1,3 millioner ton CO2 eller lige over to procent af det samlede danske udslip af drivhusgasser. Så meget kuldioxid fiser hvert år op i luften fra de tre til fem procent af de danske marker, der indeholder mest humus.
Alligevel får landmændene tilskud fra EU til at fortsætte klima-vanviddet, og det får flere forskere til at råbe vagt i gevær.
Markerne har tidligere været tørvejord. Det betyder, at de på et tidspunkt har stået under vand, som holdt godt og grundigt fast på biomassen. Men i dag er de drænet.
Få marker sætter et meget stort klimafodspor
Når markerne år efter år bliver pløjet op, så kommer der ilt ned i det organiske materiale, og det sætter fut i nedbrydningen. Den slags marker synker derfor cirka en centimeter om året, og konsekvenserne for klimaet er det store CO2-udslip.
De tre-fem procent af markerne udleder stort set al CO2 fra dansk planteavl, mens problemet med den langt stærkere drivhusgas lattergas findes på alle marker.
»Det betyder, at den hvede, der dyrkes til svinefoder på humusjordene, sætter et meget stort klimafodspor. Det indgår bare ikke i de gængse livscyklusanalyser, fordi det er for besværligt at indregne de store forskelle mellem jordtyper,« konstaterer professor Jørgen Olesen og seniorforsker Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitet i en artikel i bladet Aktuel Naturvidenskab.
Mest effektivt at sætte markerne under vand igen
Problemet er ganske vist faldende, simpelthen fordi kulstoffet i de tidligere tørvejorde er ved at være brændt af. Det fastslår seniorforsker Steen Gyldenkærne, Aarhus Universitet. Han udarbejder opgørelsen over det danske landbrugs udslip af drivhusgasser.
Ud fra et naturvidenskabeligt synspunkt er løsningen på det høje CO2-udslip fra de humusholdige jorde enkel:
Mest effektivt vil det være at oversvømme arealerne igen, så vandet kan holde på kulstoffet. En radikal løsning, der naturligvis indebærer store tab for de landmænd, som i dag har udmærkede udbytter af deres humusholdige marker, og som i givet fald skal kompenseres.
Energiafgrøder kan holde på kulstoffet
En anden mulighed for at nedbringe CO2-udslippet fra markerne væsentligt er at dyrke flerårige afgrøder. For det første skal markerne ikke pløjes så ofte, og dermed bliver kulstoffet ikke i samme grad iltet. For det andet kan nogle af de flerårige afgrøder i sig selv binde kulstof i jord.
Ifølge Steen Gyldenkærne afgiver en kornmark på tørvejord knap 32 ton CO2 per hektar om året. En græsmark er noget bedre med 19 ton CO2 per hektar, og selv marker, som ligger stort set urørte hen, sender 4,6 ton CO2 ud i atmosfæren.
»Hvis vi ser på CO2, så gælder det om at have en afgrøde, som kan stå i længst mulig tid og stadig producere en masse energi. Derfor er pil et godt supplement til korn,« konstaterer han.
Steen Gyldenkærne påpeger dog, at den samlede gevinst for miljøet - og ikke mindst prisen for den - er vanskelig at regne ud. F.eks. kan pil, som kan brændes af i kraft- og varmeværker i stedet for kul og naturgas, give et bedre vandmiljø.
Tåbelig EU-støtte til klima-svinende marker
Til gengæld er de danske marker en del af vores Kyoto-forpligtelse, og groft sagt kan andre få lov til at svine med den CO2, som de danske marker eventuelt sparer.
Endelig er der støtten til landmændene, som i dag bliver betalt af EU for at dyrke deres jorde.
»CO2-mæssigt set er det tåbeligt at kompensere landmændene for at dyrke den humusholdige jord, men de har de ikke noget økonomisk incitament til at ændre dyrkningsformen,« siger Steen Gyldenkærne.
Seniorforsker Uffe Jørgensen påpeger, at Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, har regnet sig frem til, at energiafgrøderne er en god forretning for samfundsøkonomien. Mellem 2.000 og 4.800 kroner pr. hektar er gevinsten ved at dyrke de flerårige afgrøder på helt almindelige jorde. Beregningen inkluderer værdien af at forbedre vandmiljøet og reducere kulstofudslippet.
Regnestykket kan ifølge Uffe Jørgensen meget vel være endnu bedre for humusholdige marker.
Denne artikel angav tidligere CO2-udslippet fra de humusholdige jorde til 1,6 millioner ton årligt. Aarhus Universitet oplyser, at den seneste opgørelse lyder på 1,3 millioner ton, som der nu står i artiklen.
Kolindsund Kanalerne afvander et stort område, der anvendes til landbrug
