I 2014 svedte vi lidt mere, end vi plejer. Det var nemlig det varmeste år, der nogensinde er målt globalt set, og 2015 ligger også allerede lunt i svinget.
De globalt stigende temperaturer får ikke kun os mennesker til at svede. Dyr og planter lider også under de stigende temperaturer, og ifølge den amerikanske forsker Mark C. Urban er det langt fra alle arter, der formår at tilpasse sig.
I et nyt metastudie, hvor han har analyseret 131 publicerede studier om klimaforandringernes påvirkning på arter fra hele verden, er han kommet frem til, at omkring én ud af seks arter står til at blive truet af uddøen, hvis Jordens svedetur fortsætter.
»Risikoen for uddøen forårsaget klimaforandringer forventes ikke kun at stige, men at accelerere for hver grad de globale temperaturer stiger. Uddøen forårsaget af klimaforandringer vil blive meget tydelig, hvis vi ikke gør noget nu for at reducere forandringerne i fremtiden,« skriver Mark C. Urban, der er adjunkt ved Institut for Økologi og Evolutionær Biologi på University of Conneticut, USA og forfatter på studiet, i en videnskabelig artikel publiceret i Science.
Læs også: Antallet af vilde dyr er halveret på 40 år
Det er ikke givet, at én ud af seks arter vil uddø, hvis temperaturene fortsætter med stige, men det vil være truet af at uddø.
David Nogués-Bravo, der selv forsker i arters uddøen på Københavns Universitet, vurderer, at det er et realistisk estimat, Mark C. Urban kommer med i sin metaanalyse.
»Man har kendt til dette problem i årtier, men studiet giver et globalt perspektiv, og det er nyt. Studiet er veludført, og jeg tror ikke, at det er urealistisk, at 16 procent af arterne vil være truet af udryddelse, hvis temperaturerne stiger fire-fem grader globalt,« siger David Nogués-Bravo, lektor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.
Det er for sent at stoppe klimaforandringer
De områder, som det ifølge Mark C. Urbans studie vil gå værst ud over, er Australien, New Zealand og Sydamerika. Her vil risikoen for uddøen være henholdsvis 14 procent for Australasien og 23 procent for Sydamerika. Og det ser allerede nu ud til at være for sent at bremse den udvikling.
»Den globale risiko for uddøen stiger fra 2,8 procent til 5,2 procent ved det politiske mål, der hedder maks. to graders stigning, som mange eksperter ikke længere mener er opnåeligt. Hvis Jorden opvarmes til tre grader, vil risikoen for uddøen stige til 8,5 procent. Fortsætter vi, som vi plejer, vil klimaforandringerne på et tidspunkt true 16 procent af arterne,« skriver Mark C. Urban i sin videnskabelige artikel.
Det er især den sydlige halvkugle, der kan opleve, at artsrigdommen falder markant. Det skyldes, at der i disse egne er særligt mange arter. Europa og Nordamerika slipper forholdsvist let i forhold til risikoen for uddøende arter.
Der mangler forskning i Asien
I alt er der 131 studier i metaanalysen, som dækker alle kontinenter i verden. Problemet blot, at der klart er udført mest forskning i Nordamerika og Europa i forhold til arternes risiko for at uddø. I Asien er der kun fire studier, der behandler dette emne. Derfor vurderer Mark C. Urban, at risikoen for arternes uddøen i disse egne sagtens kan være højere.
Her er risikoen kun på fem-seks procent.
Læs også: Europas dyr og planter får det stadigt værre
»Et af de mest ikoniske billeder af klimaforårsaget udryddelse af arter er den smeltende is på Arktis og isbjørnen. Der er en bred opfattelse i offentligheden om, at de kolde dele af planeten er mest udsatte for klimaforandringer. Det er derfor vigtigt at bemærke, at studiet fremhæver, at de tropiske områder, som store dele af Sydamerika og Austalasien, kan miste flere arter end de kolde områder,« siger David Nogués-Bravo.
Padderne sveder
Mark C. Urban har set på forskellige grupper af arter i sin metaanalyse, og særligt én af dem skiller sig ud. Padderne. Og med god grund, forklarer David Nogués-Bravo.
»Vi ved, at mange padder er afhængige af vand, hvis de vil forplante sig, og i fremtiden går vi en planet i møde, som nogle steder bliver mere tør og andre steder mere våd. Det kan udgøre en risiko for padderne, som kan få sværere ved at forplante sig. Nogle af arterne i de tropiske egne oplever lige nu at nærme sig maksimum temperaturer, som de kan overleve under,« siger han. 
Ud over, at padderne sveder, er der også en anden fare, som lurer: Svampen Chytridiomycosis inficerer og dræber hvert år et stort antal padder. Og den kommer ifølge David Nogués-Bravo til at kunne sprede sig til flere område, hvis temperaturerne stiger.
Generelt er dyrene taberne, når der sker klimaforandringer, fortæller David Nogués-Bravo.
»I den sidste million år har der været få eksempler på planter, som er uddøde på globalt plan på grund af klimaforandringer. Men 90 pct. af slægterne af store pattedyr i Sydamerika og 80 pct. i Australien er uddøde i løbet af de sidste 50.000 år,« siger han.
'Den onde kvartet'
Det er dog ikke kun stigende temperaturer, der kan true Jordens mangfoldige dyre- og planteliv. Ifølge David Nogués-Bravo er der andre faktorer, der gør deres til, at arterne er pressede. Han taler om ’den onde kvartet’, der består af ændringer i arealanvendelse, invasive arter, overfiskeri og -jagt samt den såkaldte kaskade-effekt.
Kaskade-effekten kan opstå, hvis antallet af insekter, som bestøver planter, pludselig falder. Planterne vil derved have svært ved at overleve, og nogle vil måske helt forsvinde.
Bliver klimaforandringerne lagt til denne ’onde kvartet’, vil risikoen for arternes uddøen se anderledes ud, vurderer David Nogués-Bravo.
»Klimaforandringerne er den femte faktor, og det er ikke kun den, men også overudnyttelse og landbrug, der kan sætte fart på tingene. Derfor kan risikoen for uddøen være højere end det, han foreslår,« siger han.
Og konsekvenserne er til at få øje på. David Nogués-Bravo sammenligner konsekvenserne med vores brug af computere.
»Computere er i dag afhængige af et stort netværk af servere, som driver eksempelvis Google og Facebook. Hvis en af disse servere pludselig bliver slukket, vil vi mærke konsekvenserne på os selv, fordi vi bruger Google og Facebook. Klimaforårsaget udryddelse af arter kan reducere de ydelser, vi får fra Jordens økosystemer. For eksempel kan udryddelsen af bestøvende insekter som bier nedsætte de fordele, de har for landbruget, eller tab af skovområder kan nedsætte skovenes evne til at lagre CO2, hvilket kan øge drivhuseffekten,« afslutter han.
