Hvert femte køreklare IC4-togsæt er forsøgskanin for Ansaldobreda

31. marts 2014 kl. 05:0722
Hvert femte køreklare IC4-togsæt er forsøgskanin for Ansaldobreda
Illustration: Nicolai Østergaard.
10 ud af 56 IC4-togsæt, der ellers er klar til at køre med passagerer, er taget ud af drift for at give italienske Ansaldobreda mulighed for at teste en række nye softwareversioner.
Artiklen er ældre end 30 dage

IC4-togene skal have ny software under motorhjelmen, hvis de skal kunne udføre samme arbejdsopgaver som IC3. Et arbejde, der skal udføres af italienske Ansaldobreda.

For at give italienerne mulighed for at løse den opgave holder næsten hvert femte ellers køreklare IC4-togsæt – 10 ud af 56 – ifølge DSB's seneste statusrapport til Folketinget om IC4 i garage.

Derudover har DSB fortsat ikke et eneste IC4-togsæt opdateret med den såkaldte Multibel 4-pakke, som er den software, der gør det muligt at koble op til fire togsæt sammen, så IC4 kan køre med samme fleksibilitet som IC3.

Følg Ingeniørens dækning af IC4-skandalen i din indbakke - tilmeld dig vores nyhedsbrev

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det bekymrer it-lektor Erik Frøkjær fra Københavns Universitet, som i adskillige år har fulgt IC4-skandalen.

»DSB giver det samme svar til offentligheden, som statsbanerne gjorde i december 2013. Nemlig at ikke et eneste IC4-togsæt har installeret Multibel 4-pakken. Og det er da dybt bekymrende, når det handler om at gøre IC4 til et reelt alternativ til IC3-togene,« siger Erik Frøkjær og fortsætter:

»At testfasen så også tilsyneladende kræver, at DSB er nødsaget til at trække 10 togsæt ud af drift, er da rystende.«

Læs også: DSB sender IC4-computer i udbud

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det står ikke ud fra statusrapporterne klart, hvor hurtigt DSB udruller nye softwarepakker, hos DSB kaldet TCMS-styrepakker, til IC4-togene.

Nogle af de softwareopdateringer, der skal optimere IC4, vedrører de informationer, lokoføren modtager i sit cockpit. En af opdateringerne hedder 2.2a og dækker over de såkaldte Ido-skærme. Indtil nu har lokoførerne fået besked om blandt andet, at passagererne går på toilettet. Illustration: JH Jens Hasse/Chili foto & arkiv.

DSB skriver selv om testfasen:

‘Ansaldobreda anvender driftstogsæt til test og anvender p.t. 12 IC4- og IC2-togsæt til test af TCMS-pakker. Årsagen er, at Ansaldobreda udvikler flere softwarepakker sideløbende. Disse togsæt er ikke til rådighed for passagertrafik’, som det hedder i rapporten.

Chefen for DSB-vedligehold, Steen Schougaard Christensen, mener, at samarbejdet med Ansaldobreda om softwarepakkerne går godt.

Han fortæller, at Trafikstyrelsen lige nu har den softwarepakke, som hedder 2.2a, til myndighedsgodkendelse, som det hedder. 2.2.a-pakken dækker over en forenkling af de informationer, lokoførerne skal forholde sig til i styrehuset.

Dertil er endnu en pakke, den såkaldte 2.1-pakke, under behandling. Den pakke handler om at få rettet unøjagtighederne på dørenes sensorer.

Læs også: Hovedårsag til forsinkede IC4-tog: Fejlramte sensorer misser perronkanten

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fremskridtene med Multibel 4-pakken fremgår dog slet ikke af den seneste statusrapport.

»De her togsæt er reserveret til test af softwarepakkerne. Det er vi forpligtet til i henhold til den aftale, der ligger med Ansaldobreda, om den del af leveringen. Jeg holder stadig fast i, at DSB kan afslutte samarbejdet med italienerne (Ansaldobreda, red.) ved udgangen af 2014,« siger Steen Schougaard Christensen.

DSB kæmper for at gøre IC4-togsæt så stabile, at de målt på afgangstider og køretimer kommer op på højde med IC3.

»Og erfaringen har vist os alle, at hvor meget vi end vil det, bør man ikke stille nogle håndfaste garantier for, hvornår IC4-togene kan kaldes for fuldt udrullede og køreklar,« fortæller Steen Schougaard Christensen.

Læs også: Ansaldobreda jubler: Vi skal opdatere IC4's software

En svær fødsel

Samarbejdet mellem DSB og italienske Ansaldobreda om softwarepakker har bestemt også været en svær fødsel. To gange har DSB fyret Ansaldobreda som udvikler og leverandør af den software, som driver IC4-togene. Senest har DSB i december 2013 ønsket at sende udviklingen i udbud, så en anden softwareudvikler end Ansaldobreda kunne få fingre i IC4-togenes digitale hjerte.

Status er dog stadig, at Ansaldobreda skal køre testfasen og udviklingen i Fredericia færdig. Det koster godt 137 millioner kroner.

Egentlig ville udviklingen af de såkaldte TCMS-pakker have været meget dyrere, nemlig i omegnen af 265 millioner kroner, har DSB tidligere oplyst over for Ingeniøren. Men på grund af forsinkelserne med leveringen af IC4-togsættene endte DSB med at få rabat.

Fremadrettet skriver DSB stadig, at man i den bedst tænkelige optik vil søge efter ‘ekstern bistand’, når det handler om den fortsatte udvikling af TCMS-systemerne og Multibel 4-pakken.

It-lektor Erik Frøkjær føler sig dog på ingen måde sikker på, at DSB ved årsskiftet 2014-2015 kan bryde samarbejdet med Ansaldobreda.

»Min frygt de sidste mange år har desværre været berettiget. Softwareudviklingen står til at blive den næste store akilleshæl i hele IC4-fadæsen. Og selvom DSB måske kan få nogle af softwarepakkerne på plads, tvivler jeg stadig på, statsbanerne nogensinde kan bryde båndet med Ansaldobreda,« siger Erik Frøkjær.

Lige nu har DSB overtaget alle godt 80 IC4-togsæt fra den italienske producent, Ansaldobreda, dog med adskillige års forsinkelse. Læs mere om hele Ingeniørens dækning af IC4-skandalen her:

Ingeniørens fokus på IC4

22 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
23
23. maj 2014 kl. 18:27

Trykkes på "lås" knappen indefra, når du går ud af døren, aflåses toilettet og kan ikke bruges uden den låses op af togføreren.

Det er et typisk eksempel på "overengineering"

Hvad er der i vejen med den gammeldags toiletdørlås. den hvor der er en vippearm på indersiden og et rundt skilt på ydersiden med "Fri" eller "Optaget", hvis den model blev opgraderet med en kontakt der kan tænde et skilt i vognene var de fri for mange problemer.

Hvad skal togføreren eller endnu værre lokoføreren bruge den oplysning til.

22
23. maj 2014 kl. 12:43

Citat: "Hvert femte køreklare IC4-togsæt er forsøgskanin for Ansaldobreda"

....og passagererne er forsøgskaniner for DSB i de resterende tog.

21
1. april 2014 kl. 14:18

Jeg måtte tjekke hvad WTB er. Det er vel dette her:
<a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Wire_Train_Bus">https://en.wikipedia.org/…;
Det er en standard, som bruges generelt i sektoren på tværs af leverandører. DSB har vel bare fulgt hvad der er bruges i praksis også andre steder

Ja, DSB eller Ansaldobreda har bare gjort, hvad megen industri også gør - gjort som alle de andre uden at overveje, om det nu også er en hensigtsmæssig og økonomisk løsning på det aktuelle problem. Facit på det spørgsmål ser vi nu!

18
1. april 2014 kl. 10:32

Trykkes på "lås" knappen indefra, når du går ud af døren, aflåses toilettet og kan ikke bruges uden den låses op af togføreren.

Tjah - Vi har her et stykke software som fejler allerede "på kommandolinien", direkte i ansigtet på brugeren under kendte omständigheder. Dette problem kan man tilsyneladende (heller) ikke löse, så, hvordan kan nogen fortsat bevare troen på at man kan löse vanskelige, "usynlige" problemer?

Mht. til sammenkoblingen kunne man for beskedne midler lave en Coloured Petri-Net model for hvordan man tildeler et vognsät "lederskabet" og endda testet den med en LEGO-model.

19
1. april 2014 kl. 11:00

Mht. til sammenkoblingen kunne man for beskedne midler lave en Coloured Petri-Net model for hvordan man tildeler et vognsät "lederskabet" og endda testet den med en LEGO-model.

Hvorfor dog gøre det så kompliceret? Med et multimaster net efter producer-consumer modellen, som tillader genbrug af samme identifier, kan man umiddelbart styre fra en vilkårlig styrekabine, og med Max-i er der ikke engang nogen termineringsmodstande. Det er bare at koble togsættene sammen og så f.eks. dreje en nøgleomskifter, når fritningsprocessen er overstået (afbrænding af kontaktbelægninger vha. en spænding på f.eks. 50 V). Det er også meget let at debugge et multimasternet, da man bare kan koble en debugger på.

Med WTB, som er en single master bus, skal mindst halvdelen af toget renummereres, når togsæt kobles sammen eller skilles ad, og man skal netop forhandle om "lederskabet" vha. en meget kompliceret procedure. Desuden skal der bruges en masse relæer til at til- og frakoble termineringsmodstande.

Jeg mistede totalt troen på single master busser til proceskontrol for ca. 30 år siden, da jeg skabte min første multimasterbus (STL-net). Synd DSB endnu ikke er nået til det stade.

16
1. april 2014 kl. 09:53

Du tænker ikke økonomisk, Carsten.</p>
<p>Hvis det er lavet fornuftigt, så er det en feature at to tog kan kobles sammen. Og, det er en større feature, at 3 kan kobles sammen. Det kræver derfor en opgradering. Det kan selv en handelsskole elev forstå.

Ja, sådan tror jeg også, Ansaldobreda ser på det, og DSB, trafikminister etc. er sikkert dumme nok til at tro på den historie og bevilge yderligere nogle hundrede millioner kr.

Jeg ved ikke, om det er DSB eller Ansaldobreda, der har valgt at benytte WTB til sammenkobling; men hvis det er Ansaldobreda, ville jeg i DSB's sted stille krav om, at Multiple-4 pakken skal være gratis, fordi den kun er nødvendig på grund af et tåbeligt design/valg af feltbus. De må gerne henvise til mig - hvis jeg får lidt procenter af det, de sparer :-)

14
31. marts 2014 kl. 23:31

Enhver med bare et minimum af kendskab til multimaster feltbussystemer efter producer-consumer modellen som f.eks. CAN og Max-i ved, at hvis man bare laver det en lille smule fornuftigt, er det fuldstændig ligegyldigt om man kobler 2, 3, 4, 5 eller flere togsæt sammen. Kan man koble 2 sammen, kan man også koble 4 eller 5 uden at ændre så meget som en kodelinie.

Du tænker ikke økonomisk, Carsten.

Hvis det er lavet fornuftigt, så er det en feature at to tog kan kobles sammen. Og, det er en større feature, at 3 kan kobles sammen. Det kræver derfor en opgradering. Det kan selv en handelsskole elev forstå.

15
31. marts 2014 kl. 23:31

Af en tidligere artikel her på siden fremgik det at lokoføreren får besked om hver gang toiletdøren bliver åbnet og lukket. Ud fra denne information kan han ikke se om toilettet er optaget eller ej. Døren kan jo være lukket både når det er optaget og når det er ledigt.

Men han kan jo alligevel ikke forlade førerhuset (eller hvad det kaldes i et tog) mens toget kører. Der er en dødmandsknap han skal holde aktiveret.

12
31. marts 2014 kl. 23:24

Iøvrigt er det med automatisk at aflåse toiletdøren i mine øjne særdeles problematisk. Man kunne jo også vælge den enormt højteknologiske løsning bare at lade "Optaget" skiltet blive gult ved fejl på skyllevand eller fyldt opsamlingstank. Er det bedre, at folk skal tisse i bukserne, eller ikke kan komme ud i tilfælde af en fejl, end at der løber noget tis ned på skinnerne gennem et overløbsrør, eller at folk ikke kan få vasket hænder?

Toiletterne er normalt aflåste fordi passagerne trykker på "lås" knappen, når de forlader toilettet. Det sker ofte flere gange på hver tur.

Trykkes på "lås" knappen indefra, når du går ud af døren, aflåses toilettet og kan ikke bruges uden den låses op af togføreren.

Dørene indeholder ingen detektor, der kan detektere om en person er gået ud, eller på vej ud, og trykker lås knappen "indefra". Og den elektroniske lås kræver ikke, som ved en mekanisk lås, at døren manuelt lukkes først. Det betyder, at døren kan låses indefra når toilettet forlades, og så "klapper" døren fremtidige ude.

Det er ikke ualmindeligt at toiletbesøgende tror de skal trykke på låseknappen indefra, når toilettet forlades, og så aflåses toilettet, når døren lukker.

9
31. marts 2014 kl. 12:25

Det kan da være nyttig information at toilettet er blevet aflåst automatisk pga. manglende skyllevand eller fyldt opsamlingstank. Måske ikke for lokoføreren, men på togførernes IDU (Integrated Display Unit). De må så ordne problemet på endestationen (!).

Enig, men det er netop ikke lokomotivføreren, der skal have den information - ialtfald ikke på hoveddisplayet, men togføreren og måske personalet på endestationen.

Iøvrigt er det med automatisk at aflåse toiletdøren i mine øjne særdeles problematisk. Man kunne jo også vælge den enormt højteknologiske løsning bare at lade "Optaget" skiltet blive gult ved fejl på skyllevand eller fyldt opsamlingstank. Er det bedre, at folk skal tisse i bukserne, eller ikke kan komme ud i tilfælde af en fejl, end at der løber noget tis ned på skinnerne gennem et overløbsrør, eller at folk ikke kan få vasket hænder?

8
31. marts 2014 kl. 11:46

Derudover har DSB fortsat ikke et eneste IC4-togsæt opdateret med den såkaldte Multibel 4-pakke, som er den software, der gør det muligt at koble op til fire togsæt sammen. så IC4 kan køre med samme fleksibilitet som IC3.

Enhver med bare et minimum af kendskab til multimaster feltbussystemer efter producer-consumer modellen som f.eks. CAN og Max-i ved, at hvis man bare laver det en lille smule fornuftigt, er det fuldstændig ligegyldigt om man kobler 2, 3, 4, 5 eller flere togsæt sammen. Kan man koble 2 sammen, kan man også koble 4 eller 5 uden at ændre så meget som en kodelinie.

Selvfølgelig skal Ansaldobreda have nogle togsæt at teste på; men havde man givet Dansk industri bare 2 uden samtidig at hænge disse forsøg op på kontrakter, tidsplaner, dagbøder etc., så ingen tør byde, havde det hele kørt nu - uanset hvor mange togsæt man måtte ønske at koble sammen, og uanset hvordan de enkelte togsæt vender. I den løsning, jeg ville foreslå og forgæves har prøvet at få lov til at demonstrere for DSB, er de to styrekabiner med tilhørende motorer og vendegear faktisk allerede koblet sammen som om det var to togsæt. DSB har selvfølgelig lov til at vælge den løsning, som de foretrækker - bare de kan få det til at virke; men hvor mange SOSU assistenter skal miste deres job, fordi skatteydernes penge i stedet skal gå til en endeløs pengestrøm til Italien i flere hundrede millioner kr. klassen, og hvor lang tid skal vi vente på den ønskede fleksibilitet på grund af tåbelige løsninger?

Dertil er endnu en pakke, den såkaldte 2.1-pakke, under behandling. Den pakke handler om at få rettet unøjagtighederne på dørenes sensorer.

I artiklen får man den opfattelse, at 2.1-pakken også er en softwarepakke; men der står desværre ikke noget om, om det er de problematiske dørkontakter eller sensorerne til de lige så problematiske dørtrin, det drejer sig om.

Hvis det er dørkontakterne, hvad så med at skifte dem til nogle bedre i stedet - f.eks. den type, som i årevis har fungeret udmærket på IC3?

Hvis det er dørtrinnene, kunne man f.eks. smide de sensorer ad pommern til og erstatte dem af nogle simple vinkelmålere på bogierne, så man let kunne beregne, hvor meget sporet krummer og dermed, hvor langt dørtrinnene skal køres ud for netop at nå perronen. Det kunne måske oven i købet laves mekanisk med en stang eller en aksel fra en bogie eller mellem bogierne. Keep it simple!

Indtil nu har lokoførerne fået besked om blandt andet, at passagererne går på toilettet.

Det er jo også ekstremt vigtigt, og hvis man forsyner brættet men en temperatursensor og en vægtsensor, kan man måske oven i købet se, om vedkommende blot har taget "lokumsbilletten" og derfor ikke har taget bukserne ned :-)

Det er mig en gåde, hvordan nogen kan finde på at ulejlige lokomotivføreren med den slags information og i det hele taget kan finde på at skulle computerstyre toiletdøren i stedet for bare at lave en simpel skyder og en mikroswitch til "Optaget" skiltet, som man gjorde i gamle dage. Ét er, at Ansaldobreda måske er inkompetente; men dem, der i den grad har overspecificeret dette tog, bærer også en stor del af skylden.

7
31. marts 2014 kl. 11:43

Er det bare mig der ikke har fået kaffe nok endnu, eller burde den korrekte afrunding ikke være hvert sjette køreklare tog?

6
31. marts 2014 kl. 11:14

Det kan da være nyttig information at toilettet er blevet aflåst automatisk pga. manglende skyllevand eller fyldt opsamlingstank. Måske ikke for lokoføreren, men på togførernes IDU (Integrated Display Unit). De må så ordne problemet på endestationen (!).

4
31. marts 2014 kl. 10:24

Togene kan jo alligevel ikke køre ordentlig og efter sigende skulle de ikke være gode at køre i, så hvorfor græde over der holder 10 i garage som italienerne får lov at rode med..

3
31. marts 2014 kl. 09:04

Og togene er nu så gamle, at de allerede er out-datede.

2
31. marts 2014 kl. 08:54

Det er sandelig igtigt at vide hvornår Lokummet benyttes.

1
31. marts 2014 kl. 08:54

" Indtil nu har lokoførerne fået besked om blandt andet, at passagererne går på toilettet."

Hvad med en medsendt italiensk matrone som dørvogter ?