Hvert sjette danske hjem opvarmes med brænde
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvert sjette danske hjem opvarmes med brænde

Vi hygger os endnu mere med brændeovne. Det viser en ny opgørelse, som Energianalyse sammen med Danmarks Statistik har udarbejdet for Energistyrelsen og Miljøstyrelsen. Her er det beregnet, at det samlede forbrug af brænde i danske husstande var 22.900 TJ i 2015. Det svarer til, at næsten 400.000 boliger blev opvarmet alene med træ. Det er ikke mindre end omkring 15 procent af samtlige husstande i landet.

Brændeovne og pejseindsatser udgør 88 procent af alle enhederne, mens resten er åbne pejse og masseovne. Dertil kommer cirka 46.200 brændekedler i boliger og fritidshuse.

Læs også: Vismænd: Afgift på brændefyring kan redde op til 300 liv om året

Fordelingen af brændeforbrugende apparater baseret på den vægtede opregning for hele landet. Illustration: Ea Energianalyse

Alle disse brændeovne og pejse sluger fire procent mere brænde end ved den sidste undersøgelse i 2013.

Og endelig er der sket en udvikling i den gennemsnitlige alder for vores brændeovne. Siden 2013 er antallet af ovne som er mere end ti år gamle (altså fra før 2005) faldet.

Ny metode er mere nøjagtig

Undersøgelsen af antallet af brændeovne, pejseindsatse og lignende har været gennemført hvert andet år siden 2005. Men den nye undersøgelse har taget en helt ny metode i brug, og det har muligvis også haft indflydelse på resultaterne. Der er nemlig registreret flere brændeovne og pejse i 2015 end i tidligere undersøgelser, mens forbruget pr. ovn er omtrent det samme som i 2013, men mindre end i 2011-undersøgelsen:

»Vi har nu fået tal som er langt mere valide end tidligere,« siger AC-fuldmægtig Brian Kristensen fra Miljøstyrelsen, som også peger på, at både nye miljøkrav for brændeovne, der blev indført i 2008, og skrotningsordningen fra 2015, kan have betydning for, at bestanden er yngre end tidligere antaget.

Læs også: Brændeovne udleder totalt set lige så mange partikler som bilerne i København

Tidligere byggede undersøgelserne på telefoninterview. I den nye metode er der sendt spørgeskemaundersøgelser ud til 40.000 tilfældig udvalgte husstande. 13.229 af dem valgte at deltage i undersøgelsen, og ud af dem har 4.506 oplyst, at de har en eller flere brændeovne/pejseindsatse, masseovne eller åbne pejse i boligen.

Bedre beregninger af partikelemissionen

Resultaterne er blevet vægtet og opregnet til at dække hele landet, og det får betydning for fremtidige beregninger over emissionerne fra fyring med træ i danske husstande.

Læs også: Forsker: Uændret brændeovnsforurening trods nye tal fra København

I foråret blev en ny model til beregning af emissionerne fra blandt andet brændeovne, taget i brug af DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi). Beregningerne viste, at det vil redde op mod 300 liv om året og spare samfundet for helt op til 3 milliarder kroner, hvis partikelforurening fra brændeovne begrænses.

Med de nye tal er der udsigt til, at beregningerne kan bliver mere præcise, både når det gælder den totale emission og selve fordelingen på landsplan. Det siger specialkonsulent Ole-Kenneth Nielsen, der har fokus på luftemissioner:

»Vi er altid glade for at få bedre data. Antallet af brændeovne er nogenlunde det, vi tidligere har regnet med. Men nu får vi et bedre grundlag for beregningerne, fordi der er langt flere respondenter end tidligere,« siger han.

Rettet: Vi skrev i første omgang at det drejede sig om hvert fjerde hjem, eller 25 procent. Det korrekte tal er 15%. Problemet var opgørelsen af husstande i Danmark, hvor ikke alle hjem både med og uden børn var taget med. Vi beklager.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Endnu en i den lange række af: Fy brændeovne oser !

Staten og lakejerne fra energisektoren, helliger ingen midler for at få fat i borgernes penge.

  • 11
  • 11

Det skal forstås på den måde, at der blev forbrugt 22.900 TJ træ i 2015. Det svarer til, at varmeforbruget i næsten 400.000 (gennemsnitlige) boliger blev opvarmet alene med træ.

  • 1
  • 1

...om det så kun er hver tiende husstand, så er det stadig noget svineri, som kun hører fortiden til og ingen plads har i et moderne samfund, hvor vi værner om hinanden og evner at tænke på andre og ikke kun sin egen tegnebog.
Og jo, 95% af alle brændeovner sviner mere end en evt. testrapport måtte vise. Hvorfor?....fordi de færreste fyre op optimalt da det giver en meget varm ovn i en relativ kort periode, og det er der ingen der ønsker. I praksis lader flertallet sin ovn stå og "fise" med lavt luftindtag, for at få en jævn og lang varmeafgivelse. Problemet er bare at det forurener temmelig meget og er til gene for naboer og resten af samfundet.

  • 3
  • 24

Partikelforurening bliver taget over én kam, så det med at det vil kunne spare 300 liv at begrænse udledningen fra brændeovne, skal da vist tages med et temmeligt stort forbehold. Der er meget store økonomiske interesser (i energisektoren) i at begrænse opvarmning med brænde/træpiller, og det skal man tage hensyn til når man læser denne slags artikler.

http://www.bt.dk/danmark/braenderoeg-i-lun...
http://ing.dk/artikel/kronik-braendeovne-i...

  • 12
  • 2

Tja, URL'en til artiklen hedder "hvert-sjette-danske-hjem-...".

Det er osse mange, men er vi HELT ligeglade med om det er hvert fjerde eller hvert sjette?

I rubrikken står der "ikke mindre end omkring 15%"
Nu nærmer vi os "hver syvende".

Hvis jeg går mere ned i tallen, bliver det måske hver ottende eller niende?

Men ok, jeg fanger pointen. Det er RIGTIG MANGE hjem i Danmark, der opvarmes med brænde!

  • 14
  • 0
  • og en betydelig (overvejende?) del af fjernvarmen er baseret på træflis, hvilket vel i grunden 'smager i samme retning'? ;)

Og vel med den tilføjelse at røgrensningen på disse anlæg er væsentlig bedre og mere kontrolleret end på individuelle anlæg.

  • 5
  • 5

Vi fyrer huset op med en bioovn, der bruger omvendt forbrænding og har dermed virkningsgrad oppe på ca 90%. http://www.bioovn.dk/masseovn/pyroluse.htm

Vi varmer altså 170 m2 hus op samt varmt brugsvand og varmt vand til gulv og vægvarmere med et enkelt ovn.
Vi bruger max. 5 rummeter (RM) bøgetræ per fyringssæson.
1 RM bøgetræ svarer til ca. 2100 kWh, altså 7.6 GJ, dvs. vi fyrer for 38 GJ.

22900 TJ / 38 GJ = 602632

Dvs. de estimerede 400.000 hustande er nok realistisk, da de fleste ovne er mindre effektiv end vores og de fleste husstande derved bruger mere brænde, selvom de ikke opvarmer brugsvand. Men interessante nok. Man kunne opvarme ca. 600.000 hustande med ovne som vores og 22900 TJ i brænde. Jeg går og henter øksen ;-).

  • 8
  • 0

Men ok, jeg fanger pointen. Det er RIGTIG MANGE hjem i Danmark, der opvarmes med brænde!

Nu er det bare forkert, for det rigtige er nemlig det der er undersøgt: 15% af danske husstande har mulighed for at opvarme med brænde. Det der mangler er nemlig: Hvor mange rent faktisk opvarmer med brænde (kald det X%) og hvor stor en del af opvarmningen der supleres med brænde (kald det Y%).
Så det rigtige resultat er 15% x X% x Y%.
Det bliver sikkert en normalfordeling med gennemsnit langt under 10%, men det er ikke undersøgt.

Så regner vi ikke med rygeovne (dem der bruges til fisk, kødvarer og rygeost), eller brændekomfur.

  • 8
  • 0

Det er sikkert korrekt, at hvert 6. danske hjem (hvert 4. var en fejl og er rettet), der har brændeovn, men det er jo ikke det samme, som at disse brændeovne bruges - eller bruges i nævneværdigt omfang - og derfor heller ikke, at brugen har mærkbar betydning for hovedparten af brændeovnsejerne.
At opvarme et normalt parcelhus kun med brænde kræver ganske meget - formentlig ca. 20 rm eller mere end 10 tårne årligt. Det er et absolut fåtal, som kommer op på et sådant forbrug. Langt de fleste bruger brændeovnen i begrænset omfang, og det gennemsnitlige forbrug pr. opstillet varmekilde baseret på brænde (ikke piller) er næppe mere end et enkelt tårn (ca. 1,8 rm) årligt. Resten af varmebehovet dækkes typisk med fossile brændsler, da der så direkte kan registreres en besparelse på varmeregningen. Det kan der sjældent, hvis man har fjernvarme.
Vi begrænser selv oliefyrets forbrug med brænde. Har to ovne, hvor den ene kun brænder måske 10 dage årligt, mens den anden kører alt det den kan i ca. 6 måneder. Det samlede forbrug hertil er ca. 6 rm brænde årligt. Anslået er det ca. 2,5 tons tørt brænde, som vi regner med sparer ca. 800 liter olie.
Vores 3 nærmeste naboer har samlet 5 brændeovne, men bruger sammenlagt maksimalt 5 rm brænde årligt - dvs. for 4 ejendomme med 7 brændeovne altså en mængde svarende til ét tårn eller 1,8 rm årligt i gennemsnit - og vi bor 'på landet'.
Er det en ulykke rent samfundsmæssigt set? Jeg håber det ikke.

  • 11
  • 1

Vi opvarmer primært med brænde!
Her ude på landet er der nemlig hverken fjernvarme eller "naturgas", og ejendommen egner sig ikke til jordvarme!
I en brændeovn med vandtank, vel nærmest et brændefyr, klare vi os med tre paller træbriketter på en fyringssæson.
De koster ~5.000,- incl levering.
Derudover bruges der 2-400 liter fyringsolie til varmt brugsvand, til om sommeren, og når vinteren er "for varm".

Når "nogen", som f.eks. Jonas Iversen, postulerer, at vi/jeg sviner med brændet, pisser det mig altså af!!!
Der er sq da ingen, for hvem brænde er primærkilden, som ødsler med brændet, herunder via dårlig forbrænding!
Det er muligt/sandsynligt at "hyggebrænderne", i parcelhuskvartererne kan finde på det?
- Det er ikke noget jeg ved men, det er der det generer flest. (Som råber op!)
Herude på landet brænder vi sq alle fast brændsel, dvs træ!
Jeg har aldrig følt mig generet af mine naboers brændeforbrug, og har heller aldrig fået klager fra dem.

Kun en landmands halmfyr har tidligere været generende, under opstart, og ugunstig vindretning.
- Siden han gik over til pillefyr har der ingen gener været, i hele lokalsamfundet!

Investeringen i brændeovnen med gris, er den bedste boliginvestering jeg har foretaget!

  • 15
  • 0

Når "nogen", som f.eks. Jonas Iversen, postulerer, at vi/jeg sviner med brændet, pisser det mig altså af!!!
Der er sq da ingen, for hvem brænde er primærkilden, som ødsler med brændet, herunder via dårlig forbrænding!


Meget enig!
Godt nok er brænde billigt, men når man slæber nok af det. Så gider man bare ikke at slæbe mere end allerhøjest nødvendigt = Man sikrer god forbrænding og undgår overfyring.

Men jeg tror du har fat i det rigtige, mange forstår ikke hvor lidt brænde man reelt bruger ved at give luft nok.

Men jeg tænker også at rigtigt mange har en alt for stor brændeovn, i forhold til det lokale den primært kan opvarme.
Dvs de laver sauna og skruer derfor med ned for luften og åbner vinduer for at man kan opholde sig i lokalet.

  • 5
  • 0

Ahhr Finn, 20 rm svarer til godt 40MWh - det er ret voldsomt.


Ja, men tallet for energi pr rm holder vist meget godt, lidt afhængigt af træsort og hvordan rummeter beregnes. Skovvæsenet er vist gået over til at beregne en brændestak i fastmasse ud fra billedanalyse.
Usikkerheden bliver alt andet lige mindre, da man så kan nøjes med at vurdere hvilken træsort det er.
"Fossil energi har ingen plads i det moderne samfund!" Det er brænde heller ikke, bortset fra at det er blevet brugt i umindelige tider, men det gør det måske så til fossil energi?

Det er rigtigt, at de fleste brændeovne leverer for meget varme ved optimal drift, men det er kun pillepejse der vist kontinuert kan levere en passende lav effekt på en til to kW eller sågar mindre.
Alternativt store masseovne, som gemmer varmepulsen i deres masse.
Det kan undre mig, at man ikke ser producenter som har ovne, der brænder optimalt ved 2kW.

  • 4
  • 3

Rummeter beregnes som stablet træ inkl luft mellem træet, kassemeter som løst læsset træ i en kasse på 1x1m, fastmasse som statsskovene bruger i dag er 1m3 solid træmasse. Træsorten er ganske nem at vide da det står på den fældnings beskrivelse som skovfolkene har fået. Energi indholdet er også vel dokumenteret og beregningerne for volumen i et given træ/kævle og også ret nøjagtige så ikke megen gæt værk der.

Vi varmer 100% op med træ i et utæt ikke særligt godt isoleret 60'er hus (bor til leje) vi ligger på ca 15-17m3 træ med en fordeling 80%eg/bøg og 20% nåletræ, vand opvarmes med el. . Ja der bliver varmt hvor brænde ovenen står men en blæser flytter luften rundt til andre rum. Som tidligere skrevet når du skal stå for alt arbejdet med brændet fra skov til ovn så ønsker du ikke at slæbe unødvendigt så intet frås her. Men by folket der køber et tårn skal jo kun bære ind så for dem er der ikke megen konsekvens i at fråse.

Brændekomfure behøver vi ikke regne med nogle steder der er så få at der faktisk ikke findes regler for godkendelse og opsætning af et sådant. Jeg forespurgte både skorstensfejerens lands organisation og miljøministeriet og de vidste det ikke men går udfra at et brændkomfur ikke har som primær funktion at opvarme boligen og derfor ikke skal være prøvegodkendt som en brændeovn. Dog hvis der er en vandspiral i der kan sende varmen til et andet rum så skal det være godkendt da det så har en funktion til rumopvarmning. Nye brænde komfurer ligger med en effektivitet på over 80% udnyttelse af brændet så ikke der problemet ligger.

Hvad

  • 3
  • 0

Det er altid politisk ubekvemt med decentral energi fordi man ikke har kontrol (og bestyrelsesposter).
Brænde er grøn bæredygtig energi. Punktum

Desuden er der mange der bruger brænde i sommerhusene, og det skal tælles med i regnestykket.

  • 8
  • 2

Energi- og miljøstyrelsernes nye analyser viser, sammen med Danmarks Statistik kun to brugbare resultater:

  • Beregnet forbrug af brænde.
  • Opgørelse over antal enheder der bruger brænde som opvarmningskilde.

Herefter knækker filmen.

12.229 besvarelser ud af 40.000 tilfældige udvalgte er ikke fyldestgørende fordi brændets art og kvalitet ikke er undersøgt. Det er langt fra alle brændeovnsejere der vurderer kvaliteten af deres brænde korrekt.

Der nævnes flere steder hyggefyring. Der er ikke meget hygge ved at fryse. At 15% af husstandene opvarmes helt eller delvis med brænde er ikke noget problem.

Den nye model bygger på afgørende punkter stadig på DCE's rapport nr. 94.

Konklusion:
Brændefyring er en vigtig brik ved omlægning fra fossile brændsler til vedvarende energi.

  • 4
  • 0

Her ude på landet er der nemlig hverken fjernvarme eller "naturgas", og ejendommen egner sig ikke til jordvarme!

Tanken har sikkert strejfet dig, men må jeg foreslå et pille/flis fyr i stedet?

For 10-12år siden var min far tilpas træt af at skulle ud og skovle koks i fyret flere gange om dagen, så han fik modificeret koks-fyret til at kunne tage imod træflis.
En lille "silo" med fremføring i bunden, sørger automatisk for at hælde den nødvendige mængde flis i fyret, som forøverigt selv styrere åbning af luftspjæld, fremføring osv. (i forhold til forbrug).
I stedet for at skulle i fyrrummet flere gange om dagen, kunne han nøjes med at hælde flis på siloen én gang om ugen.

  • 0
  • 0

Men er der ikke noget om, at pille-/flisfyr skal 'renses' med forholdvis korte intervaller (hvis de skal vedblive at fungere godt)??

Nu er det sidste dag med udstilling i Hal E på Agromek, men de fleste er selvrensende.
https://www.agromek.dk/for-udstillere/se-h...
https://www.agromek.dk/for-udstillere/se-u...

Afh. af brændsel så er det nok med tilsyn. Det skulle være nok med rensning af røgkanaler 2 gange i en fyringssæson. Rensningsbehovet er noget oftere med fast brændsel, end med flis/piller.

  • 0
  • 0

???

Nogle stokere kan fyres med brænde, men selve forbrændingen er bedre optimeret til flis/pille-fødningssystemet. Det gælder særligt ved risten ved herden. En del af rensningen af afgangsrørene er mekaniseret, så det er vel dem der skal føres tilsyn med. Det er vel nemmere at forstå at brændeovne og stoker virker forskelligt. De viste opskårne kedler viser princippet. Minimalt arbejdsbehov. :-)
her link til et par af dem:
http://hargassner.dk/index.php/en/produkte...
http://www.energiteknik.net/wp/?p=6801&lan...
http://www.energiteknik.net/wp/wp-content/...

  • 0
  • 0

Fatter ikke at man ikke afregner i kg brændsel og relativ fugtighed! Brændværdien pr. kg træ er stort set ens uanset træsort


Der er meget stor forskel i hvordan de forskellige træsorter brænder.
Hvilket gør at den nyttiggjorte brændværdi pr kg tørstof bliver ret forskellig når det hældes i en almindelig brændeovn i almindelige stuer.

For hurtig forbrænding giver ofte overtemperaturer, med det resultat at folk åbner vinduer og skruer helt ned for luften.

  • 1
  • 0

Hvis ens primære varmekilde er brænde, lærer man sq ret hurtigt ovnen at kende.


Helt enig, men langt de fleste har ikke brænde som primær men "bare" en 5-7KW ovn stående i en 40 m2 stue som supplement, de har ret svært ved at regulere.

Men, især kva grisen, og det at den opvarmer både stue og køkken direkte, er den nærmest perfekt dimensioneret.


Jeg har en 326 kilos "masseovn" uden gris, kombineret med et gammelt HESS ventilations anlæg der flytter varmen rundt i hele huset, de fungerer ret godt sammen.

  • 0
  • 0

Normalt hører der altid et CO2 regnskab (eller klimaregnskab på nysprog) med i energiopgørelser, og med det brændeforbrug disse ovne giver anledning til bør det indgå, men man hører kun om partikler, og ikke hvor meget CO2 der spares.
Brænde er jo officielt CO2 neutralt, og noget af brændet er lokalt groet og fældet.

  • 7
  • 0

Alle skorstene er jfr. Byggeloven og Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder, BEK nr 239 af 27/04/1993 pålagt fejning, som betales sammen med ejendomsskatter og renovationsafgifter og rottebekæmpelse.
Bekendtgørelsen opdeler skorstensfejningen:
§ 2 store oliefyr… skal renses 2 gange årligt
§ 3 små oliefyr… skal renses 1 gang årligt
§ 4 Skorstene tilsluttet pejse, brændeovne eller lignende ildsteder for fast brændsel skal renses 1 gang årligt

Da alle skorstene og fyrsteder må være registrerede af kommunerne og skorstensfejerne, må det være meget let at opkræve en årlig afgift.
Når der anslås at være samfundsskader og omkostninger på ca. 800. mio. kr. og samlet ca.840.000 fyr, bør afgiften sættes til ca. 1000 kr. pr. skorsten.

Hvis afgiften skal have relation til antal personer, der belastes at røg og forurening, kunne afgiften sættes til 1.500-2.000 kr. årligt i bymæssige områder og 1000 i landområder. Hvis man vil være meget hensynsfuld over for de spredt boende kan man friholde de spredt boende for afgiften.

Der er ingen fornuftig grund til at gøre sagen mere kompliceret end godt er.
http://www.skm.dk/media/1419859/Afgifts-og...

Hvis der skal være lidt rimelighed i sagen bør, der lægges en tilsvarende forureningsafgift på alle knallert-udstødningsrør, hvilket må medføre registrering og nummerplader for alle benzindrevne 2-hjulere.

  • 0
  • 0

Jeg er meget enig med kritikerne af brændeovnsafgifter i at sagen ligner et forsøg på at finde nye beskatningsobjekter, men de fleste er vel enige om at skatter og afgifter i høj grad skal lægges på forurening.

Meget værre er den minutiøse millimeterretfærdige detaljeringsgrad som ministeriet og andre lægger for dagen, hvor der fx har været tale om at udvikle avancerede digitale on-line målere af alle former for forurening i samtlige landets skorstene til løbende registrering af forurening med tilhørende afgiftsberegning.
Det er at skyde gråspurve med kanoner.

En simpel afgift på 1-2.000 kr. pr. §4-skorsten og fyrsteder i bymæssige bebyggelser og fritagelse for afgift i det åbne land hvor skader på naboer næppe forekommer vil derfor være en simpel og retfærdig løsning, og samtidig skal det huskes at sol og vind bør friholdes for alle afgifter.

I øvrigt har staten en netto-gæld på 456 milliarder kroner.

Link om afgifter på skorstensfejning
http://www.odense.dk/skorstensfejning
http://www.skorstensfejer.dk/takster.htm

Meget værre er den minutiøse millimeterretfærdige detaljeringsgrad som ministeriet og andre lægger for dagen, hvor der fx har været tale om at udvikle avancerede digitale on-line målere af alle former for forurening i samtlige landets skorstene til løbende registrering af forurening med tilhørende afgiftsberegning.
Det er at skyde gråspurve med kanoner.

En simpel afgift på 1-2.000 kr. pr. §4-skorsten og fyrsteder i bymæssige bebyggelser og fritagelse for afgift i det åbne land hvor skader på naboer næppe forekommer vil derfor være en simpel og retfærdig løsning, og samtidig skal det huskes at sol og vind bør friholdes for alle afgifter.

I øvrigt har staten en netto-gæld på 456 milliarder kroner.

Link om afgifter på skorstensfejning
http://www.odense.dk/skorstensfejning
http://www.skorstensfejer.dk/takster.htm

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten