Hvert femte trafikstyrede lyssignal har fejl - bilister spilder tiden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvert femte trafikstyrede lyssignal har fejl - bilister spilder tiden

14 milliarder kroner. Så mange penge bliver hvert år tabt på gulvet, når bilisterne holder stille for rødt lys i landets 2.800 signalanlæg.

Og ifølge nye tal skyldes en del af tabet tekniske fejl i signalanlæggene, eller at signalerne er indstillet forkert og dermed er ude af takt med det aktuelle trafikmønster.

De mange spildte milliarder er resultatet af tabt arbejdstid, ulykker og forhøjet brændstofforbrug som følge af ujævn kørsel med mange nedbremsninger og accelerationer.

Oplysningerne fremgår af en ny analyse fra Vejdirektoratet. Analysen fastslår, at optimering og ombygning af udvalgte signaler - samt en generelt hurtigere reparation af defekte detektorer i signalanlæggene - ville betyde, at samfundet kan 1,3 mia. kroner om året, heraf 174 mio. kroner i sparede brændstofudgifter.

»Det vil nok overraske mange, at så relativt simple tekniske fejl kan skabe så meget unødvendig trængsel i byerne og så mange ekstra udgifter for bilisterne,« siger Vejdirektoratets ekspert på området, Steen Merlach Lauritzen.

Steen Merlach Lauritzen peger på, at der ofte er tale om fejl i de detektorer, som er placeret i vejbanen 100-150 meter før lyskrydset, og som skal informere signalanlægget om antallet af biler på vej mod krydset.

Men ofte bliver fejlene ikke opdaget med den konsekvens, at det enkelte lyskryds kan skabe blokeringer i trafik-afviklingen i årevis.

»Det koster ca. 5.000 kroner at udskifte en defekt spole i et trafikkryds. En relativt beskeden udgift, hvis man sammenligner med, at udgifterne til ekstra benzin og tabt arbejdstid ifølge vores udregninger løber op i 6.700 kroner pr. dag i et travlt kryds. Alene værdien af det ekstra brændstofforbrug på grund af unødvendige nedbremsninger og accelerationer løber typisk op i 1.000 kroner pr. dag,« fortæller Steen Merlach Lauritzen.

De godt 2.800 signalanlæg på vejnettet kan groft sagt deles op i to grupper alt efter den teknologi, der styrer lyssignalerne:

Det mest udbredte system udgøres af de 1.222 såkaldte trafikstyrede signalanlæg, hvor hvert enkelt anlæg fungerer som en isoleret enhed, og hvor detektorer i vejbanen giver computeren de oplysninger, som gør det muligt at give grønt lys i længst tid i den retning, hvor trafikpresset er størst.

»Vores vurdering er, at der er detektorfejl i op mod hvert femte af disse anlæg. Fejlen er typisk forårsaget af almindeligt vejslid, nedsivende regnvand eller en entreprenør, som ved et uheld har ramt et detektorkabel ved gravearbejde,« fortæller Steen Merlach Lauritzen.

Den anden store gruppe af signalanlæg - de godt 1.100 såkaldte samordnede signalanlæg - er mere raffinerede, fordi hvert signalanlæg ikke er en isoleret enhed, men hvor flere signalanlæg i tæt afstand til hinanden kan koordinere deres indstillinger og dermed skabe de nødvendige grønne bølger.

Men også denne type signalanlæg er ofte ramt af problemer, der skaber dårlig trafikafvikling.

»Det typiske problem er, at de samordnede signalanlæg ikke er optimeret korrekt. Det kan betyde, at et lyssignal på en travl indfaldsvej ikke er synkroniseret hensigtsmæssigt, så trafikken oplever unødvendige stop for rødt. Måske er de blevet justeret for flere år siden og er derfor optimeret til en trafikmængde, som for længst er blevet overgået i den virkelige verden. Det betyder, at det samordnede signalanlæg 'tror', at der er grøn bølge, men i realiteten skaber det 'klumper' i trafikken. Derfor er det et problem, at de samordnede trafikanlæg bliver justeret så sjældent, som de rent faktisk gør,« forklarer Steen Merlach Lauritzen.

Ifølge Vejdirektoratet kan en bedre justering af de samordnede signalanlæg skabe samfundsøkonomiske besparelser på knap én milliard kroner året - heraf de 103 millioner kroner alene i brændstofbesparelser.

»Og det er ikke, fordi det koster mange penge. Den nødvendige årlige investering til optimering af samordnede signalanlæg udgør ca. ti millioner kroner, hvis man går over til at forny anlæggenes indstillinger hvert fjerde år,« siger Steen Merlach Lauritzen.

Hvis man slår den nødvendige optimering af de samordnede signaler sammen med en indsats for hurtigere udskiftning af defekte detektorer i vejbanen, vurderer Vejdirektoratet, at samfundet kan spare 1,3 milliarder kroner om året - heraf 174 millioner kroner alene i sparede brændstofudgifter.

Vejdirektoratet: Bedre trafiksignaler
[scribd:94553287]

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har ellers mistænkt nogle trafiklys her i Aalborg for at være decideret indstillet til at være til trafikgene. Lysreguleringer mellem store veje og mindre sideveje, hvor der er ganske lav trafik fra sidevejene, går altid i rødt for de store veje, og skifter først til grønt når man er kommet hen til krydset og ofte holder stille. Også selvom der ikke er biler i miles omkreds.

Men måske det er defekte detektorer.. Hvad end det er, så hæmmer det i hvert fald trafikken, selvom det ofte er udenfor for myldretiden de går i rødt.

  • 0
  • 0

Ja den er i hvert fald helt gal her i Viborg... man skulle tro at det var en fuld abekat der havde programmeret trafiklysene og at skilte er noget de har sat op fordi de havde dem liggende og ikke helt vidste hvad de skulle gøre af dem...

  • 0
  • 0

Meget interessant artikel. Der er ikke noget værre end at blive stoppet gang på gang for rødt lys, hvor det slet ikke giver mening.

Men det er nyttesløst. Politikerne elsker jo at bestemme og begrænse, og særligt når det går ud over billisterne. Jeg tror de får en varm sadistisk følelse i maven når biler holder for rødt til ingen verdens nytte...

  • 0
  • 0

var den helt gal igår. Ved mindst 4 lysanlæg var der kun lys i, når den var grøn og gul.
F.eks: Gothersgade/Nørrevold. Kom man kørende ad Nørrevold mod Østerport, var der intet rødt lys, selvom der var grønt for trafikken ad Gothersgade.

  • 0
  • 0

Kommunen har på Vasevej 3460 Bistrup etebleret et lyssignal som kører helt uafhængigt fra et signal ca. 150 m længere frem med tilhørende tilfældige "rød bølge" faser. Signalanlægget skifter til rødt i perioder for Vasevej døgnet rundt unaset om der er trafik/fodgængere fra sidevejen eller ej, for at skifte straks til grønt igen. Man når lige til at stoppe for at sætte i gang igen. Kommunen har meddelt, at det er med vilje for at "dæmpe trafikken" på vejen og det bliver der ikke ændret på.

  • 0
  • 0

Jeg havde ellers det indtryk at det er gjort med vilje. Siden Svend A. har Københavns rådhus haft som formål at gøre livet så surt som muligt for bilister. Kryds der ikke passer sammen, vejarbejder over hele byen, nedlæggelse af kørebaner.

  • 0
  • 0

jdire

Man kan også blot klikke på Download ikonet: "Pil ned i åben kasse".

Jeg troede faktisk også det var med vilje at lysene er så dårlig koordineret i igennem København.

Lysene er dog bedre tilpasset motorkøretøjer end cykler. Om det er med vilje og direkte kommunens påståede planer er jeg ikke sikker på.

  • 0
  • 0

Umiddelbart er situationen ikke en dyt bedre i Århus, det virker lidt som om at de operere med en set it and forget it politik.
Hvorfor får man ikke bare fejlene rettet, det kan vel ikke være så svært. og når de alligevel skal ud og skifte spoler i vejen så lav en redundans, til en pris af 5000 kr betyder det ikke alverden i forhold til det der er sparet, så har de mulighed for at få den defekte spole skiftet inden lyskrydset skaber problemer.
Gad vide hvor mange lyskryd man kunne have fået til at fungere optimalt for det rapporten har kostet.

  • 0
  • 0

Normalt anser jeg mig selv som værende en særdeles rolig og nogenlunde velafbalanceret person. MEN, lige netop unødvendige røde og trafikpropskabende lysreguleringer, får præcis samme farve frem i mine tindinger..... og øjne - hvor er det dog spild af recourser!
Især i disse tider, hvor den generelle debat for en stor del omhander knaphed på stortset alt andet end CO2, samt at der skal spares; tid undtaget - arbejdstid!
Jeg forstår sipelthen ikke, hvordan man kan sidde en så umiddelbar optimering overhørig? Artiklens tal taler for sig selv; gevinst: 1,3 mia., invstering 10 mill.!

I Odense så jeg for år tilbage et 'grøn bølge system' til cyklister. Det fungerede ved at der sad små led lys langs cykelbanen, som lyste henholdsvis grønt eller rødt, afhængigt af hvor du befandt dig i forhold til næste lysregulering. Kunne det ikke implementeres i den fremtidige 'intelligente' trafik?

P.s. Kunne det tænkes at et firma som 'Specialisterne' ville kunne bidrage med nogle konstruktive trafik analyser og løbende kontrol?

  • 0
  • 0

Artiklen virker som et levn fra fortiden - har forfatterne til rapporten slet ikke opdaget, at moderne trafikpolitik netop går ud på at få bilisterne til at spilde tiden - ved at nedsætte hastighederne, lukke af for trafikforbindelser, bump og chikaner, o.s.v.

I øvrigt ville en del kryds fungere bedre helt uden lyssignaler. For nogle år siden var f.eks. lyssignalerne ved motorvejstilkørslerne på Ishøj Stationsvej fjernet i forbindelse med noget vejarbejde. Den midlertidige løsning baseret på vigepligt og kørsel i rundbane var hurtigere, næsten uden stop, og havde klart højere kapacitet - det var en fornøjelse, så længe det varede, og sparede nok omkring 20 lyssignaler i hvert kryds.

  • 0
  • 0

Jeg tror at de forsmået billister glemmer et par detaljer...

Kommunen har et budget de skal overholde. Hvis de har 100 steder de skal ud og bruge 5.000 kr, så koster det 500.000 i kommunekassen. Det hjælper ikke kommunen ret meget at hver billist spare ca 103 kr om året på mindre indkøb af benzin (103 millioner kr/år / 1 million billister). De penge bliver ikke overført til kommunekassen... Det samme gælder den tabte arbejdsfortjeneste. Håndværkeren betaler sin kommuneskat uanset om han sidder i kø i bilen eller slår søm i ude ved kunden... Og hvis virksomheden endelig skulle få en større indtjening, så kan vi være helt sikker på at den vil gøre hvad den kan for at pengene ikke går til skat...

Dertil kommer alle de andre steder hvor billisterne meget gerne så visse billige forbedringer som kommunen og staten selvfølgelig skal betale med et smil, uden at kræve mere ind i skatteindtægter... Statskassen er jo enorm, så de kan bare finde pengene et eller andet sted (helst et sted som ikke rammer nogen af os)

Ja det er irreterende at holde for rødt eller skulle bremse ned uden at der er nogen på tværvejen og ja, det koster samfundet og den enkelte billist penge... Men vi har ikke råd til at alt i samfundet fungerer perfekt og så er problemet heller ikke større for den enkelte... 103 kr om året er vist lige til at overkomme... Nu er der fokus på problemet (i de næste 3-4 timer) så jeg håber da at de ansvarlige i kommunerne får lavet et projekt så de kan finde ud af om der er problemer i de lyskurve som de har ansvaret for og få rettet problemerne. Evt. lav en procedure så alle sensorer i fremtiden kontrolleres med faste intevaller og at indstillinger justeres i takt med at trafikmønstret ændre sig (er der stadig nogen der tror på at det kun koster 5000 pr sensor for kommunen?)...

  • 0
  • 0

Slitage på vejbanen i forbindelse med opbremsning og acceleration, færre uheld pga mindre stress, mindre partikel forurening og reduktion i CO2 er umiddelbare gevinster, som de færreste kommuner vil takke nej til!

Listen er lang, og forholdet 1,3 mia / 10 mill må på en eller anden vis afspejle sig i kommune kassen?

  • 0
  • 0

If it's any consolation, the traffic lights in the UK are just as bad or worse. We have a local "light controlled" roundabout where when the lights break down after heavy rain (which happens quite frequently), everyone heaves a sigh of relief as it can save a minute or more over waiting for the lights to change.

During our time living in Denmark a bulb in the red lamp of one traffic light in the outskirts of Silkeborg failed (in 1988 or 1989). We drove through this junction several times a week and when we moved back to the UK in 1992 it had still not been fixed. Every time we visited Denmark since, up until our last visit in 2004, the lamp had still not been fixed. With a priority this high, I'm surprised any of the system works at all!

Incidentally, in this country the behaviour of the people who plan (to use the word in its loosest sense) traffic flow, political issues are not actually part of the equation at all. Rather it is "fashion" within the tiny group of specialists which dictates what is done. Politicians remain as naive and persuadable as ever, irrespective of their brand of politics. All it needs is an "EXPERT" - no matter whether self-proclaimed or not.

  • 0
  • 0

Hej Vejdirektorat

Kan vi ikke venligst faa en ny kontrol af lyskrydsene? Eftersom kameraer fint kan identificere mennesker, cykler og biler kunne vi saa ikke faa nogle kameraer i lyskurvene som skifter lyset til fordel for alle trafikanter? Maaske kunne de ogsaa fortaelle det naeste kryds hvor mange biler det har sendt afsted mod det.
Saa er der heller ikke laengere nogen problemer med at detektorerne er gravede ned under vejbanen eller at lyskrydsene er indstillet efter trafikmoenstret for 10 aar siden.

Tak,
Morten

PS Ja, lyskrydsene er meget vaerre i UK. Det er en af aarsagerne til at folk hele tiden gaar over for roedt.

  • 0
  • 0

Man kan også blot klikke på Download ikonet: "Pil ned i åben kasse".

Tak, jeg havde overset denne knap. Går man ind på selve Scribd-læseren kan man sjovt nok ikke få lov til at hente dokumentet uden at være bruger.

  • 0
  • 0

"PS Ja, lyskrydsene er meget vaerre i UK. Det er en af aarsagerne til at folk hele tiden gaar over for roedt."

I U.K. er det tilladt at gå over for rødt. I Danmark er det forbudt.

  • 0
  • 0

Hej Vejdirektorat

Kan vi ikke venligst faa en ny kontrol af lyskrydsene? Eftersom kameraer fint kan identificere mennesker, cykler og biler kunne vi saa ikke faa nogle kameraer i lyskurvene som skifter lyset til fordel for alle trafikanter? Maaske kunne de ogsaa fortaelle det naeste kryds hvor mange biler det har sendt afsted mod det.

Det har vi allerede. Det er kun et spørgsmål om vilje (læs penge). Men, spole-baserede systemer i asfalten er faktisk ofte meget bedre end kameraer.
Kamera-systemer har store problemer med genskin osv.

Selve detektorerne er naturligvis ikke gravet ned, kun spolerne. De skal vedligholdes, og hvis der er investeret i et ordentligt styreapparat (full disclosure: jeg arbejder for et firma der laver ordentlige styreapparater ;) så er det ikke noget problem at krydset selv ved hvornår der er en død lampe, eller en død detektor og kan rapportere det til et centralt system eller med en sms, email osv.

Løsningerne findes, det jeg hører fra vores danske salgsorganisation er at det er småt med pengene ud i kommunerne. Det sætter til tider ambitionsniveauet lidt lavt.

  • 0
  • 0

http://www.informi.dk/uploads/media/Brugen...

Tror det billigste/nemmeste vil være, at tracke mobilsignalerne dvs. 1 bil = 1 mobil.

Det vil føre os op i superligaen og for alvor sætte Danmark på verdenskortet.

1 bil er sjældent = 1 mobil. Ofte er det 2-3 mobiler. Desuden er det svært at triangulere ordentlig på mobilsignalet i realtime for alle danske mobiltelefoner.

Næste problem er hvilke mobiler der ligger i lommen på en cyklist og hvilke der er i en bil. (Når der er mange bilister drøner cyklerne forbi uden problemer).

Jeg laver bl.a. noget bluetooth teknologi til at opsamle data om traffikken, og det kan da lade sig gøre, men der er flere variable end man umiddelbart skulle tro :)

  • 0
  • 0

Når man, som fodgænger, står og venter på grønt medens motorkøretøjerne kommer kørende hen til et rødt lys, hvorefter de må vente et stykke tid inden fodgængerne sluses over i løbetempo, er det lidt svært at se det rationelle i måden det er bygget op. Problemet er over hele landet. Noget andet er mængden af lysreguleringer, jeg vil vove dem påstand at der er alt for mange. Det er både dyrt at etablere dem og vedligeholde dem.
Selvfølgelig, i et totalitært overvågningssamfund "skal" de være der, når de senere kobles sammen med mobiltelefoner og overvågningskameraer ved myndighederne alt om hvor vi er og hvad vi laver.

  • 0
  • 0

@ Michael Rangaard

Jeg tror at de forsmået billister glemmer et par detaljer...

Det gør du da i allerhøjeste grad også.

Kommunen har et budget de skal overholde. Hvis de har 100 steder de skal ud og bruge 5.000 kr, så koster det 500.000 i kommunekassen. Det hjælper ikke kommunen ret meget at hver billist spare ca 103 kr om året på mindre indkøb af benzin (103 millioner kr/år / 1 million billister). De penge bliver ikke overført til kommunekassen... Det samme gælder den tabte arbejdsfortjeneste. Håndværkeren betaler sin kommuneskat uanset om han sidder i kø i bilen eller slår søm i ude ved kunden... Og hvis virksomheden endelig skulle få en større indtjening, så kan vi være helt sikker på at den vil gøre hvad den kan for at pengene ikke går til skat...

Hvordan i alverden kommer du frem til de konklusioner.?? Kommunen får da en masse ud af de positive effekter.

Enhver der har et bare begrænset kendskab til privat-, virksomheds- og/eller national-økonomi ved da, at (alt andet lige) :
- Når en person/virksomhed sparer penge på een ting, bliver de brugt på noget andet - eller opsparet til senere brug. (og hvis håndværkeren er på akkord, hvilket de ret ofte er, tjener han da mere, når han kan nå mere).
I persontilfælde medfører evt. opsparing blot større forbrug - senere. I virksomhedernes tilfælde medfører opsparing en øget skattebetaling (eller et mindre underskud til at modregne næste år = samme resultat).
- Enhver krone der bliver brugt, genererer (i gennemsnit) et skatteprovenue på X ører. (spørg selv Danmarks Statistik om den præcise %-del). Jeg medgiver gerne at statens andel er meget højere end kommunens (qua momsen), men der kommer under alle omstændigheder skattepenge ud af det.
- Kommunen vil ud over udgiften til artiklens optimeringer, også høste nogle besparelser på diverse drifts- og vedligeholdelses-konti, samt - hvis det medfører færre personskader - også på social- og sundheds-udgifterne. Ligesom kommunen vil have færre udgifter til luftforureningsrelateret sygdom (og garanteret også til pjækdage, men dette nok primært p.g.a. den bedre trafikafvikling). Og der skal stadigvæk ikke ret mange til før de 500.000,- er tjent ind

Det vil selvfølgelig være "mange bække små...." og nogen vil sikkert også kalde det for flueknepperi, men set over hele Kbh. vil der kun skulle opstå minimale forbedringer inden de 500.000,- er tjent ind.
Og vi har endnu ikke nævnt de følgeeffekter, der med sikkerhed vil opstå :
- Luften vil blive [b]lidt[/b] renere, og så kan man spare [b]en smule[/b] på renholdelse af bygninger, gader, stræder, udskiftning af beplantning og diverse filtre til luftbehandling m.m.
- P.g.a. den renere luft tager flere cyklen i.s.f. bilen og dermed bliver luften endnu renere.
- Færre og færre "udenbys" bliver afskrækket af luftkvaliteten, og vælger derfor oftere at tage til Kbh., når de skal shoppe eller more sig, hvilket giver extra arbejdspladser og øget skattebetaling fra både dem, butikker og forlystelser, men desværre vil en vis %-del af de extra ansatte og kunder selvfølgelig tage bilen, og dermed bidrage negativt til luftforureningen - indtil det hele finder en ligevægtstilstand.

Flere effekter vil garanteret kunne komme på tale, men min primære pointe er, at hvis den udgift på de 500.000,- bare kan betyde en lille smule forbedret trafikafvikling, vil den positive effekt på både trafikanter og beboeres humør i sig selv være alle pengene værd.

P.S. : det kan måske endda forhindre, at bare een af dem ender dagen som mavesur idiot, der tæver kone og børn, eller laver hærværk for en million, for at få afløb for sin galde. Tankevækkende, ikke sandt.??

  • 0
  • 0

Ja, listen er vel alenlang. Men lyskrydsende hvor Jagtvej og Falkoner Allé i København/Frederiksberg mødes må da siges at være indstillet af tåber.

Javist, der er sideveje. Men hvorfor skal der være grønt i de to kryds på nærmest modsatte tidspunkter. Trafikafviklingen er sjovt nok fornuftig når man endelig kommer ind på Falkoner Allé. Men vejen dertil er fyldt med kø-kørsel og frustrationer.

  • 0
  • 0

Hvis du holder unødigt for rødt i et kryds, hvor trafikreguleringen er i udu, og der ellers er gode oversigtsforhold:

List over for rødt

Det har jeg aldrig sagt!!!

Men det er bedre for mit helbred at få et klip i kørekortet en gang hvert 5. år end at få en blodprop over at holde for rødt ude på Lars Tyndskids mark. For disse fejl forekommer ikke kun inde i byerne!

Over-regulering af trafikken er et stort problem for fremkommeligheden mange steder, og på mange tider af døgnet.

  • 0
  • 0

Jeg har oplevet på en meget trafikkeret vej i Utah, at ventresvingsbanen altid var grøn præcis længe nok til at alle kunne komme over for grønt. Det er utroligt tilfredsstillende, og til alles bedste. For de bageste biler i venstresvingsbanen (der kunne være over 20 i alt!) er allerede godt oppe i fart, når de kører ud i krydset. Derfor foregår afviklingen af denne trafik med en højere gennemsnitshastighed, end hvis de sidste 5 biler ikke kunne nå at komme over, og skulle accelerere fra nul igen.

For de som venter på at kunne køre ligeud er den ekstra ventetid (5-10 sek) småting ifht. de næsten 2 minutter, som krydset har i overordnet cyklustid.

Men bedst af alt, så styrker det bilisternes følelse af retfærdighed, at alle kan nå over, og så bliver der rødt umiddelbart efter den sidste.

Det er muligt, at det kun fungerer i store kryds (USA), hvor man kan køre hurtigt (30-40 km/t), men det fungerede rigtig fint.

Herhjemme oplever jeg somme tider, at når jeg kommer ad en bivej, og aktiverer krydset, så kommer flere biler til at stoppe på hovedvejen pga. dårlig timing. Det giver mig ingen tilfredsstillelse. Hvis jeg først er stoppet, så generer det mig ikke at vente et par sekunder mere, for at andre trafikanter kan undgå at bremse ned fra 80 km/t og accelerere igen.

  • 0
  • 0

Det er endnu engang et udtryk for stigende regulering af det danske samfund. Lad os slå fast: "lyskryds er godt, fordi det holder nogle tilbage i mens andre kører"
Men(!) Der er nogle steder (Lars Tyndskids Mark?) hvor et lyskryds ville kunne spares i forhold til at opstille et skilt stole på bilisters sunde fornuft.

Hvorfor gå igang med at løse et problem, hvis problemet kan fjernes helt?

/David

PS Torsdagsunderholdning: http://www.youtube.com/watch?v=RjrEQaG5jPM

  • 0
  • 0
  • Når en person/virksomhed sparer penge på een ting, bliver de brugt på noget andet - eller opsparet til senere brug. (og hvis håndværkeren er på akkord, hvilket de ret ofte er, tjener han da mere, når han kan nå mere).

I persontilfælde medfører evt. opsparing blot større forbrug - senere. I virksomhedernes tilfælde medfører opsparing en øget skattebetaling (eller et mindre underskud til at modregne næste år = samme resultat).

  • Enhver krone der bliver brugt, genererer (i gennemsnit) et skatteprovenue på X ører. (spørg selv Danmarks Statistik om den præcise %-del). Jeg medgiver gerne at statens andel er meget højere end kommunens (qua momsen), men der kommer under alle omstændigheder skattepenge ud af det.

  • Kommunen vil ud over udgiften til artiklens optimeringer, også høste nogle besparelser på diverse drifts- og vedligeholdelses-konti, samt - hvis det medfører færre personskader - også på social- og sundheds-udgifterne. Ligesom kommunen vil have færre udgifter til luftforureningsrelateret sygdom (og garanteret også til pjækdage, men dette nok primært p.g.a. den bedre trafikafvikling). Og der skal stadigvæk ikke ret mange til før de 500.000,- er tjent ind

Jamen så ved du jo også at:
- Når en person har mere til rådighed, ud over et grundbeløb som er nødvendig for ren overlevelse, så går en større del til import af luksusgoder og derved forsvinder værdien ud af landet.
- En virksomhed optimerer sin konkurenceevne, så penge der er sparet betyder ofter en lavere kundepris og derved et mindre skattegrundlag (pengene ender igen i import).
- Ja, penge der bruges genererer et skatte provenu og selvfølgelig skaber det flere penge i omløb hvis det offentlige sætter forbruget i vejret (bruger flere penge på vedligehold af vejene). Men har vi råd til det i Danmark? En øget offentig sektor ;)
- hvis de 103 kr pr billist holder vand, så snakker vi om under 10 l benzin om året pr billist. Den reduktion vil ikke kunne ses på nogen sundhedsstatestik. Men ok, måske kunne antallet af ulykker sænkes en smugle...
- De 500.000 er ikke for København, der er sikkert mere end 500 lyskurve i KBH som skal undersøges og mere end 100 som skal have skiftet sensorer...

Jeg vil våge den påstand at hvis det tvinges igennem at kommunerne skal tage hånd om dette problem, så vil det være en større udgift for kommunerne end de 2,8 millioner som det åbenbart koster at udskifte en sensor i hvert femte lyskurv i Danmark... Og jeg tror ikke på at samfundet pludselig sparre 14 milliarder på den konto...

  • 0
  • 0

Når pengene går fra offentlige kasser til lønninger og overførsel, bliver de først trukket i skat, som bare bliver flyttet over i andre kasser. Lønninger fordeler sig til både mennesker som er direkte ansat af det offentlige, men også indirekte til privatansatte, som udfører arbejde for det offentlige. Overførsel går til alle, der af forskellige grunde er uden for arbejdsmarkedet. Alle der får offentlige penge, anvender dem til at leve for. Derved går der penge tilbage til offentlige kasser i form af afgifter, resten havner i tilfældige lommer opad i indkomstpyramiden, hvor de bliver beskattet og pålagt afgifter. Osv.
I et velfærdssamfund er det meste af, hvad der betegnes som skat, tilbageløb af velfærdspengene. Uden velfærd ville de penge slet ikke komme ud i samfundet, heller ikke i alle de private lommer, som de havner i på vej op i indkomstpyramiden. Specielt dem i bunden af pyramiden bidrager med en større og større procentdel af indkomsten. Det går også ud over en del af mellemindkomsterne, da pengene ryger direkte i statskassen, i stedet for at gøre det via deres lommer.
Det jeg her har beskrevet, er det økonomiske velfærdskredsløb, også kaldet velfærdsmodellen eller Den skandinaviske model.
Den model skabte den enorme velstandsstigning, som vi oplevede efter anden verdenskrig til først i halvfjerdserne.
Der er nogle utætheder i kredsløbet, den ene er import af de ting som vi vil have fra udlandet. Heldigvis har vi nogle virksomheder, som modsvarer det via eksporten. Vi har haft overskud på handelsbalancen i mange år, det er også gavnligt for valutabalancen. Den anden er turistbalancen, den er også i overskud. Til sidst kommer det store sugerør der heder private pensionsordninger. Med de enorme summer, påvirker de både betalingsbalancen og valutabalancen ofte negativt.
Pensionskasserne har drænet samfundet for 2.500 milliarder, og hiver omkring 0.2 milliard ud af samfundet hver dag. En stor del af det går til enorme økonomiske pyramidespil. Se det er problemet.

  • 0
  • 0

@Michael Rangård

Ja det er irreterende at holde for rødt eller skulle bremse ned uden at der er nogen på tværvejen og ja, det koster samfundet og den enkelte billist penge... Men vi har ikke råd til at alt i samfundet fungerer perfekt og så er problemet heller ikke større for den enkelte... 103 kr om året er vist lige til at overkomme...

Hvordan var det nu med alle argumenterne for at komme 'trængslen' til livs?
Alle de spildte timer bilister brugte på at holde i kø, og hvad det kostede samfundet.

  • 0
  • 0

Trafikafviklingen er sjovt nok fornuftig når man endelig kommer ind på Falkoner Allé. Men vejen dertil er fyldt med kø-kørsel og frustrationer.

[ironi]Det er nok fordi Jagtvej ligger i en [b]rød[/b] kommune, mens Falkoner Allé ligger i en [b]grøn[/b]
[/ironi]

  • 0
  • 0

Hvis der bliver grønne bølger på de gennemgående veje, svarende til den tilladte hastighed, kan der spares meget forurening, ved de mange start og stop.

  • 0
  • 0

Hvis der bliver grønne bølger på de gennemgående veje, svarende til den tilladte hastighed, kan der spares meget forurening, ved de mange start og stop.

Det er mig også en gåde ! Jeg kører hverdag på jyllingevej og fatter ikke at man ikke bare kan få sendt nogle store klumper af biler af sted i en grønbølge.
I stedet bremser og accelerere man 9-10 gange på en distance af ca 4-5km. Men okay der er mange variabler i spil. Det kan være der pludselig ville blive brug for længere højre og venstre kørsels svingbaner fordi de vil blive fyldt op.

  • 0
  • 0

Det ville nok være ret enkelt at få grønne bølger hele vejen, hvis der kun skulle tages hensyn til bilisterne. Men i København (og sikkert andre steder) ønsker man jo også at lave grønne bølger på visse strækninger for cyklisterne. Derudover er der også busfremkommelighed at tage hensyn til.

Det virker på en del af indlæggende som om, at bilisterne glemmer, at der er andre trafikanter at tage hensyn til.

Og lige angående trængsel i København, så er der jo udover vejarbejde, metrobyggeri, grønne bølger for cyklister, busfremkommelighed og jeg ved ikke hvad også bilisternes egne handlinger, der gør det svært at komme igennem byen. I myldretiden er der stort set ikke det lyskryds, der bliver blokeret, fordi bilisterne kører ud i krydset uden at kunne komme over inden der bliver grønt for de andre. I dagtimerne spærrer især varekørsel for en vejbane (så to skal flette sammen til en - det giver kø...), når de holder ulovligt parkeret eller i 2. position (når de ikke bruger cykelstien/fortorvet eller busbanen, hvilket også er ulovligt).

  • 0
  • 0

Den model har ikke skabt nogen velstand, men danskerne har på trods af den stadig været i stand til at skabe velstand ved en stor arbejdssomhed.

  • 0
  • 0

Hvad der tages hensyn til, er lidt usikkert. På gennemkørselsveje jeg kommer på, er der den ene dag grøn bølge, medens der en anden dag er stop ved hvert lyskryds. Det virker mere som om lysene skifter efter tilfældighedsmetoden. Jeg ved godt det lyder egoistisk som bilist, men biler forurener altså mere ved start og stop end cyklister. For cyklister kan det højest blive til en prut.

  • 0
  • 0

Roskilde: En (undervurderet) bieffekt ved de individulle, automatiske lysreguleringer er at de umuliggør at tilpasse / nedsætte farten i god tid inden lysreguleringen hvis der er rødt lys forude - for at opnå en glidende trafik og for at spare brændstof - fordi styringen af lyskrydset først giver kommando til at skifte til grønt når man er tilstrækkelig tæt på lysreguleringen. Denne funktionalitet har derfor den bieffekt at den tilskynder til at køre med maximal fart helt frem til lysreguleringen (for at få den til at skifte) med risiko for at skulle bremse kraftigt op, hvis den alligevel ikke skifter.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten