Hver tiende boring indeholder for mange sprøjte-rester
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hver tiende boring indeholder for mange sprøjte-rester

Geus' illustration af, hvor i landet der er målt efter og fundet desphenyl-chloridazon i vandværkernes boringer. Grænseværdien er 0,1 mikrogram per liter, så rød indikerer fund over grænseværdien. Illustration: Geus

Vandværkernes værste mareridt er blevet til virkelighed. Et nyt notat, som Geus har udarbejdet for Miljøstyrelsen, viser, at nedbrydningsproduktet efter et sprøjtemiddel til roemarker, som var tilladt frem til 1996, er endnu mere udbredt, end selv de værste prognoser havde forudset.

Læs også: Vandværkernes nye mareridt: Rester efter for længst glemt pesticid

Således findes nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon i mere end hver fjerde af de knap 1.700 vandværksboringer, som hidtil er analyseret. Men det helt særlige for netop dette stof sammenlignet med andre pesticid- og giftrester i grundvandet er, at der i ti procent af tilfældene er tale om fund over grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter.

Værste overskridelse: faktor 110

I 17 vandværksboringer er grænseværdien overskredet med faktor 10 eller mere. Den mest forurenede boring fra Grænge Vandværk på Lolland indeholdt 110 gange mere desphenyl-chloridazon end tilladt, fremgår det af data, som Geus har sendt til Ingeniøren.

De samme data viser, at de høje koncentrationer er langt mest udbredt på Lolland-Falster, Sydsjælland og Fyn, hvor der traditionelt har været dyrket flest roer. Imidlertid er nedbrydningsproduktet udbredt over hele landet.

En anden kortlægning, som Geus har foretaget med prøver fra grundvandsovervågningen, bekræfter billedet. Her bliver der taget prøver under marker landet over, netop for at holde øje med hvilke stoffer der forurener grundvandet.

Endnu mere udbredt i grundvandet

I grundvandet er desphenyl-chloridazon endnu mere udbredt end i vandværkernes boringer. Det er fundet i 29 procent af de 219 prøver. Men vigtigere er det, at grænseværdien er overskredet i hele 37 tilfælde, svarende til 17 procent, og ti gange blev nedbrydningsproduktet endda fundet i koncentrationer på over 10 gange grænseværdien.

Efter alt at dømme er grænseværdien overtrådt oftere i grundvandsovervågningen end i vandværkernes boringer, fordi vandværkerne generelt borer dybere efter vores drikkevand. Forekomsten af desphenyl-chloridazon aftager nemlig med boringsdybden.

Miljøstyrelsen satte gang i kortlægningen, da konsulentfirmaet Niras for først og fremmest Region Syddanmark havde fundet desphenyl-chloridazon ved screeninger efter kemikalier under forurenede grunde.

Dengang forventede Niras, at sprøjtemidlet hovedsageligt ville have forurenet drikkevandet fra netop punktkilder, f.eks. de pladser, hvor landmændene har fyldt midlet på deres sprøjter.

Læs også: Miljøstyrelsen blev advaret om nyt grundvands-mareridt for ti år siden

Siver fra markerne ned i grundvandet

Kortlægningen fra Geus viser dog ifølge seniorkonsulent Claus Vangsgaard fra vandselskabernes brancheorganisation, Danva, at forureningen også er gået i grundvandet blot ved at være sprøjtet på markerne.

Claus Vangsgaard forudså allerede, da de første fund i vandværkernes vand blev gjort, at desphenyl-chloridazon kunne udvikle sig til at mareridt for vandværkerne. Nu siger han, at det »er endnu værre end frygtet«.

Han sammenligner med et andet nedbrydningsprodukt, BAM, som hidtil har lukket flest vandboringer i landet. BAM stammer fra et andet ukrudtsmiddel, Prefix, som blev forbudt i 1997, altså året efter forbuddet mod chloridazon.

Claus Vangsgaard har ikke haft tid til at foretage en direkte sammenligning med fundene af BAM, som vandværker og myndigheder hovedsageligt ledte efter omkring årtusindskiftet.

»Men det her ser umiddelbart ud til at være et værre problem end BAM, hovedsageligt fordi der er tale om mange fund med høje koncentrationer,« siger han.

»Havde du for et år siden spurgt mig, om man kunne få et problem som dette, havde jeg sagt, at det kunne jeg ikke i min vildeste fantasi forestille mig.«

Hvilke kemikalier gemmer der sig ellers i vores vand?

Miljøstyrelsen og Styrelsen for patientsikkerhed understreger flere gange, at desphenyl-chloridazon ikke er akut giftigt, og at der ikke er sundhedsrisiko ved at drikke vandet fra selv de mest forurenede boringer. Grænseværdierne for kemikalier i drikkevand er nemlig politisk bestemt og ikke fastsat ud fra en sundhedsfaglig vurdering.

Men nu begynder vandværkerne og en række andre eksperter at spørge sig selv, om der kan gemme sig andre ubehagelige overraskelser i vores grundvand. Claus Vangsgaard fremhæver således, at selv ikke de brede screeninger for kemiske stoffer i stil med dem, som Niras afslørede forureningen med desphenyl-chloridazon med, analyserer for samtlige kemikalier. Regionerne har også peget på andre stoffer, som kan blive et problem.

»Jeg har svært ved at tro, at der gemmer sig flere problemer i samme størrelse som desphenyl-chloridazon, men er der bare ét stof, som har en tiendedel af den udbredelse, så er det også et alvorligt problem,« siger Claus Vangsgaard.

Vandværkerne fik sidste år pligt til at analysere for desphenyl-chloridazon sammen med en række andre stoffer; mellem dem BAM. Det har langtfra alle dog nået endnu, og derfor er der flere lukninger af forurenede boringer i vente.

Her har Geus samlet fundene af desphenyl-chloridazon i grundvandsovervågningen. Rød markerer fund over grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter. Illustration: Geus

... Kun hvis hun er en lille spiller og stadig spilder :)

Vi har jo netop hørt fra landbruget, i round-up diskussionen, hvor vigtigt det er for vores økonomi, at de kan blive ved med at udlede stoffer i naturen, som vi sidenhen skal indtage.

  • 25
  • 7

For at have inkluderet dette stykke i artiklen:

"Miljøstyrelsen og Styrelsen for patientsikkerhed understreger flere gange, at desphenyl-chloridazon ikke er akut giftigt, og at der ikke er sundhedsrisiko ved at drikke vandet fra selv de mest forurenede boringer. Grænseværdierne for kemikalier i drikkevand er nemlig politisk bestemt og ikke fastsat ud fra en sundhedsfaglig vurdering."

Man kan jo så spørge sig selv, hvorfor politikerne mener at have bedre styr på at fastsætte grænseværdier end reelt sundhedsfaglige eksperter?

  • 26
  • 8

Artiklen få det til at lyde som om giftrester er et problem for vandværkerne.

Det er selvfølgelig noget vrøvl. Giftresterne er et problem for os alle sammen! Hvor kunne det være rart med en miljøminister der tog miljøet og vores allesammens vand alvorligt!

  • 25
  • 7

At mange bønder og deres interesseorganisationer skulle sprøjtes i nakken med de samme stoffer som de daglig med rund hånd poster ind i dyr og ud på markerne.

Men det kunne jeg da ikke finde på at skrive - sådan noget grimt noget.

Men men men

Mer og mer forstår man, at der må være et sammenhæng med, at flere og flere render rundt med hudlidelser og overfølsomhedsreaktioner og den uhæmmede kemikaliebrug i landbruget.

Endnu værre - gemmer der sig en miljøbombe til vore efterkommere:

"Men nu begynder vandværkerne og en række andre eksperter at spørge sig selv, om der kan gemme sig andre ubehagelige overraskelser i vores grundvand."

Gæt 3 gange - hvis du gætter rigtigt så får du lov at gætte igen.

  • 15
  • 11

Spørgsmålet er jo hvad "forurenet drikkevand" betyder.

Normalt ville de fleste tænke at "forurenet drikkevand" betyder at jeg bliver syg af at drikke vandet.
Hvilket altså skal defineres ud fra hvad der gør mennesker syge.

Men "forurenet drikkevand" som skrevet i denne artikkel er defineret politisk, hvilket gør at vand der har mere end X i sig defineres som forurenet, også selvom mennesker ikke bliver syge af det.

  • 8
  • 11

Var det ikke en ide at tage alle kendte sprøjtemidler anvendt over de senste 30 år og lave nogle stikprøve kontroller for disse . Det burde være til at gennemføre. Så skal vi ikke sidde og vente på at der dukker noget nye (gamle) overraskelser op fra tid til anden. Fyn ser ud til at være et godt sted at starte.

  • 17
  • 2

Tilsyneladende ikke af det, tværtimod lever vi længere og længere i Danmark.
Men når vi så dør, så ved vi ikke hvad der er årsagen, for vi obducere ikke mere i Danmark.

Hele debatten er i famillie med anti-vaccine, joden er flad og GMO er farligt, vrøvlet som florere frit på internettet.

Vi skal IKKE tilbage til "de gode gamle dage" hvor vi ikke brugte sprøjtemidler, så maden var fuld af svampespore og parasitter.
Vi skal ikke tilbage til tiden hvor børn døde af underernæring, fordi vi ikke må bruge kunstgødning.
Vi behøver ikke at blive syge og dø, af sygdomme vi kan vaccinere imod.

Hvis vi endeligt skal gøre noget mod selvskabte forgiftninger, så er der masser af reelle emner at tage fat i:
Tobakrygning, alkoholmisbrug, fedme-epedemien, luftforurening fra olie og kul.

  • 12
  • 23

Din porportionssans er en anelse skæv, hvis du tror at alternativet til giftrester i grundvandet er børn der dør af underernæring.

Vi lever jo bl.a. længere fordi vi løbende forsøger at skille os af med sundhedsskadelige faktorer i vores daglige liv.

  • 19
  • 9

Giftrester er en indikator for at der er noget galt med vandet. Som nævnt tidligere er grænseværdierne fastsat politisk, så når man måler et giftstof kommer vi op af stolene og reagerer.

Ingen kan med nogen troværdighed fortælle at kemikalier (selv alm. kogesalt) er ugiftigt. Så når der ikke er brug for det skal det ikke bruges. Den eneste løsning er et giftfrit økologisk landbrug hvor vi sigter på at forsyne Danmark med højkvalitets mad.

Nu har vi så en landbrugs-lobby der tror at grænseværdier er noget man må sprøjte grundvandet op til - en form for kvote. Det er forfærdeligt, at man omgår vores mest anvendte fødemiddel på denne måde. Alle burde på et kursus i forsigtighedsprincippet.

  • 23
  • 8

et giftfrit økologisk landbrug

Desværre er det et oxymoron at tale om giftfri økologi. Der er temmelig mange og kraftige giftstoffer i planterne selv og de svampe og bakterier der angriber dem. Pointen må være at nå frem til fødevarer med mindst mulig blanding af toksiner - tilførte eller naturlige. (I øvrigt under skyldig hensyntagen til en produktivitet, der forholdsmæssigt kunne brødføde kloden, så vi slipper for at skulle have dårlig samvittighed over at spise mad, som har krævet så meget plads og energi at fremstile, at kun rige, hvide selvforkælere har adgang til den.)

Økologi er slet og ret en nødvendighed når vi taler animalske fødevarer - ellers har vi forbrugere ringe mulighed for at sikre os at dyrene ikke er blevet usselt behandlet. Men for så vidt angår det vegetabilske, så er økologi på mange måder en lidt selvcentreret luksus vi tillader os i de rige lande. Der er meget små mængder tilførte giftstoffer i danske u-økologiske råvarer - adskillige størrelsesordener (typisk mere end seks størrelsesordener) under giftighedsgrænserne. Dit eksempel med salt er ret præcist - det er normalt langt det mest giftige man finder i fødevarer, med god margin.

  • 7
  • 7

Så en dokumentar som handlede om at børns intelligens er faldet siden 90,erne. Forskerne var enige om at det skyldes fejlernæring. Mangel på jod. Og giftstoffer. Fks. flammehæmmere i møbler og elektronik. Og pesticider i fødevarer.

  • 7
  • 3

Alle de menneskeskabte kemikalier er sluppet ud på markedet i løbet af få år. De værste har vi erfaret er dødelige for os, men hovedparten er vi I tvivl om - derfor skal vi afholde os fra at bruge dem.
Alle de "naturlige" giftstoffer der findes i planter og dyr har vi været udsat for i tusinder af år og lært at omgås dem med varsomhed. Måske hvis vi lever 10000 år mere har vi fundet ud af hvorledes vi skal håndtere og selektere de menneskeskabte kemikalier.

  • 13
  • 4

Der står at det værste tilfælde var 110 gange grænseværdien på 0,1 mikrogram pr liter. Hvis jeg læser min tabel rigtigt er det 11 milliontedele af ét gram pr liter vand. Det lyder virkelig af meget lidt. Hvis stoffet var en ibuprofen med en standardstørrelse på 200mg pr tablet, så skulle jeg drikke 18.000+ liter vand inden jeg havde fået 200mg acetylsalicylsyre.

Det kunne være rart med noget at sammenligne med. Feks mængden af kemikalier i en plasticflaske med vand. Jeg kender ikke tallet, men jeg bliver ikke overrasket hvis der er mere i plasticflasken end i den der vandboring.

Mvh
Thomas

  • 8
  • 14

Så en dokumentar som handlede om at børns intelligens er faldet siden 90,erne. Forskerne var enige om at det skyldes fejlernæring. Mangel på jod. Og giftstoffer. Fks. flammehæmmere i møbler og elektronik. Og pesticider i fødevarer.

Vrøvl.. Det hele... Der er siden 1950'erne, hvor man begyndte at overvåge den gennemsnitslige intelligens, konstateret en stigene trend i hele den vestlige verden (og der ligger intet andet i det end at det er der hvor undersøgelserne har kørt).
Man spekulere derimod i at der formodentligt ikke er konstateret så stor stigning som forbedringer i levestandarderne skulle diktere og at det formodentligt skyldes tilsætningen af Bly til benzinen.

  • 8
  • 3

Underligt
at roerne groede i byerne, for det er jo der, problemerne er.
Og hvor gartnerierne ligger/lå tæt på Fyn.
Esbjerg henter sit vand i Holsted området - et kerneområde for landbrug, fordi vandet i Holsted er renere end hjemme
Jens Høy

  • 5
  • 7

Det koster omkring 50 øre at kulfiltrere 1 kubikmeter drikkevand.
Hvis pesticidrester i grundvandet er et problem findes der jo ingen anden løsning. Denne anvendes i udstrakt grad i de fleste andre lande, og f.eks. hollændere og tyskere lever længere end danskere.
Så hvad er problemet?

  • 6
  • 7

Jeg har set adskillige artikler, der beskriver, at østasiater er mere intelligente end europæere, og samtidigt at arabere og afrikanere betydeligt mindre.
Så dette kunne jo også forklare en nedgang i den gennemsnitlige europæiske intelligenskvotient.

  • 1
  • 7

Ha ha ha, godt set. Det var overfølsomhed mod samme de advarede i mod. :)

Ikke at det ændrer noget på konklusionen, at der er tale om små mængder.

Mvh
Thomas

  • 2
  • 3

...sammenligning med BAM er ganske på sin plads. Sjovt nok er det kun danskerne der tolker EU's drikkevandsdirektiv som "alle nedbrydningsprodukter" skal have den politisk fastsatte, lave grænseværdi. I andre lande ville man lave en risikovurdering, og komme frem til at stofferne ikke er farlige, og derfor ville man ikke bekymre sig, endsige bruge resurser på at lede efter dem.

  • 7
  • 3

Thomas
Det må jeg erkende at det gør jeg ikke.

Tag f.eks. DDT og asbest - begge var også frikendt af "kloge" mennesker indtil man alligevel opdagede at det ikke var så sundt alligevel.
Så som udgangspunkt må man antage at ALT er usundt - det er blot mængden som afgør hvor usundt.
Du kan jo slå dig selv ihjel med alm. NaCl og med vand. Brugen af salt var vist i det gamle Kina en ikke ukendt måde at begå selvmord på.

  • 8
  • 3

God artikel, men desværre sker der nok ikke noget.

Er der nogen der ved noget om bor og andre brandhæmmende substanser?

Ref den udmærkede udsendelse i fjernsynet om den faldende inteligens blande unge.

  • 2
  • 4

Alkohol er med garanti skadeligt for hjernen. Og danske unge drikker umådeholdent. Var det ikke en ide at bekymre os om dette i stedet for at lade de enøjede fanatikere i Kræftens Bekæmpelse bruge el deres krudt på tobakken og uskadelige pesticidrester.
Den udbredte indavl i den muslimske verden tør vel også formodes at have en negativ indflydelse på dennes intelligensniveau.

  • 5
  • 6

Jeg mener altså Brom og de andre brandhæmmende stoffer.

Det findes i en lang række materialer som vi omgås i hverdagen og nok også i drikkevandet.

Det skader hjernen som påvist i det udmærkede program i DR.dk som hedder Trusler mod hjernen, Fransk dokumentar (Brains in Danger) kan ses indtil 6 april.

Det er en meget større fare end den artiklen handler om

( Har nok allerede påvirket mig siden jeg skrev Bor i stedet fror Brom)

  • 2
  • 2

Der er jo ikke fundet gift i vandboringerne, så hvad er problemet ?
Der er detekteret noget der som nedbrydningsprodukt stammer fra noget der var giftigt dengang det blev brugt i roemarkerne, og det er jo ligesom noget andet.
Denne nedbrydningsrest kan uden tvivl også skade den menneskelige organisme hvis mængden er stor nok, men det er den jo ikke, så igen: Hvad er problemet ?
Og i øvrigt: Denne nedbrydningsrest kan formenligt fjernes via aktivt kul eller på anden nem og billig måde på vandværkerne, hvis de holdt op med dette religiøse van(d)vid med at vandet absolut skal være rent og purt som Helligånden når det kommer op ad jorden.
Det skulle vel være en smal sag for danske ingeniører - eller hvad ??
Uanset hvad der sker og hvordan udviklingen bliver, er vandrensning noget der er kommet for at blive, og men af en eller anden mærkelig grund er alle danske opfindelser til nem og billig vandrensning noget der kun må bruges i U-landene !! Besynderligt.

  • 6
  • 6

Brom er nok bedre at fokusere på end alkohol.

Det er påvist at være direkte årsag til hjerneskader , det blev forbudt i børnetøj fordi man kunne måle brom i deres urin dagen efter de havde haft tøjet på.

Men ja, hvorfor taler vi om kommunevand hvis skadelige virkning ikke er påvist. Politikerne kan ikke snige sig udenom brom.

  • 2
  • 3

Så som udgangspunkt må man antage at ALT er usundt - det er blot mængden som afgør hvor usundt.


Det er jo netop problemet, når man kan detektere selv det mindste indhold af stoffer man ikke før kunne detektere. Havvand indeholder hele det periodiske system og en masse af deres forbindelse, så det er sikkert farligt at tage en svømmetur.
En del af det kalium du indeholder er så radioaktivt at du burde deponeres et beskyttet sted.

  • 2
  • 6

Chloridazon(cas rn1698-60-8) er et herbicid af gruppen Pyridazinone. Halveringstiden DT50 = 31 dage og GUS indekset=2.86. Hvis GUS indekset er større end 2.8, er der et potentiale for nedsivning til grundvandet.

Chloridazon har enten en lav eller moderat giftighed for vandplanter og insekter. Se PPDB Chloridazon

Her er en graf med salget af Chloridazon:

Chloridazon salg

Der har gennemtiderne været 10 produkter på markedet:

Bestand af produkter

Det sidste produkt på marked var Pyramin DF. Nogle produkter har været på markedet i mindste 11 år.

Der er en række metabolitter til chloridazon, som f.eks. Desphenyl-chloridazon. DT50=108 dage og GUS-indekset=4.66. Dette betyder, at Desphenyl-chloridazon hat et stort potential for at lække til undergrunden.

Der findes 9 andre metabolitter, som man kun har ringe kendskab til herunder methyl-desphenyl-chloridazon. Se PPDB.

Man kan undre sig over, at man har godkendt et pesticid med så mange metabolitter uden at kende til disses påvirkning af miljøet?

Om giftighed for bier:
Den følgende tabel viser et uddrag af giftigheden for honningbier. Dette for at sætte Chloridazon og Desphenyl-chloridazon i perspektiv. Chloridazon er mindre giftig en Glyphosat.

Hvis man udelukkende så på giftighed for honning bier og så bort fra dets evne til at lække til grundvandet, kan man godt forstå, at man har godkendte det i hele EU-området. Der er ingen viden i PPDB om giftigheden af Desphenyl-chloridazon. Bemærk ”at forstå” og ”at være enig i ” kan være to forskellige ting.

Eksempler på giftighed

Om GUS-indexet fra PPDB
The GUS index (Groundwater Ubiquity Score) is a very simple indicator of a chemical potential for leaching into groundwater. It is based on the environmental fate properties of the chemical and takes no account of environmental conditions. It is not a substitute for modelling and risk assessment studies. Calculated from the soil degradation rate (DT50) and the Organic-carbon sorption constant (koc) where:

GUS = log(DT50) x (4 - log (koc))

If GUS > 2.8 = likely to leach
If GUS < 1.8 = unlikely to leach
If GUS 1.8 - 2.8 = leaching potential is marginal.

(Reference: Gustafson, D.I. (1989) Groundwater Ubiquity Score: A Simple Method for Assessing Pesticide Leachability Environmental Toxicology and Chemistry, 8, pp339-357).

  • 2
  • 4

Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen laver sin egen grænseværdi:
https://www.information.dk/indland/2018/03...
Loven siger, at et vandværk kan få dispensation til at levere vand med indhold over grænseværdien for en kortere periode - i op til 3 år. Det får de kun efter en konkret vurdering fra kommunen og patientstyrelsen og kun, hvis det er nødvendigt (altså ikke hvis der kan skaffes vand der overholder grænseværdien). Det er altså ikke en grænseværdi - det er en værdi man kan acceptere i kort tid - når alternativet er "ingen vand".
Grænseværdierne gælder for drikkevand - principielt ikke for grundvand - f.eks. indeholder det meste grundvand for meget jern og for lidt ilt - det klares ved simpel vandbehandling på vandværkerne.
Men heldigvis har Miljøstyrelsen udgivet "kvalitetskriterier for grundvand" http://mst.dk/kemi/kemikalier/graensevaerd...
Værdierne for pesticider er i øvrigt også er fastsat af EU og er de samme som for drikkevand.
EU-fastsatte grundvandskvalitetskrav:
Parameter
Kvalitetskrav
Nitrat 50 mg/l
Aktive stoffer i pesticider, herunder deres relevante omdannelses-, nedbrydnings- og reaktionsproduktera)
0,1 μg/l
0,5 μg/l (i alt)b)
a) Pesticider: plantebeskyttelsesmidler og biocidmidler som defineret i bilag 1, pkt. 1 og 2, i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler.
b) I alt: summen af alle individuelle pesticider, som påvises og kvantificeres under overvågningsproceduren, herunder relevante omdannelses-, nedbrydnings- og reaktionsprodukter.

Uanset hvordan grænseværdien er fremkommet, skal den overholdes. Også selv om den er politisk fastsat. (Det er hastighedsgrænserne også) Det kunne jo være, at politikerne i 1985 i EF MENTE at grundvandet skulle holdes rent - fordi forurening med netop sprøjtemidler kan ramme meget store områder og vare ved i århundreder, hvis man senere finder ud af, at stofferne nedbrydes langsommere end forventet eller er farligere end forventet - altså at den tids politikere tog forsigtighedsprincippet alvorligt.

  • 3
  • 2

Værdierne for pesticider er i øvrigt også er fastsat af EU og er de samme som for drikkevand.
EU-fastsatte grundvandskvalitetskrav:


Det er muligt at tolkningen ikke er så ens, særligt omkring metaboliter.
https://de.wikipedia.org/wiki/Trinkwasserv...

Iøvrigt:
Hastighedsgrænse med tilbagevirkende kraft! Dvs. hvor der før måtte køres 80 og du overholder grænsen, hastighedsgrænsen ændres til 50 så alle der tidligere troede de overholdte hastighedsgrænsen mister kørekortet fordi de nye grænser er sat med tilbagevirkende kraft.

  • 3
  • 4

Det pågældende herbicid er især brugt i roemarker. Landmænd, landbrugsejede forædlingsfirmaer og private virksomheder indenfor roedyrkning gjorde allerede i 1980erne opmærksom på at der var en række problemer med de herbicider der blev brugt i foderroer og sukkerroer. Derfor udviklede de danske firmaer både sukkerroesorter og foderroesorter som ikke skulle sprøjtes med de problematiske pesticider. Sorterne viste sig at være særdeles miljøvenlige, men når sorterne blev afprøvet udførte miljøaktivister hærværk mod forsøgene og både Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening var involveret i at hindre de pågældende miljøvenlige sorter kom på markedet. Dyrkning af de nye roesorter ville straks have stoppet forureningen med dette nedbrydningsprodukter fra dette herbicid. Disse ting viser altså at Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening og mange såkaldte miljøaktivister/hærværksbander er årsagen til den største forurening af vores grundvand nogensinde. Der er tale om et kæmpestort selvmål lavet af miljøorganisationerne, der viser at miljøorganisatuionerne ikke er kompetente aktører indenfor dette område. De involverede miljøorganisationer bør sættes i skammekrogen. I denne sag gjorde landmændmændene og deres forædlingsfirmaer alt hvad de kunne for at hindre forureningen, men Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening og såkaldte miljøaktivister/miljøhærværksbander fik forhindret at denne forurening blev stoppet. Hvis man endelig vil udpege nogle ansvarlige som skal betale de enorme omkostninger må det være Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening og hærværksfolkene der var involveret i at ødelægge forsøgene.

  • 6
  • 4

Det er tankevækkende at selv med en 110x overskridelse af den politisk vedtagne grænseværdi er vi stadig en faktor 5 fra at nå grænsen for ADI selv for småbørn.

Man savner virkelig realisme i vores lovgivning.

  • 6
  • 3

Nylige tal viser ar 40.000 europæere dør som følge af forurening fra afbrænding af biobrændsler. Dvs ca 100 danskere. Det interesserer dog hverken pressen eller de politiske partier. Tværtimod plæderer de for mere biobrændsel.

Ud fra samme type opgørelser dør der hvert år 0 danskere som følge af pesticider i mad og vand.

  • 6
  • 2

Torben Bauer - det argument bygger på, at du ikke kender forskel på farlighed og risiko. Farligheden vurderespba giftighed og her er botulinumtoksin langt farligere. Men om det er en risiko ved to stoffer afhænger også af eksponeringen dvs at dosis skal ind i billedet

  • 4
  • 2

Det er kun debatreglerne som forhindre at jeg skriver

At mange bønder og deres interesseorganisationer skulle sprøjtes i nakken med de samme stoffer som de daglig med rund hånd poster ind i dyr og ud på markerne.

Sikke dog et hadefuldt indlæg.

Nu er det sådan at landmænd og gartnere allerede er den fagruppe der udsættes for langt de højeste koncentrationer af pesticider. Disse to faggrupper er blandt de faggrupper, der har den ALLER-LAVESTE risiko for at få kræft, så realiteterne viser jo at der ikke kan være nogen væsentlig sundhedsmæssige fare ved at bruge pesticider (end ikke de ny-opfundne "cocktail-effekter" kan have nogen betydning i praksis).
Til gengæld ved vi at hundredvis af danskere bliver syge af kræft på grund af naturlig forekomst af arsen i drikkevandet (herværende undersøgelse vedrører GRUNDVANDET og altså ikke det vand vi drikker). Hvis jeg blev syg og boede i et område hvor indholdet af arsen i drikkevandet er alt for højt ville jeg anlægge sag mod DANVA og vandværket, der leverer det arsenholdige drikkevand.
Der er nok en grund til at DANVA gerne vil have debatten til at handle om brug af sprøjtemidler der ikke har sundhedsskadelige virkninger i de aktuelle koncentrationer, mens debatten ikke handler om de stoffer som rent faktisk gør danskere alvorligt syge - meget alvorlige sygdomme og dødsfald, som DANVA's medlemmer entydigt er skyld i .
Med hensyn til arsen i drikkevandet får vi med garanti en skandale på højde med de andre ekstreme skandaler såsom brug af Thoratrast, Boneloc, asbest , økologiske grøntsagsspirer med dødelige bakterier (som har dræbt og invalideret rigtigt mange mennesker) samt økologiske fødevarer med meget højt indhold af dioxin (verdens farligste gift) osv.
I forbindelse med arsen og de kræftsyge skal de skyldige findes blandt DANVA's medlemmer/vandværker. Det bliver ekstremt dyrt for borgerne når kræft-sagerne mod DANVA's vandværker begynder at komme, for når det handler om arsen i DRIKKEVANDET er det altså mennesker, der får kræft og dør og ikke en teoretisk grænseværdi der er problemet ...

  • 4
  • 3

Jamen Finn - hvad er det da du skriver:
Selv om du skulle have ret (du har jo ingen henvisninger) så er der da tale om en meget anløben moral:
Som jeg forstår dig: Landbrugsbranchen finder ud af, at Chloridazon kan nedsive til grundvandet. Så sætter man et forsøgsarbejde i gang for at finde sorter, der ikke behøver chloridazon (er det sorter, der tåler glyphosat?) Et sådant udviklingsarbejde ved alle vil vare mindst 10 år. Men i mens alt dette foregår bruger landbruget stadig løs at et sprøjtemiddel, der skader grundvandet! En ansvarlig branche ville da straks ophøre med at bruge et sådant stof. Tænk sig, at man har sat hensynet til roehøsten over hensynet til drikkevandet! Men at et par organisationer, der stiller spørgsmål ved landbrugets strategi med at udvikle sorter, der er pesticidresistente, skal gøres til syndebuk for den forurening, som landbruget laver - selv om landbruget forurener med fuldt overlæg!
Endelig synes jeg al snakken om at nogle stoffer ikke er farlige langt over grænseværdien er irrelevant, når grænseværdierne er sat af EU af politiske grunde - og i øvrigt harmonerer med
EU's kvalitetskriterier for grundvand.
Der er da bestemt ikke nogen logik i, at give lov til at forurene grundvandet op til en farlighedsgrænse, vel?
Og jo, man kan sikkert godt på vandværkerne rense grundvandet, så det overholder grænseværdierne for drikkevand, men landene i EU er stadig gennem forvaltning og lovgivning forpligtede til at beskytte grundvandet, så det i fremtiden overholder samme kvalitetskriterier.

  • 3
  • 3

Nu er der vist ingen der har argumenteret for "ret til at forurene grundvandet" hverken generelt eller "op til en grænse."

Men derimod er der en del der i al fredsommelighed har prøvet at få sat det aktuelle emne ind i et mere konkret og relevant perspektiv, der bl.a. indebærer, at ingen har gjort noget ulovligt, ingen har gjort noget i ond mening, ingen har gjort andet end hvad der i situationen var god fornuft, og resultatet (vi helst havde været foruden) er et nedbrydningsprodukt i nogle vandboringer der ikke frembyder nogen sundhedsfare for nogle, og heller ikke ser ud til at komme til det.

Og så har nogle fremført, at Greenpeace og Dansk Naturfredningsforening alene på et emotionelt grundlag har forhindret landbruget i at producere med sorter der IKKE behøver det uheldige sprøjtemiddel, en oplysning der jo er aktuel i denne forbindelse.

  • 3
  • 3

Kære Finn Okkels

Du skriver:

[qoute] Sorterne viste sig at være særdeles miljøvenlige, men når sorterne blev afprøvet udførte miljøaktivister hærværk mod forsøgene og både Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening var involveret i at hindre de pågældende miljøvenlige sorter kom på markedet[/quote]

Det er meget alvorlig anklager. Derfor må du komme med dokumentation med links .

  • 5
  • 3

En isbjørn er farlig , men hvis den er låst inde i et bur, er risikoen lille for at blive angrebet.

Chloridazon er farlig, men hvis koncentrationen er lille og den uheldigvis forurener fødekæden, er risikoen for foster/hjerne/udviklingsskader lille, men den er der.

Farlighed =noget negativt indtræffer
Risiko = en sandsynlighed for at noget negativt indtræffer

Hvis farligheden kan udtrykkes som et tab i kr /i sygdomstilfælde/menneskeliv, kan man beregne en forventet værdi.

  • 1
  • 2

Peter Madsen, det er trist læse dit fake news - indlæg. Hvorfor deltage i debatten hvis du blot er hadefuld og ikke har nogen væsentlig viden om emnet? Det er tilladt at google de ting man ikke forstår eller ikke ved noget om eller mener du mon at det giver mening at dele ud af sin uvidenhed i dette forum? Hadefulde holdninger er der vel ikke mange der gerne vil læse eller tilslutter sig? Hvem kan de gavne?

Det er altså ikke landbruget eller landmændene, der godkender brug af pesticider.

Der, hvor der mangler godkendelse og skal laves restriktioner vedrørende landbrugets ukrudtsbekæmpelsesmetoder, er når landmænd bruger de helt unaturlige mekaniske ukrudtsbekæmpelsesmidler som plov, harve og radrenser. I forbindelse med den form for ukrudtsbekæmpelse sker en langt kraftigere og sundhedsskadelig forurening med dieselpartikler og CO2 end når man bruger herbicider. Dieselpartikler dræber hvert år mange hundrede mennesker alene i Danmark (iht. Det Økologiske Råds målinger og beregninger).
Landbrugsmæssig brug af herbicider dræber ingen mennesker og gør ingen mennesker syge. Derudover afsættes der unedbrydelige stålrester i markjorden fra plove og harver.
De fuglereder der er i markerne, når man f.eks. radrenser (eller bruger ukrudtsstrigler) bliver smadret, æggene knuses og fugleungerne dræbes (den slags skader laver herbicider ikke). Roemarker er lysåbne marker som netop markens fredede og truede ynglefugle holder til i, og man skal vidst rumme meget had til landbrug og sprøjtemidler, hvis man tror at fuglene har glæde af det når f.eks. økologernes ukrudts- og fugle-dræbermaskiner kommer igennem roemarkerne og dræber deres unger.
I forbindelse med de nye roesorter som bl.a. landbrugets planteforædlingsvirksomheder udviklede blev det påvist at fuglelivet ikke blev belastet på denne måde når man bekæmpede ukrudtet i de nye sorter.
Ukrudtsbekæmpelse med herbicider er således langt mere miljøvenlig og i pagt med de økologiske principper end de metoder man bruger i f.eks. det statsautoriserede økologiske jordbrug, hvis man ser på biodiversitet, fuglereder i marken, dieselpartikkelforurening og CO2-forurening (og mange andre ting).
Det er altså nye roesorter med alle disse miljøfordele hvis dyrkning ville have hindret forureningen med chloridazon, som Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening samt miljøaktivister/organiserede hærværksfolk kæmpede for ikke skulle komme på markedet .
Udviklingen af de pågældende roesorter, der ikke havde behov for chloridazon blev påbegyndt i 1983 (ifølge Peter Madsen skulle de så ca. 10 år efter være på markedet - dvs. i ca. 1973), så Peter Madsens mærkelige anklager om at landbruget bevidst skulle have anvendt et sprøjtemiddel man vidste sivede ned i grundvandet må skyldes at hans hadefulde tanker blot skal rettes mod et eller andet tilfældigt indenfor landbruget. Men hvorfor overhovedet dette had og ikke en konstruktiv debat baseret på viden og indsigt?
Den miljømæssige baggrund for at landbrugets forædlingsvirksomheder udviklede de nye sorter, der ikke krævede chloridazon var at ukrudtsbekæmpelsen i roer var særdeles vanskelig og krævede meget store doser af herbicider (som tilmed var ekstremt dyre), og herbiciderne virkede ikke specielt godt på andet end helt bittesmå fremspirede ukrudtsplanter (og desuden skadede/hæmmede herbiciderne ofte roeafgrøden). Man var derfor nødt til at sprøjte så jorden imellem roeplanterne var helt bar. Det var/er nødvendigt at skabe de såkaldte "roe-ørkener" hvor de små roeplanter i foråret er de eneste grønne planter (står med stor afstand) på de bare marker og det krævede ofte sprøjtning med en blanding af flere forskellige midler 3 gange i en dyrkningssæson eller radrensning (med ødelæggelse af fuglerederne mv. til følge) et tilsvarende antal gange.
Foderroeafgrøden havde tidligere været en af de største afgrøder i Danmark, men var dengang i kraftig tilbagegang og undersøgelser viste at årsagen til tilbagegangen var at det simpelthen var for arbejdskrævende og kompliceret at dyrke foderroer med de ukrudtsbekæmpelsesmetoder der var til rådighed. Landbruget ønskede at opretholde dyrkningen af foderroer fordi afgrøden skaber meget stor biodiversitet på landbrugsarealerne, forbedrer sundheden af kornafgrøderne via sædskiftet og fordi foderroer også forbedrede alsidigheden af det foder husdyrene fik. Danske foderroeforædlere var de bedste i verden, og de danske foderroesorter blev solgt over hele verden. Den epoke fik Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace stoppet .
Med de nye roesorter kunne man i øvrigt lade ukrudtsplanterne vokse op sammen med roeplanterne, hvorved der opstod et beskyttende mikroklima omkring de spæde roeplanter (man undgik "roeørkener)", rovinsekter på ukrudtsplanterne begrænsede insektangreb på roeplanterne og ukrudtet holdt også på jordens næringsstoffer så de ikke sivede ned i dræn- eller grundvandet. Når ukrudtet blev for kraftigt og begyndte at ødelægge roeplanterne sprøjtede man så ukrudtsplanterne væk. Den positive effekt af disse gode biodiversitets- og mikroklima-forhold (og at man undgik skader på roeplanterne fra radrensning/sprøjtemidler) gav en sidegevinst i form af en udbyttestigning på 5-10 % i forhold til radrensede marker og marker hvor man sprøjtede med de gængse sprøjtemidler. Alene det forhold ville have nedsat forureningen med hvad som helst tilsvarende - og ville kunne have betydet at man kunne have et tilsvarende forøgelse af arealerne med vild natur uden at man ville tabe landbrugsproduktion.
Man kan vidst ikke komme meget tættere på landbrugsproduktion i pagt med de ægte økologiske principper (pesticider er også det almindelige princip for ukrudtsbekæmpelse og sygdomsbekæmpelse i naturen - i naturen ser vi ikke mange plove og harver samt diesel-osere, men i naturen er planterne i en konstant kemisk krig med hinanden, insekter og sygdomsfremkaldende organismer. I nye udenlandske roesorter brugte man også helt naturlige herbicider i denne sammenhæng, men de roesorter fik man også stoppet.
Det endte desværre med at Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening samt miljøaktivister-hærværksbanderne vandt og i dag kan disse "miljøorganisationer" og deres medlemmer så glæde sig over at deres indsats har ført til en massiv forurening med chloridazon - og at foderroerne er forsvundet fra vore landbrugsarealer. Det er stort set umuligt at gen-introducere lige præcist foderroeafgrøden hvis Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening på baggrund af de enorme miljøskader de her står bag skulle ændre deres holdning, da foderroeafgrøden kræver special-maskiner til høst, fodring og særlige oplagringsrum. Alt det er for længst forsvundet.
Jeg fatter ikke nogen ved deres fulde fem kan støtte organisationer der står bag så megen ødelæggelse af vort drikkevand , ødelæggelse af biodiversitet, brug mindre alsidigt foder, ødelæggelse af fugleliv og har bidraget til at en hel enestående afgrøde er forsvundet fra de danske landbrugsarealer, så vi nu stort set kun har korn og raps tilbage.

  • 4
  • 4

Klaus Flemløse
Det er meget alvorlig anklager. Derfor må du komme med dokumentation med links .


Jeg er selvfølgelig helt enig meed dig i at det er meget alvorlige ting disse hærværks-miljøaktivister står bag. Ødelæggelser af forsøgsmarkerne skete mange gange i en 10-15 årig periode. En af gangene ankom 2 busser med miljøaktivister/hærværkfolk som ville ødelægge roeforsøgsarealerne ved Århus. De væltede nogle hegn og gik i gang med at ødelægge forsøgsmarker. Triumferende tog de hjem igen, begejstrede miljø-journalister rapporterede om heltegerningerne og bagude stod de venlige forsøgsfolk og smilte over at hærværks-miljøaktivisterne havde angrebet forsøg med almindelige rapsplanter (som hærværks-miljøaktivisterne troede var de nye roesorter) . Det siger lidt om hvor lidt disse hærværks-miljøaktivister ved om det emne de beskæftiger sig med. Mange små børn i Folkeskolen kan kende en rapsplante ...
Flere universiteter blev angrebet og miljøaktivisterne forsøgte at true de universitetsansatte til at indstille deres forskning indenfor området. Noget af det mindede om frådende religiøse fundamentalisters hærgen i den sorte middelalder. Medierne, inkl. Ingeniøren, var fyldt med beretninger om disse sager, så det undrer mig at du ikke er bekendt med alle disse ting. Hærværksfolkene forsøgte at skræmme forskerne der arbejdede med at undersøge planterne og de ødelagde de forsøg der skulle dokumentere de nye roesorters egenskaber.
"Dokumentation udbedes", skriver du. Google er altså opfundet og som minimum synes jeg godt at man kan forvente at deltager man i en debat her på ing.dk sætter man sig også lidt ind i emnet og tjekker på Google, hvis der er ting man vil opdateres på (eller have en mening om). På den måde vil du kunne finde en masse artikler, f.eks. denne : https://finans.dk/artikel/ECE4246427/Aktiv...

  • 4
  • 4

Kan vi ikke snart slippe for udbredelsen af dette fake:

"Dieselpartikler dræber hvert år mange hundrede mennesker alene i Danmark (iht. Det Økologiske Råds målinger og beregninger)."

Det er jo det vitterlige vås. Påstanden er alene begrundet i små laboratorieforsøg med antageligt rotter, der så er opskaleret vægtmæssigt til hele Københavns befolkning.
Men københavnere er ikke rotter og de lever heller ikke i et lukket laboratorier, og der er til dato ikke registreret én eneste dødsattest: Død af dieselpartikler.

Hele denne dieselhetz er jo ikke andet end det sædvanlige forsøg på at sabotere det civiliserede liv til fordel for et nirvana der ikke findes.

  • 3
  • 0

At mange bønder og deres interesseorganisationer skulle sprøjtes i nakken med de samme stoffer som de daglig med rund hånd poster ind i dyr og ud på markerne

Rud,
jamen "bønderne" får da en stor dosis i nakken hver gang de sprøjter i medvind.
Det troede jeg var logik.
Landmænd hører for resten til de længstlevende befolkningsgrupper her i landet!
Det må vist være undgået din of flere andres opmærksomhed, at midlet har været forbudt i ca. 20 år!
Tag blot en Cola (nå nej, den indeholder flere tusind gange mere gift end vand med de nævnte middel i.

Igen en hysterisk reaktion på en mikroskopisk mængde af et uskadeligt stof.
Tag en Panodil (nej - der er 10.000 gange mere gift i end i 1 l vand)

  • 5
  • 4

Bertel,
de nævnte stoffer nedsætter levetiden ganske meget, lad nu være med at bagatellisere problemerne med det eneste formål at se enøjet på diverse skræmmekampagner rettet mod landbruget.
Det første danskerne gør med drikkevandet, er at man udvinder mere end 1000 forskellige giftmidler (fra kaffebrygningen), foreløbig er 26 stoffer bestemt som mutagene og cancerogene.
Kaffesyre er meget giftig, det samme er Koffein, som mange forældre fodrer deres små bør med via Cola. Fosforsyren i Cola er bestemt ikke noget, der er tilsat for sundhedens skyld.
Den omtalte rest fra Pyramin er ugiftig, men vandværkerne skal jo overholde de urealistiske krav til drikkevand vedrørende pesticidrester, mens der må være arsenik og andre tungmetaller i 20-50 gange større mængder.
Hvorfor er der ingen, der tager anstød af det?
Sikkert fordi mange har en eller anden aversion mod landmænd.
For øvrigt er Pyramin udfaset for en snes år siden.

  • 4
  • 4

Bem. til Finn Okkels

Kan vi ikke snart slippe for udbredelsen af dette fake:

"Dieselpartikler dræber hvert år mange hundrede mennesker alene i Danmark (iht. Det Økologiske Råds målinger og beregninger)."

Tak for kritikken - jeg kan godt følge dit argument. Der ingen tvivl om at at diesel-partikler samt sodpartikler fra stearinlys, skibstrafik og brændeovne indeholder stoffer der er tusinder af gange til millioner af gange mere sundhedsskadelige (herunder kræftfremkaldende) end chloridazon og nedbrydningsprodukterne.
Men du har ret i at man ikke kan vide om de forsøg man har lavet med forsøgsdyr indenfor dette område kan overføres til mennesker. Om partiklerne er skadelige afhænger i høj grad af hvordan partiklerne opfører sig i lungerne (bliver de ført væk fra lungerne igen af fimrehårene) og om de derfra kommer videre til fordøjelsessystemet. De nitrøse gasser (NOx), der udledes sammen med disse partikler stopper fimrehårenes funktion og dermed sker en ekstrem forøgelse af sod-/diesel-partiklernes skadelige effekt i lungerne. Når fimrehårene ikke fungerer forøges risikoen for allergiske sygdomme også (fordi f.eks. allergener/pollen ikke kommer væk fra lungerne).
Forsøgsdyr vil naturligvis udsættes for de nitrøse gasser samtidigt med at de udsættes for partiklerne, men spørgsmålet er om dieselpartikler og nitrøse gasser findes/ophobes i de samme luftlag over en trafikeret bygade og om de nitrøse gasser i det miljø er stabile nok til at de kan nå frem til de mennesker der bliver udsat for partiklerne. Jeg har ikke kunnet finde forsøg hvor man rent faktisk har placeret forsøgsdyrene i et trafikeret bymiljø og sammenlignet med forsøgsdyr der er placeret f.eks. i naturen langt fra trafik-forureningskilder (eller har fået renset den luft de udsættes for i bymiljøet).
Der er lavet massevis af statistiske analyser der viser at mennesker der bor i områder med højt indhold af nitrøse gasser og sod-/diesel-partikler har en langt højere sygelighed og dødelighed end f.eks. landmænd der lever ude på landet (og udsættes for langt højere mængder af pesticider end folk i byerne), men fra dyreverdenen er det jo velkendt at optræder der "overbefolkning" stiger sygeligheden og dødeligheden dramatisk, så det man måler i de statistiske analyser er måske blot at det er usundt for mennesker at bo og færdes tæt sammen i bymiljøer.
Bortset fra det så stammer hovedparten af forureningen med nitrøse gasser i Danmark fra skibstrafikken og sod-partikkelforureningen (med de små og mest skadelige partikler) kommer sydfra (hvor levealderen i øvrigt er højere end i Danmark). Se oversigtskort her : http://lpdv.spatialsuite.dk/spatialmap? Dvs. sygeligheden og dødeligheden på grund af nitrøse gasser i kombination med sod-/diesel-partikler skulle være højest langs Sjællands syd- og østkyst og langs Storebælt samt ved de store havnebyer som f.eks. Esbjerg, men gad nok vide om det er tilfældet?
I hvert fald får man intet ud af at forbyde dieselbiler, hvis de ikke er hovedproblemet med hensyn til denne forurening. På samme måde får man heller intet sundhedsmæssigt ud af at forbyde pesticider og lukke boringer når teoretiske grænseværdier overskrides når stofferne i de aktuelle koncentrationer ingen sundhedsskadelig effekt har. Man kan blot konstatere at "forskerne" og organisationerne indenfor området er skyldt i at enorme samfundsmæssige og forskningsmæssige ressourcer bliver spildt til ingen verdens nytte. Bevillingerne til pesticidovervågning mv. kommer kun de begejstrede "forskere" og organisationer til gode. Man kunne lige så godt forske i og forbyde heksekoste, troldhassel og hekseringe. I stedet kunne man jo investere de mange milliarder i forskningsprojekter som kan hjælpe de faggrupper der har en meget stor over-hyppighed af kræft (f.eks. kokke og tjenere) og i de de stoffer i drikkevandet som f.eks. arsen, som er skyld i hundredvis af kræftsyge og mange dødsfald. Kunne man tilmed forbedre vandværkernes ansvarlighed så de ikke forurener drikkevandet med kloakvand og lignende (tænk lige på hvor tit man i medierne hører at nu skal man her eller der koge vandet (vi lever i 2018!)) ville man have reddet virkelig mange mennesker fra at blive syge.
Jeg synes vi som vand-forbrugere og ansvarlige samfundsborgere skal kræve at f.eks. Danva stopper deres meningsløse hadkampagne mod pesticider og tvinger Danva (og GEUS) til at få løst de enorme skader vandværkerne påfører forbrugerne når de leverer arsen-holdigt drikkevand, kræve at vandværkerne generelt tager deres kerne-opgaver alvorligt (dem Danva ikke kommer i mediernes rampelys for at have styr på) og stramme op så forbrugerne f.eks. ikke længere kan risikere få leveret drikkevand der indeholder rester af afføring. Uansvarligheden og problemerne hos Danva - medlemmerne er ret håndgribelige og der er virkelig noget at tage fat på fra ledelsens og politikernes side.

  • 3
  • 3

Derfor må du komme med dokumentation med links .


https://www.information.dk/1999/07/graesro...
http://christianjuhl.dk/node/7752
https://www.b.dk/danmark/mark-med-gen-roer...
Der er flere gruperinger, hvor mange af dem har haft en tid i DN og/eller Greenpace.
Mange tidligere DN aktive er i folketinget for Enhedslisten, SF, Radikale, Ålternativet eller Socialdemokraterne.
Selektiv ansvarlighed er et andet ord for vilkårlighed.
Pudsigt var netop genroerne klar til dyrkning omkring den tid hvor midlet blev udfaset, så vær ærlig omkring hvilken holdning daværende regering havde til disse aktivister. Mere hvorfor der ikke blev støttet op omkring de ramte virksomheder.

  • 2
  • 4

Søren - har du ikke googlet??? Men hvad mener du med "giftig"? du kan selvfølgelig definere dig ud af dit vrøvl Men koffein har en LD50 på 192 mg/kg - det er da ret giftigt (Der findes officielle afgrænsninger af giftighedskategorier).

  • 4
  • 1

Vedr. Søren Rosendal Jensen

Per A. Hansen, du vrøvler mere end sædvanligt. Hverken coffein eller kaffesyre er giftige.
Specielt kaffesyre er aldeles ugiftigt - også selv om noget med " -syre" lyder slemt

Søren Rosendal Jensen, jeg tror ikke du er opdateret på selv den ældre litteratur fra de mest ansete videnskabelige tidsskrifter og forskergrupper indenfor dette område, for deraf fremgår klart at kaffesyre er et kræftfremkaldende stof. Faktisk det værste af alle de kræftfremkaldende stoffer i vore fødevarer ...

Man har beregnet at kaffesyre er det stof (af alle kemiske og naturlige kræftfremkaldende stoffer), som mennesker i gennemsnit indtager en dosis der er tættest på den mængde der skal til for at fremkalde kræft.
Det er i øvrigt interessant når forskere der er støttet af økologiske forskningsmidler konstaterer at der er ekstra-meget kaffesyre i de økologisk producerede fødevarer (fordi ikke-sprøjtede planter producerer deres egne naturlige pesticider) kalder de kaffesyre en antioxidant og påstår så at de økologiske planter er særligt sunde fordi de indeholder ekstra-meget af lige præcist det værst tænkelige stof når det gælder kræftfremkaldende effekter og kræftrisiko i forbindelse med den kost de fleste spiser.

I den anerkendte videnskabelige litteratur kan man fra en af de mest anerkendte forskergrupper indenfor toksikologi og kræftfremkaldende stoffer læse følgende om kaffesyre:

"Caffeic acid is a carcinogen (36, 37) and clastogen (25) and is a metabolite of its esters 3-, 4-, and 5-caffoylquinic acid (chlorogenic and neochlorogenic acid)".

"Chlorogenic acid and its metabolite caffeic acid are also mutagens"

"Our estimate of 1.5 g of natural pesticides per person per day is based on the content
of toxins in the major plant foods (e.g., 13 g of roasted coffee per person per day contains about 765 mg of chlorogenic acid, neochlorogenic acid, caffeic acid, and caffeine"

"A typical cup of coffee contains at least 10 mg (40 ppm) of rodent carcinogens (mostly caffeic acid catechol, furfural, hydroquinone and hydrogen peroxide"

Kilde : www.pnas.org/content/pnas/87/19/7777.full.pdf

  • 6
  • 3

Søren Rosendal Jensen, jeg tror ikke du er opdateret på selv den ældre litteratur fra de mest ansete videnskabelige tidsskrifter og forskergrupper indenfor dette område, for deraf fremgår klart at kaffesyre er et kræftfremkaldende stof. Faktisk det værste af alle de kræftfremkaldende stoffer i vore fødevarer ...

Det lyder dog voldsomt Finn Okkels, her er hvad Wikipedia skriver:

"Caffeic acid is found at a very modest level in coffee, at 0.03 mg per 100 ml.
It is found at a high level in some herbs, especially thyme, sage and spearmint (at about 20 mg per 100 g), at high levels in spices, especially Ceylon cinnamon and star anise (at about 22 mg per 100 g), found at fairly high level in sunflower seeds (8 mg per 100 g), and at modest levels in red wine (1.88 mg per 100 ml) and in apple sauce, apricots and prunes (at about 1 mg per 100 g). It occurs at high levels in black chokeberry (141 mg per 100 g) and in fairly high level in lingonberry (6 mg per 100 g). It is also quite high in the South American herb yerba mate (150 mg per 100 g based on thin layer chromatography densiometry and HPLC).
It is also found in barley grain, and in rye grain.

Studies of the carcinogenicity of caffeic acid have mixed results. Some studies have shown that it inhibits carcinogenesis, and other experiments show carcinogenic effects.[19] Oral administration of high doses of caffeic acid in rats has caused stomach papillomas.[19] In the same study, high doses of combined antioxidants, including caffeic acid, showed a significant decrease in growth of colon tumors in those same rats. No significant effect was noted otherwise. Caffeic acid is listed under some Hazard Data sheets as a potential carcinogen,[20] as has been listed by the International Agency for Research on Cancer as a Group 2B carcinogen ("possibly carcinogenic to humans").[21] More recent data show that bacteria in the rats' guts may alter the formation of metabolites of caffeic acid.[22][23] Other than caffeic acid being a thiamine antagonist (antithiamine factor), there have been no known ill effects of caffeic acid in humans."

Altså: ** there have been no known ill effects of caffeic acid in humans.**

Det er bestemt ikke et stof som kan kaldes "giftigt." Hvis du havde ret, så er det utroligt, at vi ikke alle sammen er døde af kræft allerede nu.

  • 2
  • 1

Til Søren Rosendal Jensen
Din kommentar (uden forklaringer) giver ikke mening. Wikipedia er ikke noget videnskabeligt tidsskrift - jeg kender skoleelever der skriver Wikipedia-artikler.
Jeg forstår ikke hvad du vil opnå med at bringe debatten ned på det niveau når du rent faktisk bliver præsenteret for konklusionerne fra en af verdens førende forskergrupper indenfor området, som har publiceret deres resultater i et af verdens mest anerkendte naturvidenskabelige tidsskrifter.

Enhver kan finde en vandrehistorie på Nettet som kan hjælpe dem til at tegne et forvrænget billede i en hver debat. Håber ikke vi skal bruge mere tid på at debattere på det niveau ...

Wikipedia har særdeles underholdende artikler, der er formuleret i et videnskabeligt og objektivt sprog, som f.eks. artiklen om kryptonit (som jo ikke findes), se her : https://da.wikipedia.org/wiki/Kryptonit.

Du kan også læse om hvordan man kan få folk til at skrive under på et forbud mod dihydrogenmonoxid (= vand, som mange dør af hvert år, altså miljø-engagerede folk vild have vand forbudt), se her https://da.wikipedia.org/wiki/Dihydrogenmo... . Det er tit det deprimerende niveau pesticid-artiklerne - og miljø-debatten kører på her på ing.dk

  • 2
  • 3

Til Søren Rosendal Jensen

Hvis du havde ret, så er det utroligt, at vi ikke alle sammen er døde af kræft allerede nu.

Jeg ved ikke hvilken planet du befinder dig på, men kræft er altså den hyppigste dødsårsag her i Danmark ( ... og der er langt flere der får kræft end der dør af sygdommen).
https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/nyhede...

Mon ikke kaffesyre spiller en rolle i den sammenhæng, når kaffesyre er det stof af alle kemiske og naturlige stoffer, vi indtager i en mængde, der er tættest på den dosis der fremkalder kræft ...

Vil man minimere denne kræftrisiko er det sikkert klogt at undgå de fødevarer, der som gruppe har det højeste indhold af kaffesyre; nemlig de økologiske fødevarer ...

  • 3
  • 5

Søren - Diskutere yderligere. Jo det skal vi da. Giftighed (det ved du sikkert) måles i standard tests og udtrykkes ved LD50 værdien. Som jeg skrev var koffeins giftighed 192 mg/kg. Natriumklorids giftighed er 3000 mg/kg. Altså betydeligt mindre giftigt end koffein. Såehhhh......

  • 3
  • 3

Din kommentar (uden forklaringer) giver ikke mening. Wikipedia er ikke noget videnskabeligt tidsskrift - jeg kender skoleelever der skriver Wikipedia-artikler.


Jeg synes selvfølgelig at Wikipediaartiklen taler for sig selv. Din henvisning til "Verdens førende forskergrupper"s artikel er 30 år gammel, og det er ejendommeligt, at der ikke siden er lavet noget opfølgende arbejde, som kunne vise, at kaffesyre er så skadeligt. Specielt når det forekommer i så mange af vores fødevarer.

Så jeg vil med sindsro henholde mig til, at "there have been no known ill effects of caffeic acid in humans". Det må have været nogle dygtige skoleelever, der har lavet den artikel. Hvis du vil fastholde din mening må du komme med mere end én henvisning, der er nyere.

Og hvis du virkelig mener, at Wikipediaartiklen er så forkert, bør du jo se at få den rettet.

Claus Hansen. 192 mg/kg er ikke "Giftigt", den betegnelse bruger man om noget man kan dø af - selv med mange kopper kaffe om dagen er det umuligt at blive slemt skadet af det.

Du laver flueknepperi.

  • 4
  • 1

LD50 værdi Giftighed
1 - 25 mg/kg meget giftigt
25 - 200 mg/kg giftigt
200 - 2.000 mg/kg sundhedsfarligt
2.000 - 2.800 mg/kg lokalirriterende
over 2.800 mg/kg ugiftigt

Til oplysning - Søren er nok fortabt

  • 2
  • 1

Dit eget link:
"Kaffeesäure wird in einigen Gefahrstoff-Datenblättern als potentiell karzinogen geführt, so zum Beispiel auf der Liste der IARC als Gruppe-2B-Karzinogen („möglicherweise krebserregend beim Menschen“). Neuere Daten belegen, dass Bakterien im Rattendarm die Bildung von Metaboliten der Kaffeesäure beeinflussen, jedoch sind beim Menschen keine solchen krankheitsfördernden Effekte bekannt. "
Det kan man så tro eller lade være. Dog er der andre helbredsmæssige grunde til at reducere sit koffein-indtag.
https://videnskab.dk/krop-sundhed/sadan-pa...

  • 2
  • 2

Til Søren Rosendal Jensen
Re: Kaffesyre - et kræftfremkaldende pesticid i økologiske føde


Faktaresistens er vidst mere udbredt end herbicid- og fungicidresistens til sammen - selv her på ing.dk.
Du er åbenbart klar over at de kilder du henviser til kan være skrevet af skoleelever, men er du klar over at den artikel jeg henviser til er skrevet af bl.a. Bruce Ames (som end ikke citeres i den ikke-videnskabelige Wikipedia-artikel du TROR så meget på).
Bruce Ames er den verdensberømte professor, der har udviklet de elegante testsystemer der bruges til at afgøre om et stof har mutagene og/eller kræftfremkaldende egenskaber. Som en æresbevisning og anerkendelse til Bruce Ames betegnes testene "Ames test" (og "Ames test" er lærebogsstof på en masse uddannelser). Bruce Ames har modtaget flere internationale anerkendelser end selv de danske miljø-"forskere" har modtaget dumpekarakterer eller lavet fejl-analyser (og det er virkelig mange!) . Jeg tror problemet er at de danske miljø-"forskere" så snart de kan brygge en skrækhistorie sammen (der skal give dem nogle forskningsmidler fra usikre og uvidende politiker-venner) helt ukritisk tiljubles af folk som dig og dine meningsfæller. Blandt den danske miljøforsknings mest fantastiske resultater (der har fået enorm mediedækning) er f.eks. påvisning af Roundup i rent vand eller i øde skovområder hvor man aldrig har anvendt Roundup. End ikke middelalderens alkymister har påstået at de kunne lave noget tilsvarende ...
I modsætning hertil er Bruce Ames blandt de 100 mest citerede forskere indenfor AL videnskabelig forskning ( se f.eks. https://www.bruceames.org/ ) ...
Det er nok ikke uden grund at det selv 30 -40 år efter den publikation jeg henviser til ikke har været nødvendigt at gentage Bruce Ames resultater, f.eks. vedrørende kaffesyres kræftkaldende effekter ellers hans påvisning af at kun 0,01% af alle de kræftfremkaldende stoffer vi indtager i føden kommer fra syntetiske kemikalier som f.eks. pesticider ( https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/... ).

Jeg undrer mig over at man bruger milliarder af kroner på at forske i og undgå 0,01% af de uønskede stoffer vi indtager i føden. Selvom man forbød al brug af pesticider og alle kemiske stoffer, der kan ende i fødevarerne, ville man ikke kunne registrere nogen som helst effekt af det på vores sundhedstilstand med hensyn til kræftfremkaldende virkninger (om man så indsamlede enorme mængder forsøgsdata i et forskningsprojekt der skulle strække sig over tusind år ville man næppe kunne måle en kræftfremkaldende effekt, der kun udgør 0,01% af den samlede kræftfremkaldende effekt af stofferne i vores fødevarer).

Hvorfor dog ikke beskæftige sig med den ti tusinde gange så kraftige kræftfremkaldende effekt som de naturlige stoffer har og begynde at forbedre og advare om de produkter hvori de forekommer i forhøjet koncentration (f.eks. de økologiske fødevarer)?

Vi oversvømmes med fejlagtige og meningsløse "miljø"-undersøgelser fra et hav af danske miljø-"forskere" (se bare her på ing.dk), men vi har brug pålidelig, troværdig og betydningsfuld forskning, der handler om at forbedre de forhold der påvirker vores sundhed.

  • 3
  • 3

Ames-testen viser kun, at et stof KAN have kræftfremkaldende egenskaber. Det kræver så mere tilbundsgående undersøgelser på rotter eller andre pattedyr. Der er lavet en smule, som Wikipedia også refererer, men som konklusionen er: "there have been no known ill effects of caffeic acid in humans".

Finn Okkels og Per A. Hansen fyrede begge en eller flere stråmænd af og Claus Hansen fortsatte med flueknepperi - var det altsammen for at aflede opmærksomheden fra tråden indhold, nemlig om vi skal finde os i at vores grundvand forurenes. Og dermed i længden vores drikkevand.

I kan da bare blive ved med at trolle - jeg gider ikke mere.

  • 3
  • 3

@Søren Rosendal-jensen
Du påpeger det essentielle!
Vi danskere med vores folkevalgte i spidsen ønsker rent drikkevand.
Ikke drikkevand med diverse metabolitter uanset om de er mere eller mindre sundhedsskadelige.

Så løsningen er for landbruget at benytte dyrkningsmetoder og kemi som ikke efterfølgende kan findes i drikkevandet!
Tilsvarende gælder selvfølgelig også for alle andre.

  • 1
  • 3

Til Søren Rosendal Jensen

Finn Okkels og Per A. Hansen fyrede begge en eller flere stråmænd af og Claus Hansen fortsatte med flueknepperi - var det altsammen for at aflede opmærksomheden fra tråden indhold, nemlig om vi skal finde os i at vores grundvand forurenes. Og dermed i længden vores drikkevand


Det er faktisk det jeg hovedsaligt skriver om, mens du vedholdende vil diskutere kaffesyres giftighed/manglende giftighed og vil bruge en pop-artikel som "bevis" for dine påstande ...
Som nævnt er Ames Test lærebogsstof så vi behøver vidst ikke diskutere hvordan de forskellige typer af Ames Test fungerer, men naturligvis er man nødt til at lave dyreforsøg mv. for endegyldigt at afklare hvor kræftfremkaldende et givet stof er.
Havde du læst mine forskellige indlæg og den pågældende artikel fra Bruce Ames ville du jo også vide at det er på baggrund af resultater fra dyreforsøg at Bruce Ames kommer frem til at kaffesyre er kræftfremkaldende og at kaffesyre er det stof, af alle kemiske og naturlige stoffer vi udsættes for, hvor vi er tættest på en dosis, der kan fremkalde kræft i mennesker (beregnet ud fra dyreforsøg). Hvis du havde læst artiklen ville du formodentlig være klar over at forskerne på en særdeles omhyggelig og elegant måde udtrykker præcist hvad de finder (HERP-værdier), de bruger ikke i videnskabelige sammenhænge upræcise ord som "kræftfremkaldende", men derimod f.eks. "rodent carcinogens" og derudover kommer de kun med facts og ingen løse påstande og vilde skrækhistorier (faktisk nedtoner de problemerne med kræftfremkaldende stoffer helt generelt). Der er tale om en publikation der rent videnskabeligt og troværdighedsmæssigt er helt i særklasse.
I mit sidste indlæg bruger jeg et par linjer på at forklare dig at du henviser til en pop-artikel, mens jeg henviser til en top-videnskabelig artikel fra verdens førende forskergruppe indenfor emnet. Det gør fortsat ikke indtryk og får dig til at se lidt kritisk på hvor du har dine informationer fra. Jeg kan iøvrigt tilføje at både kaffesyre og koffein aktiverer AMPK, som NEDregulerer mTOR-systemet, som er det system der i OPreguleret tilstand styrer opbygning af muskelmasse, så tjek lige hvordan det står til med muskelmassen inden du indtager den næste liter kaffe :)
I artiklen anføres : "We also conclude that at the low doses of most human exposures the comparative hazards of synthetic pesticide residues are insignificant." På det grundlag handler mine indlæg om det vanvittige i at vi bruger enorme mængder af forskningsmidler og samfundsressourcer på et område, hvor der helt sikkert ingen positiv sundhedseffekt kan opnås (herunder naturligvis i forbindelse med chloridazon-analyser og nedlæggelse af boringer) .

Jeg har allerede gjort opmærksom på at skal nogen gøres ansvarlig for forureningen med chloridazon og nedbrydningsprodukterne må det være Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening , da de sammen med hærværksmiljøaktivist-bander var med til at hindre at nye roesorter, som ikke skulle sprøjtes med chloridazon, kom på markedet.
Vandværkerne borer dybere og dybere ned i jorden for at undgå stoffer der ikke har nogen sundhedsmæssig betydning og derved får DANVA-medlemmerne så forurenet vores drikkevand med kræftfremkaldende stoffer som arsen (som er årsag til 100vis af kræftsdødsfald og kræftsyge). Ingen dør eller bliver syge pesticider og pesticidrester i de koncentrationer hvori de forekommer i grundvandet.
Indenfor miljøområdet opfører man sig som molboerne, hvor 10 mand trampede kornet ned for at skræmme storken væk fra kornmarken - problemet indenfor miljøområdet er bare at man for at undgå noget der ingen sundhedsmæssig betydning har ender med at slå massevis af danskere ihjel (med arsen-holdigt drikkevand) ...
Hvis der er noget der skal bagatelliseres og bruges vulgære udtryk om her er det vidst ikke disse dybt alvorlige problemstillinger ...

  • 3
  • 2

Til Torben Bauer

Vi danskere med vores folkevalgte i spidsen ønsker rent drikkevand.
Ikke drikkevand med diverse metabolitter uanset om de er mere eller mindre sundhedsskadelige.

Så løsningen er for landbruget at benytte dyrkningsmetoder og kemi som ikke efterfølgende kan findes i drikkevandet!

Modsat dig vil jeg nødigt udtale mig på samtlige danskeres vegne (der er da nogle stykker her i debattråden der ikke er enige med dig når du storladent skriver "vi danskere mener", men de er måske udanske?).
Mon ikke mange oplyste danskere hellere vil udsættes for gennemtestede helt uskadelige stoffer i ekstremt lave koncentrationer som ingen nogensinde vil blive syge af (som chloridazon), end at blive udsat for drikkevand de bliver syge af fordi DANVA-vandværkerne har leveret vand med afføring eller arsen. Den slags dør folk af.

I stedet for spilde enorme samfundsressourcer på ting som med sikkerhed ingen sundhedsmæssig effekt har (se tidligere indlæg) ville det være dejligt om DANVA i stedet for hele tiden at hetze mod landbruget i medierne, begyndte at tage deres kerneopgave alvorligt. Kan "vi danskere"/du være enig i følgende? Vi forbrugere ønsker aldrig mere vand med højt arsen-indhold og aldrig mere vand med rester af afføring. Hvor det sker bør ledelsen straks afskediges. Når DANVA har løst det problem kan de så begynde at levere vand til 5-10% af den pris de bruger på tosse rundt og uhæmmet bruge løs af samfundets ressourcer. DANVA-ledelsen kan så melde sig til X-Factor eller noget andet hvor de kan få behovet for at være i medierne dækket ...
Hvis du havde disse 3 glas drikkevand foran dig, hvilket ville du så drikke: Glas nr. 1- vand med ekstremt lav koncentration af chloridazon, der ingen sundhedsmæssig påvirkning har; Glas nr. 2 - vand med god gammeldags afføring (det er det vandværkerne leverer når vi igen-igen i medierne hører at nu skal folk koge vandet); eller Glas nr. 3 - vand med højt indhold af det kræftfremkaldende arsen (som flere hundrede danskere via drikkevandet bliver kræftsyge eller dør af).
Hvilken af de 3 forureninger ville du kræve DANVA-vandværkerne fik gjort noget ved her og nu?

  • 2
  • 3

@Finn Okkels
Stillede du alle danskere spørgsmålet om de ville have drikkevand uden indhold af kemiske stoffer ville givet mere end 90% svarer Ja det ønskede de!
At du tilhører en minoritet er dit problem.
Du er jo selv "oprørt" over arsen såvel som fækal forurening!
Det første er ikke acceptabelt.
Det andet kan næppe undgås da det næsten altid skyldes overgravede ledninger.
Beklagevis findes der ikke undersøgelser som kan frikende de metabolitten som vi her debatterer. Det er aldrig undersøgt på mennesker og kun i beskedent omfang på dyr.
Men pointen er: Vi ønsker ikke kemiske stoffer i vort drikkevand!

  • 4
  • 3

Re: DANVA bør presses til at arbejde seriøst

@Finn Okkels
Stillede du alle danskere spørgsmålet om de ville have drikkevand uden indhold af kemiske stoffer ville givet mere end 90% svarer Ja det ønskede de!

Det tror jeg såmænd du har ret i, men det skyldes jo at de allerfleste (måske de 90%?) ikke ved at f.eks. pesticider er gennem-undersøgte kemikalier der ikke har sundhedsskadelige virkninger i de koncentrationer de optræder i. Er der overhovedet nogen der ved hvad man forstår ved et "kemikalie" - jeg gør i hvert fald ikke (andet end at alt består af kemikalier), men det lyder da mistænkeligt med "kemikalier" i drikkevandet. "Det kan vi ikke lide".
Det er jo også undersøgt om folk er imod dihydrogen monooxide, som er årsag til rigtigt mange dødsfald årligt. Folk har derfor skrevet under på at dihydrogen monooxide skal forbydes. Så kan det ikke blive værre mener mange! Bare det ene kemikalie er der millioner af gange mere af i drikkevand end af chloridazon. Se http://www.dhmo.org/facts.html . Mange skriver simpelthen under på at vand skal forbydes når vands egenskaber og sundhedsfarlige egenskaber omtales helt korrekt sammen med et af vands kemiske navne.
Problemet med den slags er er jo lige det jeg kritiserer: uoplyste forbrugere tror der er tale om sundhedsskadelige påvirkninger selvom man med sikkerhed kan sige at det er der ikke (se mine andre debatindlæg).
Dem der uden at oplyse folk om hvad det er de bliver spurgt om, synes jeg manipulerer med intetanende vandforbrugere. Man ønsker at sprede frygt. Hvorfor egentlig? Forbrugerne bliver i hvert fald snydt så vandet driver!
Hertil kommer at det jeg prøver at gøre er at forholde mig til virkelighedens verden i stedet for acceptere det rene volapyk såsom "rent drikkevand" eller kemikaliefrit drikkevand (er det et tomrum?), drikkevand uden giftstoffer (hvad er det - er D-vitamin er et giftstof?), når man taler om grundvand. På vandværkerne renser man grundvandet for en masse uønskede og langt skadeligere stoffer end pesticider. Grundvand er ikke uden kemikalier og giftfrit. Der er jo ikke tale om at grundvand er det samme som rent drikkevand. Var det tilfældet kunne vi jo nedlægge vandværkerne og DANVA. Masser af naturlige pesticider, der er langt farligere end de kemisk fremstillede pesticider, siver ned igennem jordlagene og kan påvises i grundvandet, men selv om nogle af dem er kræftfremkaldende analyserer man ikke for dem. Hvorfor egentlig ikke, hvis man ønsker "kemikaliefrit drikkevand"?
Det er også vigtigt at gøre sig klart selv i et rigt samfund som det danske er der ikke ubegrænsede ressourcer til rådighed til hvad som helst. Når man bruger ressourcerne på noget der med sikkerhed ingen sundhedsmæssig effekt har (pesticidanalyser og lukning af boringer), spilder man enorme samfundsmæssige ressourcer som kunne have reddet 100vis af danskeres liv. Skal de ansvarlige forskere og DANVA-medlemmer mv. have lov til stjæle ressourcer fra andre meget vigtigere sundhedsområder? Sat på spidsen kan man sige at folk, der for at fremme egne politiske interesser og kæpheste, bruger løs af samfundet ressourcer uden at kunne påvise nogen som helt gavnlig effekt af deres "projekter" er medansvarlige for at 100vis af menneskeliv ikke reddes.
Det rigtige spørgsmål til "danskerne" vil jo være : 1) ønsker du at redde 100vis af mennesker fra at dø og ønsker du selv et sundere liv ELLER 2) ønsker du at ressourcerne bruges på at mindske indholdet af stoffer i drikkevandet som ingen sundhedsmæssig betydning har og at 100vis af danskere så må dø?
Rationel tankegang er grundlaget for hele den danske velfærdsstat - danskerne er ikke dumme, men måske naive, for de kan slet ikke forestille sig at nogen kan finde på at fordreje virkeligheden som det sker i denne sammenhæng. Jeg har i hvert endnu ikke mødt nogen.
Efter min mening har folk der har viden om et emne som dette PLIGT til at oplyse seriøst om emnet (at der ingen sundhedsfare er og ressourcer kan anvendes meget meget bedre andre steder), men det er åbenbart blevet umoderne at optræde hæderligt og seriøst i disse sammenhænge. Hæderlig og seriøs information bør efter mine begreber være forudsætningen for at være offentligt ansat eller arbejde indenfor offentlige virksomheder og organisationer. Som borgere kan vi ikke betale løn til folk, der ikke vil informere os sagligt og seriøst, men nærmest manipulerer med os og får os til at frygte ogv tro vi bliver syge af "kemikalier" i drikkevandet.

Vidende mennesker indenfor drikkevandsområdet kan jo ikke bruge statistik over uvidende menneskers meninger og holdninger til at argumentere for noget som helst på den måde du her prøver (90 % af danskerne vil have drikkevand uden kemikalier) . Det er det omvendte jeg efterlyser : at folk der har viden om drikkevand oplyser befolkningen på en seriøs og pålidelig måde om at der ikke er nogen sundhedsmæssige problemer- det er simpelthen grundlaget for et ordentligt samfund.
Vi har brug for seriøse forskere og fagpersoner der laver et gedigent arbejde og ikke bare rager forskningsmidler og ressourcer til sig uden at udrette noget gavnligt for folkesundheden, men vi får i stedet ofte upålidelige papegøjer der snakker uvidende borgere efter munden. Hvorfor?

  • 4
  • 2

Så længe "Ingeniøren" mener, at den pæne tone er væsentligere end facts, har facts ingen gang på jorden her i debatterne, men tak for dine indspark. Sondring er en svær disciplin for mange :)

  • 3
  • 3

Til Torben Bauer

Beklagevis findes der ikke undersøgelser som kan frikende de metabolitten som vi her debatterer. Det er aldrig undersøgt på mennesker og kun i beskedent omfang på dyr.


For at et herbicid som chloridazon kan markedsføres skal der laves enorme undersøgelser af både stoffet og nedbrydningsprodukterne. Chloridazon og nedbrydningsprodukterne har været igennem enorme toksikologiske undersøgelser i EU's EFSA, USA's FDA og FN's FAO og der er lavet et hav af rapporter på mange tusinde sider, hvor man har undersøgt om der skulle være toksikologiske betænkeligheder ved chloridazon og især nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon (som end ikke er et herbicid) .
Et herbicid som chloridazon er naturligvis skadeligt for ukrudtsplanter (det er ligger i et herbicids natur), det virker på fotosyntesen (mennesker og dyr har som bekendt ikke fotosyntese). Desphenyl-chloridazon har endikke virkning på planter.
Når afgrødeplanter (sukkeroer, foderroer, rødbeder og løg) nedbryder chloridazon til desphenyl-chloridazon, så er det naturligvis et af de stoffer man har kigget meget nøje på i forbindelse med godkendelsen (husdyr der f.eks. blev fodret med foderroer blev jo udsat for det ligesom mennesker der spiste løg eller rødbeder der var behandlede). Vi har formodentlig været udsat for langt større mængder af stofferne fra fødevarer såsom rødbeder og løg samt fra husdyr der er fodret med foderroer, end vi nogensinde bliver udsat for i forbindelse forekomsten i grundvandet.
Som med alle andre pesticider er grænseværdien i vore fødevarer sat i relation til stoffets faktiske giftighed, og denne grænseværdi er altid meget meget højere end den tilfældigt valgte grænseværdi på 0,1 ug/ltr man bruger i drikkevand.
Bruges stoffet stadigvæk i udlandet vil vi formodentlig fortsat udsættes for meget større mængder af stofferne fra løg- og rødbeder-produkter produceret udenfor EU end vi nogensinde vil få fra vores drikkevand, så mener nogen vi skal være bange for sundhedsskadelige effekter af chloridazon eller desphenyl-chloridazon er det nok ikke en helt mikroskopisk kilde som det danske drikkevand vi skal frygte eller bruge ressourcerne på at begrænse.

  • 2
  • 1

For at et herbicid som chloridazon kan markedsføres skal der laves enorme undersøgelser af både stoffet og nedbrydningsprodukterne. Chloridazon og nedbrydningsprodukterne har været igennem enorme toksikologiske undersøgelser


Søger man på google med udtrykket "what are the toxicity of 1,2,4-triazole, in humans?"
så får man bl.a. dette frem:

http://www.pesticideinfo.org/Detail_Chemic...

Scroll ned til "Toxicity Information for 1,2,4-triazole"
Her vil du se at der mangler oplysninger om stoffets carcinogene effekt, effekt på det reproduktive system og på det endocrine system.
Med andre ord: Viden om hvad stoffet gør på os mennesker savnes!

Det er dybest set ikke overraskende. Det gælder for næsten alle kemiske stoffer vi mennesker har produceret i de sidste 2-300 år!
Selv det som vi nok mener er mest velundersøgt - nemlig lægemidler - overrasker gang på gang med nogle interaktioner, bivirkninger eller påvirkninger som man ikke lige havde tænkt på.

Du skriver selv i et indlæg ovenfor:

Rationel tankegang er grundlaget for hele den danske velfærdsstat - danskerne er ikke dumme, men måske naive, for de kan slet ikke forestille sig at nogen kan finde på at fordreje virkeligheden

Jeg er enig med dig.
Vi ser det idag hvor man bevidst skræmmer befolkningen til at tro at Rusland er den store fare - selvom NATO har 10 x så store militærbudgetter, flere soldater, våben etc. Den reelle baggrund er ønsket om at USA skal sælge flere våben.
Vi ser det når man "manipulerer" med antal døde af brænderøg. Meget "præcise" tal baseret på antagelser/vurderinger/usikre data. Den reelle baggrund er DØR's ønske om at fremme fjernvarme og naboer som - forståeligt nok - er generet af røg fra ukorrekt fyring.
Vi ser det når landbruget bevidst nedtoner MRSAcc398 - som man gjorde det for 5-6 år siden - selvom alle med bare lidt indsigt kunne se at det ville ende med at alle traditionelle danske svinestalde ville blive inficeret. Hvilket nu snart er tilfældet.

Så vi bliver manipuleret og man undlader i egen interesse at fortælle den rigtige historie.

Vi er også enige i at det vil koste spidsen af en jetjager at undersøge de forskellige kemiske forbindelser man i dag kunne finde i vort drikkevand - ifald man virkelig ønskede at undersøge vandet for ALLE stoffer. Her lever vi i "lykkelig" uvidenhed.

Men min pointe er at man ved rettidig omhu bør kunne reducere brugen af stoffer som idag spredes ud over 2/3 af vores land.
Personlig tror jeg ikke vi har set toppen af isbjerget hvad angår diverse kemiske stoffer man kan finde i vort grundvand.

  • 2
  • 1

Men Torben har jo indrømmet, at han intet selv har imod at forurene grundvandet med kemiske stoffer - det er jo rent hykleri og dobbeltmoral.


Jeg har ikke indrømmet at jeg gerne vil forurene grundvandet med kemiske stoffer!
Jeg har - som sikkert ganske mange andre - benyttet ukrudsmidler på mine jordstykker uden at være tilstrækkelig vidende om konsekvenserne eller måske snarere været besnæret af det var ikke var farligt og aldrig havnede i grundvandet.

Men udfald af den slags er typisk for din debatmåde!
Prøv at være seriøs - det er faktisk ikke så svært!

  • 2
  • 1

Torben- du snyder med ordene dvs du laver stråmænd. Jeg skrev, at du ikke havde noget imod....! Det er ikke det samme, som du påstår jeg siger, nemlig at du gerne vil....! Ren snyd. Og når jeg siger, at du har indrømmet, at du ikke har noget imod...., så bygger det på, at du ikke agter at holde op med de aktiviteter, hvormed du forurener lige så meget som landbruget - i øvrigt med stoffer, som man ved nærmest ingenting om ift det du kræver for eks den aktuelle metabolit! Så hvem er seriøs?

  • 1
  • 1

Så hvem er seriøs?


Enkelt - det er JEG!
Du skriver jeg har indrømmet at jeg ikke har noget mod at forurene grundvandet.
Det har jeg intet sted skrevet!

Du har ingen respekt eller bruger din viden ringe når det kommer til om noget er farligt eller ej.
Her snyder du selv med ordene!

ALLE stoffer er farlige! Det er kun et spørgsmål om mængde og de forhold man som menneske udsættes for disse! Det er fakta.

Så at påstå a'priori at metabolitter efter pesticider ikke er det - ja det strider mod al sund fornuft og lærdom!

  • 2
  • 1

Til Torben Bauer

Søger man på google med udtrykket "what are the toxicity of 1,2,4-triazole, in humans?"
så får man bl.a. dette frem:

http://www.pesticideinfo.org/Detail_Chemic...

Scroll ned til "Toxicity Information for 1,2,4-triazole"
Her vil du se at der mangler oplysninger om stoffets carcinogene effekt, effekt på det reproduktive system og på det endocrine system.
Med andre ord: Viden om hvad stoffet gør på os mennesker savnes!

Det er altså IKKE 1,2,4-triazole man har påvist i grundvandet, men desphenyl-chloridazon !

Som nævnt har man en enorm viden om toksikologiske effekter af chloridazon og nedbrydningsprodukterne. Problemet er vidst bare at selv folk der deltager i debatten her ikke har sat sig ind i emnet. Da alle pesticider(herunder nedbrydningsprodukterne) skal igennem enorme toksikologiske undersøgelser inden de kan markedsføres, er pesticider faktisk de stoffer vi har allermest toksikologisk viden om (og de må ikke markedsføres hvis der er reelle toksikologiske problemstillinger med dem). ALLE stoffer har sundhedsskadelige effekter (det afhænger af koncentrationen), så det har chloridazon og nedbrydningsprodukterne selvfølgelig også i meget høje koncentrationer.
At folk ikke sætter sig ind i et emne er altså langt fra det samme som at der ikke eksisterer en enorm toksikologisk viden om pesticidstofferne og deres nedbrydningsprodukter.
Det er for længst undersøgt om der er grund til at antage at kemisk fremstillede stoffer f.eks. har større risiko for at være kræftfremkaldende end naturstoffer og konklusionen var allerede for 30 år siden følgende : "We conclude that natural and synthetic chemicals are equally likely to be positive in animal cancer tests. We also conclude that at the low doses of most human exposures the comparative hazards of synthetic pesticide residues are insignificant", se https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/...

At nævne at der er sundhedsproblemer med 1,2,4-triazole er meningsløst. Det svarer til at påstå at helt almindelige indholdsstoffer i planter som f.eks. benzoesyre eller et vitamin som folinsyre er kræftfremkaldende fordi molekylerne indeholder en benzen-ring (benzen er et velkendt kræftfremkaldende stof). Mærkeligt nok får den enorme forurening med det kræftfremkaldende benzen fra benzin ikke den store opmærksomhed. Det sundhedsmæssige problem med forurening med det kræftfremkaldende benzen fra benzin mv er REEL og tusinder af gange værre end de hypotetiske problemer f.eks. en miljøorganisation kan UDTÆNKE for samtlige pesticider til sammen. Det er jo det rene vanvid at man så bruger enorme samfundsmæssige ressourcerne på en hobbyagtig interesse i at analysere for pesticider og lukke boringer - tiltag som ingen sundhedsmæssig effekt har, mens de rigtigt farlige kræftfremkaldende forureningskilder ikke får den store opmærksomhed.

Bruger man din argumentation vedr. 1,2,4-triazole kan man jo påstå at en meget stor del af f.eks. naturstofferne og også livsnødvendige næringsstoffer som aminosyrerne phenylalanin og tyrosin må være kræftfremkaldende fordi de indeholder en benzengruppe. Det er altså useriøst at debattere på den måde.

Læs hellere nogle af nogle af de tusinder sider i form af rapporter, som verdens førende specialister indenfor toksikologi i EFSA, FDA og FAO har lavet om chloridazon og nedbrydningsprodukterne.

Verdens ypperste eksperter indenfor toksikologi-området har jeg meget mere tiltro til end de plaprende danske miljø-papegøjer, som til ingen verdens nytte frådser med samfundets ressourcer - måske for egen vindings skyld, idet de ønsker at fastholde deres levevej ved løbende at plante meningsløse skrækhistorier i medierne, hvorefter journalisterne som miljø-papegøjernes skødehunde helt ukritisk og uden at udfordre de pågældende påstande viderebringer miljø-pampernes remser.
Læser man eksperternes vurdering er der intet der tyder på at der er eller har været toksikologiske problemer med chloridazon eller despheneyl-chloridazon - end ikke i vore fødevarer (hvori grænseværdien ud fra en sundhedsmæssig vurdering er størrelsesordner højere end den mikrokilde som drikkevand kan udgøre). I Danmark blev stoffet ikke forbudt fordi der var sundhedsmæssige problemer med stoffet (af toksikologiske årsager), men fordi der var risiko for nedsivning til grundvandet. EU forbød i den forbindelse ikke brugen af chloridazon.
At mene at kommer et stof fra drikkevand er det mere skadeligt end hvis stoffet i meget større mængde kommer fra fødevarerne er rendyrket overtro ...

  • 1
  • 2

jeg har heller ikke skrevet, at du har skrevet det - det er min konklusion, som jeg bygger på det, vi har vendt.
Der er vist ingen, der som jeg har gjort noget ud af farlighed og risiko. Det er jo hele min pointe, at dosis/koncentration er så lav, at der ingen risiko er. Der er således ikke længere tale om gift.
Det du gør er jo bare at parafrase Paracelsus, som jeg har puttet i næsen på uvidende i mange år efterhånden.
Og om noget er et aktivstof eller metabolit - hmm. De to stoffer er udviklet at to forskellige firmaer og ansøgt separat- så er det bare "spøjst", at de er i samme metabolisme vej. Der findes masser af eksempler på, at et aktivstof er udviklet og så videreudviklet som eks ester, som så ansøges om som aktivstof - men det er jo stadig sådan at det virkelige aktivstof skal undersøges- det bliver jo ikke pludselig betragtet som en metabolit.

  • 1
  • 3

Torben - ingen gætterier. Klip det, du mener er min brøler, ud og vis mig det. Så skal jeg gerne overveje undskyldninger - når du svarer på noget også

  • 1
  • 2

Til Torben Bauer

Du skriver selv i et indlæg ovenfor:

Rationel tankegang er grundlaget for hele den danske velfærdsstat - danskerne er ikke dumme, men måske naive, for de kan slet ikke forestille sig at nogen kan finde på at fordreje virkeligheden  

Jeg er enig med dig.

Jeg tror egentlig ikke vi ville være særligt uenige hvis vi havde tid til at diskutere alle disse ting mere detaljeret.
Jeg har desværre ikke så meget tid, så derfor er dette indlæg nok mit sidste i denne debat-tråd.

Som afrunding vil jeg dog lige minde om at det er velkendt at der faktisk forekommer en række kræftfremkaldende stoffer i vores grundvand og drikkevand. Jeg har allerede nævnt arsen som vi får som "gave" når vandværkerne borer dybt ned for at undgå stoffer som ingen sundhedsskadelige virkninger har.
Et andet kræftfremkaldende stof i grundvandet er naturstoffet ptaquilosid, som er et såkaldt sesquiterpent glykosid. Stoffet findes i store mængder i ørnebregne (der er en meget udbredt planteart i nogle områder) i op til 1,5% af en plantes tørvægt, se thttp://www.science.ku.dk/oplev-science/gym....
Der er også de ekstremt skadelige pyrrolizidinalkaloider som findes i f.eks. brandbæger, hjulkrone og kulsukker mv. Disse stoffer findes jævnligt i store mængder i honning og i f.eks. te (de siver ned i jorden og optages bl.a. af te-planten). Udover kræftfremkaldende og nyreskadende virkninger er stoffet så giftigt at det hvert år er årsag til at mange heste dør af forgiftning. Planter der producerer dette ekstremt skadelige stof er i fremmarch - måske fordi man sprøjter FOR LIDT og planten derfor frit kan sprede sig (f.eks. fra økologiske marker ind på konventionelle marker), læs lidt om disse ting her : https://www.jv.dk/nordtyskland/Plantegift-...
Af en eller anden grund er der ikke nogen der interesserer sig for de virkeligt farlige stoffer i grundvandet, vore fødevarer og drikkevandet. Af andre problematiske naturstoffer kan også nævnes 4-chloroindole-3-acetic acid (altså en naturlig klorforbindelse). Dette stof tilhører gruppen af de gammeldags hormonmidler (som får planter til at vokse sig ihjel i en kræftlignende proces) og findes naturligt i kløver og lucerne samt andre bælgplanter som især bruges i det økologiske jordbrug.
Af en eller anden grund analyserer man ikke for dette klorholdige herbicid i grundvandet under de økologiske marker (eller når man tester for fødevarers indhold af pesticider).
Herudover kan det nævnes at det forhadte AMPA (som er et nedbrydningsprodukt fra glyphosat). Vandboringer lukkes når det forekommer i grundvandet. AMPA er også et naturstof (og bruges i miljøvenligt vaskepulver), men det er kun når det kommer fra glyphosat at man synes at stoffet er problematisk (det er rendyrket overtro at giftigheden af et stof skulle afhænge af hvordan det er lavet).
Indenfor det økologiske jordbrug bruges f.eks. sprøjtemidler med levende bakterier i form af Bacillus thuringiensis som producerer insektgiften BT-toxin. Disse sprøjtemidler er påvist at være til stede i jorden 13 år efter at de er brugt, og man forventer at de først er væk efter ca. 70 år. Se http://scitech.au.dk/roemer/maj13/bt-er-en... . Hertil kommer at disse bakterier kan brede sig rundt i markerne og ud i naturen hvor de kan udrydde vore vildtlevende sommerfuglearter. Gad nok vide om folk der køber Ø-mærkede produkter ved det og synes det er acceptabelt? Faktisk må man sprøjte med disse bakterier umiddelbart før f.eks. grøntsager høstes og dermed er BT-toksin nok et af de pesticider vi udsættes mest for. Bakterien tilhører endda en bakteriegruppe som er kendt for fremkalde sygdom i mennesker - og den kan selvfølgelig via sprækker nå ned til både drænvand og grundvand (det er den slags man prøver at undgå når f.eks. det ugiftige glyphosat godkendes med forskellige restriktioner).
Der er således masser af alvorlige problemer med problematisk og meget giftige stoffer i vores drikkevand og i vore fødevarer.
Det er ikke de godkendte pesticider der er problemet ...

  • 2
  • 2

Der fik jeg ordentlig sat ny gang i en myretue.

Igen og igen sender Finn Okkels sine stråmænd på banen i alenlange indlæg, så diskussionen kan fordrejes. Lad dog være med at svare på hans indlæg.

  • 3
  • 4

Søren! Du er åbenbart i din egen opfattelse nærmere på "sandheden" end Finn er.
Kunne du ikke forklare, hvad du bygger den opfattelse på? Bare ganske kort :)


Bjarke, Læs hans oplæg lige ovenover. Han lister en masse mere eller mindre velkendte - mere eller mindre giftige - naturstoffer fra omgivelserne op og postulerer, at de kan være skadelige på en masse mere eller mindre mærkelige måder. Det har jo ikke meget med emnet at gøre (måske meget perifert) og så begiver eventuelle svar sig ud ad en sidestreng - klart trolleri.

Og så hader han åbenbart økologi, men alt det har jo intet med diskussionen om landbrugets sprøjtegifte at gøre, vel?

Her kan du finde mig:

http://www.dtu.dk/service/telefonbog/perso...

  • 3
  • 3

Myretue? Lad være med at svare? Det siger en mand, der ikke engang har check på basale begreber om farlighed, giftighedsgrænser mm! Og som, når man oplyser om rette sammenhæng, til sin uvidenhed kan svare: flueknepperi! Vi fremmer debatten ved ikke at svare Søren - og dette var sådan set ikke til Søren men til alle andre

  • 4
  • 3

Det står dig frit for at mene, men hvis din hukommelse ikke svigter dig, må du kunne huske, at Finn Okkels også har været økologisk landmand og han har gjort sig nogle tanker om, hvad det var han egentligt havde gang i, med den måde man økologisk omgikkes, med naturens kemi på .

Han hader ikke økologi, men fortryder sikkert, at han har ladet sig lokke af hjertet til økologi , tror jeg, frem for at forholde sig sagligt dengang , til landbrugskemien, som jo er hans hoved erhverv idag.

Derfor tror jeg, at han prøver, at illustrere, at der er mange sandheder og ligeså mange fælder i fremstillingen af fødevarer, som der interesser for og imod kost sammensætninger.
Herunder pesticidfund funds størrelser i forhold til andre forekomster i vandet der givet er mere ubehagelige...som du ikke kommenterer...arsen....underligt.

Endelig er der de ubehaglige kemi ingeniørbedrifter med Cheminova, Grindstedværket, Proms kemiske Fabrik, Gasværksgrunde og lossepladser. ikke at forglemme vinylkloridafbrændingerne til havs og sennepsgas dumpningerne ved Bornholm samt metoderne i vor levetid, med at skaffe sig af med kedelige stoffer gennem kloakkerne ligesom man gjorde ved Sellafield med radioaktive stoffer. Ikke at forglemme Bhopal og Seveso heller.

De har alle medført at folk er blevet skræmte og for at sikre sig via en "Reinheitsgebot" opfattelse vælger de Økologi til og "kemikalier" fra, som ingen redelig kemiker vil kalde farlige.
Her spiller Thaliodobromid skandalen angiveligt ind, der var på sit højdepunkt da Du startede på DTH Søren.
Ligeledes med asbeststøv i lungerne der kan give en ubehagelig dødelig lungekræft, men som langt fra er så farlig,som den gøres til for almindelige mennesker, der har et eternittag.

Du og jeg i vor alder 75-80 har begge været eksponeret for asbest, i en grad, så hvis den farlighed som asbesten er tillagt, ville have medført at vi skulle være døde forlængst.
Bremsestøv i gaderne, Asbestbrødristere, Asbesthandsker, Asbest isolering af rørledninger overalt på DTH, ja sågar asbestisolering af lejligheder og lokaler med brandfarlige ting.

Derfor er det op af bakke at forklare personer med mindre indsigt end dig at de skal stoppe op og tænke på at det ofte er folket med fodboldbaner , hvaler elefanter, og etager som målestokke der formidler "Farligheder" :)

Nu skal jeg ikke tale for Finn, det klarer han udmærket selv :)

  • 4
  • 3

Det står dig frit for at mene, men hvis din hukommelse ikke svigter dig, må du kunne huske, at Finn Okkels også har været økologisk landmand og han har gjort sig nogle tanker om, hvad det var han egentligt havde gang i, med den måde man økologisk omgikkes, med naturens kemi på .

Ja jeg forstår, at Finn Okkels har noget i sin fortid, som gør at han HADER økologi. Men i visse tilfælde blander han sit had ind i sine indlæg, så de bliver uvederhæftige til det groteske. For nu at blive ved kaffesyren skriver han:

"Man har beregnet at kaffesyre er det stof (af alle kemiske og naturlige kræftfremkaldende stoffer), som mennesker i gennemsnit indtager en dosis der er tættest på den mængde der skal til for at fremkalde kræft.
Det er i øvrigt interessant når forskere der er støttet af økologiske forskningsmidler konstaterer at der er ekstra-meget kaffesyre i de økologisk producerede fødevarer (fordi ikke-sprøjtede planter producerer deres egne naturlige pesticider) kalder de kaffesyre en antioxidant og påstår så at de økologiske planter er særligt sunde fordi de indeholder ekstra-meget af lige præcist det værst tænkelige stof når det gælder kræftfremkaldende effekter og kræftrisiko i forbindelse med den kost de fleste spiser.

I den anerkendte videnskabelige litteratur kan man fra en af de mest anerkendte forskergrupper indenfor toksikologi og kræftfremkaldende stoffer læse følgende om kaffesyre:

"Caffeic acid is a carcinogen (36, 37) and clastogen (25) and is a metabolite of its esters 3-, 4-, and 5-caffoylquinic acid (chlorogenic and neochlorogenic acid)".

"Chlorogenic acid and its metabolite caffeic acid are also mutagens""

Altså: " lige præcist det værst tænkelige stof når det gælder kræftfremkaldende effekter og kræftrisiko"

  • Det var hans svar på mit indlæg om at kaffesyre ikke var giftigt og at "there have been no known ill effects of caffeic acid in humans."

Nu er kaffesyre et af de stoffer jeg beskæftiger mig med, og efterhånden følte jeg, at jeg måtte gøre noget mere ved end bare at slå op i Wikipedia, som Finn Okkels affærdiger med, at kunne være skrevet af skoleelever. Derfor har jeg konsulteret SciFinder - det websted, hvor man finder oplysning om stoffer og deres egenskaber. Problemet er, at det er dyrt at abbonere på, men vi har adgang fra DTU og andre universitetsbiblioteker.

Jeg lavede derfor en søgning på "Caffeic acid and cancer" og fandt over 2200 henvisning til artikler. Jeg kunne naturligvis ikke scanne dem alle, men jeg fandt ikke en eneste artikeloverskrift, der omhandlede at kaffesyre som carcinogent. Tværtimod var der en skok af patenter (mest kinesiske), som drejede sig om kaffesyrepræparater, der var virksomme mod kræft.

Den overfor omtalte Ames-test, som Finn Okkels brugte som det bedste eksempel på sine påstande, viser jo bare, at et positivt stof evt. KAN være carcinogent, ikke at det er det. Nå men jeg har plukket et udvalg ud, som viser, at kaffesyre næppe er carcinogent, men tværtimod er et muligt antikræftmiddel, det har i hvert fald sådanne effekter:

  1. Mol Cell Biochem (2011) 349:11–19
    Inhibitory effect of caffeic acid on cancer cell proliferation by oxidative mechanism in human HT-1080 fibrosarcoma cell line

  2. JOURNAL OF MEDICINAL FOOD 13 (3) 2010, 740–742
    Antiproliferative Effect from the Mexican Poleo (Hedeoma drummondii): (Phenolic acids isolated from poleo have significant antiproliferative effects with caffeic acid the most potent)

  3. Int. J. Mol. Sci. 2017, 18, 462
    Caffeic Acid Expands Anti-Tumor Effect of Metformin in Human Metastatic Cervical Carcinoma
    HTB-34 Cells: Implications of AMPK Activation and Impairment of Fatty Acids De Novo Biosynthesis

  4. Biomedicine & Pharmacotherapy 99 (2018) 825–831
    Caffeic acid phenethyl ester inhibits the progression of ovarian cancer by regulating NF-κB signaling

  5. Molecules 2017, 22, 2159
    Dietary Consumption of Phenolic Acids and Prostate Cancer: A Case-Control Study in Sicily, Southern Italy

  6. Naunyn-Schmiedeberg's Arch Pharmacol (2017) 390:1229–1238
    Cativic acid-caffeic acid hybrid exerts cytotoxic effects and induces apoptotic death in human neuroblastoma cells

Jeg har downloaded alle artiklerne og skal meget gerne videresende dem, hvis nogen ønsker det.

Men jeg konkluderer, at Finn Okkels er en vidtløftig herre, der i hvert fald i dette tilfælde udtaler sig om noget, han ikke har gidet undersøge ordentligt, og at han ikke ønsker at høre, hvad andre måtte vide om sagen.

  • 3
  • 1

Men jeg tillader mig et lille sidespring :)
Overskriften er som følger:

"Hver tiende boring indeholder for mange sprøjte-rester"

Der burde nu gerne have stået

"Hver tiende boring indeholder for mange sprøjteMIDDEL-rester" :)

Jeg tror nu ikke at Finn Okkels hader nogen Søren, det ligger ikke ligefor for familien Okkels, men familiens medlemmer, der hovedsagligt er af lærerfamilier. De kan godt ligesom dig selv skære tingene ud i pap , for at forklare tingene som de ser dem og mener de er.

Men kort....man kan have sine egne meninger, men ikke sine egne facts :)

  • 2
  • 4

Søren Rosendal Jensen

Derfor har jeg konsulteret SciFinder - det websted, hvor man finder oplysning om stoffer og deres egenskaber. Problemet er, at det er dyrt at abbonere på, men vi har adgang fra DTU og andre universitetsbiblioteker


Det er interessant at du kan bruge DTU’s ”dyre” databaser i en privat debat som denne. Den mulighed ville jeg (og sikkert mange andre) egentlig gerne have. Hvis du repræsenterer DTU i denne sammenhæng bør du gøre opmærksom på, at du ikke optræder som privatperson. Jeg kan dog ikke forestille mig at DTU vil synes om at skulle stå inde for din debatform her på ing.dk (kommer ind på det senere).
De mange videnskabelige publikationer jeg fremskaffer til en privat debat som denne betaler jeg da selv for (det er korrekt at det dyrt).
Der er i øvrigt copyright på de artikler du via DTU har købt adgang til, så du må hellere undlade at videresende/kopiere dem, som du foreslår ...
Der findes masser af andre databaser end SciFinder hvor man kan søge efter og finde den litteratur som du lister.
De mange forsøg hvori det er dokumenteret at kaffesyre er kræftfremkaldende blev lavet for lang tid siden (og de forsøg er IKKE modbevist eller trukket tilbage). Mange af forsøgene er fra en tid hvor publikationerne ikke blev registreret i de elektroniske databaser og når du siger at du finder 2200 artikeloverskrifter om kaffesyrer og kræft og kun har læst et lille udsnit af dem , er årsagen til at du ikke finder de undersøgelser hvor den kræftfremkaldende effekt af kaffesyre påvises, sikkert at du er begyndt med de nyeste artikel-overskrifter og slet ikke er nået frem til den ældre litteratur hvor forsøgene er beskrevet (du lister kun nye artikler).
Jeg vil igen-igen opfordre dig at læse denne artikel http://www.pnas.org/content/pnas/87/19/777... . Deri er en masse litteratur-referencer til litteraturen og indgangsveje til at finde de gamle artikler hvori det påvises at kaffesyre er kræftfremkaldende. En universitetsstuderende kunne ikke bestå en eksamen hvis vedkommende hævdede at kaffesyre ikke er kræftfremkaldende bare fordi vedkommende ikke kunne finde litteraturen ...

  • 2
  • 4

Den overfor omtalte Ames-test, som Finn Okkels brugte som det bedste eksempel på sine påstande, viser jo bare, at et positivt stof evt. KAN være carcinogent, ikke at det er det.

Hvis du havde læst mine indlæg eller den litteratur jeg henviser til ville du vide at dokumentationen for at kaffesyre er kræftfremkaldende ikke er baseret på Ames Test.
Du forveksler vidst at det forhold at Bruce Ames er medforfatter på den artikel jeg henviser til ( http://www.pnas.org/content/pnas/87/19/777... ) med at Amest Test skulle anvendt i de pågældende forsøg. Forskerne forklarer udførligt hvordan de kommer frem til at kaffesyre er kræftfremkaldende og jeg har også beskrevet det i mine indlæg her. Konklusionerne er baseret på at kaffesyre har kræftfremkaldende effekter i forsøgsdyr og ikke på Ames Test.

  • 1
  • 2

Til Søren Rosendal Jensen

Men jeg konkluderer, at Finn Okkels er en vidtløftig herre, der i hvert fald i dette tilfælde udtaler sig om noget, han ikke har gidet undersøge ordentligt, og at han ikke ønsker at høre, hvad andre måtte vide om sagen.

Jeg havde egentlig besluttet mig for at stoppe min deltagelse i denne debattråd, men føler det er nødvendigt at tage til genmæle mod Søren Rosendal Jensens mærkelige personlige angreb . Jeg vil herefter ikke længere deltage i denne debat-tråd, så kære Søren Rosendal Jensen - nu vil du helt uimodsagt af mig kunne hygge dig her i debattråden. Din tid er kommet ...

Jeg har lidt svært ved at følge dig i hvorfor denne diskussion om kaffesyre skulle være interessant når emnet handler om desphenyl-chloridazon i grundvandet, men da du vedvarende kommer med en række hadefulde og personlige anklager vil jeg lige afkræfte at jeg skulle udtale mig om noget jeg ”ikke har gidet sætte mig ind i”. Jeg vil prøve at relatere noget af det du er inde på til problemstillinger vedrørende indtagelse af pesticidrester, men fremover vil det være dejligt hvis du kunne stoppe dine hadefulde personlige anklager mv. som du absolut ikke har belæg for og holde dig til emnet. Alene i denne debat går du flere gange i gang med umotiverede og underlige personfikserede angreb på folk du ikke er enig med – din debatform ligger langt udenfor de retningslinjer der er for debat her på ing.dk og det undrer mig at egentlig at dine indlæg ikke bliver slettet af ing.dk. Personligt synes jeg nu det er fint at dine indlæg bliver stående så alle kan se hvilket debat-niveau og hvilken debat-form du repræsenterer.

Kaffesyre er et af de stoffer, hvis sundhedsmæssige påvirkninger jeg har kigget nøje på. Det er flere tusinde videnskabelige artikler jeg baserer mine indlæg på (længden af mine indlæg ligger derfor udenfor det der kan stå i en SMS-besked), så det er altså ikke Wikipedia-artikler, som kan være skrevet af skolebørn, som jeg har min viden fra eller paniske litteratursøgninger, der indeholder artikler som du helt klart ikke kan have læst - eller ikke har forstået.
Kaffesyre har i årtier været beskrevet som et velkendt og velundersøgt kræftfremkaldende stof (det er de undersøgelser du kan læse om her: http://www.pnas.org/content/pnas/87/19/777... ). Nyere litteratur om kaffesyre beskriver at i LAVE (!) koncentrationer har kaffesyre kræfthæmmende virkninger. Det er velkendt at stoffer, der i høje koncentrationer kan virke kræftfremkaldende, i lave koncentrationer har en kræfthæmmende virkning (det gælder f.eks. for essentielle næringsstoffer som selen og beta-caroten - det orange farvestof i gulerødder) og er også påvist for en lang række DNA-skadende stoffer (mutagener) og selv i forbindelse med stråling.

Det problem jeg konsekvent påpeger med kaffesyre er at kaffesyre indtager vi i meget HØJE koncentrationer. Kaffesyre er det stof hvor vi er tættest på den koncentration der giver kræft – det er altså ikke indtagelse i LAVE koncentrationer jeg skriver om, men de høje koncentrationer af kaffesyre som hverdagskost (herunder kaffe) indeholder. Derfor påpeger jeg at lige med kaffesyre er det klogt at undgå de fødevarer der har et forhøjet niveau.
Problemet er at såkaldte ”økologiske forskere” på forhånd ofte mener at alt hvad der er ekstra-meget af i økologiske fødevarer pr definition er sundt. Der er mere der minder mig om religiøs fundamentalisme end naturvidenskabelig forskning i denne sammenhæng. Man finder på deciderede røverhistorier i stil med at økologiske produkter er sunde fordi de indeholder ekstra-meget kaffesyre – og historien er så at kaffesyre er sundt, fordi kaffesyre er en antioxidant. Det er som at deltage i en religiøst messe, hvor de samme remser gentages mange gange - tænk hvis man sagde det samme om et industrikemikalie eller f.eks. de kemiske/kunstige antioxidanter som bruges i fødevaresammenhænge: de er sunde og uproblematiske fordi de er antioxidanter (selvom man ved at de kan være kræftfremkaldende).
Som det fremgår af det efterfølgende har kaffesyre i LAVE koncentrationer ikke positive effekter fordi kaffesyre er en antioxidant, men af langt mere komplekse årsager.
Virkningsmekanismen i forbindelse med de positive effekter af kaffesyre ved lave koncentrationer er velkendt: kaffesyre aktiverer AMPK, som nedregulerer mTOR-systemet. Nedregulering af mTOR-systemet beskytter mod et hav af sygdomme, herunder de fleste kræftsygdomme (se f.eks. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29436638 ) . mTOR-systemet er det meget overordnede regulatoriske system, der i NEDreguleret form hindrer inflammation (bl.a.”metabolic syndrome” som er den bagvedliggende årsag til sygdomme som diabetes, gigt, demens, aldring osv.) og i OPreguleret form styrer mTOR opbygning af muskler. Når mTOR-systemet er NEDreguleret opbygges der mindre muskelmasse. Det var derfor jeg for sjov skrev at du skulle holde øje med muskelmassen hvis du drikker store mængder kaffe, idet ikke kun kaffesyren, men også koffein i kaffen nedregulerer mTOR-systemet.
Planter indeholder mange af den slags stoffer der nedregulerer mTOR-systemet (her er der virkelig tale om en cocktail-effekt der vil noget) og en række medicinske stoffer har også denne effekt. Formodentlig er selve nedreguleringen af mTOR en central del af den måde som medicinske stoffer som metformin (diabetes) og rapamycin (hindring af afstødningsreaktioner i forbindelse med f.eks. levertransplantation) virker på.

Virkningsmekanismen bag de plantestoffer der opregulerer AMPK (og dermed nedregulerer mTOR) er ofte ikke den mest betryggende, idet disse stoffer er en del af planternes forsvarssystemer som blokerer ATP-syntesen i mitokondrierne hos de organismer/mennesker der indtager planteprodukterne, hvorved koncentrationen af AMP-stiger og det er så en høj AMP-koncentration, der aktiverer AMPK osv. Enkelte af de mange stoffer der påvirker mTOR-systemet virker dog også direkte på mTOR-systemet, f.eks. stoffet galegine fra planten stregbælg (Galega), som er det stof hvorfra metformin i sin tid blev udviklet. De stoffer virker formodentlig ved at hindre nedbrydning af AMP og skaber derved en høj AMP-koncentration og dermed opregulering af AMPK osv. Den virkningsmekanisme er lidt mere betryggende (ingen direkte blokering af ATP-syntesen) og er formodentlig årsag til at det er metformin, og ikke kaffesyre og det der er værre, der er blevet til et medicinsk stof (bivirkningerne, specielt på ATP-syntesen bliver ikke så kraftige med den virkningsmekanisme).
Planterne producerer altså målrettet stoffer som kaffesyre for at skade de organismer der angriber planten (og dermed os) ved at blokere for en af vores mest fundamentale processer: energiforsyningen baseret på ATP.
Interessant nok har visse industrikemikalier (f.eks. dinitrophenol, se f.eks. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/... ) og dermed for længst forbudte herbicider som DNOC og dinoseb en tilsvarende virkningsmekanismer som disse plantestoffer (herunder formodentlig kaffesyre), der blokerer ATP-syntesen og der sker så aktivering af AMPK osv.

Dinoseb og DNOC tilhørte herbicid-klassen ”de gule midler”, som modsat nutidens for mennesker ugiftige herbicider, var ekstremt giftige stoffer. DNOC har i øvrigt sidenhen vist sig at være et naturstof, som dannes i atmosfæren og dermed vil giftstoffet DNOC kunne påvises i økologiske produkter, men den slags hyper-giftige stoffer tjekker man naturligvis ikke for i økologiske produkter når man opgør indholdet af farlige pesticider i f.eks. grøntsager (er det egentlig særligt hensigtsmæssigt?).
Kaffesyres positive (!) kræfthæmmende virkningsmekanisme er altså af samme art som disse for længst forbudte herbicider har (i lave koncentrationer). Det er lidt sjovt at nogle af de værste og mest farlige herbicider, der blev anvendt i gamle dage (og blev forbudt på grund af deres giftighed, som ligger i nærheden af den giftighed som krigsgasser, har) rent faktisk som bivirkning har nedregulering af mTOR og dermed i LAVE koncentrationer beskytter mod stort set alle de store folkesygdomme.

Dette er jo så et eksempel på at ”pesticidrester” (dvs. pesticider i lave koncentrationer) ikke nødvendigvis er skadelige, men også kan have en markant sundhedsfremmende effekt.

En af grundene til at man ved så meget om mTOR-systemnet og de stoffer der nedregulerer mTOR-systemet er bl.a., at det har vist at nedregulering af mTOR fører til markant forlænget livslængde i så forskellige organismer som amøber, nematoder, bananfluer, mus, rotter og for et enkelt af stofferne også for mennesker.
Det er er jo interessant at pesticidrester formodentlig også kan have livsforlængende effekter, men den slags nuancer er der ikke plads til når miljø-synagogens ypperstepræster (miljø-journalisterne) messer deres skrækhistorier ud her på ing.dk. De messer om død og ødelæggelse, men nogle af stofferne virker formodentlig netop i de lave koncentrationer, hvori de kan påvises, decideret livsforlængende (og ingen af pesticidresterne har nogen sundhedsmæssig betydning i de koncentrationer hvori de forekommer - man spilder enorme samfundsmæssige ressourcer på ingenting) …
Du anklager mig for mange ting omkring min holdning til økologi. Jeg har ikke økologi som en religion (og det er måske det du ikke kan fordrage?), men ser videnskabeligt på tingene. For at undgå flere anklager og hypotiske påstande fra din side kan jeg oplyse dig om at økologisk jordbrug er mit store interesseområde, jeg har haft et økologisk landbrug og at jeg arbejder som selvstændig indenfor biokemi-helse-området og planteforædling. Indenfor planteforædling har jeg på baggrund af to vilde danske plantearter udviklet sorter som gerne skal blive en fornyelse i supermarkedernes grøntsagsafdelinger når de kommer på markedet. På den måde kan vi måske få noget mere mangfoldighed i grøntsagsudbuddet og -forbruget. Som det er nu optages pladsen i supermarkederne tit af to ens produkter: konventionelle produkter og økologiske. Fjernede man de økologiske produkter fra hylderne kunne vi få måske 30% flere forskellige frugt- og grøntsager (men supermarkederne og øko-baronerne ville sikkert tjene mindre, så mon det sker?). Vi har altså nogle simple og nærliggende muligheder for at skabe større biologisk mangfoldighed på markerne og i vore supermarkeder/vores kost. Man kan blot fjerne de enorme tilskud der gives til den såkaldt "bæredygtige" økologiske produktion, som kollapser blot man ændrer på teksten i nogle bureaukratiske tilskudssystemer ...
Jeg arbejder også med forskning på det internationale topplan og for mig er det rystende at se hvor lidt belæg der er for påstandene man kommer med indenfor økologien. Derfor er jeg skiftet fra det statsautoriserede jordbrug (baseret på såkaldte "økologiske regelsæt", dvs. papirer og bureaukrati fremfor kontakt med naturen samt livet i og på markerne) til at basere landbruget på videnskaben økologi, som det statsautoriserede økologiske jordbrug desværre er baseret mindre på end det konventionelle landbrug.
Jeg er helt sikker på at vil man leve sundt og bidrage til så lille miljøbelastning som muligt skal man købe danske fødevarer fra det konventionelle landbrug/gartneri-område. Enhver ved deres fulde fem kan jo se at langt, langt den værste miljøbelastning og naturødelæggelse sker når man (op-)dyrker markerne (og altså har landbrugsarealer i stedet for vild natur). Det konventionelle landbrug bruger mindst 30% færre landbrugsarealer/naturarealer (f.eks. pr kg produceret korn) til at producere deres produkter og er dermed langt bedre til at beskytte den vilde natur end det økologiske jordbrug. De konventionelle landbrugsarealer er mere frugtbare end de økologiske landbrugsarealer. De danske konventionelle landbrugsarealer er simpelthen mere frugtbare end landbrugsarealerne nogensinde har været.
Der er meget vi danskere kan være stolte og glade over ...

  • 3
  • 4

Der ER fundet 1,2,4 triazol i vores grundvand - både i Varslingssystemet for Udvaskning af Pesticider og i den screening, Miljøstyrelsen satte i gang efter fund af Desphenylchloridazon i vandværksboringer.
Jeg er ikke klar over, om andre stoffer, der blev medtaget i screeningsundersøgelsen, men 1,2,4 triazol blev taget med, fordi det var fundet i VAP-programmet.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/miljoest...

http://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artik...

  • 2
  • 2

Der står:

På markerne aftog koncentrationen med dybden, hvilket kunne tyde på, at kilden er i nærheden af overfladen.

Hvor det ikke nævnes hvilke koncentrationer i hvilke dybder.
Ved ikke hvorfor noget er grundvand i rodzonen, det kan ikke være den mættede zone.
(DCA-linket)
DR kan ikke bruges til noget, da de konsekvent altid løber med halv vind.

  • 2
  • 2

Nu sendte jeg 2 link.
Det første er fra VAP-programmet, hvor forsøgsmarken tilføres sprøjtemidler og der foretages målinger i forskellig dybde - både i den umættede og videre ned i den mættede zone.
Det andet link er fra den screeningsundersøgelse, der er iværksat efter fund af desphenylchloridazon. Der er her tale om undersøgelser af boringer i GRUMO områder. Der er udelukkende tale om boringer med indtag i grundvandet.
Der nævnes at højeste fund var 0,17 myg/l. Grænseværdien er 0,1 myg/l.
Det særligt problematiske ved dette stof, 1,2,4 triazol er, at stoffet lovligt bruges i dag og anvendes i kornmarker.
Det betyder, at det kan være udbredt vidt og bredt.

  • 1
  • 1

Man kan blive lidt klogere på, hvad der skal til ifm vurdering af nedsivning - der er mange i debatten, der har en forkert forestilling. Ud over dette klip fra Miljøstyrelsens rapport om bentazon, så bør man også læse Miljøstyrelsens Rammer for vurdering af pesticider.

" Herudover skal andre relevante oplysninger også tages i betragtning, herunder overvågningsdata. Sådanne overvågningsdata fortolkes på en konsekvent videnskabelig måde.

Som nævnt ovenfor fremgår det af grundvandsdirektivet, at grænseværdien skal overholdes som årligt aritmetisk gennemsnit. Der er således ikke mulighed for at nægte eller tilbagekalde en godkendelse, alene fordi der må forventes helt forbigående overskridelser, som ikke kan forventes at føre til, at grænseværdien overskrides som årsgennemsnit.

Det fremgår endvidere af vandrammedirektivets definition af grundvand, at vand i drænrør ikke er grundvand i direktivets forstand, da det ikke er i direkte kontakt med jordoverfladen eller undergrunden. Indhold af stoffer i prøver fra drænvand kan således kun inddrages i vurderingen i det omfang det – alt efter omstændighederne – kan anvendes som indikator for påvirkningen af (det omkringliggende) grundvand.

EU-reglernes vurderingsprincipper er nærmere beskrevet og specificeret ift. danske forhold i Miljøstyrelsens ”Rammer for vurdering af plantebeskyttelsesmidler ”, som ansøgninger om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler i Danmark vurderes efter. Særligt i forhold til beskyttelse af grundvandet stilles der i Danmark strengere krav til, hvilke værdier der skal benyttes i de modeller, der anvendes til at vurdere risikoen for udvaskning til grundvandet, end generelt i EU (se BILAG E, afsnit 1 for en nærmere beskrivelse). De strengere krav skyldes dels de geologiske forhold i Danmark dels den særlige situation, hvor grundvand anvendes til drikkevand uden forudgående rensning. En vandforsyning, som stort set udelukkende er baseret på grundvand, er i europæisk sammenhæng relativt unik. Det vurderes derfor, at det er i overensstemmelse med EU reglerne at anvende disse strengere nationale krav.

I ”Rammer for vurdering af plantebeskyttelsesmidler” er anvendelse af moniteringsdata i godkendelsesordningen overordnet beskrevet (i bilag 7 – teksten er gengivet i bilag E, afsnit 2). Heraf fremgår, at der i vurderingen indgår en afvejning af, om stofferne forekommer i enkeltprøver i koncentrationer over grænseværdien, om der forefindes mange prøver under grænsen og mange uden påvisninger. Den samlede vurdering af risikoen for nedvaskning til grundvandet beror på en helhedsvurdering af alle oplysninger. I tilfælde, hvor der foreligger moniteringsdata, er den nuværende praksis at lægge hovedvægten på undersøgelser i VAP ift. undersøgelser i boringskontrollen og grundvandsovervågningen. "

  • 1
  • 2

Faktum er at disse stoffer ikke er testet for resistensudvikling overfor de midler der anvendes i behandlingen af mennesker.
Du har det jo fint med at sprøjte disse midler udover det ganske land!
Nogle af os andre er så bekymret for skadevirkninger herunder manglende behandlingsmuligheder hos patienter.
Sådan er vi jo forskellige!

  • 1
  • 3

Jeg drikker mindst 1 liter kaffe om dagen, det indeholder coffein i passende mængder


@Søren,
mit vrøvleri består altså i, at jeg faktisk læser på lektierne og anvender LD-50 værdien.
En LD-50 værdi på 2900 mg/kg legemsvægt betegnes som ugiftige, du drikker roligt en stærk gift, som har være på dopinglisten, mens du fastholder at glyphosat er giftigt (LD50 ca. 5800 mg/kg)
Det må være en kemisk misforståelse.
Debatten om pesticidrester en ren hysteri. Man alarmere folk om giftige rester af roundup findes i børn.
Det er noget gedigent vrøvl og uforstand.
Man finder en nedbrydningsrest - AMPA - i mennesker i uskadelige mængder.
AMPA stammer ikke fra Roundup, men såmænd fra deres eget spisestel, idet opvaskemidler indeholder en pæn del AMPA.

Fælles uvidenhed gør stærk, historierne fortsætter uden tvivl.

  • 3
  • 3

Det er bestemt ikke et stof som kan kaldes "giftigt." Hvis du havde ret, så er det utroligt, at vi ikke alle sammen er døde af kræft allerede nu.

Søren,
du tager fejl, giftighed er et spørgsmål om dosen, som Paracelcus så rigtigt mente.
Vedrørende kaffe, så indeholder den over 1000 (tusind) forskellige stoffer, foreløbig er lidt under 30 funder er mutagene, og lige så mange som patogene. Kaffesyre er ganske ubehageligt.
Et venligt forslag om at gå over til te hjælper nok ikke, for der er stort set samme stoffer i.

Vil du undgå gifte, så nøjes med at nyde danske landbrugsprodukter, der ligger blandt klodens bedste.
Men at vi også har verdens største brokkehoveder og landbrugshadere, er der vist ingen der er i tvivl om, hvis man læserr debatsiderne.

Men prøv at goggle lidt på "gifte".

  • 3
  • 3