Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Hver tiende dansker er ekstra sårbar over for giftig kemi

En ud af ti danskere er tilsyneladende langt mere sårbar over for de hormonforstyrrende phthalater end resten af befolkningen. Ny forskning fra Rigshospitalet peger på, at en udbredt genmutation får menneskers hud til at optage en markant større del af de phthalater, vi alle sammen er udsat for. Testpersoner med genmutationen havde således gennemsnitligt op til 33 procent mere phthalat i urinen end personer uden mutationen.

I første omgang har de danske forskere undersøgt knap 900 urinprøver fra mænd for phthalat og deres gener for mutationen, og intet tyder på, at det skulle forholde sig anderledes for kvinder:

»Jeg forventer at finde det samme hos kvinder,« siger læge Ulla Joensen fra Rigshospitalets afdeling for vækst og reproduktion, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Det nye studie er det første, der peger på, at menneskers individuelle genetik kan gøre dem mere sårbare over for hormonforstyrrende stoffer. Og den viden vækker begejstring hos professor Anders Juul, der leder Rigshospitalets forskningscenter EDMaRC, som arbejder med hormonforstyrrende stoffer:

Genetikken skal med

»Det er jo et fantastisk studie. At en gruppe er særligt sårbar på grund af deres genotype, viser, at hvis vi skal kigge på sammenhænge i eksponering for kemikalier, så skal vi have genetikken med.«

Phthalater bruges til at blødgøre plastik, og de mistænkes for at forårsage blandt andet forringet testosteronproduktion og sædkvalitet hos mænd, misdannede fostre og forstyrret kønsudvikling.

Mutationen er kædet sammen med lidelser som tør hud og eksem. Konkret er der tale om en defekt i det gen, der koder for proteinet filaggrin, som er essentielt for at opretholde hudens barrierefunktion.

Omkring hver tiende har defekten, men da det er de færreste, der bliver gentestet, ved langt de fleste med et defekt filaggrin-gen ikke, at de har det. På længere sigt mener Ulla Joensen, at de nye resultater kan være endnu et skridt i retning af personliggjort behandling:

»Skal man behandle en patient med præparater, der skal smøres på huden, kunne man tænke ind i behandlingen, om patienten har denne her genmutation,« siger hun.

Andre prøver på vej

Resultaterne dækker indtil videre kun phthalater. Men inden for de kommende måneder kommer der resultater for andre stoffer som fe­noler og uv-filtre, og forskerne regner med, at samme resultater vil gøre sig gældende for mange af disse.

»Det ville være meget mærkeligt, hvis den gruppe med variationen kun optog mere phthalat. Vi tror, at denne her gruppe kan være mere udsat for en masse forskellige ting,« siger Ulla Joensen.

Forskningsholdet planlægger også at gennemføre lignende undersøgelser hos både kvinder og børn.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske lidt politisk ukorrekt at påpege det, men Darwin påviste for over 100 år siden at dette problem løser sig selv ad naturlig vej. Vi har dog sat den naturlige udvælgelse ud af kraft i vores moderne samfund, hvilket i øvrigt kan have negative konsekvenser for den menneskelige race.

Spørgsmålet er bare om ikke det moderne samfund på mange områder alligevel kræver en vis tilpasning af mennesket. Vi er jo bygget til at løbe rundt på stepperne men sidder oftere på kontorer i dag.

  • 0
  • 1

33% jo altså ikke en specielt stor faktor..... Men overskriften "giftig kemi" - i et fagblad.....hvad mener kemikerne om den?

  • 3
  • 1

Jeg er også utrolig ked af formuleringen "farlig kemi" - alt er jo kemi og alt er farligt, det er bare et spørgsmål om mængde.

Derudover er jeg heller ikke glad for formuleringen: "Phthalater bruges til at blødgøre plastic, og de mistænkes for at forårsage blandt andet forringet testosteronproduktion og sædkvalitet hos mænd, misdannede fostre og forstyrret kønsudvikling."

Vi bruger normalt plastik med k på dansk og ftalater med f, men lad det nu være. Det med de her mistanker er jeg også usikker på. Først kan man jo læse på Wikipedia, hvor der ikke nævnes nogle konkrete mistanker omkring disse. Som det skrives her, så er der ja mistanker, men der er sørme også mistanker om at disse mistanker ikke er rigtige... http://en.wikipedia.org/wiki/Phthalate#Hea...

Endvidere kan man jo læse den store undersøgelse fra EU der blev færdig gjort i 2008, hvor konklusionerne var at holde fast i de grænseværdier der allerede var implementeret, men at man ikke så nogen grund til at styrke dem, da man ikke kunne konkludere noget definitivt men at man selvfølgelig vil holde fast i grænserne ud fra et generelt forsigtighedsprincip. http://echa.europa.eu/documents/10162/e614...

Så hvad er kilden til disse mistanker nævnt her? Jeg skriver dette fordi jeg ikke bryder mig om at hjælpe med til masse hysteri, bare fordi man gerne vil sælge sin avis...

Mvh Rasmus

  • 0
  • 1

Set i bakspejlets klare lys, er det åbenbart, at vi har haft et alvorligt problem. Men klor i emballage, dvs PVC er for længst taget ud af brug i fødevare branchen. Men der er jo nogle, som er født med klumpfod måske på grund af blød PVC.

Folk med "tør" hud smører sig med alskens "fugtigheds" krem. Men disse fugtigheds kremer indeholder et helt leksikon af forskellige tilsætningsstoffer, for at muliggøre, at fedt kan blandes med vand uden at skilles. Selv bruger jeg blot halv olivenolie og halvt vand, og så ruster jeg flasken før brug. Det er et forsigtigheds princip, fordi jeg ikke tør løbe nogen risiko med min hud. Men sådan noget kemi kan man jo ikke tjene penge på at sælge. Men opskriften har været kendt lige siden oldtiden.

  • 0
  • 0

Det drejer sig vel ikke om optagelsen. Det man måler i urinen er udskillelse af metabolitter. At metabolismen af fremmedstoffer (også fx. lægemidler) varierer fra stof til stof og fra person til person og har en genetisk komponent er gammelkendt viden. De personer, som udskiller meget af phthalat-metabolitter, udskiller ikke også nødvendigvis mere af metabolitter af andre fremmedstoffer.

  • 1
  • 0

Vi bruger normalt på dansk ftalater med f

Ja, Dansk Sprognævn, som står bag retskrivningsordbogen, foretrækker af nationale grunde teknisk set forældede kemiske navne - i nogle tilfælde navne som har være obsolete i 100 år. Kemisk Forening (se også Kemisk Ordbog) og Dansk Standard anbefaler og toldtariffen bruger "phthalat", som på nær et "e" i enden svarer til den internationale stavemåde på engelsk anbefalet af IUPAC, den globale kemiorganisation. Med den første moderne liste over farlige stoffer baseret på EU's 67-Direktiv udsendt af Miljøstyrelsen i 1977 blev den moderne kemiske nomenklatur indført bl.a. med phth istedet for "ft" i phthalat, chlor istedet for klor, phosphor istedet for fosfor osv. men siden er der kommet slinger i valsen, og meget er ændret tilbage. På et tidspunkt forlangte Folketinget at kun ftalat blev brug i skrivelser til dem, så Folketinget modvirker den internationalisering af det danske kemiske sprog, som er så nyttig for folk og virksomheder som også opererer på engelsk. Tænk hvis Folketinget ikke ville acceptere ordet "computer" men kun "komputer" eller elektronisk datamaskine? Eller kalde "smartphone" eller "Ipad" for ikke-nationale fyord, som skal fordanskes? De glemmer tilsyneladende at vi lever i en ny international tid!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten