Hvert ottende dødsfald i verden skyldes forurening i luften
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvert ottende dødsfald i verden skyldes forurening i luften

Smogtåge over Kinas hovedstad, Beijing, fik for nylig byen til at opstille en storskærm med en kunstig solopgang. Men smogosen over byer som Beijing er dødsensfarlig og koster hvert år syv millioner mennesker livet. Det svarer til hvert ottende dødsfald på verdensplan.

Det viser de seneste tal fra verdenssundhedsorganisationen WHO, som bygger sit estimat på tal over den globale dødelighed fra 2012. Her har man takket være tusindevis af luftmålinger, satellitovervågning af forurening og modelleringer af luftforurening tæt på Jordens overflade beregnet, hvor mange dødsfald globalt set der kan linkes til forurening.

Værst går luftforureningen ud over befolkningen i lande som Kina, Japan og Indien, hvor den hvert år koster fem millioner mennesker livet. Den beskidte luft fører til hjerte-kar-sygdomme, slagtilfælde og lungekræft.

WHO understreger, at der stadig er tale om et estimat, men at de seneste tal mere end fordobler dødstallet fra tidligere beregninger. Sundhedsorganisationen har både indregnet tal fra udendørs- og indendørspåvirkningen.

»De nye tal viser nu, at luftforureningen er langt farligere, end vi hidtil har antaget. Især når det kommer til følgevirkninger som lungesygdomme og på sigt kræft,« udtaler doktor Maria Neira, der er direktør for WHO’s afdeling for Public Health i en pressemeddelelse.

Især børn og ældre er i farezonen, så derfor skal verdens storbyer gribe ind nu, hvis ikke smog og skadelige partikler i fremtiden skal tage endnu flere liv. Det mener doktor Flavia Bustre, der er WHO’s direktør for familie-, kvinde- og børnesundhed.

»I en række udviklingslande ser vi stadig rigtig mange kvinder og børn opholde sig i hjem, hvor påvirkning fra komfurer og ovne, der oftest er kulfyrede, er yderst skadelig,« udtaler hun i pressemeddelelsen.

Ikke kun de asiatiske lande kæmper med stigende luftforurening fra transport, energiforsyningen og industri. For nylig måtte Frankrigs hovedstad, Paris, forbyde biler med lige nummerplader at køre ind i byen.

Læs også: Luftforurening: Biler med lige nummerplader forbudt i Paris i dag

Det skyldes, at man har målt partikelkoncentrationer over grænseværdien på 50 mikrogram per kubikmeter, og nogle områder har endda nået et niveau, der var mere end dobbelt så højt. Også flere store tyske byer og byer i Belgien er hårdt ramt af forurening.

Læs også: Luftforurening: Biler med lige nummerplader forbudt i Paris i dag

Parkeringsplads suger NOx

Hjemme i Danmark er en række forsøg i gang landet over. Et af dem findes ved Københavns Lufthavn, hvor firmaet Photocat lige nu anvender fotokatalytisk teknologi, imprægnering af overflader med titaniumdioxid, som kan omdanne sundhedsskadelige kvælstofoxider (NOx) til salte.

Teknologien er i årevis blevet benyttet i Japan, men det er lykkedes det danske firma at udvikle teknologien, så den er mere lysfølsom. Solen driver den fotokatalytiske proces med at optage og omdanne NOx til salte. Processen starter, når lys rammer overfladen beklædt med titaniumdioxid.

Lignende tiltag kan være nødvendige på dansk grund. Tidligere har Hjerteforeningen slået fast, at luftforurening skabt af biler, busser, lastbiler og industri med stor sandsynlighed er skyld i 2.000 tilfælde af blodpropper hvert år i Danmark.

Læs også: Hjerteforening: 2.000 danske blodpropper årligt skyldes bilos

WHO's resultater bakkes også op af en række danske forskere, senest med en særlig gennemgang fra Aarhus Universitet af det danske personregister i sammenhold med sygdomme skabt af luftforurening.

Læs også: Danske forskere: Så skadelig er luftforureningen

Her kan du selv klikke rundt i Det Europæiske Miljøagenturs kort over luftforurening i EU.

Læs også: Hjerteforening: 2.000 danske blodpropper årligt skyldes bilos

Emner : Forurening
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mere grønt i byerne. Grønne tage og grønne vægge, flere træer osv. vil også være med til afhjælpe situationen. Ret enkelt og giver flere andre fordele end en speciel vejbelægning kan. Og, ja, selvfølgelig brug af nogle andre energikilder end kul, olie og andre fossile energikilder.

  • 1
  • 0

læser rapporten, fremgår det at størsteparten af dødsfaldene skyldes fremstilling af mad over indendørs komfurer med dårligt aftræk. Og altså ikke biler og fabrikker, som artiklen angiver.

  • 6
  • 0

Er der nogen, der har en opgørelse over hvor meget af alt dette der skyldes biler og hvor meget der skyldes afbrænding af kul i kraftværker og komfurer?

  • 1
  • 0

Indfør en landsdækkende lov om motor-tomgang. Det bør være forbudt at have en motor gående i tomgang i mere end højst 1 minut.
Og der skal skiltes med det!

Hilsen fra
Louis Nielsen

  • 0
  • 1

Mon det ikke er mere effektivt at gå efter de 7/8 af dødsfaldene.
Disse meget bastante udmeldinger om dødsfald og for tidlig død og jeg ved snart ikke hvad, kunne godt bruge en forklaring.
En sådan forklaring burde følge med ethvert indlæg af denne art.
Med al denne opmærksomhed, undrer det mig, at der næsten ingen undersøgelser er af partiklernes natur.

  • 2
  • 0

Pluk de lavest hængende frugter først.
Stands dæmoniseringen og kom i gang med kernekraft.
I Kina, hvor problemerne godt nok er størst, gør man en indsats. Både med udbygning af kendt teknologi og med udvikling af fremtidig teknologi.
I Europa sidder vi bare og jamrer over afhængighed af russisk energi, medens udviklingen løber fra os.

  • 3
  • 2

[quote] langt den meste luftforurening skyldes transportsektoren og landbruget... [quote]
Men så kan man da godt plukke de lavest hængene frugter først.

I mange andre lande er det kulfyrede kraftværker og opvarmning, der er den største synder.

  • 0
  • 0

De lavest hængende frugter er vel ikke kun en enkelt ting ('enten eller'), men flere tiltag ('både og').

I storbyer som Paris er det vel primært køretøjerne med forbrændingsmotor, der bør udskiftes.

Andre steder er det afbrænding af kul m.m. der giver det største bidrag til luftforureningen.

Så det er vel både omlægning af el/varme-produktion og udskiftning af køretøjer, der skal til, for at sænke luftforureningen markant.

  • 1
  • 0

Beijing er altid brugt som skræmmeeksempel, men nu kan man også bruge både Paris og London.
Kunne det tænkes at en del af årsagen til Beijings omdømme har noget med vejret at gøre?

  • 1
  • 2