Hvert fjerde danske vandløb har for meget zink, og det meste kommer fra svinegylle
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvert fjerde danske vandløb har for meget zink, og det meste kommer fra svinegylle

Illustration: Ole Arkhøj

Hvert fjerde danske vandløb indeholder mere zink end den grænse, som EU’s krav til vandkvaliteten foreskriver. Det viser en undersøgelse, som forskere fra Aarhus Universitet har udført for Miljøstyrelsen.

Undersøgelsen konkluderer også, at for de vandløb, der ligger ved landbrugsjorde, stammer 80 til 90 procent af zinken fra svinegylle.

»Det er hævet over enhver tvivl, at zink og kobber kommer ud i store mængder på landbrugsjord med gyllen,« siger seniorforsker John Jensen fra Aarhus Universitet, som har skrevet rapporten.

Mens mængden af kobber viser sig ikke at udgøre et stort miljøproblem i vandløbene, har zink derimod som tungmetal en række giftighedseffekter. De vandlevende organismer kan for eksempel ændre adfærd, vokse dårligere, få mindre eller dårligere yngel eller blive mindre modstandsdygtige over for andre stressfaktorer. Ikke alle dyr er lige følsomme. Forskerne mener f.eks., at små dyr som dafnier er mere følsomme end store fisk.

Læs også: Smågrise får fem gange så meget medicin som mennesker: Nu skal vores børn undvære penicillin

Rapporten indeholder ikke en komplet kortlægning af zink i de danske vandløb, men giver snarere et første, groft skøn. Zink er målt i vandmiljøet i en årrække, men kun i sin totale mængde. Imidlertid er kun en del af metallet i en form, hvor det kan optages af levende organismer, og det er første gang, at denne biotilgængelige del af zinken er estimeret i danske vandløb.

Biotilgængeligt zink kan kun bestemmes ved også at måle vandets pH, hårdhed og indhold af opløst, organisk materiale. Disse målinger har tidligere været sporadiske, men fra 2017 er de en fast del af prøvetagningen. John Jensens rapport bygger dog på tidligere data, som han derfor forventer at kunne udbygge væsentligt senere.

Foreløbig kan han derfor heller ikke kvantificere kilderne til zinkforureningen på landsplan. Lokalt kan f.eks. et udløb fra en rensningsanlæg godt være et større problem end svinegylle fra markerne.

»Men det er ikke en urimelig tanke at have, at meget af det zink, vi måler, kommer fra landbruget,« siger John Jensen.

Han understreger, at zink forekommer naturligt og er en livsforudsætning for alle organismer.

»Men det er som med kogesalt: Lidt er godt, meget er ikke så godt,« som han udtrykker det.

Forbruget af zink i den danske produktion af svin har længe været et kritikpunkt i forbindelse med debatten om de antibiotikaresistente MRSA-stafylokokker. Zink øger risikoen for resistens.

Læs også: Forbud mod zinkmedicin: Ministerium frygter, at yderligere fem mio. grise skal have antibiotika

Det var imidlertid ikke resistens, som var årsag til, at det europæiske lægemiddelagentur, EMA, besluttede at forbyde zink-medicin fra 2022. Det bliver givet til smågrise, som bliver fravænnet soen, normalt efter cirka fire uger. Zinken kan medvirke til at forhindre, at smågrisene får diarré.

Zinkmedicin blev derimod forbudt, fordi der er risiko ikke blot for vandmiljøet, men også for selve markerne. John Jensen foretog således de beregninger, som dokumenterer, at forureningen i dag ligger på et uholdbart niveau. Mange af dem har hidtil kun været brugt af EMA, hvor de er delvist fortrolige, men nu har John Jensen sammen med sine kolleger publiceret en videnskabelig artikel med en del af dataene i.

Den indeholder en fremskrivning af koncentrationen af biotilgængeligt zink på danske marker, der bliver gødet med svinegylle. Mere end 95 procent af markerne, som modtager gylle fra de grise, der netop er fravænnet die, vil om 25 år overskride den grænse, hvorover zinken risikerer at skade livet på og i jorden. For slagtesvin er problemet størst på sandede jorde, hvor 5-10 procent risikerer at overskride nuleffektniveauet.

»Vi har påvist, at den nuværende brug af zink i svineproduktion er uholdbar,« fastslår John Jensen, der ser sine undersøgelser som »et en del af et forsvarsskrift for, at en så voldsom beslutning« som et forbud mod zinkmedicin var nødvendig.

Ingen af hans undersøgelser kan derimod fastslå, om der også er et problem, når forbuddet mod zinkmedicin træder i kraft. To tredjedel af den zink, som de danske grise indtager, får de med foderet som kosttilskud, mens kun en tredjedel kommer fra zinkmedicinen. Også omkring 90 procent af kosttilskuddet ryger gennem grisen og ud på markerne med gyllen.

Ifølge John Jensen kræver det nye beregninger at estimere, hvor meget markerne påvirkes, når zinkmedicin trækkes ud af regnskabet.

»Vi skal ikke hvile på laurbærrene. Det skal dokumenteres, at forbuddet mod medicinsk zink har effekt. Vi skal fortsætte en regelmæssig overvågning af zink i miljøet og måske udvide den i vandløb,« mener han.

Det betrykkende ved zinkforureningen er, at den udspringer af landbrugets dyremishandling af smågrise, som de tager for tidligt fra soen.

  • 23
  • 10

"miljø"minister er der desværre næppe udsigt til, at dette problem bliver adresseret - - -

Havde det været en vilkårlig anden forurenende virksomhed, ville den blive pålagt at rense for for skadelige stoffer inden udledning, men landbruget er åbenbart stadig en særdeles magtfuld lobby - specielt overfor ELL - suk (igen igen igen)

mvh Flemming

  • 23
  • 6

Er det selvsamme styrelse, der har fået kasseret målinger af kvælstof og fosfor?
Efter at have set undersøgelsen efter, virker konklusionerne lidt søgte. Er der fortaget målinger på markniveau eller er der tale om skøn?

  • 4
  • 16

@Flemming Hvad med de andre miljøministre de sidste 30 år er de uden skyld? At brokke sig over en enkel minister som årsag til det hele er lidt for billigt når årsagen til tilstanden kræver årevis at påvirking.
Problemt er at vælgerne stadig tror at landbrug er som i de gamle Morten Korch film og ikke har tvunget politikerne til at behandle landbruget som industri. Man har koblet dyr og areal sammen og dermed opnået groteske jord priser istedet for at stille krav til affalds håndteringen fra produktionen uden at skele til metode eller teknologi.

@ Peter Hansen du mener lige som man sender menneskets afkom fra moderen til opbevaring i institutioner de næste 18-20 år?

@Morten Carlsen Ja det er en dårlig forretning fordi forbrugerne kigger på prisen som hoved faktor. Så kræv du bare bedre forhold for danske dyr så skal du se landbrug lukke ( og banker malke husejerne for at få dækket tabet) og se danskerne spise polske svin istedet da de kan producere dem billigere..

  • 7
  • 17

Det er vel egentligt omvendt - eller har jeg fuldstændig misforstået noget?

Dyr der har det godt, er samtidigt dyr der levere godt kød, pæne skind, god mælk, velsmagende æg etc.

Dyr der har det dårligt, uanset årsag - om der er tale om stressede dyr pga. manglende plads, manglende aktivitetsmuligheder, sygdom, overmedicinering etc Disse dyr levere dårligt/hårdt kød, grimme/hullede skind og har ofte yverbetændelse, hvilket betyder mælk der ikke kan bruges etc.

Profit i landbruget, er vel overskud af investeringen - alt andet er næppe profit, men....

  • 15
  • 0

@Flemming Hvad med de andre miljøministre de sidste 30 år er de uden skyld? At brokke sig over en enkel minister som årsag til det hele er lidt for billigt når årsagen til tilstanden kræver årevis at påvirking.

Hvad tidligere ministre har eller ikke har gjort er inderligt ligegyldigt og påvirker på ingen måde den nuværende ministers muligheder for at handle - men det gør han konsekvent ikke hvis det på nogen måde rammer landbruget (eller for den sags skyld fiskeriet).

Og "årsagen til tilstanden" kræver ikke år at gøre noget ved - den er en direkte konsekvens af at man tager smågrise fra efter 4 uger (af rent økonomiske grunde). En ændring af reglerne så smågrise først tages fra efter 8 uger vil et langt stykke hen af vejen væsentligt mindske både dette og flere andre problemer (fx antibiotikaresistens). Det er ikke svært og tager heller ikke lang tid - det kræver blot at den politiske vilje er til stede.

Problemt er at vælgerne stadig tror at landbrug er som i de gamle Morten Korch film og ikke har tvunget politikerne til at behandle landbruget som industri.

Nej tvært imod, så er vælgerne udemærket godt klar over hvad der foregår i landbruget, og mange bryder sig ikke om hvad de ser. Men på trods af det, så ønsker landbruget at fastholde den nuværende produktionsform.

Peter Hansen du mener lige som man sender menneskets afkom fra moderen til opbevaring i institutioner de næste 18-20 år?

For det førte "tages børn ikke fra moderen", og for det andet kræver det ikke at børnene derefter pumpes med medicin for bogstaveligt talt at overleve. Hvis det er niveauet i debatten så står det skidt til.

@Morten Carlsen Ja det er en dårlig forretning fordi forbrugerne kigger på prisen som hoved faktor.

Mere eller mindre det samme argument blev fremført af det traditionelle landbrug, da man startede med økologiske varer - nemlig at de ikke ville kunne sælges, da forbrugerne kun ville købe de billigste varer. Men hvis det er korrekt så er det svært at forklare det støt stigende salg af økologiske varer.

  • 23
  • 5

Hvor er målingerne af landbrugsjorden henne? Er der kun udvalgt få områder i model, fremfor alle målinger? Er der skelet til de jordprøver landbruget jævnligt foretager?
Måske får man svar ved at se på DCE's belysning for nogle år siden:
http://dce2.au.dk/pub/SR159.pdf
Zinktallet(Znt) der måles er: 1 mg Zn pr. kg jord hvor Znt varierer mellem 1 og 20 i dansk jord, hvor den hyppigst målte værdi er 3. Hvis der er et problem, så er de kun de meget få udvalgte steder.

  • 4
  • 12

Det kan næppe undre, at en fjerdedel af vandløbene indeholder for meget zink, når 27% af den gylle, der udkøres på landbrugsarealet, indeholder så meget zink eller kobber, at gyllen burde være kørt direkte på en kontrolleret losseplads ifølge en DCE rapport om emnet!
Det, der undrer mig, er, at ministeren ikke stiller krav om analyser af tungmetaller i den gylle, der udkøres på markerne og samme krav til afgasset gylle fra biogasværkerne. Ligeledes bør der ved salg af landbrugsejendomme stilles krav om en tilstandsrapport for ejendommens jordkvalitet. Den nye ejer får så allerede ved købet oplysninger om landbrugsjordens indhold af tungmetallerne kobber og zink, og får dermed reelle oplysninger om jordens fremtidige værdi for en fødevareproduktion.

  • 14
  • 2

Jesper:

@Flemming Hvad med de andre miljøministre de sidste 30 år er de uden skyld? At brokke sig over en enkel minister som årsag til det hele er lidt for billigt når årsagen til tilstanden kræver årevis at påvirking.

Jeg nævner ingen steder ELL som årsag til de nuværende problemer, men udtrykker blot min (velbegrundede) skepsis til, hvorvidt han evner/lyster at gøre noget ved dem.

Nu er der skaffet en viden om et problem, og en ansvarlig minister bør handle. Det kan godt være, jeg er meget tidligt ude og dømme ELL, men baseret på ale tidligere erfaringer, vil han til enhver tid prioritere landbrug over miljø.

mvh Flemming

  • 19
  • 3

Endnu en forurening vi forbrugere skal "tage" ansvaret for.

Vi skal blot købe "sorte svin" i stedet for "galvaniserede svin", så forsvinder problemet.

Lettere ironi kan forekomme, men hvor vil jeg glædes ved genindførelsen af landbrug i stedet for svineproducenter. Kunne være vore børnebørn så vil vide, hvad natur er :)

  • 5
  • 4

Igen igen fører gætteri og gisninger til en urimelig mistænkeliggørelse og fingerpegen af landbruget.

Indtil man VED om der faktisk er et problem er det helt urimeligt at man udråber en skurk.

I øvrigt er det tankevækkende at netop brugen af zink i svinestaldene er en økologisk tilgang til problemer med dårlig mave man har lært af økologerne.

  • 4
  • 16

Kære Magnus Bredsdorff.

Dit had til dansk landbrug og den siddende regering er efterhånden meget tydelig i dine artikler og dine optrædener på TV mv - hvordan synes du din troværdighed som journalist er, når du laver en så ensidig smæde-artikel, der tilmed ikke har styr på hvad der er op og ned i sagen?

Skal Ing.dk være et nyt talerør for DN? Et medie, hvor det er politiske interesser der vinder over sober og objektiv journalistik, noget Ing.dk ellers engang var kendt for?

  • 4
  • 19

Kære Allan Nielsen

Egentligt er det mest oplagt at fjerne din kommentar, fordi den åbenlyst strider mod de debatregler, du forhåbentligt har læst. Her hedder det blandt andet:

-Indlæg skal holdes inden for emnet og føre debatten videre. (Det ser jeg ikke noget sted i din kommentar)
-Vi tolererer ikke personangreb. (Det ser jeg til gengæld meget tydeligt)
- Kontroversielle påstande kræver faglig dokumentation, kildehenvisning, samt skal holdes på et sagligt niveau. (Ser jeg intet af ved din påstand om, at ing.dk er talerør for DN)

Derudover kalder du det en smædeartikel uden på nogen måde at begrunde det. Artiklen bygger på en rapport fra Aarhus Universitet og interview med seniorforskeren bag.

Nu lader jeg imidlertid din kommentar stå som en reminder om, at vi ikke tolererer personangreb, og at vi til enhver tid står inde for vores journalistik. Hvis du har dokumentation, der kan tilbagevise eller kvalitativt nuancere noget af det, vi dækker, lytter vi meget gerne. Det vil alle vores kilder kunne bekræfte. Men den der slags kommentarer må jeg bede dig holde inde med.

mvh Henrik Heide
Redaktionschef

  • 20
  • 4

Artiklen bygger på en rapport fra Aarhus Universitet og interview med seniorforskeren bag.


Interessant ses der på massebalance og tab fra landbrugsjorder i Holland, selvom der allerede findes målinger på de forskellige danske landbrugsjorder. Bygger det ikke på SR159?
Konklusionerne er bastante, men begrundelserne(delkonklusioner) er for vage.
Skyldes det at landbruget selv foretager jordbundsmålinger, at forskerne foretrækker at bruge tal der passer i modeller møntet på Nitrat?
Det stiller flere spørgsmål end svar.

  • 1
  • 5

Dette er ingenting Vandhovedets plan er at der mindst skal være 95 % gylle og 5 % Round -Up i vandhanen i fremtiden.

  • 2
  • 2

Kære Henrik. Det er pænt af dig at tage din journalist i forsvar, selv når han laver noget makværk og ikke har styr på sin dokumentation.

Hvordan vil du have at jeg skal grave dokumentation frem for udokumenterede påstande? Det er jo din medarbejder der skal sørge for at have styr på det inden han skriver sin artikel - og den primærkilde han angiver er langt fra så skråsikker i sine konklusioner som Bredsdorff angiver.

Derudover vælger Bredsdorff at anlægge en meget ensidig side af problemet, skønt f.eks. rensningsanlægs udledning er nævnt som en helt sikker kilde til netop zink og kobber i vandmiljøet. Dog har primærkilden - og også Bredsdorff - glemt en joker i den ligning, nemlig de 10-tusindvis af overløb der er, hvor urenset spildevand løber ud - noget der mangedobler netop den type udledning.

Når man så drager en parallel til Bredsdorffs andre skriverier i denne uge ser man en helt klar rød tråd imellem hans vinkling og DNs retorik og politiske tilgang til dansk miljøpolitik - og den vinkling betyder at objektiviteten hos journalisten lider et alvorligt knæk. Og det mener jeg er brandærgerligt - for Ing.dk har i mange år været garant for sobre, videnskabelige og velfunderede artikler, der belyste begge sider af sagerne og objektivt gik til tingene. Det skrider med den type journalistik der her lægges for dagen. Ønsker Ing.dk at være et underholdningsmedie på linie med Ekstrabladet er det fint med den udvikling, men vil man bevare sin tidligere position som et sted man kan hente og opdatere sig på viden, uden at blive sovset ind i politiske rænkespil og smædekampagner, er det skidt.

Så kan du kalde kritikken af det journalistiske arbejde for personangreb. Mit formål var blot at kritisere arbejdet for det makværk jeg desværre mener det er og advare imod at lade sine personlige følelser til en sag skinne så tydeligt igennem i en artikel.

  • 4
  • 21

Zink anvendes meget hyppigt som offermetal for at undgå rustangreb - således anvender den danske varmforzinklingsbranche alene næsten 10.000 ton zink om året - påført diverse metalelementer med det eneste formål at fungere som offermetal og således blive opløst før det stål der ligger indenunder.

Dertil skal lægges de mange tilkøb af sådanne elementer udefra og f.eks. når zink anvendes som offermetal direkte på f.eks både osv. osv.

Det er trist at artiklen helt glemmer perspektiveringen - selv om denne faktisk indgår delvist i primærkilden. Som sædvanlig er det landbruget man skyder på. Det er jo så let.

https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/20...

  • 2
  • 14

Zink er et grundstof, nummer 30 i det periodiske system. Når zink opløses fra offeranoden skyldes dette placeringen i spændingsrækken, zink står til venstre for jern. En jern(II)ion som eksempel oxiderer et zinkatom til zink(II)ion og jern(II)ionen reduceres til et jern atom. Det er zink(II)ionen man finder i vandet som opløst elektrolyt.

Zinkoxid dannes på zinkoverflader (f.eks. en zinkspand) som et beskyttende lag på zinken. Zinkoxid er uopløselig i rent vand. I fugtig CO₂ holdrig luft kan zinkoxid danne zinkkarbonat ved reaktion med CO₂. I fugtig luft med svovldioxid forurening kan der dannes zinksulfat.

Vand som indeholder klorid ioner og som samtidig er lidt surt vil optræde som saltsyre overfor for metaller og skal man pege på et salt som den opløste zink(II)ion hypotetisk vil danne er det oplagt at pege på zinkklorid, som er letopløselig i vand.

I øvrigt kan nævnes at skibet Vædderen der deltog i Galathea 3 ekspeditionen har 2000 kg zinkklodser som zinkanode.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 5
  • 0

Dertil skal lægges de mange tilkøb af sådanne elementer udefra og f.eks. når zink anvendes som offermetal direkte på f.eks både osv. osv.

@Allan
Og hvor mange af disse både sejler rundt i vores vandløb?

Mht. zink fra rensningsanlæg, så kunne jeg umiddelbart kun finde talk for 2008, hvor der jvf. http://naturstyrelsen.dk/media/nst/attachm... blev udledt ca. 63 ton zink. Og af disse må man formode at kun en mindre del blev udledt til vandløb, mens resten blev udledt til havet.

Jvf. https://www.dr.dk/nyheder/indland/grafik-s... blev der i 2014 udbragt over 1200 ton zink i gylle på landets marker, og da landbrug lægger beslag på ca 2/3 af landets samlede areal, så kan det dårligt undgås at en del af denne gylle er udbragt på marker der ligger umiddelbart op af en stor del af landets vandløb og åer.

Så at landbruget er en væsentlig bidragydere til zink i miljøet kan der næppe være den mindste tvivl om. Jeg tvivler derfor på at det er ing.dk der er blevet talerør for DN, - hvem du derimod er talerør for kunne jeg godt tænke mig at vide.

  • 12
  • 1

Så at landbruget er en væsentlig bidragydere til zink i miljøet kan der næppe være den mindste tvivl om.


At udstille uvidenhed omkring:
https://da.wikipedia.org/wiki/Jordbundsfor...
Så hvordan kan "lommeuldseksperter" udtale sig om næringsstoffer i jord, når der ikke er gjort et forsøg på at tilegne sig den tilgængelige viden?
PS. Forurenet jord ligger for zink på 500 mk/kg jord, hvilket de målinger vi ser i DCE's undersøgelser er langt fra. Derimod kan jord ved havne o.lign. overskride værdierne.
http://www.sydhavnstippen.dk/wp-content/gr...
Der er en bekendtgørelse for forurenet jord:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710...

  • 0
  • 8

Jeg har aldrig forstået hvorfor danske landmænd har villet modtage affaldsstoffer i form af slam, kompost mv fra bysamfundet på deres dyrebare frugtbare jord. I min rådgivning har jeg altid frarådet landmænd at gøre det. Det er simpelthen at for usikkert at modtage et produkt der er fyldt med diverse ukontrollerede restprodukter
I Danmark har vi et stort problem at rigtig mange peger fingre på landbruget. De skal jo blot så huske at de fire andre fingre peger tilbage på dem selv. Er man mon klar over at det netop er tungmetal indholdet i f.eks. spildevandsslam der ofte sætter grænsen for hvor meget slam der må udbringes pr ha? Hvad med plastrester, kemiske rester osv.
Hvad med overløb på markerne fra regnvandsbassiner ved veje osv. Produkter som skal hvis de opsamles deponeres på Kommune kemi. Det er farligt affald...men når der er overløb hvad der sker hyppigere og hyppigere så ryger det videre.
Hvis danskerne reelt vil passe på de økologiske kredsløb i vort samfund så stopper de indtaget og udledningen af miljøfremmede stoffer. I landbruget er der kontrol og styr på mængderne hvorved det er synligt. Hovedproblemet som jeg ser det er at der slet ikke er styr på belastningen fra og i resten af samfundet.

  • 1
  • 8

Problemet er at de meget store mængder flydende gylle tilføres jorden på et tidspunkt hvor der ikke er planter til at opsuge gyllen !

Det er langt langt bedre at lave biogas og gødningspiller

Biogas er IKKE billig energi - Biogas er BILLIG affaldsbehandling, og som sådan skal det vurderes.

Zn produkter er IKKE nødvendige til smågrise - Mælkesyrebakterier virker fint

Hvis man anvender gødningspiller i planternes kraftigeste vækstsæson så kan man tilføre langt mere gødning uden at få udvaskning !

  • 5
  • 3

Det kan næppe undre, at en fjerdedel af vandløbene indeholder for meget zink, når 27% af den gylle, der udkøres på landbrugsarealet, indeholder så meget zink eller kobber, at gyllen burde være kørt direkte på en kontrolleret losseplads ifølge en DCE rapport om emnet!
Det, der undrer mig, er, at ministeren ikke stiller krav om analyser af tungmetaller i den gylle, der udkøres på markerne og samme krav til afgasset gylle fra biogasværkerne. Ligeledes bør der ved salg af landbrugsejendomme stilles krav om en tilstandsrapport for ejendommens jordkvalitet. Den nye ejer får så allerede ved købet oplysninger om landbrugsjordens indhold af tungmetallerne kobber og zink, og får dermed reelle oplysninger om jordens fremtidige værdi for en fødevareproduktion.

Er ganske enig, Søren Wium-Andersen. Zink er dog eneste antagonist til kobber, så så længe man ikke begrænser kobbersulfaten til grisene (til e.g. de behovmæssige 3,5-5 mg/kg), så findes der intet andet middel, der kan lindre den kobberforgiftning, de er udsat for.

Gjorde man det, ville man dog kunne begrænse zinken til omkring de 20-40 mg/kg, især hvis man benyttede mere optageligt organisk zink, som f.eks. zink-citrat (ift. uorganisk zinkoxid). I stedet for de nuværende 150 mg/kg siden 2003 - sat ned fra 250 mg/kg. Så i dag får grisene alt i alt mindre zink, end de gjorde før 2003.

Problemet kommer helt klart af de uhyrlige 165/170 mg. pr. kg. foder kobbersulfat de første 12 uger, som i dén grad ikke burde være lovligt. Det er decideret dyremishandling bevidst at gøre dyrene syge på den måde, og det kobberforgifter alle vores afgrøder ud over grisene selv, også de økologiske - foruden vandløb og marker.

  • 4
  • 1