Hver fjerde renoveringsprojekt i enfamilieshuse ser stort på energikrav

»Ofte vurderer bygningsejeren ikke, at indsatsen er rentabel, eller bygningsejeren giver udtryk for, at de ikke har råd til at gennemføre tilstrækkelig efterisolering,« fremgår det af en ny analyse udarbejdet på vegne af Energistyrelsen og Bolig- og Planstyrelsen. Illustration: Ulrik Samsøe Figen / Dansk Byggeri

Der kan hentes store besparelser på varmeregningen ved at energirenovere sit hus, men hver fjerde renoveringsprojekt i enfamilieshuse overholder ikke energikravene i bygningsreglementet – og næsten lige så slemt står det til med renoveringer af kommunale bygninger.

Det viser en ny analyse foretaget af konsulenterne Viegand Maagøe A/S i samarbejde med Wilke A/S på vegne af Energistyrelsen og Bolig- og Planstyrelsen, der bygger på spørgeskemaundersøgelser blandt husejere, håndværkere, rådgivere og kommuner.

Af analysen fremgår det, at omkring en fjerdedel af parcelhusejerne (der bruges som samlebetegnelse for ejere af villaer, parcelhuse og rækkehuse) har energirenoveret i form af enten renovering af klimaskærmen og/eller varmeinstallationer inden for de seneste to år.

Med en statistisk usikkerhed på fem procent skønnes det, at der i løbet af de sidste to år er blevet energirenoveret omkring 75.000 huse, som ikke lever op til energikravene i bygningsreglementet, hvilket er bygningsejerens ansvar.

For renoveringer i de kommunale bygninger og renoveringer udført af håndværkere og rådgivere kan der ikke opgøres et eksakt tal for efterlevelsen af energikravene, fremgår det af analysen. Men det vurderes heri, at kommunerne ikke lever op til energikravene i 15-25 procent af alle renoveringer, »mens rådgivere og håndværkere efterlever i mindre grad«.

Læs også: Kritik: Bygherrer straffes for at vælge langtidsholdbare materialer

»Derfor er den samlede vurdering, at bygningsreglementets energikrav, på tværs af alle aktører, efterleves i tre fjerdedele af alle renoveringer,« fremgår det af analysen, som konkluderer, at der er en klar tendens til, at bygningsreglementets energikrav i højere grad bliver efterlevet i renoveringsprojekter, hvor der er en rådgiver involveret:

»Blandt de udførende viser analysen, at rådgiverne i højere grad efterlever energikravene end håndværkerne. Mellem 43-47 procent af rådgiverne overholder altid energikravene ved udskiftning, mens andelen for håndværkerne er 15-30 procent.«

De største barrierer er manglende viden og økonomi

En overvægt af de adspurgte håndværkere og rådgivere i undersøgelsen angiver, at den væsentligste årsag til manglende efterlevelse af reglementet er, at bygningsejere ikke vurderer indsatsen som rentabel – med andre ord, at investeringen ikke kan betale sig.

Dette gælder især for husejere, som angiver, at de oplever, at de ikke har råd til at opfylde kravene eller ikke synes, at det er pengene værd: »Ofte vurderer bygningsejeren ikke, at indsatsen er rentabel, eller bygningsejeren giver udtryk for, at de ikke har råd til at gennemføre tilstrækkelig efterisolering,« fremgår det af analysen.

Hertil tilføjes det, at den nuværende udformning af rentabilitetskravet betyder, at renoveringer med tilbagebetalingstid på 30 år anses for at være rentable, hvilket er langt mere end den typiske husejers tidshorisont.

»Der er altså i dag en begrænset oplevelse af en direkte økonomisk gevinst ved at energirenovere og efterleve energikravene for især parcelhusejere. Kommuner og ejendomsadministratorer kan typisk have en længere tidshorisont og dermed i større grad acceptere en længere tilbagebetalingstid.«

En anden væsentlig årsag, som både er blevet afdækket gennem svar på spørgeskemaer og paneldebatter med repræsentanter for bygningsejere og udførende aktører, er, at bygningsreglementets energikrav kan være vanskelige at forstå for flere af byggeriets aktører, fremgår det af analysen:

»Bygningsreglementet opleves på den ene side at være skrevet i et svært tilgængeligt, akademisk sprog, som gør, at mange finder det vanskeligt at finde ud af, hvilke krav der skal efterleves i hvilke situationer. Desuden at det især blandt håndværkere kan opleves som en udfordring, at der ikke undervises specifikt i energikravene som en del af uddannelserne, men at for eksempel boligejere alligevel forventer, at håndværkere kender energikravene.«

»Der er i dag relativt begrænset undervisning i bygningsreglementets energikrav på erhvervsuddannelserne. Da langt de fleste renoveringer hos parcelhusejerne udelukkende foretages af håndværkere, uden at der er en rådgiver involveret, er det derfor meget vigtigt, at håndværkerne er fortrolige med energikravene, da de i praksis fungerer som rådgivende aktører over for parcelhusejerne,« tilføjes det.

Analysen viser derudover, at desto større kendskab og opmærksomhed bygningsejerne har på bygningsreglementet og energikravene, i desto højere grad bliver energikravene efterlevet i praksis.

Energirenoveringer vigtige for at reducere CO2-udledningen

Bygninger står for næsten 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug og har fortsat et betydeligt potentiale for energibesparelser, især i de ældre bygninger. Derfor kan energioptimering under renovering udgøre et væsentligt bidrag til CO2-reduktioner frem mod Danmarks mål om CO2-neutralitet i 2050.

Klimarådet har kaldt energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse for et samfundsøkonomisk »billigt« og »afgørende« tiltag. Klimarådet estimerer, at energibesparelser som følge af reglerne i bygningsreglementet vil være i størrelsesordenen 0,5 PJ om året i hele perioden 2020-2030.

Læs også: Klimarådet dumper regeringens klimaindsats

Potentialet for energirenoveringer vurderes flere steder at være størst hos parcelhusejerne (som der findes cirka 1,1 millioner af i landet), primært fordi størstedelen af parcelhusene er opført, før energikrav for alvor blev en del af bygningsreglementet, og at det er den mest udbredte boligform i Danmark, fremgår det af analysen.

Tilskud, målrettet information og undervisning

Økonomiske forhold er af stor betydning for parcelhusejernes motivation for at efterisolere op til kravene, når der foretages energirenoveringer, og derfor foreslås det i analysen at give økonomiske tilskud.

»For at motivere til energiforbedringer af klimaskærmen og efterlevelse af energikravene bør der introduceres en tilskudsordning målrettet renoveringsprojekter af klimaskærmen, der ofte har en lang tilbagebetalingstid,« står der i analysen, som dog nævner, at:

»Den aktuelle undersøgelse er foretaget i en periode, før både den nye tilskudsordning fra Bygningspuljen trådte i kraft samt beslutningen om at fordoble håndværkerfradraget for energiforbedringer af boligen, så der er allerede aktiveret nye økonomiske virkemidler.«

Læs også: Potentialet i energirenovering er kun halvt så stort som forventet

Eftersom »der er et vedblivende behov for informationsmateriale samt at dette nyudvikles og tilpasses nutiden«, anbefaler analysen dels at sikre større bevågenhed om energikravene med målrettet information, dels at styrke undervisningen i bygningsreglementets energikrav på erhvervsuddannelserne:

»Da langt de fleste renoveringer hos parcelhusejerne udelukkende foretages af håndværkere, uden at der er en rådgiver involveret, er det derfor meget vigtigt, at håndværkerne er fortrolige med energikravene, da de i praksis fungerer som rådgivende aktører over for parcelhusejerne,« fremgår det af analysen.

Derudover viser analysen, at energikravene efterleves mest, når der er en rådgiver tilknyttet renoveringsprojektet, og »det anbefales derfor at overveje etablering af en form for tredjepartskontrol ved store renoveringer, der sikrer, at energikravene efterleves gennem hele processen.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Svært at forstå hvilke renoveringer der tales om i artiklen.

Eksempelvis kræver en udskiftning af tag ikke godkendelse hos kommunen, mens en tilbygning gør. Men selvom en given renovering eventuelt ikke skal godkendes af kommunen, er boligejeren stadig forpligtet til at sikre, at kravene i bygningsreglementet efterleves.

Betyder det at hvis man skifter sine teglsten så er man forpligtiget til at hele huset bagefter overholder samtlige krav i den seneste version af bygningsreglementet?

  • 7
  • 0

Betyder det at hvis man skifter sine teglsten så er man forpligtiget til at hele huset bagefter overholder samtlige krav i den seneste version af bygningsreglementet?

Hvis mere end 25% (svjh) af klimaskærmen skiftes, så skal boligen bringes op i standard - men det foregår efter en rentabilitetsberegning, så hvis f.eks. det at øge tagisolering koster 400.000 kr. (bare for at tage et tal) fordi spærtykkelse skal øges, og det kun giver en årlig energibesparelse på 5.000 kr., så er det ikke rentabelt.

  • 11
  • 0

Så længe vi har en kontraproduktiv fjernvarme, hvor bidraget snart er lige så stort som selve energien, så er incitamentet for de store energiforbedringer så som så.

Eksempelvis udgør selve energiforbruget i vores 152m2 60'er hus knap 8.000kr, så hvor meget kan der barberes af det - måske 4.000kr hvis den virkelig får hele armen, hvilket ikke rækker ret langt som årlig afskrivning.

  • 19
  • 4

"Energirenoveringer vigtige for at reducere CO2-udledningen Bygninger står for næsten 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug og har fortsat et betydeligt potentiale for energibesparelser, især i de ældre bygninger. Derfor kan energioptimering under renovering udgøre et væsentligt bidrag til CO2-reduktioner frem mod Danmarks mål om CO2-neutralitet i 2050."

Lidt æbler og pærer: 40% af energiforbruget, men hvor mange % af CO2 udledningen udgør det?

Selvom mange ikke følger reglementet, så sker der vel en forbedring i alle fald, så hvor galt er det. Selv for nybyggede huse er man ret tæt på den optimale grænse, især når energien bliver mere CO2-fri.

  • 18
  • 1

Det ville hjælpe, hvis man ikke kombinerede tilskudet med krav om at det skal udføres af en håndværker mv. Det er jo ikke bare fordi der mangler viden.

Hver gang man blander flere interesser sammen, bliver det noget rod, efter et stykke tid. Afgifter bliver langsomt til skatter og tilskudt til beskæftigelsesinitiativer.

Hvis man vil reducere CO2 udledningen, skal man blot gå direkte efter det. Enten med tilskud og/eller afgifter på CO2. Det virker hver gang :)

  • 12
  • 1

Hvad er den optimale grænse? Er det ikke blot en økonomisk betragtning, der ændres med politiske tiltag?

Teoretisk set, så må et BR20 hus på 150m2 ikke bruge mere end 3MWh om året til opvarming, ventilation, køling og varmt vand (1).

For et tilsvarende BR15 hus hedder tallet 5,5MWh og for et BR10 huse hedder tallet 7,5MWh.

Så er der altså ikke ret meget tilbage at arbejde med, slet ikke når vi får mere og mere VE kapacitet, og priserne kommer til at ligge omkring eller under 1kr. per (stort set CO2 fri) kWh.

Desværre sørger fjernvarmen for at smadre enhver form for omlægning, med perverst tomgangstab om sommeren, generel fortovsopvarming året rundt, samt i mange tilfælde en alt for høj fast rumafgift, således at incitamentet for forbedringer forsvinder ud i den blå luft.

(1)Et eksempel på hvordan regelsættet herhjemme er fuldstændig grotesk, at man roder forbruget af varmt vand ind i energirammen - dette er adfærdsbestemt og har intet med bygningens kvalitet som så at gøre.

  • 14
  • 2

Så længe vi har en kontraproduktiv fjernvarme, hvor bidraget snart er lige så stort som selve energien, så er incitamentet for de store energiforbedringer så som så.

Eksempelvis udgør selve energiforbruget i vores 152m2 60'er hus knap 8.000kr, så hvor meget kan der barberes af det - måske 4.000kr hvis den virkelig får hele armen, hvilket ikke rækker ret langt som årlig afskrivning.

@ Christian

De faste bidrag er ikke "kontraproduktive", men udelukkende et udtryk for, hvor store faste omkostninger det pågældende selskab har. Skal selskabet ændre på dette kræves der ændringer fra myndighedernes side.

https://forsyningstilsynet.dk/media/3709/p...

At tage udgangspunkt i et lille selskab på nordsjælland er på ingen måde retvisende. F.eks. vil det faste bidrag ved det selskab i landet der har flest kunder, for et 152 m2 hus kun være på 2225 kr.

  • 2
  • 6

(1)Et eksempel på hvordan regelsættet herhjemme er fuldstændig grotesk, at man roder forbruget af varmt vand ind i energirammen - dette er adfærdsbestemt og har intet med bygningens kvalitet som så at gøre.

Og yderligere blander man primær energi ind i det (er det brændte fossiler), så et hus kan gå fra E til A blot ved at skifte fra elvarme til fjernvarme. Bland opvarmningsmetoden udenom, et hus kan skifte opvarmningsform mange gange i sit liv.

Vindmølle-el, hvad er det for en energiform?

Dan Jørgensen kom i et ubevogtet øjeblik til at nævne, at dette med at spare energi måske ikke var så vigtigt når alt blev lavet af sol og vind.

  • 8
  • 3

et hus kan gå fra E til A blot ved at skifte fra elvarme til fjernvarme

Nu bliver det bare til B

Energimærke finden med at skifte fra el opvarminge til fjernvarme betyder at det beregnet energiforgrug bliver 2,24 gange mindre. Grænsen mellem D og E går ved 205,7 kWh/m2 så et grænse hus får et beregnet energi forbrug på 92 kWh/m2 hvilke er B.

Men jeg syndes stadig at det er meget politik som der blandet ind i et energimærke!

Og så er der ikke noget BR20, det seneste er BR18 - som dog blev ændret i 2020 og der også energimærke som heder A2020

  • 4
  • 2

Det er meget svært at energirenovere en bolig, som er en del af en samlet bebyggelse omfattet af en lokalplan. I Fredensborg Kommune drejer det sig om ca. 35 % af samtlige boliger. Eksempel: Nyt tag på et rækkehus. Efterisolering vil kræve ekstra spærhøjde, som hæver taget i forhold til naboernes - kravet i lokalplanen er et ens udseende. Vil du ændre taget ved at integrere solceller, kommer huset også til at ændre udseende - det kan være særdeles svært at få en sådan ændring godkendt både i foreningen og hos kommunen. Hvis man vil isolere udvendigt eller skifte til bedre isolerende vinduer står man i samme problemstilling. Den slags boliger er der landet over rigtig mange af. Så hvad gør man her, hvis man vil bringe husene op i standard rent klimamæssigt? Vil man øge antallet af solenergianlæg, har man det problem, at der er stort set fri leg i haverne i forhold til at plante og gro store træer, som overskygger naboernes tagflader. Solfangere giver i forhold til solceller rigtig meget energi, men kun i form af varmt vand. Begge former kræver dog også nogle føringsveje fra tag til varmtvands- og elsystemet. Hvorfor er der i nye lokalplaner ikke krav om etablering af muligheder for at føre såvel rør som kabler mellem tag og energisystemer? Ligesom vi via solceller føder el ind i vores fælles system, når produktionen overstiger egetforbruget (og det sker tit), burde vi have tilsvarende mulighed for at sende overskudsvarme fra solfangere retur i fjernvarmesystemerne og på den måde nedsætte behovet for el til de varmepumper, som i fremtiden vil være en del af disse systemer. Det vil så give mere overskuds-el, som kan bruges til PtX formål (i 7 - 8 måneder om året).

  • 9
  • 0

Dan Jørgensen kom i et ubevogtet øjeblik til at nævne, at dette med at spare energi måske ikke var så vigtigt når alt blev lavet af sol og vind.

Hvor er det dog glædeligt, at der endelig er en politikker der har indset, at samfundet bevæger sig over på bæredygtig vedvarende el.

Dan´s tanker er dog kætteriske, da den går mod den sande tro med afbrænding og billig VE el udviser ikke samme gode samfundsøkonomi som import af kosttung CO2 plaget kul og afgiftsfri biomasse.

Bliver spændende at følge Dan, han er oppe mod stærke kræfter, er dog bange for han kommer at dele skæbne med Galileo Galilei. :-(

  • 2
  • 4

I sagen om Fredericias tidligere borgmesters byggesag kom det frem, at kan kunne spare ca. 300.000 kr ved at anvende BR 2010 i stedet for BR2015.

De 300.000 vil aldrig kunne tjenes hjem igen på sparet energi i den tid han skal bo der.

Samtidig er vi ved at omstille hele vores energiforsyning klimaneutral energiproduktion, så hvorfor skal vi partou bruge så store ressourcer på at spare den smule energi, der ligger mellem f.eks. BR2010 og BR2020?

Det er ganske enkelt forkert, at isolering af huse er en vigtig faktor for at reducere CO2-udledningen. Det er faktuelt forkert, men fremføres igen og igen af folk, som vil tjene penge på at løse samme problem 2 gange.

Udfordringen med at omstille energisystemet bliver ikke mindre af at husene bruger lidt mindre energi, fordi udfordringen er ikke skalaen, men variansen i energiproduktionen fra VE. Og "udfordringen" ender med at være udtryk i prisen for energien, som igen bliver den samme om man bruge X eller 1,12 X energi til at opvarme sit hus.

I mit eget hus, som er piv-utæt (ifht. moderne byggestandard), ville efterisolering på loftet være som at tage en ekstra jakke på, når problemet er at jeg står ude i vinden uden hue, handsker og halstørklæde. Men det er sin sag at pille alle lofter ned for at udskifte dampspærre, som er det det i virkeligeheden skal til.

Herefter ville jeg så få "glæden" vil at skulle investere tvungen ventilation og se på sorte rander rund om udsugningsporte.

  • 8
  • 1

Sjovt at ingen har nævnt indeklima, som i mange nybyggede huse er som at opholde sig inden i to tætsluttende plastikposer.

  • 6
  • 0

Sjovt at ingen har nævnt indeklima, som i mange nybyggede huse er som at opholde sig inden i to tætsluttende plastikposer.

Og derfor giver det heller ingen mening at gå ud i det absurde, i takt med vi får mere og mere bålfri energi til rådighed.

Den gennemsnitlige boligstørrelse her i landet er 110m2, og det gennemsnitlige energiforbrug til opvarmning og varmt vand ligger på 16MWh om året.

Hvis vi bare kan få boligmassen op på en standard svarende til BR08, så hedder tallet 10MWh om året, og hvis vi kommer op på BR10, så taler vi om 7,5MWh om året, altså en halvering.

Dette burde være en fornuftig balance, hvor vi taler om et velisoleret hus uden man vil risikere kvælningsdøden hvis ventilationen svigter.

  • 2
  • 1

Samtidig er vi ved at omstille hele vores energiforsyning klimaneutral energiproduktion, så hvorfor skal vi partou bruge så store ressourcer på at spare den smule energi, der ligger mellem f.eks. BR2010 og BR2020?

Det er ganske enkelt forkert, at isolering af huse er en vigtig faktor for at reducere CO2-udledningen. Det er faktuelt forkert, men fremføres igen og igen af folk, som vil tjene penge på at løse samme problem 2 gange.

@ Thomas

Enig. Samme problemstilling blev allerede påpeget for mere end 10 år siden. se afsnit 7.4 https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/3...

  • 1
  • 2

At omlægge energiproduktionen er en meget omfattende proces, som også er meget dyr - ikke kun regnet monetært, men absolut også i CO2. Så det betyder faktisk noget, at vi hver for sig gør vores huse mindre energikrævende. Samlet set kan det spare noget på samfundets investeringer. Hvis alt skal klares via el, skal der rigtig mange anlæg til for at sikre dækning af vores samlede behov.

At det så på det private område synes alt for dyrt skulle gerne i en eller anden grad modsvares af tilskud og skattefradrag, men forholdene er forskellige fra bolig til bolig og mange tiltag vil umiddelbart set 'aldrig' kunne betale sig privatøkonomisk.

Men skal man alligevel have ny tagbelægning, er det relativt billigt at gøre det rigtigt - dvs. hæve taget og øge isoleringstykkelsen. Man skal ikke se på den samlede udgift, men regne på merudgiften for at se, om der er økonomi i det.

Det er også svært at prissætte bedre indeklima, men færre kolde hjørner i opholdsrummene er altså et gode, som man kan få, hvis man gør tingene rigtigt.

En merinvestering kan tillige løfte boligens kvalitet (via bedre energimærkning) og dermed også den salgspris, som man kan få efterfølgende. Det er naturligvis en større investering end man kunne nøjes med, men hvad koster det reelt at låne 100.000 ekstra?

  • 1
  • 4

Finn Langaard

Jeg er fuldstændig enig med dig. Dog mener jeg, at vi alle har et personligt ansvar og forstår ikke helt forestillingen om, at en "grøn omstilling" skal være gratis ...

I øvrigt dejligt at billedet over artiklen viser en mand i færd med at sprøjte papiruld ud. Fik foretaget en lignende manøvre på loft og skråvægge i mit hus for nogle år siden.

Havde egentlig tænkt mig at isolere med sten- eller glasuld og (endnu engang) rode i ugevis med at få det lagt pænt på plads og fyldt alle huller ud (jeg har set alt for meget sjusket isoleringsarbejde, så foretrækker at gøre det selv). Materialprisen løb op i knap 10.000 kr, men da jeg fik et tilbud på papiruld - 14.000 inklusive MOMS, materialer, arbejdsløn, kørsel osv betænkte jeg mig ikke et øjeblik.

De kom kl. 10.00 og var færdige efter fire timer.

Desuden er papiruld hygroskopisk, så man kan spare den indvendige plastikpose (dampspærren) og når huset engang skal rives ned kan man sprede papirulden ud i haven.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten