»Hver gang der kommer ny teknologi, stiger vores produktivitet, og menneskets kompetencer bliver mere efterspurgte«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

»Hver gang der kommer ny teknologi, stiger vores produktivitet, og menneskets kompetencer bliver mere efterspurgte«

Illustration: Nanna Skytte

Man fornemmer det allerede, når han træder ind ad døren. André Rogaczewski, medstifter og direktør i it-virksomheden Netcompany, er en omvandrende superoptimist, der med et fast håndtryk, skarpt blåt jakkesæt og et smil så bredt som boulevarden uden for vinduet ser frem til digitaliseringen af det danske arbejdsmarked de kommende år.

Det er god forretning for hans virksomhed. Men det handler også om at bidrage med en stemme i debatten. En stemme, der adskiller sig fra mange andre i den offentlige debat, hvor medierne næsten dagligt skriver i frygtsomme vendinger om konsekvenserne af digitaliseringen.

»Jeg deler slet ikke den frygt. Jeg er overbevist om, at vi i en lang periode kommer til at mangle arbejdskraft. Det bliver ikke kun digital arbejdskraft, men generelt,« siger André Rogaczewski.

I januar var Netcompany den første danske virksomhed i 20 år, som rundede 1.000 ansatte. Den bemærkelsesværdige bedrift og kontante personlige holdninger har gjort Rogaczewski til en efterspurgt mand, der blandt andet sidder med i Disruptionrådet.

Frygt eller Nirvana-drøm

»Der er grundlæggende to forskellige tilgange til digitaliseringen. Nogle frygter, at deres job vil blive erstattet af forskellige digitale systemer, mens andre mener, at man bare skal indføre skat på robotterne og nyde den ekstra fritid, automatiseringen giver. En form for Nirvana, hvor alle ser op i himlen, læser Hemingway og Steinbeck og fordyber sig i kunst. Men begge er forkerte,« siger André Rogaczewski og henviser til historien:

»Hvis man ser på den digitale udvikling de seneste 20 år fra e-mail og internettet til mobiltelefonen, ser vi, at hver gang der kommer ny teknologi, stiger vores produktivitet, og menneskets kompetencer blive mere efterspurgte. Der har ikke været ét tilfælde, hvor vi ikke har kunnet skaffe nye arbejdspladser. Der står vi lige nu. Danmark mangler arbejdskraft, og det vil fortsætte i den nærmeste fremtid.«

En rapport fra konsulenthuset McKinsey, der rådgiver virksomheder i den digitale omstilling, spåede for nylig, at 40 ud af 100 danske arbejdstimer kan automatiseres med eksisterende teknologi. André Rogaczewski køber konklusionen, men automatisering betyder ikke, at jobbene forsvinder, pointerer han.

De, som bygger de næste digitale løsninger, vinder den globale konkurrence.André Rogaczewski

»Tværtimod vil vi frigøre kræfter til de sjove opgaver. Alle de steder, jeg kommer, har økonomiafdelingerne eksempelvis fået færre opgaver, men til gengæld indsigt i data og økonomiske mønstre, der gør, at medarbejderne kan indgå aktivt i styringen af virksomheden frem for at taste tal. Medarbejderne får nye roller, som gør afdelingerne mere værdifulde. Den transformation vil ske i de kommende år,« siger André Roga­czewski og peger på e-mail som et eksempel på en teknologi, der engang så truende ud:

»Tænk på de mange job, hvor vi skrev breve til hinanden tidligere. Skrive, rette og skrive om igen. Sådan var det jo, og folk var bange for at miste de opgaver dengang,« siger han.

Hvem får vi brug for?

I Danmark er vi gode til at sikre os, at medarbejderne følger med, og at vi indfører teknologi løbende. Det skal vi blive ved med, mener iværksætteren. Men hvem er det så, der bliver brug for, når maskinerne overtager papirflytteriet, som det populært kaldes?

Ifølge André Rogaczewski er det langt hen ad vejen de samme mennesker og jobtyper. Men vi skal skabe et mere dynamisk arbejdsmarked, hvor både medarbejdere, uddannelsesinstitutioner og virksomheder er langt mere omstillingsparate imod digitale løsninger og opgaver. Danmark er i krig, lyder det.

»De, som bygger de næste digitale løsninger, vinder den globale konkurrence. Skal vores virksomheder være konkurrencedygtige, og vores offentlige system så tidssvarende som muligt, skal vi vinde denne digitale krig. Til det har vi brug for digitale soldater, og der er vi i undertal i Danmark. De fleste virksomheder, jeg møder i dag, oplever, at de ikke kan eksekvere. De mangler ikke ideer, men folk til at bygge systemerne, udføre tests, samle data etc.«

Det lugter med andre ord lidt af flere ingeniører, dataloger og andre med tekniske kompetencer, men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være. Digitale soldater kan i princippet være hvem som helst, så længe den grundlæggende faglighed er i orden, og man tager personligt ansvar, mener han. Til gengæld er mageligheden en død sild i Rogaczewskis bud på fremtidens arbejdsmarked.

»Jeg er ligeglad med, om du har læst kemi, fysik, geologi, biologi, har skrevet din stil i hånden eller har regnet med kridt på tavlen. Det interessante er din faglige tyngde. Så kan man på tre måneder dreje dig i den retning, der er brug for på den enkelte arbejdsplads. Er skroget vandtæt, kan du male skibet mange gange,« siger André Roga­czewski.

Dermed bør vi også som samfund tage et opgør med visse uddannelser, påpeger han. Vi skal stadig uddanne etnologer og lignende, men ikke for mange, og de uddannelser, der kombinerer fag og dermed ikke kommer i dybden, bør skrottes. Stort set alle uddannelser skal kunne passes ind i den digitale krig, hvis Danmark skal klare sig, lyder hans budskab.

»Your country needs you,« siger André Rogaczewski med reference til Lord Kitcheners berømte plakat fra Første Verdenskrig.

Det handler om personlighed

Senere denne dag skal it-bossen holde tale for medarbejderne i forbindelse med en stor firmafest. Denne gang for 1.100 ansatte. I Netcompany er otte ud af ti medarbejdere unge, men det behøver ikke at være en pejling for det digitale Danmark anno 2030, understreger han.

»Vi er i den specielle situation, at vores branche er meget ung, og at vi har brug for et konstant inflow af nyt talent. Men der vil være masser af behov for mennesker, som er forandringsparate. En 65-årig biolog kan klart bidrage. Også bedre end Dovne Robert på 25, som kun gider være bibliotekar. Det handler om personlighed,« mener André Roga­czewski.

Generelt er der for meget negativt fokus på konsekvenserne af digitaliseringen set fra hans stol. Vi lever i fantastiske tider, men glemmer tit, hvor vi kommer fra, siger han med reference til arbejdsmarkedet for 20 år siden. Dermed risikerer vi at overse mulighederne.

»Prøv at spole arbejdsmarkedet bagud, så tror jeg nok, der ville være demonstrationer foran Christiansborg. Det bliver et meget mere frit og levende arbejdsmarked de kommende år. Men man skal ville flytte sig, og man skal kunne se mulighederne,« siger André Rogaczewski.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det læser man i teksten, hvor det fremhæves, at det ikke er måden, som kompetencerne er opnået på, som det kommer an på, fordi der er så mange uforudsigelige måder at opnå kompetencer på. Men verden er ikke hans skib, og hans kompetencer virker ikke befordrende for det forpligtende i hans beskrivelse af verden, bredt.

Evnen til at orientere sig socialt falder lidt ved siden af. Han sigter klart højt, men glemmer at se sig selv og det isolerede i sin succes, fx når han taler nedsættende om det fx ikke at ville andet, end at være bibliotekar.

Her rammer en enkelt lille bemærkning sømmet på hovedet. En lille nedsætttende bemærkning om kvaliteten i det at viderebringe viden til et bredere publikum ud fra en almen respekt for almen viden. Eksemplet er afslørende for hans okkupation af egen succes, som han læser over som noget, der kunne sige noget mere generelt.

Når man ser på den verden, som vi lever i her i DK anno 2017, så skal beskæftigelsesniveauet blandt dem i den arbejdsdygtige alder læses som den relativt lille del af en kunstig komplementærmængde. Ca halvdelen af befolkningen tæller ind i mængden af mennesker i den arbejdsdygtige alder, og af dem er ca. 900 000 på overførsel, uden at ret mange af dem får lov at tæller ind som arbejdsløse.

Statistikkerne skrues lidt anderledes sammen på EU-plan, hvor der er en officiel arbejdsløshed på ca. 10 % i øjeblikket. Af historiske grunde kan den officielle arbejdsløshed hos os ikke bruges til noget som helst. Den er en social konstruktion, skabt med det formål at imødekomme et ganske bestemt behov for en ganske bestemt social selvforståelse i en ganske lille del af det verdenssamfund, som vi befinder os midt i.

På verdensplan, hvor menneskeheden er nået op på 7,5 milliarder, ved vi, at beskæftigelsen inden for det der har med pengeøkonomi at gøre, ikke er imponerende, og, at hvis det var pengeøkonomien, der skulle stå for alle disse menneskers udkomme i fremtiden, hvor forbruget, som det vi har her hos os i det lille nordeuropæiske monarki, ville føre til øjeblikkelig økologisk selvdestruktion, hvis det skulle implementeres globalt og til lige fordel for alle.

8 mennesker har andel i verdensøkonomiens pengeværdier der svarer til hvad den fattigste halvdel af verden befolkning har tilsammen. De tusind mennesker, som er knyttet til den lille solstrålehistorie, som artiklens hovedperson har dannet sit verdensbillede og fremskridtstro ud fra, er for intet at regne i den sammenhæng.

Den succes, som ikonet blandt udviklere forsøger at udbrede generelt, er kun mulig at opretholde i en osteklokke eller inden for en meget lille niche i verdenssamfundet, hvor man i forvejen er dedikeret til fortællingen af let genkendelige grunde. Det er heller ikke nogen tilfældighed, hvor vi finder artiklen.

It er godt og økonomisk på mange måder. Men dem, der har fordel af det som her, besidder ikke nødvendigvis en forpligtende forståelse for samfundet og dets omverden. Den mere generelle forståelse er der heller ikke nødvendigvis afsætning på noget sted i det moderne samfund. Den er ubekvem, og sælger derfor kun dårligt.

Jeg synes at André Ragaczewski skulle holde sig til sin gebet, og lade samfundsvidenskaben udtale sig om samfundet mere generelt.

Det lille skib, som han har bygget, dur kun under beskyttede forhold. Som billede kan det males op og om rigtig mange gange, men det er kun teknik og it han forstår sig på.

  • 5
  • 3

for når man leger som Marie Antoinette gjorde det på sin legeplads Le Hameau på Versailles område og ikke ænser verden omkring sig.....kan man let som hende, miste hovedet.

Det er meget få, der er en guds gave til samfundet og da slet ikke de, som finder en guldmine, der får dem til tro, at de er i stand købe hele verden. Deres udsagn om
deres egne fortræffeligheder derefter, forventer de, at alle skal tage alvorligt. Kunne man bede om en smule ydmyghed.

Når man bliver udsat for teknikker der fjerner grundlaget for en gruppes eksistens er der ikke altid forståelse at nyt er godt. Det er godt for "ejeren af teknikken" men ikke for dem som ikke har adgang til teknikken eller ikke mulighed for at anskaffe sig adgang.

  • 5
  • 3

Den digitale teknologi er blot de ikke-fysiske veje som fremtidens vækst kommer til at hvile på.
Lige som de fysiske veje og fysisk transport var forudsætningen for at handelssamfundet kunne vokse og blive dominerende over feudalsamfundet, er de ikke fysiske kommunikations systemer blot en del af forudsætningerne for fremtidens eksplosive vækst.
Feudalsamfundet hvilede på at herremanden havde magten over sine undersåtter, der forventedes loyalt at tilsidesatte egne interesser til fordel for sin herres beslutninger.
Det menneskelige potentiale blev i sin tid frigjort da enkeltindividet kunne frigøre sig og optimere sine muligheder gennem produktion af og handel med varer.
I begyndelsen var det adelen og de rige købmænd som havde størst fordel af handelssamfundets fremvækst, men gradvist blev adelen marginaliseret.
De store koncerner er nutidens adel - medens kapitalismen og demokratiet har ført til handelssamfundets eksplosive vækst på basis af individets optimering af egne muligheder - er det påfaldende at firmaernes indre struktur (og hede drømme) er identiske med feudalsamfundets struktur. De ansatte forventes loyalt at tilsidesætte egne interesser for at opfylde firmaets strategi, og ledelses gruppen og mellemledere og hele den hierarkiske hakkeorden er underlagt samme vilkår som vasallerne var i sin tid.
De nye ikke-fysiske veje og teknologier gør det muligt på ny at frigøre det eksplosive vækst potentiale som enkelt individets optimeringstrang kan resultere i.
En sådan udvikling vil først finde sted internt i firmaer og siden i samfundet som helhed.
Det som mangler at blive forstået er, at såfremt man i firma regi går fra at forsøge at motivere medarbejderne (på hvert deres vasal niveau) med smågaver og "pep talk" som i feudalsamfundet, til at give de kreative medarbejdere en formaliseret (10 - 20 %) andel i det overskud som deres individuelle kreativitet afstedkommer - som i handelssamfundet udenfor - vil store gamle koncerner kunne blive lige så dynamiske og nyskabende som små opstart virksomheder er kendt for at være. Eksempelvis har både Mærsk og Lego akut brug for dette!
De teknologiske forudsætninger IT, AI og Blokchain er allerede udviklet og mangler blot at blive udnyttet i denne sammenhæng.
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...
Orker man ikke at læse "Idesamfundet" kan man i første omgang forsøge sig med
"App markedspladserne er forløbere for fremtidens Idesamfund" eller andre af indlæggene på bloggen.
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...

  • 1
  • 0

Ja, produktiviteten stiger og der efterspørges stadig mere specielle kompetancer. Ikke alle kompetancer bliver ved med at blive efterspurgt, for nogen betyder det arbejdsløshed, teknologisk betinget arbejdsløshed.
Sagt på en anden måde, den teknologiske udvikling giver mere fritid. Det har den gjort længe, faktisk i over hundrede år. Mere rigdom, mere velfærd, mere komfort og mere fritid. Arbejdsstyrken er på skrump, pengene og de reale værdier skal stadig fordeles. Måske bliver borgerløn en del af løsningen.

  • 2
  • 0

"Jeg er ligeglad med, om du har læst kemi, fysik, geologi, biologi, har skrevet din stil i hånden eller har regnet med kridt på tavlen. Det interessante er din faglige tyngde. Så kan man på tre måneder dreje dig i den retning, der er brug for på den enkelte arbejdsplads. Er skroget vandtæt, kan du male skibet mange gange," siger André Roga¬czewski.

Jeg tror nok jeg forstår hvad du mener André. Jeg har prøvet det på egen krop i hele mit liv. Løbende uddannelse uanset retning bør være lige så naturlig som at skrælle kartofler, trække vejret eller noget helt tredje der opfattes som essentielt for at opretholde livet.

Uddannelse skal primært bruges til at bevise for sig selv at man er i stand til at tilegne sig viden. Et grunduddannelsesforløbet viser vejen men sjældent målet, da langt hovedparten efter få år beskæftiger sig fagligt med noget helt andet end hvad de oprindeligt blev uddannet i.

Skridtet fra ingen uddannelse til det elementære er langt større, end skridtet fra et speciale til et andet.

Forudsætningen er, at fundamentet skal være i orden, og her har folkeskolen et tungt ansvar som jeg helhjertet støtter. Så er det stærkt generende når Fragglerne med Uffe Elbæk i spidsen tror grundviden kan erstattes med klappe-kage og slå på bongotromme.

  • 3
  • 1

Jeg tror nok jeg forstår hvad du mener André. Jeg har prøvet det på egen krop i hele mit liv. Løbende uddannelse uanset retning bør være lige så naturlig som at skrælle kartofler, trække vejret eller noget helt tredje der opfattes som essentielt for at opretholde livet.

Uddannelse skal primært bruges til at bevise for sig selv at man er i stand til at tilegne sig viden. Et grunduddannelsesforløbet viser vejen men sjældent målet, da langt hovedparten efter få år beskæftiger sig fagligt med noget helt andet end hvad de oprindeligt blev uddannet i.

Det er da rigtig godt, at du har været (er) i stand til at tilegne dig den nødvendige viden som har gjort (fortsat gør) dig attraktiv på arbejdsmarkedet, men det er desværre ikke alle der har evnerne til det.

Skridtet fra ingen uddannelse til det elementære er langt større, end skridtet fra et speciale til et andet.

Ja, og hvad så med de ”praktisk begavet”, som ikke er stærke udi det boglige? Hvad skal der ske med dem? Skal de efterlades i rendestenen?

Tidligere i historien er de job den teknologiske udvikling har overflødiggjort kunne erstattes af andre job som heller ikke har krævet store boglige evner, men vil det også være tilfældet fremover?

Det interessante er din faglige tyngde. Så kan man på tre måneder dreje dig i den retning, der er brug for på den enkelte arbejdsplads.

Og igen, hvad med dem der ikke har den tilstrækkelige faglige tyngde? Skal de efterlades i rendestenen?
Heller ikke bland højt uddannet er alle lige kreative, så også i denne gruppe vil det være mennesker som får svært ved at forny sig tilstrækkeligt.

Så hvad gør vi med/for dem som ikke kan følge med?

Så er det stærkt generende når Fragglerne med Uffe Elbæk i spidsen tror grundviden kan erstattes med klappe-kage og slå på bongotromme.

Mener du virkelig, at kommentarer som ovenstående bidrager til løsning af de nuværende og fremtidige problemer vi står over for?

Hvorfor bruge tid på at nedgøre andre når man kan bruge den på at vise svaghederne ved deres forslag eller måske endda komme med bedre forslag selv?

  • 3
  • 1

"Det er da rigtig godt, at du har været (er) i stand til at tilegne dig den nødvendige viden som har gjort (fortsat gør) dig attraktiv på arbejdsmarkedet, men det er desværre ikke alle der har evnerne til det".

Det er stadig uddannelse der betinger fortsat udvikling - ikke at sænke barren.

"Ja, og hvad så med de ”praktisk begavet”, som ikke er stærke udi det boglige? Hvad skal der ske med dem? Skal de efterlades i rendestenen?"

Uddannelser er ikke kun boglige. De "praktisk begavede" udvikler sig også på trods af manglende boglige evner. Flid er ikke en særlig ondskabsfuld form for asiatisk tortur.

"Og igen, hvad med dem der ikke har den tilstrækkelige faglige tyngde? Skal de efterlades i rendestenen? Heller ikke bland højt uddannet er alle lige kreative, så også i denne gruppe vil det være mennesker som får svært ved at forny sig tilstrækkeligt".

Det skal ikke afholde os fra til stadighed at udvikle undervisningsformer der tager højde for kravene.

"Mener du virkelig, at kommentarer (angående Alternativet) som ovenstående bidrager til løsning af de nuværende og fremtidige problemer vi står over for?"

Ja - når partiet så målbevidst arbejder for laveste fællesnævner og fordummelse af kommende generationer.

  • 1
  • 1

Det er stadig uddannelse der betinger fortsat udvikling - ikke at sænke barren.

Hvem taler om at sænke barren? Jeg taler om de der ikke evner at følge med kravene.

Uddannelser er ikke kun boglige. De "praktisk begavede" udvikler sig også på trods af manglende boglige evner. Flid er ikke en særlig ondskabsfuld form for asiatisk tortur.

Men flere og flere uddannelser som bestrides af de ”praktisk begavet” kræver en større grad af boglighed og det er det jo ikke alle der kan leve op til (og det gør ikke at de er dovne).

Tidligere var der masser af job som ”bare” krævede en fysisk indsats, men dem bliver der færre og færre af.

Ja - når partiet så målbevidst arbejder for laveste fællesnævner og fordummelse af kommende generationer.

Vil det så ikke være mere passende, at vise dette med argumenter i stedet for nedladende kommentarer?

  • 3
  • 0

....at en gerning som nogen gerne vil betale en normal løn for, hører ind under begrebet arbejde.

Når man er borger i en stat hvor mange der er normalt begavede har mistet deres job fordi staten "skal spare" og derfor fristes til at anvende "nye teknologier" (Læs IT) for at opnå de ønskede besparelser, burde der være et krav om at disse "besparelser" også er reelle besparelser.
For det er ofte de svageste der rammes af politikerbesparelser, det vil sige dem som normalt har lønninger under middel. Besparelsen synes ligefrem proportionel med det antal personer der erstattes af teknologien.......men er de da ikke borgere i landet?

De fyrede har normalt svært ved at at finde nyt beskatbart arbejde. Selv om de lykkes for de fleste, så er der en rest der lades tilbage til offentlig forsørgelse, altså en udgift der gør "besparelsen " mindre.

Nu er IT området ikke et "gratis-område" som det tydeligt fremgår af politikernes .forventninger, at det skulle være, for nu kræves der en arbejdskraft til at betjene området, der er i en helt anden lønklasse end "de varme hænder" og de programmer og det udstyr der er behov for, kører bestemt ikke af sig selv, en erfaring vi efterhånden har lært på den meget dyre måde....med alle de IT svigt der har vist sig på alle hylder.......venligt anslået til over 20 milliarder.

Hvis man bruger Posten som eksempel så har man fortrukket at gøre en hel etat arbejdsløs ved at indføre "Nem ID" og "E Post" samt "privatiseret" den sammen til Post Nord . Et er at Email har decimeret brev antallet af private breve radikalt, men Staten bør ikke medvirke til, at mange post mennesker bliver arbejdsløse, for det kan også påvirke "besparelsen" negativt, da de er tjenestemænd som skal have 3 års løn (og tjenestemandspension ).

At posten så ydermere saver den gren over de sidder på ved at hæve takster og indføre lange leveringstider kan så også undre . Måske skulle de kalde sig Machiokistvæsenet.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten