Hver femte liter mælk havner i afløbet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hver femte liter mælk havner i afløbet

Enorme mængder ost, bøffer,mælk og pålæg bliver produceret forgæves. I de danske husholdninger ryger 18-20 procent af mejeri- og kødprodukter direkte i skraldespanden.
 
Det viser beregninger fra det danske konsulentfirma 2.-0 LCA Consultants, der udfører et ekspertarbejde om madspild og miljøbelastning for EU-Kommissionen.
 
»Meget tyder på, at spildet er rigtig rigtig stort. På baggrund af de data, der findes på området, ligger tabet i husholdningerne på 10-20 procent, hvor kød og mejeriprodukter er i den høje ende,« siger direktør i 2.-0 LCA Consultants, Bo P. Weidema.

Forbrugernes madspild er en inddirekte miljøbombe.

Fødevareproduktion er nemlig skyld i 22 pct. af miljøforureningen i Europa ifølge 2.-0 LCA Consultants. Tallet for miljøforurening er en vurdering, der bygger på livs og bl.a. omfatter drivhusgasser, arealanvendelse, forsuring og toksicitet.

En rigtig stor del af denne forurening er unødvendig, da maden alligevel havner i skraldespanden.

EU-Kommissionen er derfor interesseret i at minimere spildet, så vi kun køber - og producerer - hvad vi rent faktisk har brug for. I den proces gør kommissionen brug af det danske konsulentfirma, der netop har afleveret en midtvejsrapport, inden de endelige resultater ligger klar i løbet af det næste halve år.

Dårlig planlægning

Når maden havner i skralderen, er det ofte fordi, varerne bliver for gamle, at man laver for store portioner eller køber forkert ind.

»Folk er elendige til at planlægge indkøb og dosere portionsstørrelser, når de laver mad. Husholdningerne har brug for planlægningsværktøjer, der for eksempel kan hjælpe med menuforslag og indkøbsstyring,« siger Bo P. Weidema.

Han ser også muligheder i at forlænge produkternes holdbarhed.

»Der findes en række teknikker såsom vakuumpakning og mikrofiltrering, som kan forlænge holdbarheden på kød og mejeriprodukter. Det er muligheder, jeg vil diskutere med industrien i vores videre arbejde,« siger Bo P. Weidema.

Friskhed frem for alt

Hos Arla Foods er man overrasket og ærgerlig over, at op mod hver femte mejeriprodukt ender som spild.

»Man skulle måske tro, at vi havde interesse i at sælge så meget som muligt, men vi vil langt hellere have, at vores produkter bliver udnyttet fornuftigt. Vi føler et lige så stort ansvar for at minimere madspildet, som vi gør for at producere miljørigtige mælkekartoner,« siger pressechef i Arla Foods, Louis Illum Honoré.

Mejerigiganten er allerede i gang med at udvikle redskaber, der kan hjælpe forbrugerne med planlægningen. Bl.a. har Arla sammen med Innovation Lab en række andre danske virksomheder afprøvet mulighederne i fremtidens intelligente køleskab, der kan hjælpe med indkøbsplanlægning og opskrifter, der passer til varerne i køleskabet.

Arla er også villige til at lancere mindre pakkestørrelser, hvis ellers detailkæderne vil sælge dem. Men når det kommer til længere holdbarhed, siger Arla fra.

»Vi tror ikke, at holdbarhed er det vigtigste, og så tror vi , at danskerne vil acceptere længere holdbarhed på de friske produkter. I modsætning til sydeuropa er danskerne vant til helt frisk mælk, og det vil de næppe være klar til at droppe,« siger Louis Illum Honoré.

Industrien som forbillede

I Landbrugsraadet understreger økonom Klaus Jørgensen, at langt det meste madaffald kommer fra private hjem.

Han henviser til tal fra Miljøstyrelsen, der viser, at de private husholdninger står for 89 pct. af det samlede madaffald i Danmark. Ni pct. kommer fra førdvareindustrien, og to pct. kommer fra restauranter og andre spisesteder i servicesektoren.

Tallene viser, at de danske forbrugere tilsammen smider 2.000 ton mad ud hver eneste dag. Det kan ikke sammenlignes med madspild, da madaffald også rummer uspiseligt organisk affald som æggeskaller og osteskorper, men tallene viser, at det er hos forbrugerne, der skal sættes ind.

»Hvis de private husholdninger var lige så effektive som industrien og restauranterne, ville vi kunne hente en stor miljømæssig gevinst. Der er ingen tvivl om, at fødevareproduktion er en stor energisluger og forureningskilde. Derfor skal vi heller ikke producere mere, end der er brug for,« siger Klaus Jørgensen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først