Hver tiende boring indeholder for mange sprøjte-rester
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hver tiende boring indeholder for mange sprøjte-rester

Geus' illustration af, hvor i landet der er målt efter og fundet desphenyl-chloridazon i vandværkernes boringer. Grænseværdien er 0,1 mikrogram per liter, så rød indikerer fund over grænseværdien. Illustration: Geus

Vandværkernes værste mareridt er blevet til virkelighed. Et nyt notat, som Geus har udarbejdet for Miljøstyrelsen, viser, at nedbrydningsproduktet efter et sprøjtemiddel til roemarker, som var tilladt frem til 1996, er endnu mere udbredt, end selv de værste prognoser havde forudset.

Læs også: Vandværkernes nye mareridt: Rester efter for længst glemt pesticid

Således findes nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon i mere end hver fjerde af de knap 1.700 vandværksboringer, som hidtil er analyseret. Men det helt særlige for netop dette stof sammenlignet med andre pesticid- og giftrester i grundvandet er, at der i ti procent af tilfældene er tale om fund over grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter.

Værste overskridelse: faktor 110

I 17 vandværksboringer er grænseværdien overskredet med faktor 10 eller mere. Den mest forurenede boring fra Grænge Vandværk på Lolland indeholdt 110 gange mere desphenyl-chloridazon end tilladt, fremgår det af data, som Geus har sendt til Ingeniøren.

De samme data viser, at de høje koncentrationer er langt mest udbredt på Lolland-Falster, Sydsjælland og Fyn, hvor der traditionelt har været dyrket flest roer. Imidlertid er nedbrydningsproduktet udbredt over hele landet.

En anden kortlægning, som Geus har foretaget med prøver fra grundvandsovervågningen, bekræfter billedet. Her bliver der taget prøver under marker landet over, netop for at holde øje med hvilke stoffer der forurener grundvandet.

Endnu mere udbredt i grundvandet

I grundvandet er desphenyl-chloridazon endnu mere udbredt end i vandværkernes boringer. Det er fundet i 29 procent af de 219 prøver. Men vigtigere er det, at grænseværdien er overskredet i hele 37 tilfælde, svarende til 17 procent, og ti gange blev nedbrydningsproduktet endda fundet i koncentrationer på over 10 gange grænseværdien.

Efter alt at dømme er grænseværdien overtrådt oftere i grundvandsovervågningen end i vandværkernes boringer, fordi vandværkerne generelt borer dybere efter vores drikkevand. Forekomsten af desphenyl-chloridazon aftager nemlig med boringsdybden.

Miljøstyrelsen satte gang i kortlægningen, da konsulentfirmaet Niras for først og fremmest Region Syddanmark havde fundet desphenyl-chloridazon ved screeninger efter kemikalier under forurenede grunde.

Dengang forventede Niras, at sprøjtemidlet hovedsageligt ville have forurenet drikkevandet fra netop punktkilder, f.eks. de pladser, hvor landmændene har fyldt midlet på deres sprøjter.

Læs også: Miljøstyrelsen blev advaret om nyt grundvands-mareridt for ti år siden

Siver fra markerne ned i grundvandet

Kortlægningen fra Geus viser dog ifølge seniorkonsulent Claus Vangsgaard fra vandselskabernes brancheorganisation, Danva, at forureningen også er gået i grundvandet blot ved at være sprøjtet på markerne.

Claus Vangsgaard forudså allerede, da de første fund i vandværkernes vand blev gjort, at desphenyl-chloridazon kunne udvikle sig til at mareridt for vandværkerne. Nu siger han, at det »er endnu værre end frygtet«.

Han sammenligner med et andet nedbrydningsprodukt, BAM, som hidtil har lukket flest vandboringer i landet. BAM stammer fra et andet ukrudtsmiddel, Prefix, som blev forbudt i 1997, altså året efter forbuddet mod chloridazon.

Claus Vangsgaard har ikke haft tid til at foretage en direkte sammenligning med fundene af BAM, som vandværker og myndigheder hovedsageligt ledte efter omkring årtusindskiftet.

»Men det her ser umiddelbart ud til at være et værre problem end BAM, hovedsageligt fordi der er tale om mange fund med høje koncentrationer,« siger han.

»Havde du for et år siden spurgt mig, om man kunne få et problem som dette, havde jeg sagt, at det kunne jeg ikke i min vildeste fantasi forestille mig.«

Hvilke kemikalier gemmer der sig ellers i vores vand?

Miljøstyrelsen og Styrelsen for patientsikkerhed understreger flere gange, at desphenyl-chloridazon ikke er akut giftigt, og at der ikke er sundhedsrisiko ved at drikke vandet fra selv de mest forurenede boringer. Grænseværdierne for kemikalier i drikkevand er nemlig politisk bestemt og ikke fastsat ud fra en sundhedsfaglig vurdering.

Men nu begynder vandværkerne og en række andre eksperter at spørge sig selv, om der kan gemme sig andre ubehagelige overraskelser i vores grundvand. Claus Vangsgaard fremhæver således, at selv ikke de brede screeninger for kemiske stoffer i stil med dem, som Niras afslørede forureningen med desphenyl-chloridazon med, analyserer for samtlige kemikalier. Regionerne har også peget på andre stoffer, som kan blive et problem.

»Jeg har svært ved at tro, at der gemmer sig flere problemer i samme størrelse som desphenyl-chloridazon, men er der bare ét stof, som har en tiendedel af den udbredelse, så er det også et alvorligt problem,« siger Claus Vangsgaard.

Vandværkerne fik sidste år pligt til at analysere for desphenyl-chloridazon sammen med en række andre stoffer; mellem dem BAM. Det har langtfra alle dog nået endnu, og derfor er der flere lukninger af forurenede boringer i vente.

Her har Geus samlet fundene af desphenyl-chloridazon i grundvandsovervågningen. Rød markerer fund over grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter. Illustration: Geus

... Kun hvis hun er en lille spiller og stadig spilder :)

Vi har jo netop hørt fra landbruget, i round-up diskussionen, hvor vigtigt det er for vores økonomi, at de kan blive ved med at udlede stoffer i naturen, som vi sidenhen skal indtage.

  • 25
  • 7

For at have inkluderet dette stykke i artiklen:

"Miljøstyrelsen og Styrelsen for patientsikkerhed understreger flere gange, at desphenyl-chloridazon ikke er akut giftigt, og at der ikke er sundhedsrisiko ved at drikke vandet fra selv de mest forurenede boringer. Grænseværdierne for kemikalier i drikkevand er nemlig politisk bestemt og ikke fastsat ud fra en sundhedsfaglig vurdering."

Man kan jo så spørge sig selv, hvorfor politikerne mener at have bedre styr på at fastsætte grænseværdier end reelt sundhedsfaglige eksperter?

  • 26
  • 8