Hver tyvende dansk kornmark er en rendyrket CO2-skorsten
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hver tyvende dansk kornmark er en rendyrket CO2-skorsten

1,3 millioner ton CO2 eller lige over to procent af det samlede danske udslip af drivhusgasser. Så meget kuldioxid fiser hvert år op i luften fra de tre til fem procent af de danske marker, der indeholder mest humus.

Alligevel får landmændene tilskud fra EU til at fortsætte klima-vanviddet, og det får flere forskere til at råbe vagt i gevær.

Markerne har tidligere været tørvejord. Det betyder, at de på et tidspunkt har stået under vand, som holdt godt og grundigt fast på biomassen. Men i dag er de drænet.

Få marker sætter et meget stort klimafodspor

Når markerne år efter år bliver pløjet op, så kommer der ilt ned i det organiske materiale, og det sætter fut i nedbrydningen. Den slags marker synker derfor cirka en centimeter om året, og konsekvenserne for klimaet er det store CO2-udslip.

De tre-fem procent af markerne udleder stort set al CO2 fra dansk planteavl, mens problemet med den langt stærkere drivhusgas lattergas findes på alle marker.

»Det betyder, at den hvede, der dyrkes til svinefoder på humusjordene, sætter et meget stort klimafodspor. Det indgår bare ikke i de gængse livscyklusanalyser, fordi det er for besværligt at indregne de store forskelle mellem jordtyper,« konstaterer professor Jørgen Olesen og seniorforsker Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitet i en artikel i bladet Aktuel Naturvidenskab.

Mest effektivt at sætte markerne under vand igen

Problemet er ganske vist faldende, simpelthen fordi kulstoffet i de tidligere tørvejorde er ved at være brændt af. Det fastslår seniorforsker Steen Gyldenkærne, Aarhus Universitet. Han udarbejder opgørelsen over det danske landbrugs udslip af drivhusgasser.

Ud fra et naturvidenskabeligt synspunkt er løsningen på det høje CO2-udslip fra de humusholdige jorde enkel:

Mest effektivt vil det være at oversvømme arealerne igen, så vandet kan holde på kulstoffet. En radikal løsning, der naturligvis indebærer store tab for de landmænd, som i dag har udmærkede udbytter af deres humusholdige marker, og som i givet fald skal kompenseres.

Energiafgrøder kan holde på kulstoffet

En anden mulighed for at nedbringe CO2-udslippet fra markerne væsentligt er at dyrke flerårige afgrøder. For det første skal markerne ikke pløjes så ofte, og dermed bliver kulstoffet ikke i samme grad iltet. For det andet kan nogle af de flerårige afgrøder i sig selv binde kulstof i jord.

Ifølge Steen Gyldenkærne afgiver en kornmark på tørvejord knap 32 ton CO2 per hektar om året. En græsmark er noget bedre med 19 ton CO2 per hektar, og selv marker, som ligger stort set urørte hen, sender 4,6 ton CO2 ud i atmosfæren.

»Hvis vi ser på CO2, så gælder det om at have en afgrøde, som kan stå i længst mulig tid og stadig producere en masse energi. Derfor er pil et godt supplement til korn,« konstaterer han.

Steen Gyldenkærne påpeger dog, at den samlede gevinst for miljøet - og ikke mindst prisen for den - er vanskelig at regne ud. F.eks. kan pil, som kan brændes af i kraft- og varmeværker i stedet for kul og naturgas, give et bedre vandmiljø.

Tåbelig EU-støtte til klima-svinende marker

Til gengæld er de danske marker en del af vores Kyoto-forpligtelse, og groft sagt kan andre få lov til at svine med den CO2, som de danske marker eventuelt sparer.

Endelig er der støtten til landmændene, som i dag bliver betalt af EU for at dyrke deres jorde.

»CO2-mæssigt set er det tåbeligt at kompensere landmændene for at dyrke den humusholdige jord, men de har de ikke noget økonomisk incitament til at ændre dyrkningsformen,« siger Steen Gyldenkærne.

Seniorforsker Uffe Jørgensen påpeger, at Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, har regnet sig frem til, at energiafgrøderne er en god forretning for samfundsøkonomien. Mellem 2.000 og 4.800 kroner pr. hektar er gevinsten ved at dyrke de flerårige afgrøder på helt almindelige jorde. Beregningen inkluderer værdien af at forbedre vandmiljøet og reducere kulstofudslippet.

Regnestykket kan ifølge Uffe Jørgensen meget vel være endnu bedre for humusholdige marker.

Denne artikel angav tidligere CO2-udslippet fra de humusholdige jorde til 1,6 millioner ton årligt. Aarhus Universitet oplyser, at den seneste opgørelse lyder på 1,3 millioner ton, som der nu står i artiklen.

Kolindsund Kanalerne afvander et stort område, der anvendes til landbrug

Vis stort kort

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tjah, det må siges at være en kommentar, der bringer debatten om denne velskrevne artikel om et aldeles alvorligt emne videre.

  • 0
  • 0

Er der nogen der kender noget til reduceret jordbehandling? Jeg ved jorden ikke bliver pløjet, men burde stadig give det samme udbytte.
Det burde reducere CO2-udledning både fra jorden og traktoren.

  • 0
  • 0

Michael Gertz Nielsen:

Er der nogen der kender noget til reduceret jordbehandling? Jeg ved jorden ikke bliver pløjet, men burde stadig give det samme udbytte.

Det ikke alene reducerer udledningen, det vender balancen til at være positiv.
Det er almindeligt kendt, at de pløjefri teknikker vi kender herhjemme i dag kan opsamle omkring et tons kulstof per hektar årligt, og noget tyder på at teknikkerne kan forbedres yderligere hvis man kigger mod udlandet.
I bl.a. USA er man meget længere med pløjefri dyrkning, der stadig opfattes en anelse kætterisk her til lands, på trods af der også er potentiale for økonomiske besparelser for landmanden.

Det skal nævnes at pløjefri normalt betyder harvning i stedet for pløjning, hvor jorden bearbejdes men ikke vendes.
Endnu mere lovende er no-till (direkte såning) hvor jorden ikke bearbejdes, eller flerårige kulturer hvor såning/bearbejdning ikke sker hvert år (der findes faktisk flerårigt rug og hvede).
Så man kan sige, at teknikkerne er der i forhold til for alvor at gøre en positiv forskel på CO2 balancen, men der mangler encitamenter til at tage dem i brug og forskning i Danske forhold.
Sidegevinster er i øvrigt bedre tolerance overfor kraftig regn og tørke og færre arbejdstimer for landmanden, samt besparelse i brændstof til traktoren. For slet ikke at nævne populationen af regnorme og andre "omsættere", der er ønskelige at have i jorden.

Men det positive kulstof regnskab er når der er tale om almindelige jorde. Jeg tror ikke tørvejorde kan "reddes" med de kendte pløjefri teknikker, når de først er afdrænede.
Det mest økonomisk smarte er nok at reetablere bådområder på de mest udsatte områder.

Her er i øvrigt et konkret eksempel på en Dansk "konventionel" landmænd, der har dyrket pløjefrit i et par årtier: http://www.ilsoe.info/
Men der er også andre, der praktiserer det en endda en forening for pløjefri dyrkning, der jævnligt gør opmærksom på fortræffelighederne.

  • 1
  • 0

Det vil give rigtig god mening at ændre lidt på støtten så marker der overgår til naturarealer modtager den højeste støtten, støtten kan så hæves ud fra hvilket potentiale arealet har for at udvikle sig til natur som kan løfte vores trængte biodiversitet. Specielt arealer som udtages omkring §3 naturarealerne kan flytte rigtig meget.

En helhedsløsning som både reducere tabet af drivhusgasser og biodiversitet, kan gå hen og blive en rigtig god forretning for Danmark. De positive afledte effekter vil være, mulighed for ekstensiv kødproduktion, en mindre pesticider belastning, reduceret næringsstof tab og ikke mindst herlighedsværdier som er et aktivt turistmæssigt.

  • 0
  • 0

Spændende artikel, der tydeligt fortæller, at CO2 ikke er det rigtige mål for at lade menneskene overleve.
Hvornår kalder vi en spade en spade og fokuserer på det umådeholdne ernergiforbrug? og metoder til at begrænse det.
I stedet for CO2 kunne vi ligeså godt ( det var nemmere at måle) sætte grænser på befolkningtilvæksten!

  • 0
  • 1

at vi fjerner al halmen fra disse jorde, for at brænde den af til enten kraftvarme- eller ren varmeproduktion. Hvis halmen i stedet blev snittet og pløjet ned, vil kulstoffet blive bundet i humuslaget.

Det er derfor tvivlsom, om en omlægning til "energiafgrøder" vil nedsætte CO2-udledningen - den vil nok blot flytte den over til forbrændingsovnene.

Så længe EU regner afbrænding af biomasse som CO2-neutral, så denne afbrænding ikke kræver CO2-kvoter, vil øget anvendelse af biomasse i DK medføre øget CO2-udledning i EU.

Så det er ikke nok kun at se på om biomasse reelt er CO2-neutral, hele CO2-kvotesystemet trænger til et eftersyn. Dette eftersyn skulle gerne ende med, at antallet af CO2-kvoter reduceres i takt med omlægningen til CO2-neutral eller CO2-fri el og varmeproduktion. CO2-kvotesystemet kunne også udbredes til at omfatte transport.

  • 0
  • 1

Ikke nok med at der fortsat futter CO2 af fra disse lavtliggende jorder. Det er de samme jorder, der hvert år bliver oversvømmet, fordi de fortsat synker, og fordi de simpelthen ligger et dårligt sted ifht. dyrkning, nemlig lavt og ved vandløb, sø eller kyst.

Det er dette fåtal af jorder, som gør at landmændene brokker sig over oversvømmelser og kræver hårdhændet ( = ødelæggende) uddybning af vandløb og åer.

Hvis disse marker, udover dræning er forsynet med inddigning er de oven i købet med til at forstærke oversvømmelsesrisikoen længere nedstrøms i vandløbssystemerne, på jorder som ellers ikke ville være oversvømmet, eller folks baghaver og kloaksystemer.

Og så koster det kassen at vedligeholde dræn og at holde gang i pumper.

Det mest rigtige ville være at sætte vand på igen, og så bruge jordene til det, som de dur til, nemlig høslet eller græsning. Biomassen fra hø kan afbrændes i fyr.

Hvis man er en lille smule visionær kommer der noget ganske god natur ud af det også.

Piletræer er ikke en god løsning naturmæssigt eller landskabsmæssigt.

  • 0
  • 0

Boe Carslund-Sørensen:

Hvis halmen i stedet blev snittet og pløjet ned, vil kulstoffet blive bundet i humuslaget.

Lige præcis, men desværre er det eneste parti, der forstår dette Enhedslisten, hvilket er det samme som ingen.
Ingen af de "rigtige" partier forstår dette, og selv de Radikale, der normalt vægter faktiske omstændigheder højere end ideologi, ser afbrænding som det store lys...:(

Dette er et område, der gerne måtte få mere fokus. Politikerne har låst sig fast på at halm skal bidrage til at nå de reduktionsmål, de har fastsat og det er ikke nødvendigvis en god idé.
Det hjalp naturligvis hvis tabet af biomasse blev opvejet af pløjefri dyrkning, men stadig forsvinder næringsstoffer (særligt Kalium) med halmen.

En mere hellig ko kunne være fornuftig brug af human afføring for at afslutte næringsstofkredsløbet på en ansvarlig måde.
Man burde rense det for tungmetaller, kompostere det og køre det lige tilbage på markerne, hvor det kører hjemme.

  • 0
  • 1

En mere hellig ko kunne være fornuftig brug af human afføring for at afslutte næringsstofkredsløbet på en ansvarlig måde.
Man burde rense det for tungmetaller, kompostere det og køre det lige tilbage på markerne, hvor det kører hjemme.

Det mener jeg også man gør, bortset fra at det ikke renses for tungmetaller og andre giftstoffer, det skal bare overholde nogle grænseværdier. Jeg mener at det foregår på den måde at landmænd får betaling for at udsprede slam fra rensningsanlæg på marker som bruges til ikke-menneskeføde, fx dyreføde.

Min personlige holdning / analyse er at det ville være bedre at sprede den slags næring på jord der slet ikke bruges til fødevarer. Fx. skovbrug.

  • 0
  • 1

Min personlige holdning / analyse er at det ville være bedre at sprede den slags næring på jord der slet ikke bruges til fødevarer. Fx. skovbrug

Hvorfor egentlig? Er det et generelt princip eller ville det være ok for dig hvis det var ordentlig komposteret først?

  • 0
  • 0

1,3 millioner ton CO2 eller lige over to procent af det samlede danske udslip af drivhusgasser. Så meget kuldioxid fiser hvert år op i luften fra de tre til fem procent af de danske marker, der indeholder mest humus.

Det er vel højest hver tyvende. Desuden mangler der en oversigt på brugen af disse sjældne JB 11 jorde.

Nu er tørvejord ikke humusjord.
http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geogr...

Men det kræver jo også viden om jord, eller?

Mest effektivt vil det være at oversvømme arealerne igen, så vandet kan holde på kulstoffet.

Så frigives vel en del nærringsstoffer, herunder phosfor, for ikke at nævne øget methanproduktion. Det taler for gradvis overgang i stedet for den foreslåede radikale løsning.

Hvad der er afgørende for jordens kulstofpulje, og dermed CO2-produktion, er områdets klimaregime. Her er nedbør og temperatur meget væsentlig.

  • 1
  • 0

Hvis pløjning er problemet, løses det vel ikke ved at pløje halm ned?

Men det er måske for at starte en anden debat?

Nedpløjning af halmen giver ikke den bedste omsætning, men er bedre end at fjerne den set i forhold til kulstofbalancen.
Du kan bl.a. på ilsoe.dk læse om hvordan den øgede ormebestand er mere effektiv til at omsætte halmen.
Ormene kravler(ormer sig?) simpelthen op på overfladen og henter biomasse som de omsætter, hvilket de efter hans erfaringer er væsentligt bedre end når stubbene er pløjet ned i jorden.

Det svarer til hvad man kan se i sin græsplæne om efteråret; ormene ruller blade sammen som de trækker med ned i gangene. Nogle gange ser man et lodretstående, let sammenfoldet blad i græsset, hvilket er en regnorm i fuld gang med at hente sit bytte ned.

  • 0
  • 0

Bjarke:

......at have så en så stor viden

Jeg må erklære mig enig.
Det, der forundrer mig mest, er, at det ikke er mere end ca. 15 år siden, jeg af landbrugsuniversitetet her blev "udnævnt" til den største ekspert her i landet på carbonbalancen i jord - især hvad angår den del, der styres af mikroorganismer.
- I denne debat føler jeg mig dog helt målløs!

  • Måske har det noget at gøre med, at "jo mindre, man ved om et kompleks, jo mere tror man, at man ved". - Man betroede mig da også dengang, at der var meget lidt viden om carbonbalancen i jord, da man sluttede at interessere sig for den, da mineralgødning blev tilgængeligt.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten