Hver fjerde liter vand i rensningsanlæggene er 'uvedkommende'

Denne artikel er forkortet. Du kan læse hele artiklen på Watertech.

25-30 pct. af det vand, som pumpes og renses i vores rensningsanlæg, er såkaldt uvedkommende vand. En rapport fra Miljøstyrelsen, der kom tidligere på året, anslog, at det årligt koster forsyningerne omkring 500 mio. kr. Men overordnet set er omkostningerne til at hindre indsivning og fejlkoblinger for høje i forhold til gevinsterne, lød konklusionen i rapporten, som Envidan udarbejdede for Miljøstyrelsen.

Den konklusion bør imidlertid ikke bruges til at parkere ethvert projekt om uvedkommende vand, advarer udviklingschef Mads Uggerby fra Envidan, som selv var med at udarbejde rapporten. Flere branchekilder er på samme linje. Fra både Danva og Herning Vand er budskabet, at man kan finde masser af projekter, hvor reduktion af det uvedkommende vand er en lønsom investering.

»Vi har oplevet nogle mistolkninger af konklusionen i rapporten. Når man maler med den brede pensel, er det fuldstændigt rigtigt, at omkostningerne ved at fjerne det uvedkommende vand er for store sammenlignet med gevinsterne. Men derfor er der helt sikkert områder, hvor det giver god mening økonomisk at reducere eller eliminere uvedkommende vand,« siger Mads Uggerby.

Løs flere problemer på samme tid

I nogle tilfælde vil det være oplagt at se på uvedkommende vand, når der er andre udfordringer, der skal løses. Og hvis der alene er få veldefinerede steder, hvor det uvedkommende vand trænger ind, vil det ofte være betydeligt billigere at løse problemet.

»Ved fornyelse og sanering af kloaksystemet har du mange ting i spil. Det kan være hydrauliske forhold, slid eller rotteproblemer, og her vil det være hensigtsmæssigt også at inddrage problemer med uvedkommende vand i samme omgang. På samme måde er der stor forskel på, om der kommer vand ind i alle samlinger, eller der alene er tale om tre, fire eller fem specifikke steder, hvor der trænger vand ind. Er det ved alle samlinger, er det dyrt at afhjælpe. Hvis det er nogle få steder, er det ofte langt billigere,« siger Mads Uggerby.

At uvedkommende vand belaster budgettet hos vandselskaberne, fremgår med stor tydelighed af rapportens tal. Aalborg Kloak estimerer, at det uvedkommende vand årligt koster selskabet ca. 22 mio. kr. svarende til 2,9 kr./kubikmeter. Vandmiljø Randers anslår, at man har en udgift på 9-10 mio. kr. årligt svarende til ca. 3 kr./kubikmeter.

Se lønsomhed på renseanlæg-niveau

I Danva er man skeptisk ved konklusionerne i Miljøstyrelsens rapport.

»På landsplan kan du sagtens stille det regnestykke op, der er i rapporten. Men mængden af uvedkommende vand varierer. Derfor skal man helt ned og se på det enkelte renseanlæg, når man skal afgøre, om det kan betale sig med en indsats for at nedbringe det uvedkommende vand,« siger seniorkonsulent Niels V. Bjerregaard, Danva.

Også afdelingsleder Benny Nielsen, Herning Vand, peger på, at man meget let komme til at lave et misvisende regnestykke, når man skal afgøre, om det kan betale sig at reducere uvedkommende vand.

»Hvis man alene regner med en marginalomkostning på eksisterende anlæg, kan det godt være, at det ikke kan svare sig. Her er vores erfaringer anderledes. Vi er i et geografisk område, hvor grundvandet står højt, og det er bekosteligt at pumpe millionvis af kubikmeter rundt i vores system. Og ud over økonomien og spildevandsafgift er der miljøhensyn. Det er en del kvælstof og fosfor, som kommer med ud i recipienten med uvedkommende vand,« siger Benny Nielsen.

Denne artikel er forkortet. Du kan læse hele artiklen på Watertech.