Hver syvende husstandsmølle fører til klagesag
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hver syvende husstandsmølle fører til klagesag

Klagerne over husstandsvindmøller blæser med større og større kraft ind hos Natur- og Miljøklagenævnet. I 2010 modtog nævnet seks klager, og det tal var i 2011 vokset til 50 klager, mens der i år allerede er dukket 13 klagesager op i årets første måneder. Det viser en optælling, som nævnet har lavet for Ingeniøren.

Det betyder, at der bliver klaget over omkring hver syvende af de cirka 500 husstandsvindmøller, der foreløbig er blevet opstillet, eller hvor der er søgt landzonetilladelse.

Klagerne kommer både fra ejere af landejendomme, der ikke har fået kommunens tilladelse til at stille en op til 25 meter høj vindmølle op i baghaven, fra naboer, der ikke vil have vindmøller op i nærheden, og ikke mindst fra Danmarks Naturfredningsforening, hvis lokalforeninger klager over møller, der efter foreningens vurdering skæmmer landskabet.

Nævnet har ikke opgjort, hvilken gruppe der sender flest klager, men ifølge formanden for Brancheforeningen for husstandsvindmøller, Morten Victor Petersen, skyldes mange af klagerne, at kommunerne ikke kan finde ud af at behandle ansøgningener om at opstille husstandsvindmøller efter loven.

Ansvaret for at godkende husstandsvindmøller, der er op til 25 meter høje, ligger nemlig hos kommunerne, fordi man både skal have landzonetilladelse og byggetilladelse, før man kan begynde at producere sin egen strøm.

Fra statslig side stilles der krav om, at møllerne skal typegodkendes, og at bestemte støjgrænser ikke må overskrides. Men derudover er det op til kommunerne at vurdere, om møllerne kan opstilles.

»Vi ser kommuner, der behandler ansøgninger om husstandsvindmøller efter de vindmølleplaner, der kun gælder for større vindmøller. Andre steder opfinder kommunerne deres egne afstandskrav til naboejendomme eller kræver, at møllens tårn skal se ud på en bestemt måde. Nogle kommuner er rigtig gode til at behandle ansøgningerne efter reglerne, men andre opfinder regler, der ikke har nogen gang på jorden.«

I nogle kommuner kræver man eksempelvis, at der skal være ti gange så langt til naboejendomme, som møllen er høj. Andre kommuner stiller krav om, at møllernes vinger skal have et bestemt størrelsesforhold i forhold til møllens tårn. Atter andre kommuner kræver, at møllernes bemaling skal have en bestemt refleksivitet, mens nogle kommuner, som Morten Victor Petersen nævner, kræver, at møller skal være af rørtårntypen.

Men man kan ikke sige, at kommunernes regler ikke har nogen gang på jord, mener professor i miljøret ved Aarhus Universitet, Ellen Margrethe Basse.

»Kommunerne har vidtstrakte kompetencer til at stille krav i lokalplaner. Det er jo det, der ligger i det kommunale selvstyre. For de meget store vindmøller over 150 meter har de statslige myndigheder overtaget både VVM-ansvaret og ansvaret for at lave kommuneplantillæg, men spørgsmålet er, om vi skal derhen med de mindre møller.«

Kommunernes behandling får ifølge Morten Victor Petersen mange af dem, der egentlig har besluttet sig for at investere op mod 350.000 kr. i en husstandsvindmølle, til at opgive projekterne igen.

»Selv om de har ret til at opstille møllen, så er nogle begyndt at give op, fordi de ikke orker mere. Det er et kæmpe problem for branchen, at der er så store forskelle mellem kommunerne.«

I Natur- og Miljøklagenævnet har man, som følge af de stadigt flere klager over husstandsvindmøller, valgt at sende nævnet ud og besigtige flere steder, hvor der er opstillet, eller er planer om at opstille husstandsvindmøller, oplyser nævnet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Først, skal det batte noget med vindmøller, skal de dels have en vis størrelse og dels skal de naturligvis opstilles hvor vinden er stærk og stabil, altså ude på havet og helst på Nordsøen.

Alt andet er ikke vejen frem, uanset om vi så råber eller skriger. Kedeligt muligvis, men hvad nytter en bette 5 kWh mølle placeret på land i nærheden af denne eller hin gård? Intet, udover at ejeren muligvis måske går rundt og føler, at han eller hun dog gør et eller andet.

Er det da ikke godt nok? Næh, egentlig ikke, og dette er jeg efterhånden blevet bekræftet i alt for mange gange, ja, for desværre bliver det nemlig lidt af en sovepude, altså en slags religion. Og skønt det jo siges at tro flytter bjerge, så gælder dette ordsprog ikke når vi kigger på vores energiregnskab.

Men lad os anskue fra en anden vinkel, nemlig hvor meget vil sådan en bette 5 kWh egentlig yde kunne gennem tyve år? Hvis vi antager, at møllen yder 20% i gennemsnit vil det jo blive i alt 175.200 kWh, og da møllen ifølge artiklen koster 350.000 kr. burde enhver da kunne regne ud, at det er og bliver en kedelig affære for alle ... naturligvis med undtagelsen af de firmaer der morer sig med at opsætte disse små piskeris!

Egentlig vil et solcelleanlæg vel blive en væsentlig bedre investering, også rent landskabsmæssigt set, men det ved PHK sikkert en hel del mere om?

  • 0
  • 0

@Jan Williams: Jeg supplerer lige med lidt tal fra en 750 kW vindmølle, der står tæt ved Hadsten i Østjylland. Den har kørt i 12 år nu, så tallene er rigtige tal og ikke bare prognoser.

Den laver ca 1485000 kWh pr år. Dvs ca 22,5% af de 750 kW, så dine 20% er et glimrende overslag.

Over 20 år vil Hadsten møllens anskaffelsespris koste:
14103945/(148520020) = 18,7 øre pr kWh.
Oveni skal man lægge mindst 1 gearkasse (den type vindmølle bruger
i snit 2,1 gearkasse i sin levetid).
(14103945 + 750000)/(148520020) = 21,3 øre pr kWh.

Så ja, det er meget mere økonomisk at sætte en stor mølle op.
Jeg har heller ikke fidus til de små piskeris (og egentlig heller ikke til havmøllerne, for jeg synes det er et barsk miljø at stille en stakkels mølle op i, så jeg er spændt på hvor længe de holder)..

Solceller begynder måske at give mening. Jeg har jordvarme, så 6 kW synes jeg er i underkanten af hvad der ville give mening, men hvis nu prisen faldt til det halve? (Og nogle solceller på mange tage i et villakvarter giver mere mening end 50 husstandspiskeris :-)

  • 0
  • 0

(og egentlig heller ikke til havmøllerne, for jeg synes det er et barsk miljø at stille en stakkels mølle op i, så jeg er spændt på hvor længe de holder)

De holder egentlig udmærkede. Selvfølgelig er der noget vedligeholdelse, men de større vindhastigheder gør op for det.

  • 0
  • 0

Hej Kai

De første havmøller herhjemme blev opstillet på Smålandshavet i 1991, og de kører såmænd endnu. De næste 10 stk. blev dem ved Tunø Knob der blev opstillet i 1995, og ja, de snurrer også endnu. Interessant nok havde den daværende ejer af møllerne ved Tunø, Elsam, sat et ekstra beløb af til vedligeholdelse, men det viste sig, at dette beløb var sat for højt. Så de skal nok holde, de stakkels møller!

I øvrigt blev Horns Rev II i Nordsøen i gangsat i 2009, og ser man på disse møllers produktionstal, er der ingen tvivl, for i forhold til tilsvarende møller på land, producerer de omkring 50% mere.

Og det der med at det er rasende dyrt, det passer altså ikke, for møllerne på Horns Rev II, de leverer elektricitet til 51,8 øre pr. kWh i selve støtteperioden. Set over en tyve års periode bliver det faktisk nøjagtig samme pris som den landmølle leverer tilr, nemlig 45,1 øre pr. kWh. Og stiger prisen på elektricitet med blot 5 øre, jamen, så bliver elektriciteten fra Horns Rev II 2 øre billigere end landvind! Hvad det koster at producere elektriciteten ved jeg ikke præcist, men jeg tvivlerdog på at Vattenfal og Dong ligefrem sætter penge til ved at drive Horns Rev II.

Elektricitet fra Rødsand II syd for Lolland er en smule dyrere, og koster over en tyve års periode 6 øre mere pr. kWh end landvind. Men igen, stiger prisen blot nolge få øre, så udjævner det sig.

  • 0
  • 0

Det ville være spændende at vide hvordan antallet af klager er fordelt på vertikale og horisontale vindmøller.

Vertikal skulle være bedre til kastevinde som normalt vil på tage og i by miljøer, og det ser i mine øjne også lidt bedre ud.

Man skal også ind beregne at der altså findes folk der ikke har andet at lave end at klage og de vil altid finde noget at klage over, om det så er at naboes el-bil ikke laver og derfor er i "åhh" så farlig.

  • 0
  • 0

Men lad os anskue fra en anden vinkel, nemlig hvor meget vil sådan en bette 5 kWh egentlig yde kunne gennem tyve år? Hvis vi antager, at møllen yder 20% i gennemsnit vil det jo blive i alt 175.200 kWh,

En 6kw mølle har fra 1. November 2010 til 1 november 2011 produceret 19.366 kWh, så at en 5kw mølle kun laver 8760 kwh om året, må være et fejlskud.
http://thymoellen.dk/2011/11/1-ars-fodsels...

Men ja, med mindre man selv kan bruge det meste af strømmen, vil tilbagebetalingstiden blive for lang i forhold til solceller.

  • 0
  • 0

Hej Mogens

Noget tyder voldsomt p, at du har ret! Men ok, der er næppe tvivl om, at alt efter hvor sådan en bette mølle opstilles i landet, så tør jeg godt spå, at de fleste steder inde i lande, der vil produktionen årbasis næppe overstige 13.000 kWh pr. år, men ude ved den jyske vestyst, der vil produktionen velsagtens være den som der opgives på Thy-møllens Hjemmeside, altså i omegnen af 35%.

Egentlig er det ganske flot klaret af Thy-møllen, for selv de store landbaserede møller har ikke en så høj gennemsnits produktion.

  • 0
  • 0

For det første er en husstandsvindmølle beregnet til at kunne dække en standart husstands strømforbrug. Altså er det kun overproduktion man sælger til nettet. Lovmæssigt er det kun muligt at "lagere" 6000 kWh på elnettet. Derud over får man 2 kr pr kWh for hustandssmøller, derfor kan det bedre betale sig.

  • 0
  • 0

Det er mere stakkels os der skal se på dem. De er godt nok grimme og forstyrrende. Pil dem ned og stop med at bygge flere.

Jeg syntes de er smukke og majestætiske når de står der store og stolte med deres rolige bevægelser... Heller vindmøller end nogle rygende skorstene...

  • 0
  • 0

Meningen med en husstandsvindmølle, er jo at den skal kunne dække husstandens energiforbrug. Derfor er det helt hen i "vinden", at sammenligne husstandsvindmøller med store vindmøller. Der kan alligevel ikke stå mega-møller de steder hvor husstandsvindmøllerne bliver sat op, så hvad er problemet lige?
Husk at, Mange bække små, gør en står å!

Man bør glædes over at opstillingen af husstandsvindmøller af private, med egne private midler, er til gavn for os alle. Det er såmænd ingen guldrandet forretning at have en husstandsvindmølle, det er ikke derfor man sætter en husstandsvindmølle op, folk gør det faktisk primært af miljø-hensyn.
Møllerne er ret små, og hvor de bliver placeret er det ofte kun beboerne selv som har minimale gener ved det. Men er vi ikke villige til at ofre noget som helst, for at hjælpe miljøet?

Den her tegning er med en stor vindmølle, men illustrerer meget godt problematikken: http://29.media.tumblr.com/tumblr_lk5z90FT...

  • 0
  • 0

En husstandsvindmølle kan supplere de forkætrede brændeovne og især brændefyr, som man ofte ser på landet med lave, rygende skorstene. Det gør ikke så meget på landet hvor afstandene er store, så måske skulle man tillade mindre møller i byerne også, men her er vinden lav.

Der er så mange forskellige møller at man kan vælge en der også er til at holde ud at se og høre på selvom effektiviteten er lidt mindre.

Den høje pris hænger nok også sammen med el-konverteren som sørger for 230V AC i takt med nettet. Flere nye varmepumper er forsynet med ekstra indgang for solvarme, hvor den rå strøm direkte fra møllens generator kunne fungere som forvarmning af jordslangens væske. Det er simpelt og billigt at dumpe strømmen i en elpatron selvom en konverter ville være mere elegant.

Det hjælper meget på COP'en på en mørk og stormfuld December-aften som dem i The Julekalender, og kan udskyde frostdannelse omkring jordslangen fordi møllevarmen kan sendes videre selvom varmepumpen ikke kører. Det kræver blot at væskepumpen kan styres uafhængigt af kompressoren, og det går jeg ud fra at de kan i de systemer der forberedt til solvarme.

  • 0
  • 0