Hver fjerde kinesiske vindmølle står stille
Vindmølleparker med en samlet kapacitet på 26 GW står ubrugte hen i den nordlige del af Kina efter flere års massiv udbygning af landets vindenergi. Men samtidig er der i landets centrale og østlige regioner en udtalt mangel på strøm, svarende på en ekstra kapacitet på 30 GW.
Årsagen er Kinas underdimensionerede infrastruktur og alt andet end underdimensionerede bureaukrati, der står i vejen for, at landet kan nå sit mål om 100 GW vindkraftkapacitet i 2015 og 150 GW i 2020. Allerede i dag er Kina med 57 GW installeret kapacitet verdens største vindmølleland.
Hvis de mål skal nås, skal Kina først have løst en række massive logistiske problemer, forklarer cand.mag. i kinesisk fra Københavns Universitet Nis Grünberg, der netop har skrevet speciale om vedvarende energi i Kina.
Lukket ned om vinteren
Et godt eksempel er Indre Mongoliet, der med 6,5 GW er den region i Kina, der har den største installerede vindkraftkapacitet. Mens vindkraft på landsplan dækker omkring fire procent af den samlede el-produktion, står vindindustrien i Indre Mongoliet på gode dage for op til 18,7 procent af regionens elforsyning.
Imidlertid må producenterne ofte tage møller ud af drift pga. overbelastning af nettet, og enkelte parker kører med en udnyttelsesprocent på blot 60. Om vinteren bliver vindparkerne næsten lukket ned, da det lokale energiselskab fortrækker at bruge traditionelle kraftvarmeværker til at generere elektricitet og fjernvarme. Ifølge en rapport fra det kinesiske energiråd (CEC) stod en tredjedel af alle Kinas vindmøller stille i februar 2011.
Ligesom andre nordlige vindkraftcentre mangler Indre Mongoliet imidlertid infrastrukturen til at udnytte den overskydende kapacitet, og højspændingskorridorer til det øvrige Kina er stadig kun i planlægningsfasen.
Lokal overproduktion
En anden vigtig faktor bag ineffektiviteten er ifølge Nis Grünberg den måde, det kinesiske partiapparat er skruet sammen på.
»Borgmestre og partisekretærers chancer for forfremmelse afhænger af, hvordan de præsterer på områder som økonomisk vækst og social stabilitet her og nu - ikke på hvor velgennemtænkte deres politik er på lang sigt,« fortæller han.
Nis Grünberg fremhæver blandt andet den nordlige Gansu-provins, der har været præget af stagnation og fraflytning siden et olieeventyr ebbede ud i halvfemserne. Her så lokalpolitikere tilskudsmulighederne til grøn energi som en mulighed for at føre socialpolitik. Provinsen fik godkendt flere store vindmølleparkprojekter, blandt andet en 10 GW-vindpark.
Imidlertid er parken forbundet med det øvrige Kina via en korridor med en kapacitet på kun 700 MW. Gansu har i dag en vindkapacitet på 5,5 GW, et tal der forventes at stige til 40 GW i 2020. Provinsens eget elforbrug var i 2010 kun på 9,5 GW - et forbrug som let kan dækkes af traditionelle varmekraftværker fyret med billigt lokalt kul.
Resultatet er, at kun 68 procent af provinsens vindmøller sidste år konstant leverede strøm til nettet. Ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua vil de højspændingsledninger, der for tiden er under opførelse, og som kan lede vindenergien til byerne i øst og sydøst, kun få en kapacitet på 3,3 GW. Situationen kompliceres yderligere af, at de regionale forsyningsselskaber indtil nu ikke har haft fælles standarder, såkaldte grid codes, understreger Nis Grünberg.
Fælles standard på vej
Der er dog lys forude. Inden for de kommende måneder forventes de kinesiske myndigheder at lancere en fælles grid code, gældende for hele Kina, forklarer Jens Birk, senioringeniør på den kinesiske vindmølleproducent Envisions udviklingskontor i Silkeborg.
Generelt menes den nye fælles standard at ligge meget tæt op af den tyske grid code med krav om, at vindmøllerne skal være udstyret med såkaldt LVRT-teknologi (low-voltage ride through, red.), som sikrer, at de ikke sætter ud, hvis spændingen falder.
Den nye standard er blevet til med bistand fra en række europæiske firmaer og institutioner, blandt andet Balslev, Risø, Energinet.dk, Dong og Aalborg Universitet. Ifølge Jens Birk kan den sammen med massive investeringer i højspændingskorridorer være med til at gøre vindenergi til et stabiliserende element i den kinesiske energiforsyning.
