Hver tredje store bygning er utæt

Illusionen om, at man ikke kan teste tætheden af store bygninger får tilsyneladende ingeniører og håndværkere til at sjuske med tætheden i store bygninger.

Omkring hver tredje store bygning, som testvirksomheden Dansk Infrarød Inspektion A/S har undersøgt de seneste to år overholder ikke kravene om tæthed, fortæller direktør Bent Bagge Nøhr.

»Cirka en tredjedel af bygningerne dumper. Jeg tror, at det hænger sammen med, at der stadig sidder rådgivere i dette land, som siger til sig selv, at det ikke kan lade sig gøre at teste de store bygninger og derfor bare gør, som de altid har gjort,« siger han.

Der findes endnu ikke en landsdækkende statistik over de tæthedstest, der bliver udført, men ifølge formanden for foreningen Klimaskærm, hvis medlemmer blandt andet tester tætheden af bygninger, kan mellem 25 og 33 procent af de store bygninger ikke leve op til kravene om tæthed i bygningsreglementet.

»Blandt de bygninger, jeg selv har undersøgt, er det omkring 25 procent, som ikke klare det,« siger formand Per Mikkelsen, der har firmaet M-Lap.

Bent Bagge Nøhr frygter, at det reelt er meget mere end 33 procent af de store bygninger, som er for utætte.

»Vi tester meget i kommuner, der har besluttet, at alle nye bygninger skal måles. Derfor ved rådgivere og håndværkere, at de vil blive målt, og så gør de sig mere umage. Hvis man opfører en bygning i en kommune, hvor man ved, at man ikke vil blive målt, så slapper man nok mere af. Derfor tror jeg, at tallet ville være endnu højere, hvis man testede alle nye bygninger,« siger Bent Bagge Nøhr fra Dansk Infrarød Inspektion.

Fancy bygninger fejler

Der, hvor det oftest går galt er i byggerier med utraditionelle konstruktioner eller med kompliceret udformning.

»Nogle byggerier bliver lidt for fancy med nyopfundne konstruktioner, og jo mere kompliceret det er, jo større risiko er der for fejl, fordi håndværkerne så selv må finde på løsninger under monteringen,« siger Per Mikkelsen.

Særligt problematisk er det, hvis utætheden sidder højt i bygningen.

»Jo højere, du kommer op i bygningen, jo større damptryk har du også, fordi temperaturen stiger med højden. Derfor har du væsentligt højere pres på en utæthed i 20 meters højde end ved jorden.«

Dårlig deltest giver falsk tryghed

Selv på de byggerier, hvor rådgivere og håndværkere undervejs i byggeprocessen prøver at tjekke, om tætheden er i orden, går det nogle gange galt. Bygningsreglementet tillader nemlig, at man i store bygninger kan nøjes med at måle på en del af bygningen, men den metode er for usikker, mener Bent Bagge Nøhr.

»Eksempelvis er det meget svært at lave det helt tæt mellem etager, fordi der ikke er en dampspærre mellem etagerne. Så man risikerer at få nogle helt forkerte tal. Vi har været ude i et byggeri, hvor man havde målt et luftskifte på 0,6 l/s pr. m2 på et afsnit af byggeriet, og da vi så målte hele byggeriet var luftskiftet 3,5 l/s pr. m2. Og så skulle det laves om.«

Ingeniører skal stramme op

Ansvaret for sjuskeriet med tætheden i de store bygninger er ingeniørernes og arkitekternes, mener Per Mikkelsen.

»I mindre byggerier, kan du måske sige, at det er håndværkerne, der svigter lidt. Men på de store byggerier har de ikke så meget at sige, i forhold til, hvordan bygningen skal samles, så der er det rådgiverne, der har ansvaret.«

Hvis en utæthed først bliver opdaget, når en bygning er bygget færdigt, kan det være meget dyrt at rette op på fejlene.

»Vi har eksempelvis testet en børnehave i januar, som var taget i drift. Den dumpede, og så var entreprenøren nødt til at skille den ad her i påsken. Efterfølgende var vi ude og måle igen, og den var præcis lige så utæt, så nu skal de skille den ad for anden gang,« fortæller Bent Bagge Nøhr.

Snakker sig fra test

Flere kommuner som Vejle, Middelfart, Kolding og Århus stiller i dag krav om, at alle nye bygninger skal testes for tæthed, før de må tages i brug. Derfor går håndværkere og rådgivere i de områder meget op i tæthed, men andre steder gambler byggefolkene på, at deres byggerier ikke bliver udtaget til test - og hvis de gør, så prøver de at snakke sig fra det, fortæller Per Mikkelsen.

»Mange kommuner lader sig styre lidt af rådgiverne på de store projekter. Det, vi hører, er, at kommunerne er blevet bildt ind, at man slet ikke kan teste store bygninger eller kun lave deltest af dem.«

Det var eksempelvis tilfældet på byggeriet af det nye 19.000 etagemeter store rådhus i Viborg Kommune, som Bent Bagge Nøhrs firma skulle tjekke.

»Ham, der havde ansvaret for tætheden af klimaskærmen mente ikke, at det kunne lade sig gøre at teste så stor en bygning. Men da vi havde gjort det og påvist en rigtig god tæthed, måtte han erkende, at det, var der ikke nogen problemer i.«

Foreningen Klimaskærm har lavet et indberetningssystem til sine medlemmer, så man allerede fra næste år kan følge udviklingen i tæthedsresultaterne i de forskellige bygningskategorier.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Skulle det lykkes at få en tæt bygning fra bygningens begyndelse, vil efterfølgende arbejder hurtigt perforere den! Dette har (også) stor betydning for brandsikringen. Derfor iværksættes netop nu en kampagne: "Luk hullet" blandt de installationsfirmaer der typisk laver hullerne. Se mere om kampagnen på: www.brandsikker.dk Bag kampagnen "Luk hullet" står organisationerne Forsikring & Pension, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) og SikkerhedsBranchen Passiv Brandsikring.

  • 1
  • 0

Jeg beskeftiger mig dagligt med tæthedsprøvning. I artiklen, påpeges en række væsentlige forhold. Der er dog et sted hvor logikken halter: »Eksempelvis er det meget svært at lave det helt tæt mellem etager, fordi der ikke er en dampspærre mellem etagerne. Så man risikerer at få nogle helt forkerte tal. Vi har været ude i et byggeri, hvor man havde målt et luftskifte på 0,6 l/s pr. m2 på et afsnit af byggeriet, og da vi så målte hele byggeriet var luftskiftet 3,5 l/s pr. m2.” Når utætheder i gulv, loft samt evt. skillevæge i en mellemliggende etage (altså de arealer der ikke udgør klimaskærmen) medregnes vil luftskiftet blive større! Utætheden mellem brandadskillende bygningsdele er ofte stor. Jeg vil anbefale at der indføres et målbart krav. Indtil da er det en fordel (for bygherren) at opdele bygningen i brandafsnit i forbindelse med en tæthedsprøve. Det er forskelligt hvordan kommunerne tolker ordene i bygningsreglementet og standarden. Århus Kommune vil f.eks. have ejerboliger testet individuelt, mens lejerboliger i et identisk byggeri skal testes samlet. Typisk er lejligheder i tagetagen piv utætte mens lejligheder i de underliggende etager er mere tætte end kravet i bygningsreglementet. Samlet består boligblokken/ opgangen. En samlet test er således fordelagtig for den projekterende og entreprenøren –tilsvarende en ulempe for bygherren og især den lejer der kommer til at bebo en af de piv utætte boliger i tagetagen. Hurra for kampagnen ”Luk Hullet”.

For god ordens skyld: I tungt byggeri er der heller ikke dampspærre i gulv og væg, dampspærre og tæthedsplan er ikke nødvendigvis det samme.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten