

Vest for Frederikshavn i Nordjylland ligger en mark, nogle spredte virksomheder og en genbrugsstation.
Står det til kommunen, skal det 1.000 hektar store område snart fyldes op med solceller, vindmøller, et PtX-anlæg og et biogasanlæg, der sammen med havvindmøller i nærheden skal levere strøm til befolkningen samt kommunens affalds- og genanvendelsesindustri.
Det besluttede Frederikshavn Kommune i august og meldte samtidig projektet ind som kandidat til at blive en af de 10-15 store energiparker, der skal bære en væsentlig del af den danske grønne omstilling.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Og vi er i øvrigt nu tilbage hvor vi startede, og gentager bare os selv, så jeg stopper her.
De lokale distributionsnet skal udbygges fordi der skal mere energi frem til forbrugeren. Dette ændres ikke af om de er tæt på eller langt væk, da netværket skal dimensioneres efter spidslast, og der er tidspunkter med højt forbrug hvor solcellerne ikke bidrager nævneværdigt.De hidtige anlæg på tag på max. 6kW har ikke krævet nogen udbygning overhovedet. De kabler, som forsyner huset, kan fint bære strømmen den anden vej.
Ja, det vil den, da prisen for vedligehold og udbygning vil være den samme uanset om naboen får solceller eller ej, og da dem med solceller så bidrager mindre, skal de andre bidrage med mere. Det eneste der spares er transmissionstab, som under normale omstændigheder ikke er den primære udgift. Meget vigtigere, betaler man ikke elafgift som er en skat der så skal ind på anden vis, og dermed fordeles ud over alle indbyggere. Hvis elafgiften forsvinder, vil det ikke længere give økonomisk mening at sætte solceller op på hustage.med mindre elpriserne fortsætter med at være så vanvittige som de har været det seneste års tid, og det er ikke umiddelbart forventet.Det er selvfølgeligt altid irriterende for naboen, at jeg slipper billigere end han gør, men vil hans regning for transmission faktisk blive større af den grund?
Mht. de lokale distributionsnet vil jeg umiddelbart tro at udfordringerne er de samme om det er solceller på taget eller solcelleparker længere væk, da der er peak situationer hvor solcellerne ikke bidrager nævneværdigt.
De hidtige anlæg på tag på max. 6kW har ikke krævet nogen udbygning overhovedet. De kabler, som forsyner huset, kan fint bære strømmen den anden vej.
Hidtil har distributionsselskaberne skullet udbygge væsentligt for at tilslutte vindmøller og solcelleparker. Det tror jeg sådan set ikke ændrer sig. Det er forskelligt om det kræver udbygning af det overordnede net som ejes af Energinet. I hvert fald noget af denne udgift flyttes så til producenten, kan jeg forstå.
Så det handler om fordelen ved at have produktionen tæt på forbruget. Både for infrastruktur og transmissionstab. For vindmøller er det besværligt, selvom de ikke behøvede stå så langt fra forbruget, som de gør. Men for solceller er det let.
Det er selvfølgeligt altid irriterende for naboen, at jeg slipper billigere end han gør, men vil hans regning for transmission faktisk blive større af den grund?
Manglende produktion fra solceller om vinteren handler mere om balance og leveringssikkerhed. Noget som påhviler Energinet.
tja tja, bum bum!:Dvs. det er nok det forbrugerne lige nu betaler
Iflg. min elregning betalte jeg i maj 2021 35(,08) øre/kWh ('rå' pris u/moms)! :)
Jeg formoder det gælder alle VE parker over en eller anden størrelse. Hvad den størrelse er ved jeg ikke. Eksemplet der blev brugt var en 25 MW solcellepark, som skulle betale knap 25 millioner. Mht. de lokale distributionsnet vil jeg umiddelbart tro at udfordringerne er de samme om det er solceller på taget eller solcelleparker længere væk, da der er peak situationer hvor solcellerne ikke bidrager nævneværdigt. Til gengæld kan de batterier der ofte bliver sat op sammen med solceller være med til at flytte elforbrug væk fra peak, og dermed sænke behovet for udvidelse af de lokale distributionsnet. Specielt hvis de laves så de også kan lades op fra nettet.Dækker det også distributionsselskaberne, som formodentlig har de største omkostninger?
Fra 1. januar skal forbrugerne intet betale, da det er dem der opstiller VE parken der skal betale pengene til energinet.
Tak for svar.
Dækker det også distributionsselskaberne, som formodentlig har de største omkostninger?
Det er svjv. kun de største havmølleparker, som leverer direkte på det overordnede transmissionsnet.
Skal det læses sådan at det højst kan koste forbrugerne 1kkr per kW, når der tilsluttes en solcellepark?
Fra 1. januar skal forbrugerne intet betale, da det er dem der opstiller VE parken der skal betale pengene til energinet. De 1 kkr per kW er det energinet har udregnet som gennemsnitsprisen for "rødt område", som er de steder det koster mest. Dvs. det er nok det forbrugerne lige nu betaler.
Priser for solcelleparker og omkostninger ved tilslutning osv. var ikke helt lette at finde, men det lykkedes at finde en ca pris på en 57 MW soilcellepark på omkring 2 kkr per kW (<a href="https://jv.dk/artikel/gigantisk-solcellepa...">https://jv.dk/artikel/gi…;) og det er for nyligt besluttet at solcelleparkerne selv skal betale for omkostninger ved tilslutning, opgradering af netværk og transmissionstab, og i værste tilfælde har energinet sat prisen til omkring 1 kkr per kW
Interessant.
Skal det læses sådan at det højst kan koste forbrugerne 1kkr per kW, når der tilsluttes en solcellepark?
Ja, men kom frisk med beregning og grundlag. Som nævnt, så er det ret afgørende hvilke forudsætninger og parametre man tager med i beregningen.
Hurtig søgning på hustags solceller: omkring 10 kkr per kW ved 6 kW, mens solcelleparker kan laves til omkring 3 kkr per kW inklusiv alting ved 50 MW. Både tilslutning, udvidelse af netværk og transmissionstab af strøm.
Priser for solcelleparker og omkostninger ved tilslutning osv. var ikke helt lette at finde, men det lykkedes at finde en ca pris på en 57 MW soilcellepark på omkring 2 kkr per kW (https://jv.dk/artikel/gigantisk-solcellepark-til-et-trecifret-millionbel%C3%B8b-er-p%C3%A5-vej-til-mejls) og det er for nyligt besluttet at solcelleparkerne selv skal betale for omkostninger ved tilslutning, opgradering af netværk og transmissionstab, og i værste tilfælde har energinet sat prisen til omkring 1 kkr per kW (https://pro.ing.dk/gridtech/artikel/1-mio-kr-pr-mw-nye-priser-tilslutning-af-ve-er-offentliggjort?check_logged_in=1)
Jo!er der ikke en rediger funktion, så man kan rette sine stavefejl?
I fem minutter.
Men, det er ikke altid man reelt har de fem minutter. ?
Hmmm.Husk også 60% af dk er landbrugs jord, så natur er måske så meget sagt.
Måske nogle flere solceller forurener mindre?
Faktum er at strøm fra tag solceller er meget dyrere end strøm fra solcelleparker, også når man regner kobling til og opgradering af netværk med. Det har jeg fra en der arbejder med at regne på den slags ting.
Ja, men kom frisk med beregning og grundlag. Som nævnt, så er det ret afgørende hvilke forudsætninger og parametre man tager med i beregningen.
Udover at et sådant netværk skal vedligeholdes, så har vi netop ikke det netværk vi har brug for i fremtiden. Der skal bruges mange milliarder på at opgradere det, hvilket er en af grundene til at tariffen skal stige (selvom foketinget besluttede at det fik de ikke lov til lige nu, men så kommer der bare en større stigning om et par år).Bortset fra at netværket ud til husene allerede findes.
Men alt det her er egentlig irrelevant. Faktum er at strøm fra tag solceller er meget dyrere end strøm fra solcelleparker, også når man regner kobling til og opgradering af netværk med. Det har jeg fra en der arbejder med at regne på den slags ting. Så hvis det kan betale sig at opsætte dem er det fordi der bliver givet "tilskud" i en eller anden form, og det er penge der ellers kunne gå til meget mere grøn omstilling på andre måder. Det er simpelthen ikke optimal udnyttelse af resourcerne, men stadig bedre end ingenting.
Pointen var netop at det der koster ikke primært er at transmittere strømmen men at bygge netværket som strømmen transmitteres på
Bortset fra at netværket ud til husene allerede findes. Derimod er tilslutningen til diverse solcelleparker noget som først skal etableres, med varierende omkostninger afhængig af hvor langt der er til overordnet net, med tilstrækkelig kapacitet. Også her skal der bygges efter maks. kapacitet, selvom der ikke er meget hjælp at hente om vinteren. En omkostning, som ikke ville være der, hvis solceller istedet placeres på tag, som jo fortrinsvis ligger tæt på forbrugsstederne.
Her taler vi om "distributionsøkonomi", ikke samfundsøkonomi. Forbrugerne kan jo være ligeglade med at private med solceller på taget ikke får forrentet investeringen med de min. 10%, som investorerne ellers kræver (I disse inflationstider bliver det vel så 20%).
Der findes jo også abonnement i DK, i forhold til størrelsen af hovedsikring. Du mener så at den er for lav. Det er muligt. Jeg er bare ikke overbevist om at tagsolceller reelt koster mere for "ikke-solcelleejere" end marksolceller.
"Ja, at man ikke skal betale transmissionsomkostninger for den strøm, som ikke transmitteres."
Pointen var netop at det der koster ikke primært er at transmittere strømmen men at bygge netværket som strømmen transmitteres på, og det har en solcelleejer stadig brug for, da solcelleejeren til tider trækker ligeså meget som alle andre, og netværket skal dimensioneres efter spidslast. En mere fair måde at betale på ville altså være at betale en abonnementspris for forbindelsen og et lille gebyr per transmitteret kWh, som man f.eks. gør det i sverige. Så ville det være rimeligt at slippe for at betale transmissionsomkostning for egen produceret strøm, men så ville besparelsen være meget mindre, og det ville ikke kunne betale sig at sætte solceller op på taget. Derfor giver de i Sverige også et kæmpe tilskud til strøm produceret af hustags solceller, da der ellers ikke ville være nogen der ville sætte dem op.
Har du hørt om dansk landbrug? Der findes ikke noget mere ødelæggende for dansk natur.
Hvis nu en by dannede en supergruppe med en fællesmåler, så kunne den bruge strømmen fra husene på industri og opladning af biler på arbejdspladser.
Spørgsmålet er om sådan en gruppe kunne drives billigere end de nuværende priser, når den selv skal vedligeholde nettet bag måleren.
En mindre udgave er en virtuel gruppe af en arbejdsplads og dens ansatte. Man skal da stadig betale transmission, men sparer elafgiften. Dette er naturligvis forbudt.
Jeg ved ikke om generer er det korrekte udtryk. Det er mere bare et faktum.
Ja, at man ikke skal betale transmissionsomkostninger for den strøm, som ikke transmitteres.
Og at der ikke betales moms af de gulerødder man selv avler i haven.
Der er en i nabolaget, som installerede varmepumpe for 2 år siden. Er det så snyd at han ikke betaler til vedligehold af det gasnet, som vi alle blev tvunget på for år tilbage?
I hvert fald er det ikke alle, som synes at det er bedre at nogen scorer kassen på solcelle- og vindmølle-parker, og efterlader en trist udsigt til anlæggenes naboer.
Et alm tag koster ca 1000 kr pr m2, mens et integreret tag koster ca 2500
Det er 1500 i forskel for ca 200 W, eller 7,5 kr pr W. Det er 4x prisen pr watt på alibaba.
Hvad koster disse markanlæg pr watt?
Skal vi satse på at få 15 øre pr kWh, bliver det til 30 kr i indtægt pr m2 pr år. Dvs et tag må koste 1300 kr pr m2. Med prisen fra alibaba + alm tag ligger vi på 1375.
Det burde kunne lade sig gøre at lave en fabrik der kan spytte dem ud til den pris. Stor investering ja, men markedet er alle nye tage i hele verden.
Jeg har også selv haft planer om at få solceller, men har ventet til jeg alligevel skulle skifte taget. Men var man ikke fritaget for transmissionsomkostninger og elafgift ville jeg ikke vælge solcelletag, da det så på ingen måde ville kunne betale sig. Og hvis elafgiften bliver udfaset er det også meget tvivlsomt at det kan betale sig. Det er også det der viser hvor meget billigere det er at lave solcelleparker i stedet for at sætte dem på taget for de kan konkurrere på den rene strømpris, mens hustags solceller skal have et "tilskud" på over 1 krone per kWh, og så er det stadig lidt tvivlsomt om det er en god forretning.
Jeg ved ikke om generer er det korrekte udtryk. Det er mere bare et faktum.
Pt. er fordelen at man ikke betaler transmissionsomkostninger og elafgift. Det betyder at alle andre skal betale mere.
Hvad man forbruger bliver der betalt fuld afgift og transmissionsomkostninger for. Solceller eller ej.
Så er der selvfølgeligt den strøm man selv producerer og forbruger, og som aldrig kommer ud på nettet. Der bliver der ikke betalt for den transmission, som man ikke forbruger.
Er det det, som generer?
Og er der ikke en rediger funktion, så man kan rette sine stavefejl?
"Jeg har det fint med at Jens Jensen sætter solceller på sit tag, fordi han gerne vil have det"
Det har jeg også, men problemet er bare at alle andre skal betale for det, da han kun sætter det op hvis der er andre fordele at hente end bare strømmen, da strømmen (under normale forhold) ikke er dyr nok i sig selv til at det kan betale sig. Pt. er fordelen at man ikke betaler transmissionsomkostninger og elafgift. Det betyder at alle andre skal betale mere. Han bruger det godt nok ikke netværket ligeså meget, men i visse spidslast situationer (som f.eks. juleaften) bruger han det stadig, og nettet skal dimensioneres efter spidslast siuationer, og det er langt hen af vejen det der koster.
Du kan godt have natur og solceller på samme areal.
Fissionskraft kommer vi ikke igennem med, fordi der er ingen plan hvis der sker en katastrofe. Jeg tænker vi kan få fusion.
Danmarks energiforsyning, alt inklusiv kan løses med 10-14 atomreaktorer opstillet på eksisterende kraftværker.
Så kan alle solcelle markerne og vindmølleparkerne returneres til naturen. Verden har en klima krise og masseudryddelse af dyr og planter, og Danmark har mindst vild natur i Europa.
Så det her er en MEGET dårlig løsning, og skyldes udelukkende frygten for atomkraft som er misinformation fra de grønne, gennem årtier.
Alting skal ikke handle om økonomi.
Lokal / helhedsplanlægning ? Et andet sted i Frederikshavn, plastre Boie vindmøller op ud for kommunens bedste badestrand ,det fremmer ikke bosætningen. Helhedsplanlægning af energiområder bør prioriteres i nærheden af vores overordnede / motorvejsinfrastruktur.
"Det skal nok komme i takt med at folk skifter tag."
Måske, men det ville gå hurtigere, f. eks. hvis der kom et lovgivningsmæssigt initiativ.
Det kunne f. eks. være et lovkrav, at min. 50 % af tagfladen på alle nyopførte boliger skal have integrerede solceller.
Det globale fødevarebehov er stigende, og det er uetisk at inddrage landbrugsjord til el-produktion, når der er andre muligheder.
Mange virksomheder lægger solceller på deres tage selvom det er dyrere, end hvis det var på en mark - og har alligevel en forretning ud af det. Staten og kummunerne burde gøre det samme med sine bygninger - det kan være et betragteligt areal, der kunne udnyttes der.
Solceller på hustage er alt for dyre. Det er samfundsøkonomisk meget bedre at lave store parker.
Det er fint at have samfundsøkonomiske beregninger. Faktisk bør vi altid have dem.
Det er så ikke altid at man skal/vil/bør følge dem.
Samfundsøkonomisk var det bedre hvis vi alle boede i højhuse med højst 10m2 areal pr. mand. Men det gider vi ikke, fordi så vigtig er samfundsøkonomi heller ikke.
Jeg har det fint med at Jens Jensen sætter solceller på sit tag, fordi han gerne vil have det.
Og jeg mener vi skal fjerne de bespænd, der er implementeret for at hindre/begrænse Jens Jensen, firmaer, kommuner og regioner i at sætte solceller op. Også selvom det måske er samfundsøkonomisk billigere at plastre dem op i naturen.
Det skal nok komme i takt med at folk skifter tag.
Husk også 60% af dk er landbrugs jord, så natur er måske så meget sagt.
ifølgehttps://ing.dk/artikel/spoerg-fagfolket-hvor-mange-solceller-kan-daekke-danmarks-energibehov-215087
Skal der bruges 7.200 for at dække 20% af energiforbruget i 2030
"Hvis man alene sammenligner med det areal, der er anvendt til energiafgrøder, viser Energistyrelsens biomasseopgørelse 2016/2017, at der er allokeret et areal på ca. 16.000 hektar til dette formål (252.189 ton i alt omregnet med et gennemsnitligt udbytte på 15 ton/hektar).
Vi kan altså dække 20 procent af vores elforbrug i 2030, hvis vi installerer solceller på et areal der svarer til 45 procent af det areal, der anvendes til energiafgrøder.
Disse energiafgrøder repræsenter i øvrigt en bruttoenergiproduktion på 175 GWh, svarende til 2 procent af den energimængde, som de 6,4 GW solcellekapacitet kan producere."
Hvis møllerne kan levere 55% og de sidste 45% af kommer fra solceller, vil det kræve 16000 hektar, svarende til det man brugte på energiafgrøder i 2016, eller ca 33 m2 pr dansker.
Der har vist sneget sig en fejl ind. Mængden af vedvarende energi på land skal vist være i GW i stedet for MW som der står.
Solceller på hustage er alt for dyre. Det er samfundsøkonomisk meget bedre at lave store parker.
- med solcelleparker ude i naturen, sålænge der er uudnyttede tagarealer og parkeringspladser, der kan overdækkes inde i byerne - der hvor strømmen skal bruges.