Hverdagskemikalier giver børn hjerneskader

Hverdagskemikalier giver børn hjerneskader

Flere og flere børn udvikler forstyrrelser i hjernen, herunder ADHD og autisme, på grund af kemikalier i fødevarer, tøj og møbler, viser ny dansk forskning.

Fødevarer, møbler og tøj er fyldt med kemikalier, der skader børns hjerner, så de risikerer at udvikle ADHD, autisme og andre hjerneforstyrrelser.

Det viser et dansk forskningsprojektet fra Syddansk Universitet i Odense, som har undersøgt børns påvirkning fra kemikalier brugt i helt almindelige produkter, skriver universitetet på sin hjemmeside.

Konsekvensen af de mange kemikalier er, at børnenes indlæringsevne bliver dårligere, og at de samtidig udvikler langsommere reaktionsevner. Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Institut for Sundhedstjenesteforskning og hovedforfatter på den nye undersøgelse, fortæller:

»Vi kontrollerer ikke de giftige kemikalier godt nok, når det gælder om at beskytte vores børn – specielt hjernen, som under udviklingen er utroligt sårbar for giftstoffer. Vi kan allerede nu se, at bly, kviksølv og en halv snes andre stoffer har medført en 'tavs' epidemi af neurologiske skader på børn.«

Læs også: Styrelse advarer: Alvorlig mistanke mod hundredvis af hverdags-kemikalier

På verdensplan lider hvert sjette barn af forstyrrelser i hjernen, som kan være forårsaget af blandt andet kviksølv og bly. Ifølge universitetets undersøgelse går Danmark hvert år glip af 750 millioner kroner, fordi børnene på grund af påvirkningen fra kviksølv og kemikalier klarer sig dårligere i skolen og senere står til at ryge ud af jobmarkedet.

Desværre bakker den danske forskning op om tidligere forskning på området op, mener Lone Mikkelsen, der er kemikaliefaglig medarbejder hos interesseorganisationen Det Økologiske Råd:

»Det er meget bekymrende, at disse kemikalier påvirker hjernens udvikling så tydeligt, og det er beklageligvis langt fra de eneste sundhedsskadelige effekter, som er dokumenteret. Andre undersøgelser peger på, at de samme stoffer også kan skade udviklingen af kønsorganer hos drengebørn, øge risikoen for bryst- og testikelkræft og give nedsat sædkvalitet hos mænd,« udtaler hun i en pressemedelelse.

Læs også: Leder: Kemi-forskrækkelse – stop de onde cirkler

Den danske undersøgelse, som også er gennemført i samarbejde med en række amerikanske forskere fra Mount Sinai Hospital i USA, blev fredag offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Lancet Neurology. Du kan læse hele om hele undersøgelsen gennem dette link.

Kommentarer (21)

Kalder man normalt den type artikler, som kun referer litteratur, der understøtter egne teorier. Det er mærkeligt, at den slags bliver antaget af et videnskabeligt tidsskrift?
Artiklen ser ud til at være beregnet til at give opmærksomhed i politiske kredse, idet den udpræget slår på frygten for det vi ikke ved!
I starten kommer der noget faglighed på bordet, i form af de vi ved om kviksølv og bly … og alkohol (!). Derefter bevæger man sig ud i nogle epidemiologiske undersøgelser (med disse kan man ”påvise” mange ting). Og til slut væver forfatterne rundt i de rene spekulationer.
Hvis man studerer pressemeddelelsen på hjemmesiden, kunne man få det indtryk, at forfatterne har nye in-vitro (altså reagensglas-) tests på bedding, til at undersøge kemikalierne. Og det kunne jo så forklare, hvorfor denne undersøgelse får alt hvad den kan bære, og langt mere i PR:
-Vi har metoderne til at teste kemikalier for skadelig virkning på hjernens udvikling, så vi er klar til at igangsætte internationale retningslinjer, der kan beskytte næste generations intelligens….. siger Philippe Grandjean.

  • 2
  • 2