Hvert fjerde plejehjem har brandfarlige flugtveje
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvert fjerde plejehjem har brandfarlige flugtveje

Illustration: K.D.P / Bigstock

I over en fjerdedel af de 1.253 undersøgte plejeboliger var flugtvejene »brandbelastede« og i 15 procent efterlever man tilmed ikke de ordensregler, der skal sikre, at flugtveje holdes fri. Sådan lyder et par af konklusionerne i Bygningsstyrelsens rapport om brandsikkerhed i Danmarks plejeboliger

Begrebet »brandbelastning« dækker over, om der er materiale, som kan sprede en eventuel brand. Eksempelvis er et gangareal med sofaer, hynder, tæpper og lange flagrende gardiner betydeligt mere brandbelastet end en tom gang. Særligt flugtveje skal holdes fri, for at undgå en veritabel brandfælde uden udgang.

»Det øjeblik branden spreder sig, bliver branden meget farligere. Brandbelastningen er den primære årsag til, at brand kan sprede sig i en ellers velkonstrueret bygning, Så hvis der er brandbelastning i flugtveje, er det farligt,« siger Ib Bertelsen, direktør for Dansk Brandteknisk Institut

I de 1253 institutioner som er undersøgt, var der brandbelastning i flugtvejsgange i over 25 procent af dem – altså over 320 institutioner. Når man medregner at 13,5 procent endnu ikke har besvaret, kan tallet sagtens være endnu større.

»Sådan noget skal sgu være i orden. Og når beredskabet går deres inspektioner, er det også sådan noget, de påtaler. Hvis sådan en påtale ikke efterkommes fra plejehjemmet, bliver brandsikkerheden betydeligt ringere og bygningen ret farlig, når uheldet er ude,« siger han

Læs også: Over 200 plejehjem ignorerer krav om sprinkleranlæg

Brandkrav skal begrænse spredning, ikke redde den enkelte beboer

De danske brandkrav er såkaldt »funktionsbaserede brandkrav«. De blev indført i 2004 og gjorde det muligt at gennemføre mere fleksible og individuelle brandkrav for hver enkelt bygning. Her vurderer man alle elementer af byggeriet og anvendelsen, og definerer brandkravene derefter.

Tidligere havde man løsninger, hvor alle brandkrav var fuldstændigt fastlagt. Den løsning fik man ifølge Ib Bertelsen behov for at erstatte, da der var en helt masse bygninger, som ikke kunne rummes indenfor de snævre rammer, eksempelvis store indkøbscentre eller bygninger med højt atrium.

»Filosofien i de danske brandkrav er, at vi accepterer at folk kan ryge i deres seng og dø af en brand, men at det er uacceptabelt, at branden breder sig til andre – Så en brand skal være begrænset til de rum, hvor den opstår, indtil beredskabet er kommet frem og kan få kontrol med ilden,« siger han.

Også sprinklernes funktion er at begrænse branden. Det er selvfølgeligt muligt, at de også selv kan slå branden ned, men deres primære funktion er ikke at redde liv i det rum, hvor branden opstår.

»Der er andre måder at begrænse spredningen på, og det er vigtigt at huske, at selvom mange plejehjem ikke havde sprinklere, så havde de måske andre løsninger, der kunne begrænse spredningen. Eksempelvis automatisk branddørslukning (ABDL),« siger han.

Brandbelastning har ikke en fast målestok

Ifølge Ib Bertelsen er der ikke nogen klar eller praktisk anvendelig måde at vurdere, præcis hvornår et areal er brandbelastet. Tidligere har der været sager, hvor et beredskab ikke har tilladt håndsprit på gangene, men typisk finder man en mere pragmatisk løsning.

Man kan i begrænset omfang tillade, at der må stå ting på gangene, men i så fald vil beredskabet typisk kræve, at ting står på bestemte, afmærkede steder.

Ifølge Bygningsreglementet 2018 må brandbelastningen i bygningsafsnittet ikke overstige 1.600 MJ/m² gulvareal, men det er ikke noget, som beredskabet i praksis kan bedømme på et tilsyn.

I bekendtgørelsen, som beredskabet følger er reglerne heller ikke fuldstændigt klare.

»I flugtveje må der ikke opstilles inventar eller anbringes genstande af nogen art,« står der, men med den undtagelse, at gange og gårdarealer, hvis beredskabet tillader det, må »anvendes til andre formål end trafik, såfremt det ikke medfører en væsentlig forøget brandbelastning og funktionen som flugtvej ikke reduceres,«

Læs også: Efter fatal plejehjemsbrand: Kommune tjekker alle sine bygninger

ABA er kerne i brandsikring

Automatiske brandalarmer, såkaldte ABA-systemer, er en ret vigtig del af beredskabet i Danmark. Når en brandalarm går, underrettes personalet på plejehjemmet og brandstationen automatisk.

I princippet vil alle bygninger kunne brænde ned, hvis brandberedskabet ikke tropper op og slukker ilden. Der er imidlertid krav om, at brand isoleres så længe, at beredskabet altid vil have tid til at komme frem, og de automatiske alarmer er en vigtig del af, at de møder hurtigt op.

Et sådan anlæg havde Farsøthus, hvorfor brandvæsenet også var fremme fem minutter efter alarmen var gået. Men i rapporten om plejeboligers brandsikkerhed, manglede 5 procent af de 1119 bygninger automatisk brandalarm, og i »6 procent tilfælde har kommunerne ikke foretaget en vurdering af, om kravene er efterlevet.

»ABA-anlæg skal man simpelthen have, der er ingen rimelig begrundelse for ikke at have dem,« fastslår Ib Bertelsen.

Emner : Huse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For en gang skyld en fin artikel på området. Det er sjældent at retten til at dø i egne brandcelle, bliver fremhævet, men det er i min optik en meget god pointe. Man kunne med fordel tilføje at hvis ABA i anvendelses kategori 6 skal redde personer rummet hvor branden opstår, er det først og fremmest personalets indsats. Brandvæsnet kan, i heldige tilfælde hvor branden i rummet er begrænset af ventilation eller brændstof, redde personer der.

  • 2
  • 0

Det burde være muligt for pårørende at bedømme brandsikkerheden - for deres pårørende.

Og hvis ikke, burde en Smiley-lignende ordning med opslag kunne bruges.

Presset skal øjensynligt komme fra de pårørende !

  • 0
  • 0