Hver dag får 400.000 smågrise blandet resistensskabende antibiotika i foderet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hver dag får 400.000 smågrise blandet resistensskabende antibiotika i foderet

Fire uger efter fødslen bliver smågrisene i landbruget taget fra moderen og sat i en fravænningsstald. Her vil hver gris i gennemsnit være under antibiotikabehandling for især diarré i mindst 20 procent af tiden, viser tal fra den seneste Danmap-rapport.

Smågrisene aftager på den måde langt de fleste antibiotikadoseringer i svineproduktionen sammenlignet med de ældre slagtesvin og søerne.

Læs også: Gule kort fejler: Svin får igen mere medicin

Ifølge Vibeke Frøkjær Jensen, der er seniorforsker på DTU Fødevareinstituttet og med til at udarbejde den årlige Danmap-rapport, kan man ikke se ud af tallene, om det høje forbrug er generelt i alle besætninger, eller hvorvidt nogle slet ingen antibiotika bruger, og gennemsnittet derfor trækkes op af dem, der bruger særligt meget.

»Men de fleste konventionelle smågrisebesætninger modtager antibiotika regelmæssigt med 1-2 måneders mellemrum. Så det tyder på, at en betydelig del af besætningerne har vedvarende produktionssygdomme, når det ene hold smågrise efter det andet skal behandles,« siger Vibeke Frøkjær, der også er uddannet dyrlæge.

Forbruget skyldes stress og tidlig fravænning

De 4-12 uger gamle smågrise bliver først og fremmest behandlet for mave-tarmlidelser som diarré. Netop derfor kommer det slet ikke bag på Luca Guardabassi, der er professor på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi ved Københavns Universitet, at smågrisene får størstedelen af antibiotikaen.

»Grisene bliver stressede af at blive taget tidligt fra deres mødre og sat sammen med en masse andre grise, som de ikke kender. Samtidig er det en stor omvæltning hurtigt at skulle gå fra modermælk til fast føde - alt sammen faktorer, som giver diarré,« forklarer KU-professoren.

Ifølge Tim Petersen, der er specialkonsulent i dyrevelfærd og veterinærmedicin hos Fødevarestyrelsen, skyldes det høje forbrug af antibiotika til smågrise også, at landmændene overvejende benytter sig af flokmedicinering til diarrébekæmpelse blandt smågrise. Dermed bliver alle dyrene i flokken, syge som raske, behandlet med antibiotika, ved at det bliver blandet i foderet eller drikkevandet.

Læs også: Leder: Stop svineavlernes uhæmmede antibiotikaforbrug

Denne praksis har chefen for den veterinære forskningsafdeling hos Videncenter for Svineproduktion, Poul Bækbo, tidligere til Ingeniøren forsvaret som den fagligt bedste måde at behandle diarrélidelser hos smågrise på, da dyrene står så mange og tæt sammen, at selv de dyr, der ikke viser tegn på sygdom, også vil være blevet smittet.

En usund landbrugsproduktion

Men flokmedicinering kritiseres skarpt af Henrik Westh, som er professor og leder af MRSA Videncenter på Hvidovre Hospital. Han mener, at det høje forbrug af antibiotika er blevet til en krykke, som er nødvendig for at opretholde en usund landbrugsproduktion.

»Antibiotika skal kun bruges, når der er behov for det. Flokmedicinering af smågrisene bliver brugt som en helgardering, men vigtig medicin til mennesker skal ikke bruges bare for en sikkerheds skyld,« siger Henrik Westh.

Læs også: Læger slår alarm over stigning i forbruget af de farligste antibiotika til svin

Han hæfter sig ved, at det stof, som smågrisene ifølge Danmap-rapporten bliver behandlet mest med, er det bredspektrede antibiotika Tetracyklin, som længe har været kendt for at fremkalde resistens hos flere forskellige slags bakterier. Den tiltagende tendens til resistensudvikling i verden gør det vanskeligere eller helt umuligt at finde antibiotika til at behandle infektioner hos mennesker.

Dyrere produktionsformer

Det høje forbrug af Tetracykliner mod diarrélidelser hos smågrise forklares af Kristian Viekilde, formand for Dyrlægeforeningens sektion vedrørende svin, blandt andet med, at mindre bredspektrede antibiotika ikke virker mod den særlige Lawsonia-bakterie, som Tetracyclin er effektiv imod.

Men den forklaring vækker undren hos dyrlæge Vibeke Frøkjær fra DTU. Hun pointerer, at det smalspektrede antibiotika Tiamulin virker mod Lawsonia-bakterien, ligesom der også findes en vaccine mod netop denne bakterie. Den skal dog indsprøjtes individuelt og tager dermed længere tid for landmanden at bruge i forhold til at flokmedicinere alle smågrisene med Tetracykliner.

Læs også: Skal raske svin have medicin?

Hvis antibiotikaforbruget skal sænkes i svineproduktionen, er det ifølge Vibeke Frøkjær nødvendigt at skride ind, hvor forbruget er størst - nemlig hos smågrisene. Professor Luca Guardabassi er enig.

»Men det vil kræve, at man overvejer den måde, som svinene bliver produceret på. Ved at stresse dyrene mindre i den sårbare tid, hvor de bliver vænnet fra moderen, vil det give en positiv effekt på diarrétilfældene. Men det vil også betyde, at det bliver dyrere for forbrugerne at købe kødet,« siger Luca Guardabassi.

Fødevareminister Dan Jørgensen (S) havde ikke inden deadline mulighed for at kommentere på forbruget af antibiotika mod diarrélidelser hos de danske smågrise.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er da utroligt så magtfuldt landbruget er. Tænk at man sætter folkesundheden over styr, for nogle få kroners fortjeneste mere pr. kilo kød.
Hvis vi brugte samme metoder over for vores kæledyr for at fremme et eller andet avlsprogram, så ville straffen straks falde!
Man undres over at et samfund som det danske, åbenbart skal styres af kyniske, pengegriske magthavere, der ikke tænker på andet en profit,- Fy for pokker!

  • 20
  • 2

Jeg savner at en landmand fortæller præcist hvad og hvorfor de gør som de gør. Lad os få en detaljeret forklaring på hvad der sker hos landmanden.

Af de efterhånden mange artikler tegner der sig et billede af en landbrugsproduktion som bruger medicin udelukkende som en produktionsoptimering. Man savner en kurve hvor man kan se hvor mange flere svin man kan producere som funktion af kilo tetracyklin. Så kan man på den baggrund forstå hvad det koster at lade være, og så kan man tage en diskussion på et oplyst grundlag.

Personligt tror jeg ikke man kan finde nok/gode argumenter, som gør at jeg kommer til at synes godt om flokmedicinering.

  • 17
  • 1

Hver gan man køber en flæskesteg, koteletter eller hakket svinekød og tænker, "deligt billigt", så er man medskyldig i svineriet - når man så oplever et familiemedlem eller en bekendt der ligger med infektion der ikke kan behandles, så glemmer man tit sammenhængen . .

  • 13
  • 2

I bund og grund er det svage politikere vi har valgt.
Landbruget har som andre industrivirksomheder kun et ønske: Profit.

Skal der tages hensyn til andet såsom sundhed for den danske befolkning, kræver det at der er ansvarlige politikere. Det har vi desværre ikke.

Der er absolut ingen "gode" forklaringer som kan retfærdiggøre flokmedicinering - kun ønsket om at tjene penge.

  • 13
  • 3

Hvor er de samme krav til al anden fødevare produktion?
Hvor er kravet til producenterne af de store mængder af hel og halv fabrikata og deres brug af tilsætningstoffer og salt?

Problemet er ikke politikerne men dem der har stemt dem ind, deres hykleriske "hukommelse" og utrolige evne til at fralægge sig deres ansvar så snart de stilles til ansvar. Hvis forbrugeren virkelig ville være villig til at betale for en anden produktions process så skulle de også nok levere, og husk vi taler ikke om den meget lille del af forbrugerne der sætter handling bag ordene men hovedparten af dem der råber om hvor forfærdeligt det hele er og at de jo naturligvis ville købe noget andet(hvis de liiige fik muligheden og havde tiden og og og ....)

Det ville være behageligt hvis folk droppede Morten Korch billedet og så virkeligheden i øjene, at landbruget er industri og har været siden de første andelsmejerier blev grundlagt for at sælge smør til briterne.

  • 6
  • 13

Hvis du ikke kan se forskellen på for meget salt og for mange E-stoffer i din færdig-pizza, og på at fodre smågrise medicin på en sådan måde at der opnås grobund for bakterier som vi ikke kan slå ihjel med anti-biotika, og som potentielt kunne resultere i en epidemi der vil slå millioner, hvis ikke milliarder, af mennesker ihjel, så er du i sandhed en idiot.

  • 12
  • 5

Det er tydeligt at det er politikere der ikke har vilje til at gibe ind overfor denne guldgrube af export. Når der er for mange penge i spil, så falder viljen til at gøre noget, hvis dette ikke er tilfældet er det nogen af de mest evnesvage politikere jeg har set.

  • 4
  • 1

Hver gan man køber en flæskesteg, koteletter eller hakket svinekød og tænker, "deligt billigt", så er man medskyldig i svineriet

Mjah - hvis man har valget. Man kan selvfølgelig købe økologisk, men ellers står der jo ikke rigtig noget på pakkerne om, at de er flokmedicinerede. Lidt som jeg heller ikke kan vide, om en T-Shirt er fremstillet af børnearbejdere til 1kr. i timen, uanset om det er en Føtex model til 75kr. eller en Nike til 600kr.

Men jeg ville da helt sikkert sætte pris på, hvis der gjorde, for så havde man valget, lidt ligesom der er noget der hedder BURÆG, og man så næppe er i tvivl om, hvordan de er fremstillet, når man vil spare en 5'er.

Det er og bliver en opgave for politikerne at sætte en stopper for det her vandvid. Det er jo ikke noget nyt - det har var da også fremme for 20 år siden, at man fodrede dem med antibiotika. Der er åbenbart bare ingen der tør gøre noget af frygt for at miste eksportindtægter.

  • 12
  • 1

"Dansk landbrug producerer i dag fødevarer for omkring 60 milliarder kr. om året. Derudover omsætter fødevareindustrien og den agroindustrielle industri tilsammen yderligere 135 milliarder kr. 10 pct. af arbejdspladserne i Danmark er på en eller anden måde afhængig af de fødevareproducerende erhverv."
www.mm.dk/landbrugets-fremtid-flere-penge-–-færre-fødevarer

Der omsættes for 1000-1200 kr pr. svin. 29 mio svin. Det giver en omsætning på 30-35 mia kr. 40000 arbejdspladser har direkte tilknytning til arbejdet med svinene. Direkte skatteindtægter i størrelsesordnen 10-12 mia. Dertil kommer at en stor del af nettooverskuddet på betalingsbalancen kommer fra landbruget. Det er den økonomiske baggrund.

Men der er ingen tvivl om at det er dybt problematisk at smågrisene får antibiotika oftere end mine børn får slik!

  • 5
  • 6

Det var nærliggende at mærke varen, måske ikke ligesom tobak med advarsler, men en dækkende varedeklaration ville give forbrugere mulighed for at foretage et oplyst valg.

Og det er vel kun lyssky producenter der kan have noget imod at fortælle hvad det er de sælger?

  • 2
  • 2

@Jørgen Pallesen
Det er anbefalelsesværdigt at nævne gylle.dk overfor alle der tror der er tale om en guldgrube af eksport.
Der bliver gyllemonarkiet i den grad klædt af.
Tak til Kjeld Hansen

  • 3
  • 4

Hver gan man køber en flæskesteg, koteletter eller hakket svinekød og tænker, "deligt billigt", så er man medskyldig i svineriet

Heri har du selvfølgelig ret, Alf.
Men, nu har vi forbrugere vel aldrig givet udtryk for, at vi ikke vil give mere end 40.-/kg for svinekød.
Hvis tilbudsprisen var mere realistiske 60-80,-/kg eller mere, så ville vi jo nok også betale det.

https://www.youtube.com/watch?v=Z5329B1A-cY

(Hvorfor kan ing.dk-debat ikke gengive hele youtube-adresser?)

  • 1
  • 2

Enig i at mærkning er ønskelig, så vi kan træffe et valg, som med buræg og økologi.
Hvem siger vi ikke vil betale, og hvem siger at der ikke er penge i det, også for landmanden.
Lige nu gemmer landmændene sig i et lukket kollektiv, i et fælles ræs mod bunden i kamp for lave produktionsomkostninger. Derfor må vi ikke vide hvem der har Mrsa og lign. i besætningen.
Hvis der blev åbenhed om det og en mærkning tror jeg at der der er kunder, og dermed interesse fra landmandsside for at distancere sig fra det kollektive ræs mod bunden.

Da jeg var ung var der en der sagde at grisene er sunde fordi de strutter af penicilin. Dengang hed det vist også "vækkstfremmer". Trist at vi er der endnu, og de forudsagte resistens problemer nu viser

  • 4
  • 2

Heri har du selvfølgelig ret, Alf.
Men, nu har vi forbrugere vel aldrig givet udtryk for, at vi ikke vil give mere end 40.-/kg for svinekød.
Hvis tilbudsprisen var mere realistiske 60-80,-/kg eller mere, så ville vi jo nok også betale det.

Der er ikke meget der tyder på at forbrugerne i DK vil bruge flere penge på mad som det er i dag. Hvis man skal flytte forbruget kræver det nok noget mere end en lavere pris på de gode råvarer. Folk bruger +100.000 på chrom-deluxe samtalekøkkener, og +200.000 på at køre mode-rigtige biler fremfor billigste standardmodel. Den samme prioritering i fødevarer med passende miljø-hensyn ser ikke ud til at være tilsvarende populært.

Hvis man skal flytte forbruget, så skal man brande de gode produkter, så forbrugerne oplever at de får noget for deres penge. Penge er der nok af i den brede befolkning. Men det kræver en omprioritering af forbruget hvis vi skal have færre tetracyklingrise i køledisken.

Jeg tror på resultater med en bedre mærkning. Men jeg er ikke bange for en mærkningsordning som på cigaretpakkerne. 50% af emballagen kunne indeholde en liste med de værste sider ved produktet, listet efter alvorlighed for miljø, arbejdsmiljø og helse. Forfattet så det er letforståeligt. Fejl eller kreativitet i mærkningen straffes ved 10%-point udvidelse af mærkningen i 6 måneder, og når man overstiger 100% af emballagen, så bliver det forvandlet til 10 uger i fængsel for den øverste direktør. Nemt at administrere. Nemt at forstå for forbrugerne. Nemt at indføre for industrien.

  • 2
  • 1

@Flemming Kaa Madsen

Du har ret i at økonomien aktuelt spiller en rolle. Men det store ubesvaret spørgsmål er om Danmark kunne opretholde en tilsvarende eksport og skatteindtægt, såfremt vi udelukkende producerede fødevarer som levede op til bedste standard. Men den voksende forståelse for værdien af såvel dyrevelfærd som ordentlige produkter som især den bedre stillede del af befolkningerne i de "nye" økonomier efterspørger, ja så ville de sikkert betale en bedre pris for fødevarer med mere smag i, bedre dyrevelfærd etc. Problemet ligger i at der måske tager4-5 år at opstille produktionen og det ønsker dansk landbrug ikke. Dansk landbrug tager heller ikke hensyn til folkesundheden - men løsningen er måske at lade folk (=patienter) som kommer fra grisefarme blive udelukket fra at bruge sygehuse p.gr.a. den smittefare de udgør. Det ville nok være en øjenåbner!

  • 1
  • 4

Landbrugets forbrug af medicin skyldes for en stor dels vedkommende at man anvender GMO soja, jeg har i egen besætning droppet GMO soja, og skiftet til NON-GMO soja, Resultatet viste sig prompte, et medicinforbrug der faldt til 1/3 af tidligere, lavsonai diarrebehandlinger ophørte og i farrestalden forsvandt en alvorlig diarre hos nyfødte, samtidigt er Gaspustere og mavesår hos søer forsvundet / eller decimeret.

Tankevækkende at 51 % af Danske søer har maveforandringer ved slagtning, vi har i GMO soja tiden haft en del søer der døde med blod flydende fra munden = mavesår, det ser vi aldrig nu. Jeg har spurgt VSP om de er interesseret i at obducere mine søer, da de er blandt de ganske få i Danmark der har været fodret på NON-GMO i hele deres liv, dog uden interesse fra VSP.

Her er et link til et foredrag jeg holdt tidligere ang. skiftet til NON-GMO Soja
http://www.youtube.com/watch?feature=playe...

Thomas Böhn fra Norge har påvist at GMO soja er statistisk sikkert anderledes end NON-GMO og Økologisk dyrket. Se link.

http://www.sciencedirect.com/science/artic...

Forsøget fandt:
1. GMO Roundup Ready sojabønner indeholder høje restmængder af Glyphosat og AMPA
2. Sojabønner fra forskellige dyrknings systemer, GMO, Konventionel eller Økologisk, havde vidt forskellig næringsstof indhold og kvalitet.
3. Økologiske sojabønner havde klart den sundeste næringsstofmæssige profil, i forhold til konventionelle eller GMO sojabønner.
4. Økologiske Sojabønner indeholdt flere sukkertyper, og større mængder, mere Protein og Zink, men mindre fiber og skadelige omega 6 fedtsyrer.
5. Studiet afviser at GMO soja er "Substantially equivalent" i forhold til NON-GMO sojabønner

Roundups aktive ingrediens Glyphosat er et meget stærkt selektivt antibiotikum, det er af Monsanto patenteret som et antibiotikum ved bare 1 gram pr ton = 1ppm (1/20 del af det tilladte i soja!)ved denne dosis skriver Monsanto i patentet at det tager en meget bred vifte af mikroorganismer, se selv her:

https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&e...

men andre forsøg viser at 0,1ppm er rigeligt til at forandre mikrofloraen i maven hos mennesker og dyr, ved navnlig at tage de sunde mikroorganismer, og lade de sygdomsfremmende clostridier trives. Se dette link:

https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&e...

Jeg ved fra egne forsøg at jeg har spist mad indeholdende ca. 0,2ppm Glyphosat for at få 2,58 ng/ml = 0,00258 ppm i mit urin, når mine søer har samme mængde har de forøget risiko for at føde deformt fødte grise, og de har begyndende reproduktionsproblemer. (jeg er af den opfattelse at dette også nemt kunne være gældende i mennesker).

L&F lytter ikke til landmænd, og de er imod al fornuft netop nu ved at udfase NON-GMO soja, og i stedet sætter de Grøn soja ind i et reklamefremstød.
Grøn soja er ligeså sort som GMO soja rent sundhedsmæssigt, der er de samme GMO sorter, og der er anvendt samme dosis Roundup som GMO soja, eneste forskel er at der ikke er dyrket grøn soja hvor der var regnskov efter 2006 og arbejderne har ret til en fagforening.

Der er ikke noget at sige til at Landmænd er nødt til at anvende en del medicinering til fravænningsgrise, da de mængder Glyphosat der er i foderet langt overstiger de mængder der ødelægger tarmfloraen, samtidigt er der problemet med GMO soja at selve det indsatte gen laver en allergilignende reaktion i de indre organer, det er der talrige forsøg der har påvist.

Venlig Hilsen
Konventionel Svineproducent
Ib Borup Pedersen
Tlf. 20129322

  • 6
  • 3

Landbrugets forbrug af medicin skyldes for en stor dels vedkommende at man anvender GMO soja

Du har da vist fået GMO på hjernen. Antibiotikaforbruget var jo højere i 80'erne og først i 90'erne inden introduktionen af GMO.

I økologiske besætninger ser man en skyhøj pattegrisdødelighed:
http://dca.au.dk/fileadmin/DJF/DCA/Pattegr...

Tilbage til virkeligheden.

Selvom dansk landbrug ligger i den pæne ende mht. antibiotikaforbruget, så skal det selvfølgelig længere ned. Ikke med hetz og tåbeligheder, men med gode teknologiske løsninger. Det må ingeniører da kunne indse.
Man har et problem, fravænningsdiarre*, som er ansvarligt for rigtigt meget af antibiotikaforbruget. Hvordan kan det undgås? Det evige mantra fra de hellige er senere fravænning. Det er nok også en del af løsningen, men det har altså ikke løst problemet hos økologerne.

Jeg tror der skal nogle intelligente biologiske løsninger ind over. F.eks. probiotika. Der burde endda være mulighed for et nyt eksport eventyr. GUDP har efterspurgt ansøgninger af denne type og mener at huske, at der blev bevilliget midler til det i sidste runde.

  • 4
  • 6

@ Claus Madsen
Det med GMO er et reelt problem, der er i USA lavet et forsøg med GMO fodrede v. naturligt fodrede grise, det viste at ovarierne blev 25 % større i de GMO fodrede grise, og også mavesår var statistisk sikre værre hos de GMO fodrede grise, derudover bemærkede man at tarmene var meget mere skrøbelige i de GMO fodrede grise, og at Leveren var 16 % større i de GMO fodrede grise, man ved at Glyphosat i ret lave doser forstyrer en toksin udskiller proces "p540" i leveren på pattedyr og mennesker, det er formegentligt årsagen til de forstørrede lever i GMO fodrede grise.

http://farmandranchfreedom.org/wp-content/...

Danske slagtesvin har 25 % med maveforandringer og ca 12 % har mavesår ved slagtning, det var ikke tilfældet før GMO tid.

Jeg er helt enig med dig i at probiotika er et stort uudnyttet potentiale.

Ib Borup Pedersen

  • 6
  • 2

Forbruget er stigende,

Ja, hvis man tæller fra 2011 hvor forbruget satte bundrekord.
Det er ikke sådan jeg er vant til at præsentere data.
Forbruget faldt da man udfasede vækstfremmerne (1999 var det vist) og steg så lidt igen de følgende år. Siden har trenden stort set vært uændret når man ser på forbrug pr kg. produceret.

  • 3
  • 5

Nicolai Rasmussen efterspørger forklaringer og det er jo et rigtigt godt sted at begynde i stedet for den skingre tone og de skråsikre mantraer som gentages til bevidstløshed af så mange andre debattører.

Når vi overhovedet kan diskutere disse ting så er det fordi vi i DK har en meget detaljeret registrering og dokumentation af hvad der foregår på besætningsniveau. Politikere og myndigheder har samarbejdet med landbruget om dette igennem flere årtier og alt vedr. medicinforbrug i husdyrholdet er reguleret ved lovgivning, overvåges af myndighederne og følges op med sanktioner hvis nogen "træder ved siden af". Ingen gris i dette land kan få tildelt medicin uden at følgende forudsætninger er opfyldt:

Landmanden skal have en rådgivningsaftale med en af autoriseret dyrlæge. Dyrlægen skal gennemgå besætningen en gang månedligt. Fødevarestyrelsen har på detailniveau overblik over hvad dyrlæge og landmand fortager af medicinering i besætningen via registrering af hvilke diagnoser der er stillet i besætningen, hvilke præparater der anvendes, mængder, hyppighed, kategori af dyr mv.

Myndighederne har fastsat grænseværdier for anvendelse af antibiotika - overskrides disse får landmanden et Gult Kort og bliver pålagt tiltag der skal nedbringe forbruget. Der træder i øvrigt nye grænseværdier i kraft den 28/2-14 se følgende link
• Bekendtgørelse om grænseværdier for antibiotikaforbrug i kvæg- og svinebesætninger -https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710...
• Bekendtgørelse om særlige foranstaltninger til nedbringelse af antibiotikaforbruget i svinebesætninger -https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710...
• Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger - https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710...

I DK må dyrlæger ikke sælge antibiotika til forskel fra hvad de må i stort set resten af verden. De har således ingen økonomisk interesse der kan motivere et for højt forbrug. Dyrlægen kan på baggrund af en diagnose skrive en recept således at landmanden kan købe medicinen hos et apotek og efterfølgende tilde den til dyrene efter dyrlægens anvisninger.

Det er stort set som for vores egen art - vi får en recept af lægen - henter medicinen - og skyller den selv ned. Landmanden skal dog en ting mere end du og jeg - han skal nemlig registrere hvilke dyr han har behandlet med hvilket præparat og i hvilken mængde og i hvor mange dage og denne dokumentation skal han opbevare i minimum 5 år således at han kan dokumentere at hans handlinger er i overensstemmelse med dyrlægens anvisninger og diagnoser på det pågældende tidspunkt når han får uanmeldt kontrol af veterinærerne fra Fødevarestyrelsen.

Antibiotikabehandling af svin der har fået en sygdomsdiagnose af dyrlægen kan ske ved individuel behandling eller ved at en gruppe af dyr der har en lidelse tildeles det samtidig. Det er derfor lidelsens art der afgør om dyrlægen anviser individuel behandling eller flokbehandling. Individuel behandling sker almindeligvis ved injektion.

Flokbehandling anvendes typisk hvor der er tale om mave- /tarmlidelser. Disse smitter på samme måde som en gang Roskildesyge - dvs. når grisene går sammen fx 15-20 stk. i en sti så spredes smitten med lynets hast og er en gris i en sti ramt af lidelsen vil de resterende være det også. For at inddæmme en sådan lidelse til en enkelt sti eller nogle få stier så behandler man alle gris i den/de pågældende stier. I nogle tilfælde tildeles medikamentet via vand eller foder i de pågældende stier.

Flokmedicinering er derfor ikke som det ofte udlægges af folk der ikke kender til praktikken noget man gør med alle dyr i besætningen - det er behandling af en gruppe af grise der lider af samme lidelse i et afgrænset antal stier. På et seminar på Københavns Universitet den 29/1-14 blev der bl.a. præsenteret foreløbige resultater fra en PhD-studerendes forskning i netop behandlingsstrategier ved en specifik tarmlidelse. Jeg nævner det af to grunde dels for at sige at i DK foregår der en konstant forskning i relation til det vi diskuterer her - men også for at nævne at når resultaterne på et senere tidspunkt bliver offentliggjort så kan konklusionen måske vise sig at være en anden end den folkeviddet uden den store indsigt har bestemt sig for er sandheden om flokmedicinering.

Det værd at bemærke at anvendelsen af antibiotika til dyr i høj grad handler om dyrevelfærd. Hvis man mener noget serøst med dyreetik så behandler man syge dyr så de ikke lider unødigt.

Sluttelig et par ord om resistens / multiresistens. Ingen ønsker at resistente bakterier skal tage livet af hverken dyr eller mennesker. Globalt er det en kæmpe udfordring fordi man de fleste steder på kloden har en helt anderledes liberal holdning til anvendelsen af antibiotika - du kan købe det uden recept og dermed uden nogen form for lægelig eller veterinær vejledning om brugen. De fleste ved jo godt at det er sådan af erfaring fra ferierejser mv. Herhjemme har vi et godt udgangspunkt. Mig bekendt har vi ikke omni-resistente bakterier hvor resistensen omfatter alle kendte præparater. Multi = flere dvs. at en multiresistens baktere er resistent overfor flere præparater men altså ikke alle og derfor vil kunne behandles effektivt. I DK holdes snor i det netop på grund af den gennem årtier bevidste regulering af medicinanvendelsen både til human og veterinær brug. Det er en situation vi stort set kun deler med de øvrige nordiske lande.

Hele diskussionen om multiresistente bakterier løber lidt for ofte ud af proportioner når svineproduktionen tildeles ansvaret for alle ulykker i dette land. I virkelighedens verden er vi alle i samme båd og har et ansvar for at agere hensigtsmæssigt i relation til anvendelse af antibiotika. Det gælder i landbruget, det gælder for vores kæledyr, det gælder os selv og i sundhedsvæsenet. MRSA findes i et utal af varianter. En dem hedder MRSA CC398 (svine-MRSA) men den er altså ikke alene om at minde os om resistensproblematikken. Jeg tillader mig at citere min gode kollega Søren S:

"Pas på MRSA i de større byer
I et svar til enhedslistens Per Clausen, der vil have undersøgt risikoen for at blive smittet med MRSA, hvis man bor tæt på en svineejendom, oplyser sundhedsminister Nick Hækkerup, at forekomsten af "menneske-MRSA" er op til 12 gange større i de større byer sammenlignet med den højeste forekomst af husdyrrelateret-MRSA hos personer bosat på landet uden kontakt til svin.

Oplysningerne stammer fra en rapport fra Statens Serum Institut (SSI). Af rapporten fremgår det også, at der i 2011 blev fundet svine-MRSA hos personer, som ikke havde haft direkte eller indirekte kontakt (hustandsmedlemmer) med svin i 19 kommuner. Hertil tilføjer SSI, at forekomsten af "menneske-MRSA" i samme kommuner var fire gange større end forekomsten af svinerelateret MRSA. Man skal altså være varsom og tage de nødvendige forholdsregler, inden man nærmer sig en af de større danske byer. klik her http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/flf/... og læs hele sundhedsministerens svar til Fødevareudvalget"

Karsten Ambrosen, cand.agro
Danske Svineproducenter

  • 5
  • 4

Produktionen finansieres med gæld, for den giver underskud i milliardstørrelse. Det er ikke en guldgrube at eksportere sine egne penge, men via eksporten suger landbruget store økonomiske ressourcer ud af samfundsøkonomien. Altså rent snylteri.
Medicinproducenterne er også vigtige spillere i denne sag. de scorer kassen. Bohringer Ingenheim solgte for nogle år siden for over 250 mio. til landmændene. De holder kanaler til konsulenter og dyrlæger åbne, og her er der altid nogle, der lader sig købe. De danske bønder er generelt for uoplyste til at sige fra. De fatter ikke rigtig noget, men render rundt og føler sig som nogle fandens karle i deres mega stalde og på deres gigantiske traktorer.

  • 9
  • 6

Jeg nævner det af to grunde dels for at sige at i DK foregår der en konstant forskning i relation til det vi diskuterer her


kære Karsten Ambrosen diskussionen har foregået i 35 år siden penicillin plakaten eller 55 år siden resistens overførsel først konstateredes.
Er det ikke forståeligt at stadig flere ønsker mindre diskussion og mere handling?

De mere vidtgående forslår bøder og fængsel. andre ønsker i det mindste at kunne læse på varen hvordan den er produceret altså en dækkende varedeklaration under en eller anden form. I et informationssamfund er det utænkeligt at det ikke vil ske.

Som der i dag er webkamera på skiløjperne i alperne vil der i fremtiden komme webkamera der viser produktionen direkte fra producenter der måtte ønske det.

Objektivt kan vi konstatere at medicinforbruget som rigtigt mange er utrygge ved, uanset de mange forklaringer og forsikringer, set sammen med stadig flere livsstils sygdomme der kan henføres direkte til stort forbrug af animalske fødevare uundgåeligt vil mindske forbruget.

Det er logisk at skal forbruget ned vil ønsket om bedre kvalitet øges. Det kan være grunden til efterspørgsel af økologiske fødevare stadig, trods høje priser og kritik fra det konventionelle landbrug, stiger så hastigt at produktionen på nogle områder ikke kan følge med.

  • 5
  • 4

En diskussions lødighed fremmes når den baseres på realiteter frem for skingre udfald uden belæg.

De endelige beslutninger i DK plejer at blive baseret på et videnskabeligt grundlag og det er vi rigtig mange der er trygge ved.

Det er derfor at de skingre brøleaber der ustandselig svinger sig i mediernes lianer reelt ingen som helst indflydelse har på udviklingen. Ingen seriøse mennesker med lidt faglig indsigt gider tage dem alvorligt. Man må håbe for dem at de opnår en form for selvtilfredsstillelse for ellers tjener det intet formål det de foretager sig.

Se Kbh. Universitets udredning af forholdene vedr. landbrugsproduktionens betydning udarbejdet forud for den af regeringen nedsatte Natur- og Landbrugskomission her http://curis.ku.dk/ws/files/40740588/FOI_u...

Natur- og Landbrugskommissionen afsluttede sit arbejde med en rapport i 2013 med en række anbefalinger se den her http://www.naturoglandbrug.dk/slutrapport_...

  • 4
  • 3

Forestillingen om at forbruget af økologiske produkter stiger er ikke korrekt.
Danmarks Statistik opgør nøgternt: Der blev solgt økologiske føde- og drikkevarer for 5,5 mia. kr. i supermarkeder og varehuse i 2012. Det er 24 mio. kr. mere end i 2011, hvilket er en meget lille forskel. Hvis ikke priserne var steget fra 2011 til 2012, ville værdien imidlertid have været ca. 5 procent lavere, hvilket er en indikator for et samlet fald i mængde.
Ifølge Danmarks Statistik udgjorde salg af økologisk svinekød i detailhandlen 500 tons i 2012. Det er kun ca. 60 procent af niveauet i 2008 og bortset fra 2010 skal vi helt tilbage til 2006 for at finde et tilsvarende lavt niveau.
Se materialet hos Danmarks Statistik her http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR2...
Trods massive offentlige tilskud og handlingsplaner der fx indebærer at de offentlige køkkener skal tvangsfodre dem de laver mad til med økologi er indsatsen en fiasko.
Ude i det virkelige liv så er der til slagterierne venteliste af svineproducenter der gerne vil omlægge til økologi men de kan ikke få en kontrakt med et slagteri fordi der ikke er afsætning. Indenfor mælkeproduktion gælder det samme – der bliver produceret langt mere økologisk mælk end der kan sælges – kun 60 – 80 % af den indvejede økologiske mælk forarbejdes som økologisk. Resten ryger i den konventionelle hvor den udgør 2-4 % af den samlede mængde. Derfor Erik Breslers udsagn om at efterspørgslen er så stor at produktionen ikke kan følge med baseret på det sædvanlige økospin som desværre har taget en hel del beslutningstagere i dette land ved næsen.
Økologi er ikke noget at råbe hurra for på miljøkontoen. Et overslag for økologisk slagtesvineproduktion i forhold til konventionel, udtrykt pr. produceret økologisk slagtesvin (32-107 kg):
+ 40 % i N udskillelse
+ 45 % i P udskillelse
Dobbelt så høj NH3 emission i forhold til BAT (Best Available Technology) referencestald – drænet gulv), dog NH3 3-4 gange højere hvis det sammenlignes med ny slagtesvinestald som skal leve op til DK BAT krav.
Der har de senere år været en øget eksport af økologiske produkter især til Kina. Man kan stille spørgsmål ved hvor hensigtsmæssigt det er set i det samlede miljøregnskab. Læs her og få svaret på det http://curis.ku.dk/ws/files/58906768/IFRO_...
Nu udgør den økologiske eksport kun i omegnen af en procent af den samlede landbrugseksport så skaden er selvfølgelig begrænset.

  • 4
  • 4

Forestillingen om at forbruget af økologiske produkter stiger er jo netop korrekt Karsten.

Som det fint fremgår af dine egne henviste rapporter og som du behændigt bruger i din miljø-udregning, er det jo tydeligt at forbruget i Danmark er stagneret, mens salget til udlandet er eksploderet (fra et lavt niveau)

Så det store spørgsmål er vel, hvad skal der satses mest på i fremtiden og hvis vi leder efter vækstpotentiale for landbruget i Danmark peger pilen jo entydigt på økologisk producerede varer.

Den fine miljø-udregning udtrykt pr. produceret svin med 40-45% forøgelse i økologisk produktion er jo inderligt ligegyldig, for der vil aldrig komme i nærheden af den samme mængde produktion af økologiske svin som der nu er af konventionelle, så den samlede miljø-belastning i Danmark vil alt andet lige falde.

  • 5
  • 3

@Karsten Ambrosen
Lødighed - det er bl.a. at forholde sig til fakta. Fakta er at vi idag (og faktisk gennem de sidste 10-15 år) har haft et problem med MRSA inficerede svin fra dansk landbrug.
Når landbruget ikke selv har evnet at gøre noget ved dette problem er det et udtryk for at økonomien vejer tungere end sundhed for såvel dyr som mennesker.
Løsningen er næppe at bevidstløs producere flere og flere svin.
Derimod at forbedre forholdene for de svin vi allerede har.
At det så har som konsekvens at den enkelte svineproducent måske taber penge - ja det er markedsvilkårerne!
Ligesom at de priser som svinekød ofte sælges til, i sig selv indikerer at der næppe kan være tale om meget dyrevelfærd.
De fleste danskere kan sagtens tåle at spise lidt mindre svinekød eller betale lidt mere, såfremt produktet så var medicinfrit og dyrevelfærden var i top.

  • 6
  • 3

Torben Bauer vil stå sig ved at forholde sig til virkeligheden. Det er for naivt at tro at den danske svineproduktion bærer ansvaret for al elendighed i denne verden. Læs fx hele mit indlæg til Nicolai Rasmussen

Der kan du læse at
- Landbruget har i årtier índgået i et konstruktivt samarbejde med de ansvarlige myndigheder og det politiske beslutningsapparat

  • MRSA handler ikke alene om svineproduktion

  • "Pas på MRSA i de større byer
    I et svar til enhedslistens Per Clausen, der vil have undersøgt risikoen for at blive smittet med MRSA, hvis man bor tæt på en svineejendom, oplyser sundhedsminister Nick Hækkerup, at forekomsten af "menneske-MRSA" er op til 12 gange større i de større byer sammenlignet med den højeste forekomst af husdyrrelateret-MRSA hos personer bosat på landet uden kontakt til svin.

Oplysningerne stammer fra en rapport fra Statens Serum Institut (SSI).

Af rapporten fremgår det også, at der i 2011 blev fundet svine-MRSA hos personer, som ikke havde haft direkte eller indirekte kontakt (hustandsmedlemmer) med svin i 19 kommuner. Hertil tilføjer SSI, at forekomsten af "menneske-MRSA" i samme kommuner var fire gange større end forekomsten af svinerelateret MRSA.

Man skal altså være varsom og tage de nødvendige forholdsregler, inden man nærmer sig en af de større danske byer. klik her http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/flf/... og læs hele sundhedsministerens svar til Fødevareudvalget"

  • 4
  • 4

Danske slagtesvin har 25 % med maveforandringer og ca 12 % har mavesår ved slagtning, det var ikke tilfældet før GMO tid.

Jeg har ikke umiddelbart adgang til data som kan be- eller afkræfter din påstand.
Jeg ved dog, at sagen er ganske grundigt undersøgt. Man kom frem til at problemerne relaterer til foderets findelingsgrad.

der er i USA lavet et forsøg med GMO fodrede v. naturligt fodrede grise

Det studie er dårligt udført.
Det er altid godt at tage bestik af hvordan en videnskablig undersøgelse er publiceret. Forskere forsøger altid at publicere i de mest ansete tidskrifter bl.a. af karrierehensyn. Det kræver nyhedshøjde og kvalitet.
Der er stor nyhedshøjde i Carman et al, så det siger næsten sig selv hvorfor det er havnet i et lidt obskurt tidskrift for forskning i økologisk jordbrug.
Problemerne med studiet er adresseret her:

http://www.foodstandards.gov.au/consumer/g...

  • 3
  • 4

@Karsten Ambrosen
Så forklar lige hvorfor man nu skal pode patienter som kommer fra landet og bor på en ejendom med en svinebesætning for MRSA?
Det er fakta i dag!
Og nej dansk landbrug har ikke ansvaret for al svineriet i hele verdenen. Men dansk landbrug har ansvaret for at danske svin er fyldt med bakterier som udgør en helbredsrisiko for resten af befolkningen.
"Problemet" med dine bemærkninger / indlæg er at du selv er en del af "svineriet".
Jeg er en del af dem som skal forsøge at rydde op på sygehusene.

  • 6
  • 6

Det ville klæde Karsten Ambrosen, hvis han kunne redegøre for Danske Svineproducenters succes gennem de sidste 10 år. Hvorfor har gennemsnitproducenten af slagtesvin en negativt DB på 57 kr. pr. gris? Hvorfor skal der anvendes skattekroner til det såkaldte Månegris-projekt? Hvis danske svineproducenter er så dygtige, kan de vel selv finansiere forskning i nye staldsystemer. Og hvis man har et så succesfuldt samarbejde med offentlige myndigheder og det politiske beslutningapparat, hvorfor skal der så være så meget hemmelighedskræmmeri om udbredelsen af MRSA CC 398?

  • 7
  • 5

Henrik Schou har i den grad ret. Det er desværre kendetegnende for skingre indlæg som Karsten Ambrosen her og det såkaldte Bæredygtigt Landbrug, at de bliver perfide overfor andre aktører i denne meget væsentlige debat om svineindustriens katastrofale situation og truslerne mod vores sundhed. Det er uafviseligt, at 77 % af alle slagtesvin er inficerede med MRSA og lægerne råber vagt i gevær. Allerede herfor er det naturligt og i øvrigt lovpligtigt, at vi får adgang til det samfundsbetalte materiale med statistikker over disse forhold på bedrifterne og i produktionen i øvrigt. Alt den hemmelighedskræmmeri er bizart og vækker kun mistanke om, at der er langt værre forhold, som vi bare ikke må få indblik i. Stop al den tågesnak Dan Jørgensen og sæt offentlighedsloven i kraft igen - også indenfor fødevareindustrien!

  • 7
  • 6

Til Ole Løkke

Jeg forstår ikke hvordan du kan kalde en økologisk produktion som du selv nævner vil være mindre end den konventionelle for et vækstpotentiale. En samlet mindre produktion målt i output er vel ikke vækst?

En omlægning til økologi forudsætter at man erstatter noget i forvejen eksisterende konventionelt eftersom landbrugsarealet er en begrænset ressource i DK. Og landbrugsarealet er en forudsætning for at kunne producere husdyr idet der er grænser for hvor mange husdyr du må producere pr. hektar af hensyn til udledningen af næringsstoffer. Dette er fastsat i lovgivning.

Den konventionelle produktion er mere effektiv idet den kræver mindre input / har mindre udledning af næringsstoffer og giver et større udbytte end den økologiske. Økologiske grise har et større foderforbrug end konventionelle. Økologiske grise har en højere dødelighed end konventionelle.

Økologiske grise skal have økologisk foder fra økologisk dyrkede marker hvor udbytterne er mindre end på de konventionelle. Og man kan producere færre økologiske grise pr hektar eftersom den økologiske gris udleder flere næringsstoffer end den konventionelle. Dertil har økologerne selv valgt i deres regelsæt at producere færre dyr pr hektar end lovgivningen fastsætter for at være ekstra flinke ved miljøet.

Jeg synes at det hele i forhold til vækst vender den forkerte vej.

Jeg savnede faktisk også en kommentar til det forhold at der er landmænd der gerne vil lægge om til økologi men ikke kan sikre deres afsætning gennem de gængse kanaler / slagterier eftersom der ikke er efterspørgsel i detailleddet. Det samme gælder også visse øvrige specialproduktioner.

Oversvømmes markedet med fx økologisk kød vil priserne falde og pludselig står hele den økologiske produktion i knibe eftersom producenterne ikke kan opretholde en sund økonomi og i yderste konsekvens vil gå fallit. Sådan virker markedskræfterne jo. Diverse offentlige tilskud til økologien i bred forstand kan ikke udligne dette

  • 4
  • 3

Til Torben Bauer
Tak for responsen. Det giver mig anledning til at sige at jeg ikke er den der skal svare på hvorfor der skal podes. Stillingtagen til den slags er i hænderne på kompetente myndigheder og institutioner som Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut.
På deres hjemmesider kan alle der vil orientere sig om emnet finde alle relevante oplysninger. Jeg tror ligefrem at dem der arbejder i sundhedsvæsenet har en form for pligt til det.

For dem der ikke måtte kende den så er Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA 2012, opbyggelig læsning
http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Infektio...
Jeg skriver det fordi der med flere forskellige afsendere i forskellige sammenhænge florerer så mange meget lidt fagligt valide ytringer i den offentlige debat om MRSA cc398 som man kunne håbe blev lidt færre hvis de satte sig lidt ind i de biologiske og faktiske forhold og tog dialogen derfra idet jeg antager at de ansvarlige myndigheder handler fagligt redeligt og til bedste for folkesundheden når de skriver det de skriver.

På nedenstående link hos SSI
http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Infektio...
kan man blandt andet om MRSA læse at:
MRSA cc1 - 397 humane. MRSA cc398 "svinets MRSA".

Faktisk synes jeg at vi hører for lidt til nr. 1 - 397 og hvor den findes selvom statistikkerne viser at det er dem man finder flest af.
Man kan også læse at i forhold til øvrige MRSA gælder:
"MRSA 398 er udbredt blandt svin, fjerkræ og kalve i Europa, USA og Asien. Høj grad af smitte hos mennesker beskæftiget med produktionsdyr. Stammer formentligt fra mennesker, men hos dyrene har den mistet visse virulensfaktorer. Mindre smitsom fra menneske til menneske (mangler evnen til at adhærere til menneskets hud). Langtidssmitte er sjældent (ofte spontan smittefri). Mindre tilbøjelig til at give infektion (mangler PVL-toxin). Risiko for at MRSA 398 gen-erhverver virulensfaktorerne.
Når jeg som privatperson ytrer mig her så er det blandt andet ud af en indignation på vegne af landmænd jeg kender som føler sig hængt ud af udsagn som "landbruget har ansvaret for at danske svin er fyldt med bakterier som udgør en helbredsrisiko for resten af befolkningen" eller endnu heftigere beskyldninger.

Landmanden udøver et legalt erhverv der er reguleret via lovgivning ned til mindste detalje. Han skal dokumentere alt hvad han foretager sig, bliver kontrolleret i hoved og r.. og får kraftige sanktioner hvis han træder det mindste ved siden af. Han tildeler ikke et gram medicin til en gris uden at en af myndighederne autoriseret dyrlæge har diagnostiseret en lidelse og ordineret et præparat og sat på tryk hvordan den medicin skal administreres. Kan du ikke forså at når man er i den situation og efterlever det myndigheder og autoriteter foreskriver, og så skal have skyld for alverdens elendighed at så bliver man lidt træt af det hele.

Den slags og endnu værre bemærkninger er ødelæggende en sober debat. Det virker på dem det er rettet imod på samme måde som hvis nogen hver gang lejlighed bød sig sagde at kirurger skærer i folk med rustne hobbyknive for sjov og syer dem grimt sammen bagefter. Jeg ved at sådan er det ikke selvom jeg ikke er særligt velbevandret i sundhedsvæsenet og derfor lader jeg være med at sige det.

Sluttelig en bemærkning til debatten om offentliggørelse af MRSA cc398 smittede besætninger. Jeg går ud fra at de relevante myndigheder har en videnskabeligt baseret praksis vedr. de fund der måtte være gjort / bliver gjort i fremtiden.

Offentliggør man noget tilsvarende for andre MRSA typer eller andre smitsomme sygdomme i det hele taget ? Har landmandsfamilier ikke også menneskerettigheder eller skal de i modsætning til alle andre i et velordnet samfund kunne stigmatiseres når fagligt ubegrundet hysteri får Lillepeters forældre (som måske endda er smittede med en eller flere MRSA cc1-297, eller tuberkulose etc. uden at vide det) til at forhindre ham i at lege med Lilleosvald fra Lillegård der figurerer på en offentliggjort liste ?

Ender det med en offentliggørelse så er noget tilsvarende vist ikke set siden man i tidligere tider sendte de spedalske uden for byen. Dengang havde man til forskel fra i dag ikke andre midler at gribe til.

  • 4
  • 3

Til Henrik Schou
Omkostningerne for at producere et kg. svinekød i DK overstiger det svineproducenten kan få pr kg når han sælger grisen set i en gennemsnitsbetragtning.

Svaret på den dårlige økonomi i slagtesvineproduktionen gennem en årrække rummer flere forhold. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved KU har udarbejdet analyser af dette se fx http://www.ifro.ku.dk/aktuelt/rammevilkaar...

Slagtesvineproducenten fastsætter ikke selv sin købs- og salgspris. Salgsprisen reguleres af efterspørgslen og eftersom DK eksporterer hovedparten af produktionen er det prisen pr. kg kød på verdensmarkedet der bestemmer hvad han kan få når slagteriet har afholdt de omkostninger de har til slagtning, forarbejdning mv. Mekanismerne for købspris beskrives nedenfor.

IFRO-rapporten peger på blandt andet et højt lønniveau i DK og en stor gældsbyrde. Gældsproblematikken er bl.a. relateret til prisen på jord som i årene op til finanskrisen var meget høje og der blev omsat mange ejendomme.Ved lovgivning var det fastlagt at man skulle eje en vist areal pr produceret gris baseret på miljøhensyn så nogle var tvunget til at købe jord for at opfylde kravet da det blev indført og den landmand der udvidede sin produktion var tvunget til at købe jord.

Et højt DK lønniveau rammer ind flere steder. I selve primærproduktionen til mandskab, dyrlæge, rådgivere, revisor - alle indkøbte ydelser og hjælpestoffer der involverer arbejdskraft i DK.
Tilsvarende gælder for slagteriets omkostning ved slagtning, forarbejdning og salg.

I Tyskland som er den største aftager af DK svinekød har man lavere lønomkostninger end i DK og derudover mere favorable produktionsbetingelser på nogle områder der betyder en hel del økonomisk. Det betyder at den tyske slagtesvineproducent har mulighed for give en højere pris for en gris der vejer 30 kg som han skal producere til slagt ved 110 kg. Helt tilsvarende er det i Polen. Tyskland og Polen indkøber mange millioner grise ved 30 kg fra DK og Holland på den baggrund da de ikke har en so-population der stor nok til at opfylde behovet.

Den danske smågriseproducent der har søer og sælger sine grise ved 30 kg sælger naturligvis sin gris til den højest opnåelige pris - alt andet vil være galimatias og han har så rigeligt brug for pengene siger hans bank da han i forhold til gæld er i samme båd som hans kollega den danske slagtesvineproducent.

Konsekvensen af dette er at den danske slagtesvineproducent bliver nødt til at give omtrent den samme pris for en 30 kg som tyskerne betaler for ellers får han dem ikke. Det forværrer selvfølgelig hans økonomi eftersom han i forvejen er tynget af alle de andre nævnte omkostninger der er høje i DK.

Derfor ender den gennemsnitlige danske slagtesvineproducent med det resultat du peger på.
Det var gennemsnitsbetragtningen. Den gemmer på en betydelig spredning. Nogle har det til at løbe rundt at producere slagtesvin i DK. Har man fx behersket med gæld og / eller et lavt foderforbrug, adgang til billige råvarer til foder (fx restprodukter fra brødfremstilling) mv. så kan det kompensere og tilsvarende modsat.

Månegrisen er et tiltag initieret af regeringen og tilsvarende sker løbende på en række erhvervsområder, i industrien osv. for fremme udvikling - innovation hedder det vist. Det er ret almindeligt at der fra offentlig side bruges midler på at fremme en given udvikling. Det gør man fx i stor stil på økologiområdet. Månegrisen kan ses her http://naturerhverv.dk/tvaergaaende/maaneg...

Omkring MRSA CC398 se det jeg har skrevet til Torben Bauer

  • 3
  • 2

Til Wille Frank
Jeg er ked af at blive kædet sammen med BL, med hvem jeg ingen relation har, ligesom jeg er ked af at du kalder mine indlæg for skingre når jeg i udpræget grad baserer mine input på officielle kilder fra myndigheder og uafhængige forskningsinstitutioner.

Hvis man synes at det at basere sine udtalelser på hvad kompetente fagfolk hos myndigheder og uafhængige forskere siger og giver af anbefalinger skulle være skingert og perfidt så skal man da vist være meget fast i troen på sine egne vildfarelser.

Det du påstår skulle være uafviseligt betegner Statens Seruminstitut således i pressemeddelelsen fra den 13/9-13 for noget der ikke kan konkluderes med sikkerhed:
"Sammenlignet med 2011 er antallet af MRSA-positive svin ved slagtning steget markant - fra 44% i 2011 til 77% i 2012. Den markant højere forekomst kan skyldes, at der er flere positive besætninger end tidligere, men da MRSA overføres mellem dyrene under transport og før slagtning, kan det ikke konkluderes med sikkerhed."

Dertil vil jeg foreslå at du læser hvad jeg har skrevet til Torben Bauer

  • 4
  • 2

Til Karsten Ambrosen. Tak for den redegørelse. Intet af det du nævner er nyt for mig. Det jeg bare ikke forstår er, hvorfor man skal fastholde en produktion der ikke er rentabel. Når nu spredningen på DB pr gris er så stor, burde det da være i alles interesse, at de ca 25% af svineproducenterne, der skaber dårlige produktions- og driftsresultater ophører. Hvorfor hjælper Danske Svineproducenter så ikke dem ud af erhvervet på en ordentlig måde? De skal vel ikke holdes kunstigt i live for andres penge. At bankerne kontinuerligt skal finansiere dem, giver større omkostninger for de andre bankkunder. Og med den udvikling du beskriver med stigende smågriseeksport, så er der snart kun sobesætninger tilbage i Danmark, og al udbygning af slagtesvineproduktionen med slagteriarbejdernes midler, vil være omsonst. Tiden er inde til vi skaber et nyt landbrug, hvor vi får en større risikospredning med flere driftsgrene og bedre muligheder for at fastholde (og helst udbygge) beskæftigelsen i landbruget og følgeindustrien.

  • 4
  • 3

Til Henrik Schou

Det er relevante spørgsmål du rejser. Her kommer vi til et punkt hvor der ikke findes en eller anden officiel udredning der anviser en løsning der kan gennemføres i et snuptag. Alle der kender til udfordringerne bliver lidt fåmælte. I størstedelen af tiden i de sidste mange årtier har strukturtilpasningen gået sin stille gang ved at den bedre rustede overtog den der var kørt fast. Det blev ligesom sat ud af kraft i forbindelse med finanskrisen og processen kører kun i begrænset omfang siden da.

Fra regeringens og organisationers side bliver der talt om og arbejdet på at fremme vækst. N&L Kommissionens anbefalinger sigter vel også netop på det. Muligheden for at få konkurrencevilkår i DK der er jævnføre med ex Tysklands vil være en væsentlig forudsætning.

Tiltag som Landbrugets Finansieringsbank har håndteret nogle af de ramte bedrifter. Nye finansieringsmodeller prøves pt. af fx af AP Pension hvilket der allerede er eksempler på kan tages i brug ved generationsskifter. Omfanget ser dog ud til at blive begrænset af at da den pulje man har meldt ud at ville stille til rådighed er af moderat størrelse. I sidste ende står banker og kreditforeninger med udfordringen og findes ikke andre midler hæfter de for tabene.

Med hensyn til den stigende eksport og faldende slagtesvineproduktion er det en udfordring som alle der vil at der skal være landbrug i DK ønsker vendt da følgevirkningerne af en faldende slagtesvineproduktion påvirker beskæftigelse, eksportindtægter, skatteindtægter etc. Det sker ikke uden at der bliver gjort noget ved konkurrencevilkårene og det haster - ellers går din spådom i opfyldelse.

Kunne du uddybe sætningen om "et nyt landbrug / større risikospredning / flere driftsgrene" - tænker du på nogen specielle ting?

Umiddelbart synes jeg at vi har en meget bred vifte af driftsgrene hvoraf flere ofte indgår i større eller mindre omfang også hos de specialiserede husdyrproducenter som i deres planteproduktion har specialafgrøder som frøgræs / kartofler eller andet

  • 3
  • 1

@Karsten Ambrosen
Når der skal podes for MRSA blandt landmænd og deres familie - ja så skyldes det alene den store forekomst af netop den type smitte hos denne del af befolkningen! Og at denne type smitte anses for en øget risiko for os andre.
Det alene burde anspore til at formindske smitten ved at ændre adfærd omkring svinehold.
At andre lande har samme problem er en dårlig undskyldning.

Jo - landmænd skal behandles og betragtes som alle andre. Det skal f.eks. rockere også -selvom de måske placeres en rockerborg tæt på dig. Det synes nogle er ubehageligt. Tilsvarende synes mange at en moderne svineproduktion i storskala også er ubehagelig at have som nabo. Beklager hvis nogle føler sig stødt.

Men mener du ikke at svineproducenterne reelt har et problem med at efterleve regler og love? Mange danske svin får f.eks. fortsat klippet deres haler. Det til trods for at det siden 2003 ikke har været tilladt.
ca. 25.000 små svin dør hver dag i danske svinestalde - det er vel ikke acceptabel - eller?

Alle andre her i landet må efterleve love og regler.
F.eks. fiskerne har virkelig mærket konsekvenserne af at skulle efterleve reglerne.
Små købmand, bagere etc. må hver dag dreje nøglen. Hvorfor er det værre for landmænd?

  • 1
  • 3

Til Torben Bauer

Tak for dine kommentarer.

Jeg er meget tryg ved at leve i et samfund hvor myndighederne på en række områder handler ud fra forsigtighedsprincipper og det må jo være det man gør i relation til MRSA CC398.
I tabel 8.6, side 99 i DANMAP 2012 kan man se at andelen af fund af den svinerelaterede CC398 i forhold til 2011stort set følger udviklingen i fund af de øvrige typer hvor der hos flere også er en stigning.

Påfaldende er det at antallet af infektioner udløst af MRSA er steget mest ved de hospitalserhvervede og importerede tilfælde/typer. Jeg ved ikke om det har afstedkommet specielle forholdsregler. Har i hvert tilfælde ikke hørt at nogen har krævet fx udlandsrejser forbudt eller frarådet hospitalsindlæggelse i kraftige vendinger.

Hvis jeg læser tabel 8.6 rigtigt så er er vi i risiko for at blive eksponeret for en eller anden MRSA-type stort set lige meget hvor vi bevæger os rundt i samfundet hjemme og i udlandet. Jf. tabel 8.6 vil det i 85% af tilfældene være andre typer end cc398 vi møder.

Derfor kan det forekomme lidt mærkeligt at specielt svineproduktionen skal udråbes som skurken. I meget af den offentlige debat der har været / er, så mangler der simpelthen en faglig nuancering. Det er den myndighederne tager på sig og derfor bliver det ikke folkedomstolen der afgør tingene.
Det er i mine øjne for navlebeskuende at se bort fra det globale perspektiv. Jeg synes at ovennævnte tabel dokumenterer at vi er nødt til at have det globale perspektiv med når fx andelen af importerede MRSA udgør 20% af de samlede fund og CC398 kun 15% og de importerede MRSA resulterede i en infektion i 67% af tilfældene mod CC398 kun i 40%.

Sammenligningen med rockere er lidt overflødig. Uden at kende statistikken tør jeg godt gætte på at andelen af landmænd der har modtaget en retslig sanktion ligger lavere end i den anden gruppe som vist endvidere ikke bidrager med ret meget til den danske samfundsøkonomi. Som fødevareminister Dan Jørgensen plejer at sige: "Danmark er et landbrugsland". Jf. Natur & Landbrugskommissionen 2012 er der ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede i ’det jordbrugsindustrielle kompleks’ – ca. 5 pct. af den
samlede danske beskæftigelse. Helt så mange rockere er der vist ikke selvom vi tæller prospects med.

Med hensyn til svineproducenters lovlydighed så vil jeg tro at den stort set følger gennemsnittet for det vi kalder lovlydige borgere i DK. I deres hverdag er de underlagt ganske restriktive rammer i lovgivning mv. og får betydelige sanktioner hvis de træder ved siden af.

At kupering af pattegrises haler er forbudt ved lov er ikke helt korrekt. Det er en af de misforståelser der også florerer - godt hjulpet på vej af fx DRs udsendelse "Det store Svinerige" og mange debattørers forbigåen af hvad der reelt står i lovgivningen - igen mangler den faglige nuancering. I BEK nr 324 af 06/05/2003 står:
§ 4. Svin må ikke halekuperes rutinemæssigt.
Stk. 2. Pattegrise kan halekuperes inden for dyrets 2.-4. levedøgn, hvis der er dokumentation for, at der på bedriften er sket skader på haler som følge af, at kupering ikke er foretaget. Halen skal kuperes mindst muligt, og der må højst kuperes op til halvdelen af den.

Hvorvidt det er acceptabelt at der dør godt 23.000 grise om dagen er en diskussion værd. For det første skal det jo ses i forhold til at der fødes 108.000 grise pr dag. Antal døde er faldet fra 26.000 i 2009 så det går den rigtige vej. Og faldet udgør ca. 0,6 gris pr so pr år.

Det opnås via avlsarbejde hvor man udvælger dyr til avlen som får flest mulige af de fødte grise til at overleve. Og det opnås gennem en stadig øvelse i at gøre tingene bedst muligt i forhold til management og opstaldning. Den der har allerstørst interesse i at nedbringe dødeligheden er den enkelte svineproducent eftersom han jo lever af at producere grise.

Derfor har man hos svineproducenterne, hos deres organisationer, i forskning og udvikling haft fokus på dette længe før nogen udenfor erhvervet viste interesse for det og arbejdet med problemstillingen i mange år.

Endelig skal man være opmærksom på at ud af de 23.000 døde er de 10.000 dødfødte. De er altså ikke nemme at få liv i. Imidlertid falder andelen af dødfødte også over tid. Det var så endnu et eksempel at der nogle gange i den offentlige debat forsvinder nogen nuancer.

Vi lever i et af de samfund på kloden der er mest reguleret på alle områder. Ingen af os undgår at stifte bekendtskab med det i vores hverdag. Landmænd og svineproducenter er ingen undtagelse. Dertil udøver de et erhverv som er udsat for et kolossalt konkurrencepres eftersom vi er et eksportland og skal afsætte det producerede udenfor DK hvor omkostningsniveauet de fleste steder er væsentligt lavere end her. Skal man overleve i det game skal man hele tiden effektivisere og gøre tingene bedre.

Derfor er der over tid sket en kolossal strukturtilpasning i landbruget. I 1992 var der i alt 112.000 landbrugsbedrifter, heraf 57.000 med svin. I 2012 var der i alt 40.000 landbrugsbedrifter, heraf 4.000 med svin.

Den lille bondemand har derfor gennemlevet nøjagtig det samme som den lille købmand og mange har undervejs drejet nøglen. Samtidig med at denne udvikling er foregået har landbruget formået at øge produktionen betydeligt samtidig med at udledningen af næringsstoffer er mindsket betydeligt og for husdyrproduktionens vedkommende er dyrevelfærden forbedret markant via udvikling af bedre opstaldningssystemer og bedre management.

Alt dette har kunnet ske fordi landbruget gennem hele processen har været i en konstruktiv dialog med resten af samfundet. Og så har det kunnet lade sig gøre fordi vi i den danske samfundsmodel grundlæggende baserer ting på oplyst videnskabeligt grundlag på tværs af interesser og justerer praksis hvor det har været nødvendigt. Jeg håber at det fortsætter på den måde.

Har du i øvrigt overvejet hvordan man distribuerer medicinsk behandling til fisk i de store fiskeopdræt der findes langs kysterne rundt om på hele kloden (fx i Asien, og hvorfra en hel del af den fisk vi finder i supermarkedernes kølemontrer stammer) som er kommet efter at de naturlige fiskebestande er fisket op.

  • 3
  • 2

Jeg er meget tryg ved at leve i et samfund hvor myndighederne på en række områder handler ud fra forsigtighedsprincipper og det må jo være det man gør i relation til MRSA CC398

Med valget af vendingen: "og det må jo være det man gør" anerkender Karsten Ambrosen at der kan være tvivl om det er nok, ligesom bemærkningen om fiskeopdræt også antyder. Tak for det.

Hvis det måtte være tilladt vil jeg gå et skridt videre og sige: Enhver tvivl skal komme helbredet til gode.

  • 0
  • 5

"Enhver tvivl skal komme helbredet til gode".
Et smukt ideal som ingen burde være uenige i, men et ideal der ikke kan realiseres. Selv ved den mest optimalt gunstige ageren, må man i virkelighedens verden gå på kompromis med helbredet.
I den anden ende er det dårlig stil at have dyremishandling og naturødelæggelse som ideal, et ideal der skal optimere verdens kvantitet (herunder overbefolkning), og tilsidesætte en naturens balance - kaldet økologi.

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten