Hvert fjerde IDA-medlem vil stemme – hvis meningsmåling holder stik

27. marts 2019 kl. 16:044
Hvert fjerde IDA-medlem vil stemme – hvis meningsmåling holder stik
I alt 673 læsere har deltaget i en meningsmåling på ing.dk's valgzone. Svarene stammer udelukkende fra folk, der selv har valgt at deltage. Står tallene til troende, når valgdeltagelsen samme niveau som i 2013. Illustration: Lene Wessel.
Ingeniørens egen statistisk usikre måling viser, at valgdeltagelsen ved IDAs repræsentantskabsvalg vil nå niveauet for valget i 2013.
Artiklen er ældre end 30 dage

Illustration: Tegning: Lars Refn.

IDA-valg 2019

  • IDAs medlemmer skal i år vælge nyt repræsentantskab.
  • Valget er i gang og lukker torsdag den 11. april. Resultatet offentliggøres 12. april.
  • Ingeniøren sætter fokus på valget i hele perioden.
  • 61 af de i alt 65 pladser i repræsentantskabet vælges af og besættes med kandidatmedlemmer, mens de 4 studiemedlemspladser allerede er valgt.
  • I alt 13 lister (partier, red.) med til sammen 452 kandidater stiller op.
  • Valget foregår udelukkende elektronisk, men der er flere muligheder for at stemme:
  • Via et personligt link, som IDA mailer til alle medlemmer, og som kræver identifikation med fødselsdato.
  • På ida.dk og idavalg.dk med NemID
  • Er du logget på mit.ida.dk, kan du gå direkte til afstemning. Det kræver blot identifikation med fødselsdato
  • På sit konstituerende møde 11. maj vælger repræsentantskabet formand og hovedbestyrelse.
  • Læs mere på IDAs valgsite

23 procent af IDAs medlemmer forventer at stemme til IDAs igangværende repræsentantskabsvalg. I hvert fald vist man tør tro en aldeles uvidenskabelig og statistisk usikker meningsmåling på ing.dk’s IDA-valgzone. Hvis de, der har stemt er repræsentative, vil valgdeltagelsen ramme præcis samme niveau som ved repræsentantskabsvalget i 2013.

Spørgeskemaet har været tilgængeligt i perioden fra tirsdag den 19. marts til tirsdag den 26. marts, hvor valget blev fløjtet i gang.

I alt 673 læsere har deltaget i meningsmålingen, der udelukkende er baseret på svar fra folk, der selv har følt sig kaldet til at deltage – og som i øvrigt har besøgt ing.dk i perioden.

Næsten hver tredje deltager har dog angivet, at de slet ikke er medlem af IDA.

Valget til IDAs repræsentantskab åbnede som nævnt i går og de virtuelle stemmebokse lukker først torsdag den 11. april. Foreløbig har 5,04 procent af de i alt 86.157 stemmeberettigede afgivet deres stemme. Det svarer til i alt 4.344 IDA-medlemmer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kigger vi på de otte regioner, er der procentvis størst opbakning til valget fra medlemmerne i IDA Nord, mens færrest har nået at sætte et kryds i Østjylland. 6,5 procent af de nordjyske IDA-medlemmer har stemt. Det gælder kun for 4,1 procent af østjyderne.

Med sine 33.029 medlemmer er IDA København den suverænt største region. Mens kun 4,6 procent har stemt her, svarer det til 35 procent af de afgivne stemmer.

Ved valget i 2016 blev der afgivet flest stemmer i begyndelsen af valgperioden. I 2016 steg stemmeprocenten dog markant de sidste fire dage, da der først blev udsendt en påmindelse pr. mail og siden en påmindelse med sms. Dermed steg stemmeprocenten fra 5,7 procent til 10,84 procent de sidste fire dage. Hvorvidt valgdeltagelsen når op over de blot 10,8 procent, som blev resultatet ved det seneste valg i 2016, vil tiden vise.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
29. marts 2019 kl. 22:52

Ja det er bestemt noget vi har tænkt over. Der trækkes lod om rækkefølgen af listerne, i år ved hjælp af random.org, så her er teknologien også kommet i spil. I sær i København er det nærmest en umulig opgave at overskue alle de kandidater der stiller op til valget. Det valgsystem som benyttes i år og som også blev benyttet ved de foregående valg er nu så gammelt at det skal udskiftes. En af de ting vi helt sikkert vil forsøge at gøre bedre i det nye system er hvordan kandidaterne præsenteres. En af de nye ting der er kommet ved dette valg er muligheden for at søge på en kandidat så du nemmere kan finde den kandidat du allerede har fundet ud af at du vil stemme på. Da det er over halvdelen af stemmerne der afgives som personlige stemmer håber jeg det hjælper folk lidt.

3
Videnskabsredaktør -
29. marts 2019 kl. 08:50
Videnskabsredaktør

Brug din demokratiske ret og undgå dårlig samvittighed, stem til IDA valget.

Nu har jeg også stemt, og min samvittighed er fin.

Jeg funderer lidt over, om det monstro kan være en fordel at stå øverst eller måske nederst på den meget lange stemmeseddel. Bliver lister og personer i midten overset?

Det samme kan selvfølgelig være tilfældet med papirstemmesedler, men effekten er måske anderledes på en skærm? Sådan opfatter jeg det selv.

Er det noget, valgudvalget har tænkt over?

2
27. marts 2019 kl. 23:20

Kommuniker med medlemmerne og svar på deres spørgsmål. Så kommer valgdeltagelsen op. mvh Steen Palvig

1
27. marts 2019 kl. 18:07

Valgdeltagelsen er på nuværende tidspunkt væsentlig højere end på samme tidspunkt ved sidste valg, så det ser ud til at vi får en højere valgdeltagelse end sidst. 23 % ville være dejligt at komme tilbage til. Så kan kun opfordre alle medlemmer til at stemme, og dem der har stemt må gerne opfordre alle andre de møder der endnu ikke har stemt til at gøre det samme. Brug din demokratiske ret og undgå dårlig samvittighed, stem til IDA valget.

Søren Fischer, Formand for valgudvalget