Hver fjerde økologiske gris rammes af sygdom

Økologiske grise er syge næsten lige så ofte som de konventionelle - men der er stor forskel på, hvad grisene rammes af.

Mange forbrugere vælger det økologiske svinekød i supermarkedets fryseboks, fordi de tror, at den økologiske gris har haft et bedre liv og er sundere end artsfællerne i en konventionel besætning. Men når danske dyrlæger undersøger kød og indre organer efter slagtning, viser hver fjerde økologiske gris tegn på, at den på et tidspunkt i livet har været syg. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Jordbrugsforskning.

Situationen bliver ikke meget bedre, hvis man tager et øjebliksbillede i en dansk stald: 13-14 pct. af slagtesvinene er syge - uanset om man ser på en økologisk eller konventionel besætning. 3-4 pct. af svinene er så syge, at det kræver behandling.

Det overrasker forskningsle­der ved Danmarks Jordbrugsforskning Jan Tind Sørensen, der har ledet undersøgelsen, at så mange danske grise har det skidt.

»Det er et højt niveau, når det i gennemsnit er hver syvende gris i en stald, der er syg. Især fordi vi taler om slagtesvin på over 30 kg, som alt andet lige har færre problemer end de mindre grise,« siger Jan Tind Sørensen.

En vis forskel i økologernes favør er der dog tale om. For mens 26 procent af de økologiske grise får bemærkninger i kødkontrollen på slagterierne, så gælder det samme for hele 35 procent af de konventionelle.

Såvel blandt de levende dyr i staldene som i prøver fra slagtede svin fandt dyrlægerne markante forskelle på, hvilke sygdomme grisene blev ramt af.

Således er uforholdsmæssigt mange af de konventionelle grise ramt af lungelidelser eller af hudlæsioner. Til gengæld er der procentuelt mange flere økologiske end konventionelle grise, der må døje med indvoldsorm.

Forbrugernes eneste trøst er, at ingen af de nævnte sygdomme normalt er farlige for mennesker, der spiser kødet.

Forsker overrasket

Økologiske grise er syge næsten lige så ofte som de konventionelle - men der er stor forskel på, hvad grisene rammes af.

Ud fra de nye resultater finder Jan Tind Sørensen det svært at rådgive de forbrugere, der bekymrer sig om grisenes sundhed.

»Jeg tror ikke, at jeg ville kunne foretage et valg mellem økologisk og konventionelt kød alene på denne baggrund. Men vi ved i forvejen, at økologiske grise har højere velfærd, fordi de kan komme udendørs og har bedre plads. Desuden har flere konventionelle grise tegn på halebid, til trods for at de økologiske ikke er halekuperede, hvilket de konventionelle oftest er. Vores tal for de slagtede dyr viser også, at de økologiske trods alt er lidt mindre syge end de konven­tionelle. Så hvis jeg var gris, ville jeg helst være økologisk.«

Seminar: Sådan tiltrækker du it-talenter til industrien

Bag de gennemsnitlige tal gemmer sig også store forskelle fra besætning til besætning.

Dette er især tydeligt i en opgørelse over dødeligheden. to ud af 16 økologiske besætninger havde en dødelighed på over 12 procent, hvilket var seks gange mere end de fire bedste øko-besætninger.

Temadag for økologer

Økologiske grise er syge næsten lige så ofte som de konventionelle - men der er stor forskel på, hvad grisene rammes af.

Formanden for Svineudvalget i Økologisk Landsforening, Poul Skovgaard, finder det langt fra tilfredsstillende, at de økologiske grise ikke er sundere, end de er.

Han hæfter sig dog ved, at der er meget stor forskel på sygdomsniveauet fra besætning til besætning, så nogle få bedrifter med megen sygdom påvirker gennemsnitstallet kraftigt.

»Vi skal helst forebygge sygdom, og det er der nogle, som aldrig bliver gode til. De vil nok opgive at være økologi-ske svineproducenter,« mener han.

Undersøgelsen skal nu diskuteres i Svineudvalget, hvorefter Poul Skovgaard forventer, at udvalget vil arrangere en temadag for alle svineavlere i økologernes forening.

»Der vil vi invitere fagfolk ind og fortælle os, hvad vi kan gøre bedre,« siger han.

Sponseret indhold

Ny 7-akset robot-IP løfter automation til nyt niveau: Her er specifikationerne

Automation

Den største forskel mellem økologiske og konventionelle besætninger fandt forskerne i forbruget af antibiotika. I de konventionelle bliver der brugt mere end tre gange så meget antibiotika som hos økologerne.

Forbruget af antibiotika til slagtesvin er steget med 19 procent inden for to år, og det finder Jan Tind Sørensen bekymrende.

»Alt andet lige, vil der komme stigende problemer med resistente bakterier, når forbruget af antibiotika sti­ger,« forklarer han.

I Danmark bruges der væsentligt mere antibiotika i landbruget end til medicinsk behandling af mennesker. Og 80 procent af landbrugets forbrug af stoffet foregår i svinestaldene.