hvis man isolerede udvendigt, ville metallet stige voldsomt i temperatur, og de termiske påvirkninger ville ødelægge ovnskallen (kiln shell) stålet ville simpelthen udgløde og deformere

Metallet skal køles for at det kan holde, og da der ikke er brug for spildvarmen i Aalborg, hvor der er rigeligt af den i forvejen, er det billigste at lade metaloverfladerne køle af omgivelserne.

@#33 & #41: Alternativerne er allerede almindeligt kendt og anvendt i beton- og cementindustrien. De 2 primære (i mængde anvendt) er Flyveaske og Slagge. Begge disse er latent hydrauliske, dvs. de kan ikke virke som cement på egen hånd.

Begge disse er affaldsprodukter fra hhv. kraftværker og stålindustrien.

@Kristian Så længe glasfibrene fra møllevinger er en lille brøkdel af af mængden af glasfibre der skal håndteres, så er det symbolpolitik at fokusere på den brøkdel.

Ok, ok - den køber jeg. Jeg vil dog forbeholde mig retten til at henvise til denne debattråd næste gang en af de mølleforskrækkede trækker vinger frem som et miljøproblem. Min oprindelige pointe er, at der ikke er et problem med vingerne - blot manglende vilje til at implementere allerede kendt teknologi.

Ville 3/4 dele af dette ikke kunne bruges i et biogas anlæg og der give biogas. Godt nok skal det farlige kødaffald destrueres, men det er ganske sikkert ikke det hele.

I forvejen deponerer vi 50000 tons glasuld om året der ikke kan bruges til cementproduktion fordi det ikke kan brænde

Ovnen (der roterer) er isoleret indvendigt med udmuring, hvis man isolerede udvendigt, ville metallet stige voldsomt i temperatur, og de termiske påvirkninger ville ødelægge ovnskallen (kiln shell) stålet ville simpelthen udgløde og deformere. Det er meget svært at isolere mere da processerne er meget uforusigelige, og man bruger den varme skal til at overvåge de indvendige processer vha af en sim-scanner (termografi) ophobinger af materiale kan derved opdages i tide da skal temperaturen vil falde der hvor materiale ophobningen finder sted. man har forvarmer tårne og tærtiære luftkanaler til opsamle varme energi til at forvarme materialer. Man gør så meget som muligt for at nedbringe varmetab, men der er bare nogle ting der skal være blottet.

Brugt glasfiber et et problem der har forfulgt os siden 70'erne, i form af udtjente lystbåde, lysmaster osv osv. Med møllevingerne kan vi nu mobilisere de politiske muskler til at behandle denne affaldsfraktion på en måde der er til gavn for miljøet.

Indtil det årlige volumen er stort nok til at kunne betale for processeringen er det mest bæredygtige at gemme glasfiberen i en bunke indtil den årlige tilførsel er stor nok. Så kan det anlæg man bygger til den tid forbruge af bunken i parallel med anvendelsen af friskt affald.

Vi står midt i en ny energikrise og en grum biodiversitetskrise. Hellere end at bruge 10 mio om året på at løse et ikkeeksisterende problem hvis løsning bliver selvfinansierende om et par årtier så kast ressourcerne i forskning og udvikling af PtX, biogas, dyrkningssystemer til landbruget der kan fri os for de massive majs-ørkener blottet for dyreliv etc.

Det er rigtigt, men hvor meget kontrol er der egentligt med f.eks. genanvendelse af plast? Vi har jo før set eksempler på at det bare blev sendt videre og endte i f.eks. fjernøsten. Hvis det er en økonomisk fordel for genanvendelses firmaet at lade en stor fraktion gå videre som restfraktion, fordi de kan sælge det som brændsel til f.eks. Ålborg Portland, så kan vi jo komme i den situation, at vi forbrugere faktisk betaler for en service, som vi ikke får.

Man kan så vælge at eksporterer problemet til lande med overskud af (billig) arbejdskraft. Det vil nok give en højere genanvendelses grad, men der er også en rissiko for at en del bliver brændt af på den lokale losseplads eller dumpet i havet.

Ved at brænde det af på Aalborg Portland har vi fuld kontrol over processen, og løser vores egne problemer.

Mnjae. Der findes faktisk alternativer.</p>
<p><a href="https://www.greenspec.co.uk/building-desig..">https://www.greenspec.co…;.

For mig ser det ud til, at du ønsker at drive tom symbolpolitik, ikke drevet af rationelle argumenter

Tja, det kommer vist an på øjnene der ser. Hvor går grænsen imellem symbolpolitik og ordentlig opførsel? Er komunekemi også tom symbolpolitik? Brugt glasfiber et et problem der har forfulgt os siden 70'erne, i form af udtjente lystbåde, lysmaster osv osv. Med møllevingerne kan vi nu mobilisere de politiske muskler til at behandle denne affaldsfraktion på en måde der er til gavn for miljøet. Er det ikke værd at forfølge? I artiklen jeg henviste til ovenfor står, at Fiberline nu sender deres glasfiberscrap til udlandet for at slippe af med det på en miljømæssig forsvarlig måde. Fører de også symbolpolitik, eller opfører de sig bare ansvarligt?

Til #38:

Du mangler at redegøre for, at lige netop vindmøllevingerne er den affaldsfraktion, som (verdens)samfundet har størst behov for, at AP bortskaffer.

Hvad nu, hvis tilsætningen af vingerne til brændslet medfører, at man er nødt til at skrue ned for tilsætningen af en af de andre affaldsfraktioner? Og hvad nu, hvis denne anden fraktion ville have været mere gavnlig for os alle at bruge til formålet?

Disse overvejelser mangler totalt i din myriade af indlæg.

For mig ser det ud til, at du ønsker at drive tom symbolpolitik, ikke drevet af rationelle argumenter.

Hvis der kommer 1000 tons vinger om året og brændværdien er 500 kroner per ton har du kun en halv million om året til at dække lønninger, maskiner og udvikling

Netop! Hvis beskeden er: håndtering af gfrp er et krav der følger med jeres CO2 rabat - tror du så ikke det vil blive implementeret - overskud eller ej? Man tjener jo heller ikke penge på hverken røggasfilte eller ordentlige kantineforhold for medarbejderne. Anyway - tror vi er enige om målet, det er det vigtige ?

Vingmøllevinger er btw ikke eneste kilde til gfrp affald - så snart en håndtering af skidtet er etableret skal der nok komme kunder i butikken.

Tjaa, jeg er bare træt af at få stukket de brugte vinger i næsen, hver gang der bliver diskuteret bæredygtighed af vind vs hvadsomhelst. Vi må vel forvente en fremtid med jævnt forbrug af både cement og møllevinger, så hvorfor ikke få etableret en cirkulær økonomi omkring dem en gang for alle?

Det skal helt sikkert gøres på et eller andet tidspunkt men der skal volumen til før det er bæredygtigt.

Hvis der kommer 1000 tons vinger om året og brændværdien er 500 kroner per ton har du kun en halv million om året til at dække lønninger, maskiner og udvikling. Der skal meget større volumen til så det kan give mening at gemme vingerne til der kommer 10000 tons eller mere om året.

For at brænde 8000 tons glasfiber der ikke er en miljøtrussel.

Tjaa, jeg er bare træt af at få stukket de brugte vinger i næsen, hver gang der bliver diskuteret bæredygtighed af vind vs hvadsomhelst. Vi må vel forvente en fremtid med jævnt forbrug af både cement og møllevinger, så hvorfor ikke få etableret en cirkulær økonomi omkring dem en gang for alle, som en del af den omstilling vi alligevel er i gang med? Det vil også være godt for AP's image.

Hvad med en uisoleret cylinder, og en bygning rundt om røret der er kraftigt isoleret? Så undgås problemet med at cylinderen bliver for tung.

Stål taber styrke med stigende temperatur, det er nok ikke uden grund man lader ydersiden være uisoleret. Jeg vil tro at cementovne er en rimelig optimeret teknologi, man har nok allerede gjort hvad der er praktisk muligt allerede - brændsel koster penge, lavt forbrug er en konkurrenceparameter.

Hvad med en uisoleret cylinder, og en bygning rundt om røret der er kraftigt isoleret? Så undgås problemet med at cylinderen bliver for tung.

Inde i en ovnen er der et isolerede lag af udmuring . Ovnen er i princippet en lille smule oval når den køre rundt, ligesom der er en mindre udbøjning i langsgående retning. Eftersom ovnen køre rundt så slider det på udmuringen... Begge ting er med til bestemme hvor tykt det udmuret lag kan være og hvor lang tid det kan holde</p>
<p>I princippet kan man godt lave en ovn der er bedre isoleret, så vil udmuring have en korterer levetid eller ovnskallen skulle være kraftiger, hvilket ville give krafigere og dyre understøtninger.

Hvad med en uisoleret cylinder, og en bygning rundt om røret der er kraftigt isoleret? Så undgås problemet med at cylinderen bliver for tung.

vi kan ikke udvikle vores samfund uden cement

https://www.greenspec.co.uk/building-design/concrete-cement-substitutes/

Der er to ting man skal erkende:</p>
<p>vi kan ikke udvikle vores samfund uden cement
uanset hvad vi gør for genbrug, så vil der altid være en restfraktion der ikke kan genanvendes

Netop - med Na som undskyldning som skrevet ovenfor. Er det ikke tid til at de får et vink med en politisk vognstang som tak for CO2 rabatten?

Man kan naturligvis tvinge dem til det men er det helt rationelt? Maskiner til nedknusning, uddannelse af operatører, kvalifikation af produktionen etc. For at brænde 8000 tons glasfiber der ikke er en miljøtrussel.

I forvejen deponerer vi 50000 tons glasuld om året der ikke kan bruges til cementproduktion fordi det ikke kan brænde

'Konklusionen' fremgår allerede af linket: AP vil ikke genbruge glasfibervinger.

Netop - med Na som undskyldning som skrevet ovenfor. Er det ikke tid til at de får et vink med en politisk vognstang som tak for CO2 rabatten?

AP's officielle undskyldning er at de ikke vil have Na i cementen. Det er imidlertid et problem man kan fortynde sig ud af.

Det er jo ikke forbudt, hverken for debattører eller journalister, at google lidt for at finde ud af, hvad ing.dk tidligere har skrevet om Aalborg Portland og genbrug af, dvs fyring med glasfibervinger. Her er et link til en artikel, skrevet af Louise Olifent, som næsten på dato er 2 år gammel:

https://ing.dk/artikel/aalborg-portland-vil-ikke-genbruge-vinger-selvom-tyskland-har-loesningen-234359

'Konklusionen' fremgår allerede af linket: AP vil ikke genbruge glasfibervinger.

Hvorfor kan værket ikke omstilles til drift med el-ovne? Hvis stålindustrien kan køre ovne på el, kan cementproduktionen vel også?

Jeg tror man kan varme også smeltet stål med induktionsvarme men det er svært at lave hvirvelstrømme i cementpulver og jeg tror det er svært at lave et varmelegeme der er varmt nok.

Og så er kWh prisen større for strøm end for bleer. Navnlig hvis man kan få forureneren til at betale for at få brændt sine bleer.

Hvorfor kan værket ikke omstilles til drift med el-ovne? Hvis stålindustrien kan køre ovne på el, kan cementproduktionen vel også?

Nej, stålindustrien kan bruge lysbuer. Det du'r ikke med kalk

Hvorfor kan værket ikke omstilles til drift med el-ovne? Hvis stålindustrien kan køre ovne på el, kan cementproduktionen vel også?

Hvis der er 8000 tons vinger på lager skal maskinen der nedknuser dem afskrives over 11 døgn.</p>
<p>Tror du ikke man kunne drysse noget ind, lidt af gangen ? ?

Det kan man godt, maskinen og kvalifikationen skal stadig afskrives over kun 8000 tons affald.

Dvs modsat bleer og andet har det ikke nogen positiv business case før der kommer mange flere vinger.

Hvis der er 8000 tons vinger på lager skal maskinen der nedknuser dem afskrives over 11 døgn.

Tror du ikke man kunne drysse noget ind, lidt af gangen ? ?

Hvorfor sker det ikke idag, og hvem skal have et prik på skulderen, for at få det i værk?

Jeg tror problemet er der kun er akkumuleret få tusinde tons brugte vinger og de mængder der er på vej er stadig små sammenlignet med 30 tons i timen.

Hvis der er 8000 tons vinger på lager skal maskinen der nedknuser dem afskrives over 11 døgn.

Na i vingerne kan næppe være noget større problem end Natrium i bleer men den cement der produceres over de 11 dage hvor man bruger vinger istedet skal kvalificeres så bygherren har sikkerhed for at produktet opfører sig som det plejer at gøre.

... som kan forklare, hvorfor så meget er eksponeret mod det fri? Man skulle tro, at mindre varmetab ville være en fordel

Det RDF som opbvares under åben himmel er emballeret.

Det er kun indholdet i de få overrevne baller som bliver våde [næstsidste billede i artiklen]

Desuden er det ikke regnvejr 24/7 i DK, ikke en gang i Aalborg ;). Da der bliver aftaget en del baller hver eneste time, er det kun få baller hvorfra indholdet er blevet våd af regnvejr.

Det løse RDF opbevares her i en overdækket hal [sidste billede i artiklen].

Alt dette taget i betragting, er det negative energibidrag fra fordampning af ekstra fugt i brændslet ikke så stort her. Der skal være en rimelig balance mellem lageromkostninger og omkostninger ved at have ekstra fugt i brændslet.

Jeg har set andre lager af løs biobrændsel i meget fugtigere klima. I sådane tilfælde kan det give større udfordringer.

Lagersystemet i Aalborg Portland er ret fornuftig balanceret.

Inde i en ovnen er der et isolerede lag af udmuring . Ovnen er i princippet en lille smule oval når den køre rundt, ligesom der er en mindre udbøjning i langsgående retning. Eftersom ovnen køre rundt så slider det på udmuringen... Begge ting er med til bestemme hvor tykt det udmuret lag kan være og hvor lang tid det kan holde

I princippet kan man godt lave en ovn der er bedre isoleret, så vil udmuring have en korterer levetid eller ovnskallen skulle være kraftiger, hvilket ville give krafigere og dyre understøtninger.

Metoden til at gøre en Cementfabrik effektiv er at lade en større del af processen forgå i forvarmeren, hvor man ved hjælpe af varmen fra ovnen kan forvarme/ calcinere rå materialet før det kommer til ovnen.

Jeg kan anbefale at læse den herhttps://en.wikipedia.org/wiki/Cement_kiln

https://www.wastetodaymagazine.com/article/veolia-ge-windmill-blades-recycling-cement-kilns/

@ Flemming:

præcise tal, passer meget godt med mine estimater. De bruger i artiklen vægtprocent, mine udgydelser var i volumenprocent. Glasfiber har en vægtfylde på ca 2.4 og resin en vægtfylde på omkring 1

https://csmres.co.uk/cs.public.upd/article-downloads/EuCIA-position-paper-52816.pdf

https://circle-lab.com/knowledge-hub/1550/recycling-fibreglass-composite-cement

Jeg kan se at Fiberline allerede er med på vognen..

Hvorfor sker det ikke idag

AP's officielle undskyldning er at de ikke vil have Na i cementen. Det er imidlertid et problem man kan fortynde sig ud af. Min fornemmelse er at de ikke gider. Nedknusning af møllevinger er formentlig både arbejds og maskinkrævende. Ud over det giver det et serøst støvproblem der skal håndteres. Ved det ikke - måske en opgave for en ing.dk journalist at komme til bunds i dette? (Der er Na i E-glas (Hovedbestanddelen af fibrene i en møllevinge) )

Hvorfor sker det ikke idag, og hvem skal have et prik på skulderen, for at få det i værk?

Der vil ikke være nogle rester. Du brænder det der kan brændes, resten degraderer sig selv til SiO2 støv der ender som harmløs forurening i cementen.

Jeg er helt klar over, at deres værdi som fibre (til armering) går tabt i processen. Mit spørgsmål gik mere på, om man kunne bruge resterne som tilslag i betonproduktio

Der vil ikke være nogle rester. Du brænder det der kan brændes, resten degraderer sig selv til SiO2 støv der ender som harmløs forurening i cementen.

Fibrene er uanvendelige og ender som "sand" i det endelige produkt.

Ideen med at hælde affald i en cementovn, er egentlig genial, temperaturen er så høj at alt briver nedbrudt. Ikke brændbar aske bliver bundet i cementen.

Der er to ting man skal erkende:</p>
<ul><li>
<p>vi kan ikke udvikle vores samfund uden cement</p>
</li>
<li>
<p>uanset hvad vi gør for genbrug, så vil der altid være en restfraktion der ikke kan genanvendes

Enig, det er win/win. Kræver bare at vi tænker os om.

Tja, man kunne lukke Aalborg Portland, og importerer cementen fra andre lande. Det ville pynte på "vores" CO2 regnskab, men det ville ikke gavne klimaet.

Ideen med at hælde affald i en cementovn, er egentlig genial, temperaturen er så høj at alt briver nedbrudt. Ikke brændbar aske bliver bundet i cementen.

Man rissikere ikke at der ryger et eller andet uforbrændt op gennem skorstenen, og man står ikke med en restfraktion der skal deponeres.

Der er to ting man skal erkende:

• vi kan ikke udvikle vores samfund uden cement
• uanset hvad vi gør for genbrug, så vil der altid være en restfraktion der ikke kan genanvendes

Hvilke dele af verden mener du, at der er bedre forsyningssikkerded end i DK ? Vel at mærke - de dele af verden der tager CO2 udledning alvorlig

Bedre udnyttelse af affald til fremstillingen af energi vil give bedre forsyningssikkerhed på energi, også efter at verdner er blevet omstillet til køre 100% på vedvarende energi- dette burde være fokusområde.

Verden er ikke i stand til at tager CO2 udledning alvorlig, så jeg kan ikke se hvad det af relevans.

De kilder til vedvarende energi vi har til rådighed nu er for ustabil til at drive samfundet rundt, derfor skal man tage lort og affald meget mere alvorligt fordi det er nøgle til gøre forsyningen mere stabil.

Det er min indtrykket at Aalborg Portland ikke tage affald alvorligt nok, men kun bruger det til pynte på deres CO2- regnskab.

Men med alt det fokus der er på Aalborg Portland nu, skulle det være mulighed for at skaffe midler til et forretningskoncept der udvikler bedre brændstof af lort of affald *- de fleste problemer kan vendes til muligheder *

** Er der nogle der interesseret i at samarbejde på dette område? **

... som kan forklare, hvorfor så meget er eksponeret mod det fri? Man skulle tro, at mindre varmetab ville være en fordel, og måske ovenikøbet kunne opsamles og sendes på fjernvarmenettet.

Hvor mange % filler (epoxy/polyester?) er der mon i sådan en vinge (reel brændværdi)?</p>
<p>Kan fibrene (glas/kul) anvendes i betonproduktion?

ca 40% resin bV i kompositten + ekstra brændværdi fra kernemateriale. Alt i alt sikkert omkring 50-55% organisk materiale by volume. Det er muligt at energigevinsten ikke er enorm, men miljøgevinsten og ikke mindst propagandaværdi vil være til at føle på.

Fibrene er uanvendelige og ender som "sand" i det endelige produkt. Jeg skrev et ret langt indlæg for en måneds tid siden, der redegjorde for hvorfor genbrugte fibre fra en møllevinge er uanvendelige alle andre steder end i bevillingsansøginger.

Det studsede jeg også over - -

• hvorfor må overfladen være 400 grader?
• Ville det ikke kræve mindre brændsel hvis det blev isoleret så overfladen kun er 50 grader?

Dertil - hvorfor bruger de 50.000 tons slagteriaffald på et år? Ville 3/4 dele af dette ikke kunne bruges i et biogas anlæg og der give biogas. Godt nok skal det farlige kødaffald destrueres, men det er ganske sikkert ikke det hele.

Aalborg Portland leverer allerede en betragtelig del til hele aalborgs fjernvarme. https://aalborgforsyning.dk/privat/varme/varmeproduktion-lige-nu/

Sjovt nok er det faktum oftest fuldstændig ignoreret når Aalborg Portland udskammes i medierne.

Hvilke dele af verden mener du, at der er bedre forsyningssikkerded end i DK ? Vel at mærke - de dele af verden der tager CO2 udledning alvorlig

Fint lille miljøspin fra Aalborg Portland. Kan vi så ikke også få gang i afbrænding af udtjente møllevinger. Det ville være en kæmpe gevinst og fjerne et af de største tilbageværende kritikpunkter imod vindenergi med et trylleslag.

Kan fibrene (glas/kul) anvendes i betonproduktion?

... som kan forklare, hvorfor så meget er eksponeret mod det fri? Man skulle tro, at mindre varmetab ville være en fordel, og måske ovenikøbet kunne opsamles og sendes på fjernvarmenettet.

... som kan forklare, hvorfor så meget er eksponeret mod det fri? Man skulle tro, at mindre varmetab ville være en fordel, og måske ovenikøbet kunne opsamles og sendes på fjernvarmenettet.

Krige med Rusland (via Ukraine) giver Europa problemer med forsyningssikkerhed på energi. Så det vil være bedre at bruge alt dette affald til løse dette problem progressive. Cement kan let importeres fra dele af verden der ikke har problemer med forsyningssikkerhed på energi.

Umiddelbart er jeg enig med regeringen i betragtningen at grønne tiltag er nytteløse hvis de bare flytter CO2-udledningen ud af landet, men dette handler om problemer med forsyningssikkerhed på energi

Fint lille miljøspin fra Aalborg Portland. Kan vi så ikke også få gang i afbrænding af udtjente møllevinger. Det ville være en kæmpe gevinst og fjerne et af de største tilbageværende kritikpunkter imod vindenergi med et trylleslag.

Kære Kristian

Hvordan skal din kommentar forstås? – for mig er det ikke klart da jeg umiddelbart ser flere fortolkninger!

Jeg kunne godt tænke mig at kende smertegrænsen for gasprisen hvis de skal bruge natur- eller biogas. Det må jo alt andet lige være et brændsel som er nemmere at håndtere.

Fint lille miljøspin fra Aalborg Portland. Kan vi så ikke også få gang i afbrænding af udtjente møllevinger. Det ville være en kæmpe gevinst og fjerne et af de største tilbageværende kritikpunkter imod vindenergi med et trylleslag.