 kW er ikke mere end husene allerede bruger i peak-belastning og ledningerne er ligeglade med hvilken retning strømmen løber.

Holder den antagelse på større niveauer? Er elnettet bygget således at ALLE huse i en by samtidigt kan producere 6kW per styk uden at elnettet overbelastes? Det er jeg lidt tvivlsom overfor. Det er da muligt at nogen har valgt at dimensionere således at juleaften kan klares uden nedbrud, men det her er adskillige timer hver dag i måneder ad gangen.

Tilsvarende er backup-kapaciteten allerede tilstede. Kapitalomkostningerne er afholdt men vi sparer udgifter til brændsel.

En investering der ikke forrentes er et tab, og det tab kunne undgås hvis solcellerne ikke var kommet ind i billedet.

I det tilfælde at backup-kapaciteten faktisk er norsk vandkraft er solceller sammen med vindkraft med til at muliggøre, at vandmagasinerne faktisk rækker til at dække resten af vores energiforbrug.

Naturgasfyrede kraftværker er relativt billige og dermed også gode som backup (hvis man ikke insisterer på 100% CO2 fri produktion). Det er fornuftigt at spare på gassen da den er dyr og vi har ikke uendelige mængder af den.

Vi har rigeligt med naturgas, det gælder om at få udnyttet den i effektive kraftværker mens vi stadig har penge at investere fornuftigt. Rusland løber ikke tør foreløbig, og den store konkurrence på LNG fra Quatar skal nok holde prisen og forsyningen tilfredsstillende.

Det bedste vi kan gøre er at få fyret op for naturgassen og straks fjerne netto-måleordningen da den installerede effekt i naturgasværket vil se en langt højere udnyttelsesgrad, og hvis man er så glad for vedvarende energi skal vi alligevel have kraftværket bygget for at agere regulerkraft.

Solceller er både dyre, ineffektive og uregulerbare. Naturgas er billigt, effektivt og regulerbart, det giver endda også varme af sig til fjernvarmen for de kommunister der er tilbage som vil have sådan noget pjank i deres hjem.

  • 0
  • 0

[quote] Der er ikke noget elnet der skal udbygges. Det nuværende kan klare det uden problemer. 6 kW er ikke mere end husene allerede bruger i peak-belastning og ledningerne er ligeglade med hvilken retning strømmen løber.

Holder den antagelse på større niveauer? Er elnettet bygget således at ALLE huse i en by samtidigt kan producere 6kW per styk uden at elnettet overbelastes? Det er jeg lidt tvivlsom overfor. Det er da muligt at nogen har valgt at dimensionere således at juleaften kan klares uden nedbrud, men det her er adskillige timer hver dag i måneder ad gangen. [/quote]

Hvis vi holder os til rapporten, så er regnestykket at hvert tredie hus opsætter 4,5 kW. Det svarer kun til 1500 watt per hus eller det samme som den store kogeplade på dit komfur!.

Tidsperioden er iøvrigt ligegyldigt. Ledningerne er ligeglade om det kun er juleaften eller om det er konstant. De må være dimensioneret så at det kan klare værste peak om det så kun sker en gang per århundrede.

[quote] Tilsvarende er backup-kapaciteten allerede tilstede. Kapitalomkostningerne er afholdt men vi sparer udgifter til brændsel.

En investering der ikke forrentes er et tab, og det tab kunne undgås hvis solcellerne ikke var kommet ind i billedet. [/quote]

Ja og nej. Sparet brændstof er sparede penge. Det kan så godt være at ejerne af kraftværkerne ikke tjener ligeså mange penge, men i teorien kunne vi betale dem. Lad os sige at de tjener 100 kr for hver gang de brænder for 1000 kr brændstof, så kunne vi betale dem 100 kr når de må stå stille fordi elektriciteten produceres på anden vis.

Det er ikke mig som har sagt, at solcelle-ejere bør slippe for at betale for deres brug af elnettet og for at have backup-kapacitet til rådighed. Jeg gør bare indvending når der skrives noget, som ikke passer, som for eksempel at elnettet skal udbygges :-).

Hvis solceller bliver så billige, som nogen taler om, så begynder det dog at give mening at producere brint lokalt for en off-grid løsning. Solcelle-ejerens backup er et brændselscelle-anlæg. Det vil give massive tab for skattekassen men overskud for samfundet som helhed, hvis det betyder at vi ikke behøver vedligeholde et elnet.

Med dagens teknik kan man umiddelbart lave et anlæg, som bruger batterier til at flytte det meste af dagsproduktionen til aftenen, hvor husstanden har brug for den. Resten af produktionen kan konverteres til brint og opbevares til overskyede dage og vinteren. En stor del af produktionen kan dermed opbevares med 90% effektivitet i batterier og resten kan opbevares med 30-50% effektivitet.

Det eneste der stopper det er prisen og ja, nettomålerordningen. Hvorfor lave en off-grid løsning når det er meget billigere gratis at bruge elnettet som lager.

Så skal man måske overveje om det er bedst at folk laver off-grid løsninger eller om det er bedst for os andre, som er uden solceller, at solcelleanlæggene tilsluttes det offentlige elnet.

Med hensyn til naturgassens knaphed gider jeg ikke gå ind på den debat, men vil nøjes med at sige at jeg holder fast ved at vi bør spare på naturgas. Jeg er nok i den lejr, som mener at vi bør satse på 100% CO2-frie metoder og det bliver naturgas aldrig. Jeg er dog også lydhør overfor at naturgas i det mindste er væsentligt bedre end kulkraft.

  • 0
  • 0

[quote][quote] Der er ikke noget elnet der skal udbygges. Det nuværende kan klare det uden problemer. 6 kW er ikke mere end husene allerede bruger i peak-belastning og ledningerne er ligeglade med hvilken retning strømmen løber.

Holder den antagelse på større niveauer? Er elnettet bygget således at ALLE huse i en by samtidigt kan producere 6kW per styk uden at elnettet overbelastes? Det er jeg lidt tvivlsom overfor. Det er da muligt at nogen har valgt at dimensionere således at juleaften kan klares uden nedbrud, men det her er adskillige timer hver dag i måneder ad gangen. [/quote]

Hvis vi holder os til rapporten, så er regnestykket at hvert tredie hus opsætter 4,5 kW. Det svarer kun til 1500 watt per hus eller det samme som den store kogeplade på dit komfur!.

Tidsperioden er iøvrigt ligegyldigt. Ledningerne er ligeglade om det kun er juleaften eller om det er konstant. De må være dimensioneret så at det kan klare værste peak om det så kun sker en gang per århundrede.[/quote]

Nu har jeg ikke en el-mæssig baggrund; men hvad gør transformatoren 10/ 0,4 kv, når der produceres mere strøm i 0,4 kv-nettet end der forbruges ?

Hvis jeg tager mit eget lille kvarter med 100 huse her en solrig sommerdag, så vil de forbruge 100 x 0,2 Kw = 20 Kw. I flg. rapporten, så vil en 1/3 del producere 33,3 x 1,5 kw = 50 kw?

  • 0
  • 0

Jens stubbe påstår at backup-kapacitet er overtro og at det ikke kan bevises med økonomisk teori.

Backup-kapacitet er ikke et økonomisk fænomen men et teknisk, selvom overvejelserne minder meget om det økonomiske fænomen "likviditet":

Den store praktiske fordel i elforsyning er at de enkelte forbrugere kan tænde og slukke for deres apparater og få virkningen straks (brøkdel af et sekund) uden at strømmen forsvinder for andre. Ulempen er at produktionen omgående skal tilpasses i samme brøkdel af et sekund. Samme fænomen i større skala opstår hvis et stort kraftværk eller en import/export forbindelse pludselig går i stykker. Hvis sol eller vind baserede producenter rammes samtidig af den samme sky eller vindstød kan de også tilsammen give nogle kæmpehop i nettoregnskabet for elektrisk likviditet.

Derfor er det teknisk nødvendigt at have nogle maskiner som kan tilpasse deres elproduktion uden varsel og holde hele molevitten kørende indtil andre teknologier tilpasser deres produktion eller andre forbrugsændringer ophæver udsvinget.

Den traditionelle løsning er at bruge tonstunge roterende generatorer som kører med normalt omdrejningstal men ikke med maksimale hestekræfter fra dampmaskinen. Et udsving opfanges i den første brækdel af et sekund af den fysiske inerti i den tunge roterende maskiner, i de næste øjeblikke af at dampmaskinen begynder at bruge mere/mindre damp for at levere flere/færre hestekræfter og over lidt længere tid af at tænde og slukke for energikilder.

Med den voksende produktion af el fra producenter uden denne hurtige reaktionsevne (vindmøller, sol etc.) er det nu blevet nødvendigt at have hele elværker kørende i tomgang for at have kapacitet nok til at holde elnettet kørende 50x60x60x24x7x52½ med 99,99999% sandsynlighed.

Dette er den meget omtalte backupkapacitet.

Der forskes i alternativer til tonstunge standby dampmaskiner med blus på kedelen selvom de er i tomgang, men endnu er der ikke lavet noget som kan levere nok kapacitet (bortset fra store vandkraftværker som vi ikke har naturen til i DK, og backup skal sidde på ens egen side af import/eksport flaskehalse for at undgå en strømafbrydelse som den der mørkelagde hele Sjælland en dag in 1980-erne da Sveriges-forbindelsen svigtede mens al lokal backupkapacitet var slukket af forskellige grunde).

Den mest lovende løsning for nuværende er en brint-drevet tonstung dampmaskine med en eldrevet brintfabrik ved siden af og en tank til brint i stedet for en bunke kul eller en kasse uran. Denne skal på grund af eksplosionsfare anbringes langt uden for de elforbrugende byer, Masnedø er et sikrere sted end Avedøre.

  • 0
  • 0

ok hvis et vindmøllenav med vinger på X antal 10 tons og en diameter på 160 meter ikke er et svinghjul du kan få øje på sku du nok besøge Louis Nielsen, de flere tusind vi har stående balancerer ved drift nok nettet på sekund og minut udsving, ellers må det jo laves så de gør det mvh Keld

  • 0
  • 0

Regulering kan (og foregår!) også den anden vej: Kæmpe varmelegmer i fjernvarmen (og i nødstilfælde havnen) kan med 0 varsel bruge enorme mængder strøm: http://ing.dk/artikel/117037-elpatroner-go...

Nogle steder i elnettet installerer man batterier eller svinghjul: http://ing.dk/artikel/110964-lithium-ion-b...

Brændselceller på brint eller biogas kan regulere med meget kort varsel.

Og hvorfor må man ikke tælle vores udlandsforbindelser med? Vi har en del af dem og har brugt mange penge på at etablere dem. Landene bruger hinanden som backup. Skulle alle være nede samtidig, så kan man i dette ekstreme tilfælde tage et gammelt værk ud af mølposen. Husk at sådan er det også idag: Dengang Sjælland blev taget ned af Sverige skulle vi vente på at man fik startet elnettet med nogle gamle værker, der ellers lå i mølpose.

Og så skal man ikke tro, at vi idag kan håndtere hvis alle tænder eller slukker lyset i nøjagtig samme øjeblik. Vi kan håndtere de udsving der faktisk forekommer men det er meget muligt teoretisk at vælte nettet. Vores elnet har meget langt fra 99,99999% oppetid (dit tal). Det giver ingen mening at betale for en så ekstrem oppetid. De få der absolut må have det, etablerer egne nødstrømsanlæg.

99,99999% oppetid svarer til 3 sekunders nedetid om året. Omtalte sjællandsnedbrud varede 3-4 timer.

  • 0
  • 0

ok hvis et vindmøllenav med vinger på X antal 10 tons og en diameter på 160 meter ikke er et svinghjul du kan få øje på sku du nok besøge Louis Nielsen, de flere tusind vi har stående balancerer ved drift nok nettet på sekund og minut udsving, ellers må det jo laves så de gør det mvh Keld

Du har intet signal til møllen om at den skal udnytte sin inerti. Og du får ikke en skid ud af det, udover de ganske få sekunder det tager før rotorens hastighed når så langt ned at den går ganske langt under den optimale pitch vinkel, hvorfor du får en dårligere produktion efterfølgende indtil du får rotorens hastighed op hvor du igen rammer den optimale aerodynamiske effekt (lavere produktion for at bruge energi på at få rotoren op i hastighed..

Hvis du vil udnytte vindmøller til den slags, så skal de køre som spinning reserve, altså derated indtil kravet om større produktion indfinder sig. Og den slags signaler går så uendeligt langsomt at de store synkrone maskiner for længst har taget slaget og genoprettet effektbalancen.

Du får ikke en vindmølle til at agere synkronmaskine med samme uhyggeligt hurtige respons som en ægte synkronmaskine.

Men du kan bruge vindmøller til at være spinning reserve, net-stabilisator bliver de ikke så længe vi har synkronmaskiner på nettet til at sparke til når frekvensen falder pga effekt ubalance. I fremtiden er det muligt at man kan tillade større frekvensændringer, og så vil man kunne bruge møller, ikke pga. deres inerti men pga. deres hurtige respons på at udnytte mere af den vind der er til rådighed.

  • 0
  • 0

Nu kan jeg desværre ikke finde den kilde, men jeg er da ret sikker på at det er blevet sagt at grænsen for 6kwh sat pga. "det var hvad danske huse kunne holde til med sikkerhed". Læs: Politikerne har fået at vide at et hus mindst har 2x 13amps 230volt linjeføringer. (360volt linjen har de åbenbart glemt, i det notat) Men grund ideen er at grænsen er sat, så solcelle anlægget ikke kan levere mere end hvad der mindst er installeret i boligen.

At flertallet af danske boligere så har langt størrer linjer indlagt, er sagen mere eller mindre uvedkommen.. Pointen er krævet er lavet for ikke at kunne overbelaste den mindst mulige linjeinstallation der måtte findes.

  • 0
  • 0

@ Jacob Bøhm

Det er et kendt demagogisk kneb at påstå at een man er uenig med har sagt eller skrevet noget åbenlyst fjollet.

Jeg har forholdt mig til den overtro som trives blandt adskillige som debaterer her på ing.dk, at backup kapacitet skal betales af dem som investerer i solceller og vindmøller.

Det er og bliver en gakket forvreden virkelighedsopfattelse at kræve at ejere af værker der leverer backup kapacitet skal have erstatning af ejere af solceller og vindmøller.

Forhold dig til det Jacob og hold så op med at påstå, at jeg ikke mener at backup kapacitet er nødvendig.

Backup erstatningskravet er en nogenlunde ligeså fjollet tanke konstruktion som KK fortaleres ubehjælpelige forsøg på at sælge KK som grundlast værker som om det mere er en særlig kvalitet end et væsentligt handicap.

At KK skal køre non stop konstant er en akilleshæl som gør KK langt mere afhængig af backup kapacitet end VE, der leverer energi som matcher forbruget langt bedre og derfor også energi, der kan sælges til højere priser.

  • 0
  • 0

Egentligt er det ganske simpelt. Nettomålerordningen ændres så at der afregnes på timebasis. Så betaler (eller tjener!) solcelleejere automatisk for backup-kapacitet. Det sker fordi strøm fra dårligt udnyttede værker vil være dyrere, hvorved solcellerne kommer til at sælge strøm billigt og købe dyrt.

I øjeblikket er det dog omvendt så vidt jeg er orienteret. Solcellerene vil komme til at sælge dyrt og købe billigt... Det skyldes at solceller producere når der er størst behov, hvilket betyder at solceller er med til at mindske behovet for producere strøm på dyre backup-anlæg.

  • 0
  • 0

@Baldur Norddahl

Nettomålerordningen ændres så at der afregnes på timebasis.

Det udsagn giver da ingen som helst mening!

Det er Elselskaberne som som på vegne af staten opkræver afgifterne på strømmen, nettomåleordningen betyder at det pligtige beløb en gang om året gøres endeligt op, uanset hvor meget strøm der er udlånt eller hentet hjem igen vil forskellen målt efter et år være dit nettoforbrug, som er den mængde kWh du skal svare afgifter af.

Prisen på selve strømmen og distributionen af den kan sagtens afregnes på timebasis, eller hvert kvarter, efter hvad elselskabet og dets målere nu er i stand til, det har intet med nettomåleordningen at gøre.

Der er heller intet til hinder for flere afgiftsatser, f.eks kvart afgift om natten og om søndagen, så skal der bare tælles op i hver kategori, den men natten er meget simpel for solceller, solen skinner jo aldrig om natten.

  • 0
  • 0

Afgiften er konstant så der gør det ingen forskel om der afregnes på timebasis. Og afgiften er da også irrelevant for spørgsmålet, som gik på hvordan sikrer vi at de rigtige personer betaler for denne "backup-kapacitet". Det gør vi ved at alle betaler markedspris på timebasis. Så går det helt af sig selv.

  • 0
  • 0

Afgiften er konstant så der gør det ingen forskel om der afregnes på timebasis. Og afgiften er da også irrelevant for spørgsmålet, som gik på hvordan sikrer vi at de rigtige personer betaler for denne "backup-kapacitet". Det gør vi ved at alle betaler markedspris på timebasis. Så går det helt af sig selv.

Det tvivler jeg nu stærkt på. Der er sandsynligvis ikke nogen der vil investere i de sidste par procent back-up kapacitet. Simpelthen fordi forrentningen vil være for dårlig. Men så kan vi vel bare undvære, eller hvad må det koste at få 99,9 % forsyningssikkerhed ?

  • 0
  • 0

Men så kan vi vel bare undvære, eller hvad må det koste at få 99,9 % forsyningssikkerhed ?

Jeg tvivler på at du har ret. Der vil være fin forrenting i at stille kapacitet til rådighed og der vil ikke kun være brug for den 9 timer årligt (0,1%).

Men selv hvis det var tilfældet, jamen så må dem der virkelig har brug for det også betale regningen. Prisen sættes indtil at tilstrækkeligt mange af os vælger at slukke.

Du lyder som om du tror, at hele landet vil være uden strøm, såfremt vi kun har kapacitet til 99,9%. Nej det betyder bare at 0,1% af forbrugerne må slukke.

Der er ingen der kommer til at eje den generator der kun bruges nogle få timer om året. I stedet kommer alle generatorer til at køre på nedsat kapacitet det meste af tiden.

Og sådan er det jo allerede! Eller tror du på, at vi til tider kører på 100% kapacitetudnyttelse?

  • 0
  • 0

[quote]Men så kan vi vel bare undvære, eller hvad må det koste at få 99,9 % forsyningssikkerhed ?

Jeg tvivler på at du har ret. Der vil være fin forrenting i at stille kapacitet til rådighed og der vil ikke kun være brug for den 9 timer årligt (0,1%).

Men selv hvis det var tilfældet, jamen så må dem der virkelig har brug for det også betale regningen. Prisen sættes indtil at tilstrækkeligt mange af os vælger at slukke.

Du lyder som om du tror, at hele landet vil være uden strøm, såfremt vi kun har kapacitet til 99,9%. Nej det betyder bare at 0,1% af forbrugerne må slukke.

Der er ingen der kommer til at eje den generator der kun bruges nogle få timer om året. I stedet kommer alle generatorer til at køre på nedsat kapacitet det meste af tiden.

Og sådan er det jo allerede! Eller tror du på, at vi til tider kører på 100% kapacitetudnyttelse?[/quote]

Der er uden tvivl p.t. en stor overkapacitet, men sådan vil det med den nuværende udvikling ikke være om 15 år. Og det bliver ikke relevant at sætte prisen højt, for der er ingen til at producere ! Husker du ikke skrækhistorierne på det frie elmarked i Californien, for 6-8 år siden.Store dele af nettet kollapsede eller blev lukket ned. Eller hvor tæt det tyske net var på at kollapse denne vinter ? Det er vel ikke retfærdigt at drage sammenligninger med det danske net, men heller ikke helt usandsynligt at noget tilsvarende kunne ske.

  • 0
  • 0

Og det bliver ikke relevant at sætte prisen højt, for der er ingen til at producere !

Selvfølgelig er der det. Vi har allerede vandkraft fra Norge og vores egne kraftvarme-anlæg der producerer på biomasse.

Tyskland og Californien er ikke i problemer fordi ingen gider bygge kraftværker. Det er politikkerne der ikke giver dem lov. Jeg kan ikke se hvordan det kan bruges til at forudsige fremtidens elmarked.

  • 0
  • 0

hvordan sikrer vi at de rigtige personer betaler for denne "backup-kapacitet". Det gør vi ved at alle betaler markedspris på timebasis. Så går det helt af sig selv.

Netop, der ikke er nogen konflikt mellem nettomåleordningen og at alle betaler markedspris på timebasis, jeg gætter på at de faste priser året rundt er historisk begrundet, fordi vi indtil for få år siden kørte med drejeskivemåleren som er en teknisk begrænsning.

Med hensyn til om det er de rigtige personer der betaler for back-up, så er det solcelle ejeren der her bliver snydt, han leverer lokal fossilfri strøm på tidspunkter hvor der ikke er efterspørgsel efter samproduktionen af varme, back-up er reelt Norsk og Svensk hydro, solstrømmen fjerner altså behovet for back-up/import af hydro, og så stiger vandstanden i magasinerne, med lavere priser i den efterfølgende periode til følge, det er altså solcelle ejeren der starter den markedsmæssige domino effekt, men alle aftagere får gavn af den lavere markedspris, det er samme effekt som gang på gang er nævnt i vindmølledebatten, når magasin ejerne ved at der kommer masser af vindstrøm i vintermånederne, så er de ikke bange for at løbe tør, det giver vinterprispres, solcellerne giver sommerprispres, et prispres der ofte vil være så stort at det dækker/neutraliserer PSO udgiften, alt prispres breder sig som ringe i vandet til alle aftagerlande, uanset om de selv har vindmøller eller solceller.

Internt i Danmark vil det se ud som faldende energiforbrug og større energieffektivitet, som igen vil lette presset på dyrere løsninger til at nå de mål vi har bundet os til, altså også til gavn for dem uden solceller.

  • 0
  • 0

bidrage med de 190 øre/kW

Eftersom de 150 øre er afgifter og moms som er sat i verdenen for at vi skal bruge mindre af det så må det reelt kun være de 40 øre som man "snyder" andre for.

Derudover er vi nødt til at nedbringe vores Co2 udledning og så må det blive dyrere for dem der ikke kan hjælpe med til det, f.eks hvis du bor i en lejlighed i byen. Sådan er der så meget der er til fordel og ulempe alt efter hvor man bor. Landboerne får at vide de skal stikke piben ind når nogen er utilfredse med at der f.eks. er for langt til hospitalet og byborerne må leve med at de ikke kan få installeret solcelle anlæg hvis ikke de kan finde ud af at lave en fælles løsning for bygningen. Sådan er der fordel og ulemper ved alting.

  • 0
  • 0

[quote]men natten er meget simpel for solceller, solen skinner jo aldrig om natten.

Prøv fx at stå op kl 5, Benny, og se om solen ikke skinner - nu ved jeg ikke hvor i det danske rige du bor; men nogle steder går solen slet ikke ned i en del af året ;o)[/quote] Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke at du bor så specielt at du har næsten lodrette solceller mod øst, ud over vand der forstærker lyset, og temperaturen er jo ideel for solceller om morgenen, hvis du virkelig har en betydelig strøm produktion på dine solceller inden kl 5, må det være undtagelsen der bekræfter reglen.

Kommentaren handlede om lavere afgift satser om natten, og resten af familien Danmark har næppe meget strømproduktion fra solcellerne mellem kl 22 og 5.

  • 0
  • 0

Men det kræver selvfølgelig, at man får ændret loven, så begrænsningen på 6 kW udelukkende gælder for netleveret effekt

Ehm, Det er den da nu? Du må så vidt jeg har holdt mig ajour med, gerne have et 20kwh anlæg, så længe du blot kun levere de 6kwh tilbage. Som jeg skrev tidligere, så er 6kwh grænen sat pga strømkablernes mindste mulige dimension, ikke pga. politikerne har fået at vide at 6kwh er ca. hvad der giver mest menning med hensyn til effekt, afgifter m.m.

  • 0
  • 0

Nettomåleordningen gælder vel også for Grønland(?), så jeg fandt din bemærkning om natteproduktion en smule for kategorisk.

Grønland er suverænt det sted i verden med den største installerede photovolt panel effekt per indbygger, men primært fordi solpaneler er håndterbare og lette, og derfor billige at distribuere ud i de enorme landområder, ikke fordi de yder ret meget eller fordi de skal sluttes til nettet.

Stand-alone anlæg og nettomåleordning giver ikke mening, og i øvrigt har Grønland selvstyre og næppe de samme afgift og forsyningsregler som os.

http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame...

  • 0
  • 0

Benny solceller producerer fint på Grønland, men selvfølgelig mest, hvis de sidder på et tracking system.

Kølige omgivelser sikrer effektivitetsgevinster, da solceller taber effektivitet med stigende temperatur.

Alternativet mange steder i Grønland er generatorer, der leverer dyr energi baserede på importeret diesel.

Der er nogle der har undersøgt hvad et lille anlæg rent faktisk leverer under arktiske forhold. http://www.nri.nu.ca/pdf/NAC%20PV%20system...

  • 0
  • 0

Benny solceller producerer fint på Grønland, men selvfølgelig mest, hvis de sidder på et tracking system.

Så vidt jeg kan finde skal solceller monteres lodret på facader i sydlige retninger, for at kunne holde til det barske klima, og for at være nogenlunde selvrensende, og effekten bliver stadig kun 65-70% af Wp værdien i årlige kWh, i kontrast til 90-95% i Danmark.

Informationen er bla. det link du selv lige er kommet med.

  • 0
  • 0

Nogen der har en anden opfattelse?

Jeg opfatter det som den nominelle effekt i nettilslutningspunktet, du skal kunne bevise at effekten ikke kan overstige 6kW, dvs at summen af dine paneler tilsammen udgør 6kWp eller mindre, eller at din styreboks/styrebokse kan begrænse effekten.

Da det ikke er målt fra måleren og ud, kan du ikke styre solcellerne ved at modregne et forbrug, som hvis du f.eks lavede et batteri af pærer og noget automatik der tændte det nødvendig antal pære for at imødegå et produktions peak.

Hvis du monterer 7,2kWp, så er der så vidt jeg kan læse rundt omkring kun meget lille sandsynlighed for at du kortvarigt skal begrænse eller udkoble et panel, det vil i et normalår give 6.480kWh

Dog kun 6kWp hvis solen når samme styrke som ved ækvator, og solen uden at ramme de høje slørskyer kan ramme de helt rene og kølige solpaneler i den perfekte vinkel, igen kategorisk, det vil aldrig ske i Danmark

Hvorfor er det så vigtigt at ramme begrænsningen på 6kW?

På det årlige opgørelses tidspunkt får du kun 60øre per kWh for det strøm du har udlånt men ikke nået at tage hjem igen, og den overproduktion strøm har jo kostet dig omkring 2kr per kWh at fremstille, spiller økonomien ingen rolle?

Hvis dit forbrug er så stort må det være til varme og brugsvand, men så må det være mere attraktivt at supplere tagfladen med vacumrør og etablere et varmelager.

  • 0
  • 0

Det kunne selvfølgelig også tænkes at det planlagte store strøm forbrug er til en el-bil du påtænker at købe, er det det som er planen?

  • 0
  • 0

Jeg kan kun refere til hvad der allerede bliver solgt, blandt andet det link inden for solcellepriser.dk; http://solcellepriser.dk/prisliste/?montag...

Der findes alligevel ret store anlæg, også bare af '6kWh' anlægende er specielt kendetegnet ved, at mange af dem, leveres med mere end 6000Wats solceller, som sælges under nettoordningen.

Derfor er mit problem stadig, om man skal forstå den lov.. Ydersiden af dit hus strømmåler(læs, den del som står for at sende strøm ind og ud af dit hus), eller om man skal måle fra Inverteren. Hvis det sidste er tilfælde er der ret mange af de link, fra overstående link, som ikke er lovlige under nettoordningen.

  • 0
  • 0

[b]Costly Mistake[/b]

A new study by Georg Erdmann, professor of energy systems at Berlin's Technical University, reveals just how far Germany's current center-right governing coalition -- made up of Chancellor Angela Merkel's CDU and the business-friendly Free Democrats (FDP) -- has strayed from its own self-imposed goals. Erdmann has calculated the effects that the latest changes to the EEG will have between now and 2030. He believes that subsidies for renewable energy, including an expansion of the power grid, will saddle energy consumers with costs well over €300 billion ($377 billion).

An environmental surcharge known as the EEG contribution, which is already added to German energy bills, will rise sharply. This renewable energy surcharge currently amounts to 3.59 cents per kilowatt hour. Chancellor Angela Merkel previously promised to cap it at 3.5 cents, but Erdmann's calculations show the EEG contribution jumping to "over 10 cents per kilowatt hour," or nearly three times what the chancellor pledged...

Kilde:

http://www.spiegel.de/international/german...

Skriften på væggen??

  • 0
  • 0

Det er jo bare regningen, når der satses ensidigt og uden skelen til samfundsøkonomien.

Lad os derfor lige standse op herhjemme, og overveje det rimelige i nettomåleordningen.

  • 0
  • 0

Jeg mindes, at jeg for snart 2 år siden, efterspurgte et system/ en enhed, der kunne præcist måle på hvor meget strøm jeg producerede(via tilladte energiskabende enheder). Denne enhed, skulle så være "smart", og kunne udfase den del af strømmen, der ramte over 6kWh grænsen, som eksempelvis kunne bruges til at lave brint, lade elbilen op, eller andet.

Desværre fik jeg aldrig en indikation, af at sådanne enhed fandtes. (overstående vil selvfølgelig kræve at solcelle/vindmølle m.m. priserne faldt betyderligt..)

  • 0
  • 0

@ Hans Henrik

Der Spiegel har nogenlunde samme troværdighed som Fox News.

De er simpelthen kulsorte manipulerende og tilfals for højstbydende lobbyist.

Hele artiklen i Der Spiegel er ekstremt spekulativ og skrevet med en masse fraser som skal indikere, at der er sket et komplot sat iværk af en stærk sol lobby i Tyskland.

Det er simpelthen makværk fra ende til anden. Mange af de samme syge argumenter som tit fremføres her på ing.dk fremføres i artiklen, der iøvrigt glimrer ved total fravær af økono misk analyse og dokumentation.

  • 0
  • 0

@ Hans Henrik

Der Spiegel har nogenlunde samme troværdighed som Fox News.

De er simpelthen kulsorte manipulerende og tilfals for højstbydende lobbyist.

Hele artiklen i Der Spiegel er ekstremt spekulativ og skrevet med en masse fraser som skal indikere, at der er sket et komplot sat iværk af en stærk sol lobby i Tyskland.

Det er simpelthen makværk fra ende til anden. Mange af de samme syge argumenter som tit fremføres her på ing.dk fremføres i artiklen, der iøvrigt glimrer ved total fravær af økono misk analyse og dokumentation.

  • 0
  • 0

@ Hans Henrik

Der Spiegel har nogenlunde samme troværdighed som Fox News.

De er simpelthen kulsorte manipulerende og tilfals for højstbydende lobbyist.

Hele artiklen i Der Spiegel er ekstremt spekulativ og skrevet med en masse fraser som skal indikere, at der er sket et komplot sat iværk af en stærk sol lobby i Tyskland.

Det er simpelthen makværk fra ende til anden. Mange af de samme syge argumenter som tit fremføres her på ing.dk fremføres i artiklen, der iøvrigt glimrer ved total fravær af økono misk analyse og dokumentation.

  • 0
  • 0

Det er simpelthen makværk fra ende til anden. Mange af de samme syge argumenter som tit fremføres her på ing.dk fremføres i artiklen, der iøvrigt glimrer ved total fravær af økono misk analyse og dokumentation

  • ja ja, gentagelse fremmer forståelsen, siges det jo! :)

Men hvad så med 'der Erdmann'? Er han også et Dummkopf, købt af fossilmafiaen??

His latest book publication is an energy economics textbook (Energieökonomik – Theorie und Anwendungen, with Prof. Dr. Peter Zweifel; see the web site ensys.fk3.tu-berlin.de/energiebuch) which soon will also be available in English. He is founder of the company Prognoseforum GmbH (www.prognoseforum.de) which is active in economic forecasting and energy consulting. He is also President of the Board, KSB Energie AG, Berlin which is engaged in providing energy trading services for small and medium sized companies. Among many other mandates he chairs the Gesellschaft für Energiewissenschaft und Energiepolitik (GEE; www.gee.de), German affiliate of the International Association for Energy Economics (IAEE). In 2009 he served as President of the IAEE

Kilde:

http://www.ensys.tu-berlin.de/menue/staff/...

Eller er han fejlciteret af 'spejlet'? :)

  • 0
  • 0

@Flemming,

Og du har tænkt tanken til ende, alle der sparer på afgiftspålagte goder ødelægger samfundsøkonomien?eksempelvis: efter 2009 kører folk meget mindre, det må vi have gjort noget ved - de skal tvinges til at køre som de "plejer" - det kunne være rigtigt rart, hvis der blev overvejet/tænkt lidt videre.

  • 0
  • 0

Raymond.

Det kan du tro jeg har.

Jeg undlader netop at skrive at staten går glip af indtægter.

Jeg angriber nettomåleordningen for:

  • Ikke at betale til drift af elnettet.

  • Stadigt at kræve den fulde kapacitet til rådighed juleaften. (Hvilket elbesparelser jo i sagens natur ikke gør. Derfor er sammenligningen ikke helt præcis)

  • at være en samfundsøkonomisk alt for dyr måde at fremskaffe el på.

Hvis vi endeligt skal snakke afgifter, så er der den gradsforskel mellem el og varme, at besparelser på fossile energikilder til varmeproduktion, planlægges afløst af en ny forsyningssikkerhedsafgift, der pålægges varmeforbrug, uanset brændsel. Det gør el ikke og dermed giver en mindre afgiftsbetaling for el anledning til øgede skatter andre steder. For varme er det dog de samme kunder, der bare skal betale det samme på en ny måde.

  • 0
  • 0

Ikke at betale til drift af elnettet.

Det er stadig ikke ordentligt gennemtænkt - du har ondt af el-selskaberne, men de synes at det er en fin forretning for dem - de får billig strøm fra solceller i højpristider og levere billig vindstrøm tilbage i lavprisperioder, desuden er elnetdriften meget lille i forhhold til hele el-prisen - ved du hvor meget(det er ikke et spørgsmål!).

  • 0
  • 0

Raymond.

Der er nu også elselskaber, der har gjort opmærksom på at de ikke får dækket omkostningerne fra solcelleejerne.

Vedr. transport af el, så ligger det på omkring 25 øre /kwh el.

vedr. leveringstidspunkt for solcellestrøm.

Det er den rigtige tid på døgnet, men den forkerte tid på året. (el er generelt dyrere om vinteren end om sommeren)

  • 0
  • 0

du har ondt af el-selskaberne

Ikke spor. De skal nok få deres penge hjem.

Jeg er bare træt af at de sender regningen for transport af solcelleel videre til mig.

  • 0
  • 0

Strengt taget kan du bare sætte to invertere op - den ene (6 kW-maksimeret) tilsluttes direkte til nettet - den anden skal være en type, der er beregnet til ø-drift.

Når spændingen (på netinverteren) stiger over et forudlagt niveau kobles ø-drift inverteren til og du kan så forsyne dit alternative energianlæg.

Ville ikke være særligt smart, det er jo kun overskudsstrøm(over 6kW) som skal ud i ø-driften.

  • 0
  • 0

Jeg er bare træt af at de sender regningen for transport af solcelleel videre til mig.

Hvor får jeg medlidenhed med dig - og den synsvinkel benytter du overfor alt omkring dig i samfundet - du mener ikke andre kan være træt af dine valg på andre områder, som også påvirker deres udgifter inddirekte.

Det er en fuldstændig ørkesløs diskussion, tag de store briller på - hele samfundsstrukturen/skatter/afgifter er baseret på adfærdsregulering og man kan ikke bare plukke enkeltelementer ud uden at overveje alle områder.og kun fokusere på dette element. Og der er altid "tabere" og vindere med afgifter/skatter.

  • 0
  • 0

Raymond.

Kunne du nu ikke indledningsvist læse og prøve at forstå det jeg skriver.

Jeg anbriger at nettomåleordningen ikke betaler udgifterne til transport af el.

Afgifter og skatter kan fordeles på mange forskellige måder, som jeg også tidligere beskerev vedr. forsyningssikekrhedsafgiften, der er tiltænkt at dækker huller, når der sker nedgang i afgiftsprovenuet fra fossile brændsler.

Slutteligt, så behøver du ikke tillægge mig hverken holdninger eller handlinger, som du ikke har kendskab til.

  • 0
  • 0

@Raymond

@Flemming, Og du har tænkt tanken til ende, alle der sparer på afgiftspålagte goder ødelægger samfundsøkonomien?eksempelvis: efter 2009 kører folk meget mindre, det må vi have gjort noget ved - de skal tvinges til at køre som de "plejer" - det kunne være rigtigt rart, hvis der blev overvejet/tænkt lidt videre.

Rigtigt princip, men bare lige en off topic bemærkning til det dårligt valgte eksempel, indeks for biltrafik:

år 2000 indeks 100 år 2009 indeks 110,6 år 2011 indeks 110,9

Meget mindre er så stærkt et udtryk, kan vi kande det stangnerende til svagt stigende?

De gamle tal f.eks fra år 2000 var var overdrevet med 8%, det skyldes at man kun baserede sig på trafiktællinger, men nu er man begyndt at korrigere for indberetningerne ved syn, trafikken er altså steget mere end statistikken viser.

Især grænsetrafikken til Tyskland som i første kvartal 2012 var 4,6% højere end samme periode 2011, på landsplan steg vejtrafikken i første kvartal med 2,3%.

Men derfor kan brændstofsalget jo godt falde, og de gode afgifter svinde ind, men det skyldes nok brændstof køb i udlandet, og biler der kører længere på literen.

  • 0
  • 0

@Flemming Ulbjerg

Jeg er bare træt af at de sender regningen for transport af solcelleel videre til mig.

Alt den strøm som solcellerne sender ud på nettet ryger jo ind på en måler i nærheden, og modtageren betaler transport afgift hele vejen fra det fjerntliggende kraftværk, uanset at dette net slet ikke bliver brugt til den ydelse, det eneste du ser er en lavere pris end du ellers ville have fået, men du er altså villig til at betale ekstra for kraftværks strøm.

  • 0
  • 0

Alt den strøm som solcellerne sender ud på nettet ryger jo ind på en måler i nærheden, og modtageren betaler transport afgift hele vejen fra det fjerntliggende kraftværk, uanset at dette net slet ikke bliver brugt til den ydelse

Rigtigt, men solcellejeren trækker strøm hele vejen fra kraftværket, når solen ikke skinner og han har behov for el.

Den danske elforsyningsstruktur er jo ekstrem decentral med et meget stort antal lokale elproduktionsenheder. Derfor ligger hovedparten i forvejen på de lokale net.

En millimeter præcis opgørelse kræver vist lidt mere end en debat her kan klare. Kun et blik på elregningen, hvor der, så vidt jeg husker, både er transport i det lokale og i det overordnede net anført.

  • 0
  • 0

[quote]år 2009 indeks 110,6 år 2011 indeks 110,9

DST viser et fald målt på personkilometre fra 2008 til 2010.[/quote] Tjo, men du skrev:

..efter 2009 kører folk meget mindre

2007 og 2008 var atypiske år med et peak indeks over 112, det var 2 atypiske år som ikke passer ind i udviklingen, derfor kan dit nye udsagn holde, vejdirektoratets statistik er om personbilskilometre, altså om bilens distance, ikke hvor mange personer der transporteres.

  • 0
  • 0

@Flemming Ulbjerg

En millimeter præcis opgørelse kræver vist lidt mere end en debat her kan klare. Kun et blik på elregningen, hvor der, så vidt jeg husker, både er transport i det lokale og i det overordnede net anført.

Det er jo ret ligegyldigt, el-nettet får sin betaling uden at yde noget når strømmen lånes ud, el-nettet skylder altså en transport af strøm indtil solcelle ejeren henter sin strøm tilbage, vi kan bare sige at der både udlånes strøm og transport hvis du har nemmere ved at forstå det på den måde.

  • 0
  • 0

Det er jo ret ligegyldigt, el-nettet får sin betaling uden at yde noget når strømmen lånes ud, el-nettet skylder altså en transport af strøm indtil solcelle ejeren henter sin strøm tilbage, vi kan bare sige at der både udlånes strøm og transport hvis du har nemmere ved at forstå det på den måde

Sorry Benny.

En solcelleejer, der netop producerer sit eget elforbrug, får en regning, når året er gået på 0,00 kr. Så det er jo ikke ham der bidrager til drift af det elnet, som også han gør brug af og er afhængig af.

Måske det er lettere at indse, hvis du forestiller dig samtlige elforbrugere i DK, netop producere deres eget elforbrug med solceller på nettomåleordningen.

I den situation vil der blive betalt 0,00 kr til drift af elnettet.

  • 0
  • 0

[quote]Det er jo ret ligegyldigt, el-nettet får sin betaling uden at yde noget når strømmen lånes ud, el-nettet skylder altså en transport af strøm indtil solcelle ejeren henter sin strøm tilbage, vi kan bare sige at der både udlånes strøm og transport hvis du har nemmere ved at forstå det på den måde

Sorry Benny.

En solcelleejer, der netop producerer sit eget elforbrug, får en regning, når året er gået på 0,00 kr. Så det er jo ikke ham der bidrager til drift af det elnet, som også han gør brug af og er afhængig af.

Måske det er lettere at indse, hvis du forestiller dig samtlige elforbrugere i DK, netop producere deres eget elforbrug med solceller på nettomåleordningen.

I den situation vil der blive betalt 0,00 kr til drift af elnettet.[/quote]

Flemming Det med de 0,00 kr. letter forståelsen, men er ikke helt rigtigt. De fleste forsyningspligtselskaber og netselskaber har nemlig et abonnement inkluderet i betalingen. For mit eget vedkommende er begge abonnementer til Energi Fyn og på henholdsvis 72,00 kr. og 442,50 kr. (begge beløb ekskl. moms)

  • 0
  • 0

Jakob.

Helt korrekt.

En gang imellem skal tingene lidt på spidsen for at være tydelige nok.

Abbonementet er nok et beløb af en størrelsesorden, som kan administrere en forbruger. Og ikke drive et net.

Et forbrug på 4.000 kWh og med 27 øre i transport af el, løber trods alt op i 1.080,- plus moms.

  • 0
  • 0

Jakob.

Helt korrekt.

En gang imellem skal tingene lidt på spidsen for at være tydelige nok.

Abbonementet er nok et beløb af en størrelsesorden, som kan administrere en forbruger. Og ikke drive et net.

Et forbrug på 4.000 kWh og med 27 øre i transport af el, løber trods alt op i 1.080,- plus moms.

Enig. Men jeg tror også på at nettomålerordningen snart bliver indskrænket til at man minimum skal betale de ca. 27 øre/kWh til transport m.m.

  • 0
  • 0

Abbonementet er nok et beløb af en størrelsesorden, som kan administrere en forbruger. Og ikke drive et net.

Nej, det kan betale din måler, og kablerne i jorden, de holder faktisk 60-80 år, hvis man ikke graver dem over.

Af transportbidraget vil jeg tro at pænt over de 20øre er til tab i ledningsnettet, en normal familie aftager 1.600-1.800 kWh årligt, måske det halve af det for enlige i lejlighed, hvis vi sætter alle de 7 resterende øre til fornyelse og forbedringer giver det 7x1.700øre, det får jeg til 119kr og her tror jeg de 7 øre er meget højt sat.

Altså hvis der virkelig er en ekstra omkostning, så vi den under alle omstændigheder være betydelig mindre end besparelsen ved prispres ved den ekstra strøm på markedet, og besparelsen ved ikke at gennemtvinge en urentabel samproduktion med varme på et kraft varmeværk der ikke kan bruge varmen når solen skinner ind af alle vinduer, der er simpelthen ikke afsætning for varme i den slags perioder.

  • 0
  • 0

Abbonementet er nok et beløb af en størrelsesorden, som kan administrere en forbruger. Og ikke drive et net.

Netabonnementet dækker • omkostningerne til målere og målerudstyr • afregning • energirådgivning • forsyningssikkerhed • administration, bl.a. kundeadministration og kundeservice • en andel af omkostningerne til lavspændingsnettet http://www.dongenergy.dk/privat/El/om%20el...

  • 0
  • 0

Benny.

Nu må jeg opfordre dig til at læse dokumentation for det vi fremfører i form af links og ikke opfinde dine egne forudsætninger, som at en normal familie bruge 1600 - 1700 kWh/år.

Der er eksempler på det - faktisk også vores eget (og det er uden solceller) - men gennemsnittet ligger langt højere.

Raymond gjorde så rigtigt opmærksom på hvad Dong indregner i Net abbonnoment. I tillæg til netabbonnnemnet, skal der så betales de 29 øre/kWh til transport af el. Plus moms.

  • 0
  • 0

Af transportbidraget vil jeg tro at pænt over de 20øre er til tab i ledningsnettet, en normal familie aftager 1.600-1.800 kWh årligt, måske det halve af det for enlige i lejlighed, hvis vi sætter alle de 7 resterende øre til fornyelse og forbedringer giver det 7x1.700øre, det får jeg til 119kr og her tror jeg de 7 øre er meget højt sat.

Altså hvis der virkelig er en ekstra omkostning, så vi den under alle omstændigheder være betydelig mindre end besparelsen ved prispres ved den ekstra strøm på markedet, og besparelsen ved ikke at gennemtvinge en urentabel samproduktion med varme på et kraft varmeværk der ikke kan bruge varmen når solen skinner ind af alle vinduer, der er simpelthen ikke afsætning for varme i den slags perioder.

Benny Det samlede tab i elnettet er ca. 7 %. Hvoraf størstedelen ligger i distributionsnettet. http://energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Ene...

Samproduktion på kraftvarmeværker er ikke urentabel. Det er til enhver tid mere rentabel end produktion af el og varme hver for sig. Man skal se på primærressourceforbruget. Atlså hvor mange brændsler der tilføres for at få de givne energimængder (af både el og varme) Produktionen fra solceller har langt fra nået et niveau, hvor den reelt har nogen betydning på det danske elnet. Men med den eksplosive udvikling der er i gang, så er det selvfølgelig kun et spørgsmål om få år, før den vil få en betydning.

  • 0
  • 0

Interessante tanker vedr. 'omstilling' og 'incitamenter':

What was the German government thinking in 2004, when it offered a subsidy, known as a feed-in tariff, that guaranteed investors as much as €0.57 per kilowatt-hour for the next two decades of photovoltaic generation? At the time, the average price for electricity from other sources was about €0.20/kWh; by comparison, the average U.S. electricity price in 2004 was 7.6 cents, or about €0.06/kWh. With subsidies like that, it was no wonder that Bavaria Solarpark was just the beginning of a rush to build photovoltaic plants in Germany. By the end of 2011, Germany’s PV installations had a capacity of nearly 25 gigawatts, which was more than a third of the global total. If you subsidize something enough, at first it can seem almost reasonable; only later does reality intervene. This past March, stung by the news that Germans were paying the second highest electricity rates in Europe, the German parliament voted to cut the various solar subsidies by up to 29 percent...

Kilde:

http://spectrum.ieee.org/energy/renewables...

  • 0
  • 0

Samproduktion på kraftvarmeværker er ikke urentabel. Det er til enhver tid mere rentabel end produktion af el og varme hver for sig.

Men i denne sammenhæng taler vi kun om perioder med stor produktion fra solcellerne, der må gå nogenlunde lige meget kul og olie til at producere 1 kWh strøm, men om vinteren kan varmen afsættes, hvis det altid er rentabelt at køle varmen væk i det nærmeste hav, så må det reguleres med afgifter på kraftværkerne brændstof, eller ved at kraftværkerne selv skal betale samme sats afgifter på den varme de køler bort som den de sælger gennem fjernvarmenettet.

Argumentet er at solcellerne hjælper kraftværkerne til at undgå den urentable samproduktion, men skatteministeriet vil sikket se velvilligt på konsekvensen af dit udsagn, tænk også på det modsatte argument, dvs når vindmøllerne om vinteren presser el-prisen under det kraftværkerne kan producere til, så går anken jo på at der ikke er varme til fjernvarmenettet.

Fra et kraftværk med samproduktion synspunkt, må solcellerne være en hjælp om sommeren, og vindmøllerne potentielt skadelige om vinteren.

  • 0
  • 0

I tillæg til netabbonnnemnet, skal der så betales de 29 øre/kWh til transport af el. Plus moms.

Husk lige på, at det afregnes pr. kWh, men egentlig nok burde være et fast beløb - større forbrugere får også rabat på transportprisen. Og så er der helt sikkert også en avance til elselskabt inkluderet.

  • 0
  • 0

Danmark er MEGET langt bagefter, når det gælder udbygningen med solceller. Derfor er rapportens oplysninger om 8% i 2030 ikke særligt imponerende.

Vi skal meget højere op, når det gælder solenergiens andel af energiforsyningen i dette land, ellers vil vi ikke nogensinde kunne drømme om at gøre os fri af de fossile brændsler, hvilket er det overordnede politiske mål, som både den foregående og den nuværende regering har udtrykt klart.

Naturligvis skal der foregå mange justeringer af priser, afgifter og tariffer i de kommende år og årtier, når man omstiller fra energiformer, der er regulerbare til fluktuerende energikilder som sol- og vindenergi.

Her er det værd at huske på, at ved introduktionen af vindenergi i Danmark var der mange udsagn om, ikke mindst fra el-sektoren, at 10% var vindmøllernes maksimale andel af el-forsyningen. Nu er vi på over 20%, og i 2020 skal 50% af elektriciteten komme fra vindmøllerne.

Der er fremdeles en del nemme håndtag, man kan dreje på, når det gælder det gælder de relativt få timer, sol og vind vil kunne dække el-forbruget 100%.

Sålænge man skal helt ned på minus 10 øre/kWh førend det kan svare sig at bruge effektspidserne af den fluktuerende strøm i el-kedlerne på kraftvarmeværkerne, er der noget meget skævt at rette op på i afgiftssystemet. På kraftvarmeværkerne erstatter effektspidserne fra sol- og vindenergi varme fra fossilenergi, og den kan ikke produceres billigere end til 30 - 40 øre/kWh.

Eftersom varmesektoren er 3 gange større end el-sektoren, kan man i mange år fremover få en rigtig god pris for overløbsstrømmen ved at lade den erstatte fossilt brændsel og ofte også biomasse, som skal reserveres til anvendelse, når der er ingen sol og vind. Det forekommer naturligvis også.

Med denne driftsform kan man endvidere spare de dyre kabler til nabolandene, eftersom excess power fra sol og vind kan anvendes i det lokalområde, hvor produktionen sker. Foruden at spare transmissionslinjer undgår man endvidere at skulle sælge overløbsstrømmen til meget lave, undertiden negative priser til udlandet.

Der er således brug for nytænkning, når man stiller om fra centrale, regulerbare kraftværker til decentrale flukturende energiformer, og den nytænkning lader vente på sig.

Til beroligelse skal nævnes, at vi I Danmark har god mulighed for at indhøste tyske erfaringer med store mængder solcelle-strøm. Her i 2012 vil 4% ar det tyske el-forbrug komme fra solceller. De nuværende 27 GW vil i løbet af få år være vokset yderligere til 54 GW, er det netop blevet vedtaget i Berlin.

Derfor vil Tyskland hente ca. 8% af el-forbruget fra solceller længe, længe inden 2030. Så dersom de kan håndtere det i Tyskland, kan vi gøre det meget smartere i Danmark, hvor de talrige decentrale kraftvarmeværker og også de store kraftvarmeværker får en helt central rolle i ned-regulering og opregulering.

I Europa som helhed har de ikke ligeså gode muligheder for at balancere de fluktuerende energiformer, fordi kun 10% er kraftvarme, medens andelen in dete land er op til 60%.

Til sidst: Det virker meget fornuftigt, at Energinet.dk og Dansk Energi går sammen for at lave en rapport om den forventede udbygning med solceller.

Derimod virker det ikke indlysende, hvorfor DONG Energy deltager heri. DONG har og vil kun have perifære interesser indenfor solceller. Hvorfor er Vattenfall, en anden stor fossil energiproducent ikke med, når DONG er det?

Dansk Byggeri, Dansk Fjernvarme, brancheforeningen for solceller m.fl. som repræsenterer de decentrale energiformer, må da være mere relevante og have en mere direkte og kvalificerede synspunkter og interesser i udbygningen med solceller end DONG Energy.

Preben Maegaard www.maegaard.net

  • 0
  • 0

Det er jo en rigtig god forretning at installerer solceller lige nu, så det gør jeg, og selvom jeg kun har et forbrug på 4500Kwh om året sætter jeg nu alligevel et 6KWp anlæg op.

Den sidste del af min EL produktion kan jeg så enten bruge til varme i en varmepumpe, eller måske en elbil.

En varmepumpe bruger jo strøm når det er koldt, så det vil være en rigtig skidt ting for EL nettet, men hvis det nu er en ELbil jeg sætter på kunne det gå hen og blive en rigtig attraktiv enhed på EL nettet. Hvis jeg primært lader når solen skinner, vil det ikke belaste EL nettet.

Et forslag til en afgiftsstruktur der kunne fremme udnyttelsen af solcellestrøm: Fremtidens Elbiler kunne være fritaget for afgift på betingelse af at 50% af batterikapaciteten var til rådighed for EL netleverandøren, så Solstrøm kunne fyldes på batterierne i solskinsvejr, og strøm kunne færes tilbage på nettet i perioder med peek forbrug, på den måde ville vi udligne dag forbruget/produktionen. El bilerne bliver nok også langt billigere over de næste 20år, så mon ikke det er realistisk med 50% ELbiler om 20år, og dermed en udligning af produktionen der sætter os istand til at dække 20-30% af EL forbruget med sol strøm?

  • 0
  • 0

Off subject: Casper og Raymond (og nogle andre) - jeg er bare nysgerrig og "puzzled": I skriver "EL" - med to store bogstaver. Er det fordi det er en forkortelse, jeg bare ikke kan gennemskue, eller hvad?

  • 0
  • 0

I skriver "EL" - med to store bogstaver. Er det fordi det er en forkortelse, jeg bare ikke kan gennemskue, eller hvad?

Efter stavekontrollen forkortes elektricitet til "EL.", efter mere end 100 indlæg bare i denne tråd burde det være overflødigt at skrive det helt ud hver eneste gang.

Jeg bruger som regel at stave det med småt, måske ikke helt korrekt, men så er det slang for elektricitet, og kræver kun to bogstaver og en bindestreg for at præcisere at det er den el-forbrugende/producerende udgave vi taler om, eller f.eks at det er el-prisen kontra varme-prisen.

  • 0
  • 0

Enig - det er unødvendigt at skrive helt ud, jeg tænker bare at den mest naturlige forkortelse er "el" (små bogstaver) - hvofor de store "EL"??

Nå, det er jo egentlig ligegyldigt - jeg kan bare ikke forstå det :-)

  • 0
  • 0

@Casper Steinhauer

En varmepumpe matcher naturligt det optimalt ønskelige elforbrug for grid og det langt bedre end en elbil kan.

Kraftvarmeværker er tit nødt til at køre ineffektivt om vinteren for at tilfredsstille fjernvarmekunderne og vindmøller leverer betydeligt mere el om vinteren.

Din bekymring for grid er således heldigvis ikke velplaceret tværtimod.

Der arbejdes en del med grid kontrollerede varmepumper, hvor ejere af varmepumper overlader kontrollen med, hvornår varmepumpen skal køre til grid.

  • 0
  • 0

[quote]Strengt taget kan du bare sætte to invertere op - den ene (6 kW-maksimeret) tilsluttes direkte til nettet - den anden skal være en type, der er beregnet til ø-drift.

Når spændingen (på netinverteren) stiger over et forudlagt niveau kobles ø-drift inverteren til og du kan så forsyne dit alternative energianlæg.

Ville ikke være særligt smart, det er jo kun overskudsstrøm(over 6kW) som skal ud i ø-driften.[/quote]

Godt nok en lidt gammel diskussion; men hvad forventer du egentlig ville ske ved min løsning - nu da du ikke synes den er smart, Raymond?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten