Hver anden liter benzin kan erstattes med biomasse

Vi kan få meget mere energi ud af de danske marker, uden at det går ud over produktionen af foder og fødevarer.

En rapport fra Københavns og Aarhus universiteter dokumenterer, at den nuværende produktion af biomasse til energi kan mere end tredobles. Det svarer til, at landbruget dyrker yderligere 10 millioner ton biomasse om året.

Det er tilstrækkeligt til at erstatte 30-50 procent af diesel- og benzinforbruget plus 20 procent af naturgassen.

Nye konsorter giver mere halm

Der er vel at mærke ikke tale om et urealistisk og idealistisk opstillet regnskab, understreger seniorrådgiver Morten Gylling fra Københavns Universitet. Han finder det tværtimod realistisk, at dansk landbrug bliver omstillet i løbet af de næste 20 år.

Det kræver dog, at der bliver skabt et marked for at sælge energiafgrøderne, og der er i vi langtfra endnu.

»Det er ikke noget, vi kan gennemføre i morgen. Vi skal i gang med forskning og udvikling, og vi skal starte med de tiltag, der tager længst tid,« siger Morten Gylling.

»Ingen sindsligevægtige vil starte med investeringer i bioraffinaderier, hvis ikke de ved, at de kan få råvaren. Omvendt vil ingen landmænd starte med at producere biomasse, hvis de ikke er sikre på, at de kan komme af med råvaren,« tilføjer han.

Morten Gylling fremhæver blandt andet forskning i nye konsorter. Hidtil har landmænd både herhjemme og i udlandet koncentreret sig om at fremavle sorter med størst muligt udbytte af kerner. Halmen har været et biprodukt.

Men ifølge rapporten tyder forskning på, at nye kornsorter kan bringes til at give lige så stort udbytte i kerner, samtidig med at der kommer væsentligt mere halm.

Mere biomasse kan landbruget også få ved at dyrke roer i stedet for korn eller raps, ligesom forskerne mener, at det i nogle tilfælde vil være muligt at dyrke to afgrøder på den samme mark om året.

Flerårige afgrøder giver den store gevinst

Men den helt store gevinst for både mængden af biomasse og for vandmiljøet kommer, hvis flere landmænd omlægger til flerårige afgrøder.

Nogle af dem kan udnytte den såkaldte C4-fotosyntese, der under varme forhold omsætter 30 procent mere sollys til biomasse end C3-fotosyntesen i de fleste af de nuværende afgrøder. Det gælder blandt andet elefantgræs.

Biomassen skaffer dog ikke foder i sig selv. Det kræver, hvad forskerne kalder bioraffinaderier. Med det mener de fabrikker til at producere ethanol og/eller biogas af biomassen, samtidig med at en del af restproduktet udnyttes til foder.

»Bioethanol er vigtigt, men det er en fejl, at vi kun har set ethanolen som det primære. Der skal biprodukter til, som har en høj værdi,« fastslår en anden af rapportens hovedforfattere, seniorforsker Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitet.

Den type bioraffinaderier er dårligt nok udviklet endnu. Uffe Jørgensen mener dog, at Dong Energy, som også er med i samarbejdet om grøn energi, har fået processen til at virke med halm på sit Inbicon-anlæg.

»Men vi har ikke taget stilling til, hvilken form for energiprodukter der skal produceres. Det er op til den tekniske ingeniørstand at finde ud af, hvordan vi bedst udnytter biomassen,« siger han.

Forskerne har ikke regnet på, hvor mange af deres tiltag der er så omkostningseffektive, at der også er en positiv samfundsøkonomi i dem. Det vil ske i løbet af efteråret.

De har dog sat direkte pris på en del af tiltagene. Blandt andet viser det sig at koste mellem 3 og 4 milliarder kroner årligt at høste biomasse fra f.eks. engarealer og grøftekanter, selv om det kan vil give relativt små mængder biomasse.

Til gengæld er der en stor miljøgevinst ved at forhindre, at arealer gror til, og den skal prissættes, for at øvelsen giver mening, forventer både Uffe Jørgensen og Morten Gylling.

Biomasse kan give stor miljøgevinst

De er begge tilhængere en model, hvor der bliver taget hensyn til bl.a. vandmiljøet og biodiversiteten i stedet for kun at tænke på klimagevinsten ved at dyrke biomasse til at fortrænge olie og naturgas.

Hvis landbruget skal helt op på ti millioner ton ekstra biomasse, vil der være de samme problemer som i dag med bl.a. kvælstofudvaskning. Men med otte millioner ton ekstra biomasse er det muligt at reducere den nuværende udvaskning af kvælstof, så vi modsat i dag lever op til EU's mål. De flerårige afgrøder begrænser udledning af kvælstof kraftigt.

Desuden kan yderligere 47.000 hektar af den danske løvskov få lov til at stå urørt, hvilket giver stor biodiversitet.

»Hvis ikke vi kan vise positive miljøeffekter, så tror jeg, at det bliver svært at skaffe opbakning til at satse på biomasseproduktion i Danmark,« siger Uffe Jørgensen.

Slagsmålet kommer til at stå på markerne

Han tilføjer, at i det store spil betyder både skoven, engarealerne og vejgrøfterne meget lidt for biomasseproduktionen.

»Det er på de store landbrugsarealer, slagsmålet kommer til at stå,« forudser han.

Dansk landbrug og skovbrug høster i dag i alt ca. 18 millioner ton biomasse regnet i tørstof. Heraf går under 4 millioner ton til energiproduktion. Hvis vi ikke omlægger landbrug og skovbrug, vil det omtrent blive fordoblet, forudser rapporten.

Dokumentation

Rapporten fra Københavns og Aarhus Universiteter

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De har dog sat direkte pris på en del af tiltagene. Blandt andet viser det sig at koste mellem tre og fire milliarder kroner årligt at høste biomasse fra f.eks. engarealer og grøftekanter, selv om det kan vil give relativt små mængder biomasse.

Til gengæld er der en stor miljøgevinst ved at forhindre, at arealer gror til, og den skal prissættes, for at øvelsen giver mening, forventer både Uffe Jørgensen og Morten Gylling.

Det er interessant, at når det offentlige skal drive landskabspleje, så er det et helt nødvendigt positivt tiltag, som gerne må koste penge ud over det primære udbytte (i form af energiafgrøder).

Samme journalist har villigt deltaget i hetsen mod landbruget på dette sted, hvor det nærmest har været et slogan, at landbruget har en ensidig skadelig effekt på Danmarks "natur"arealer.

Dette paradoks afslører en uhyggelig tendens i Danmark - som i alle lande gennem historien, hvor "magten" har siddet længe: Det, intelligensiaen - tidligere præster og læger, nu "eksperter" - gør, er positivt og behøves ikke give et materielt overskud, mens underklassens aktiviteter deffineres som skadelige - og derfor danner grundlaget for en voksende hær af uddannede "kontrolanter", de skal føde på.

Mærkværdigt er det jo også, at nu er det pludseligt positivt at dyrke roer, mens når landbruget gjorde det for at øge sin primære produktion, var det negativt, fordi det kræver stor indsats af gødning og sprøjtemidler - eller GMO-roer, som tilmed var udviklet i Danmark, men som uden faglig begrundelse blev forbudt.

Her i Norge har man da for længe siden forstået, hvilken katastrofe, der er, når landbruget opgiver at holde arealer i drift. - Derfor kaldes vores arealtilskud, "kulturlandskabstilskud" - altså penge som vi får for at hodle vores tusindår gamle kulturlandskab ved lige.

Mobningen af bønder i Danmark er - set udefra - fuldstændig grotesk. - Det er samme mekanisme, som vi så i Tyskland i forhold til jøderne i mellemrkigstiden, hvor man på den ene side påstod, at jødernes arbejde havde negativ værdi i samfundet, mens man på den anden side påstod, at de havde "sat sig" på både kultur og finansvæsen, og således nærmest havde kuppet det tyske samfund, hvorfor allle dårligdomme kunne fraskrives politikernes ansvar.

Tyskerne hverken var eller er dårligere mennesker end andre. Udstødningsmekanismen er blot en mekanisme, der kan ramme alle grupper, der er synlige i samfundet, men ikke har gennemslagskraft i medierne.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Klimakommissionen fastslog ellers for et par år siden, at der ikke var jord nok til at dyrke al den biomasse, som dele af landbruget og energisektoren drømmer om. Og at det ejheller var ønskeligt med en så stor produktion, al den stund, at der er tale om en produktion, der kræver store mængder pesticider.

Dernæst: hvis biomassen skal kunne konkurrere med alm. benzin og diesel, så skal der ske en afgiftsnedsættelse, og det er der vist ikke mange finansministre, der accepterer.

Så.....?

  • 0
  • 0

Klimakommissionen fastslog ellers for et par år siden, at der ikke var jord nok til at dyrke al den biomasse, som dele af landbruget og energisektoren drømmer om. Og at det ejheller var ønskeligt med en så stor produktion, al den stund, at der er tale om en produktion, der kræver store mængder pesticider.

Dernæst: hvis biomassen skal kunne konkurrere med alm. benzin og diesel, så skal der ske en afgiftsnedsættelse, og det er der vist ikke mange finansministre, der accepterer.

Så.....?

  • 0
  • 0

Morten Gylling driver selv et landbrug ved siden af sin beskæftigelse på Fødevareøkonomisk Institut.

http://www.fvm.dk/morten_gylling.aspx?ID=4...

Kornsorter der producerer mere halm er gamle kornsorter. De havde stor tendens til lejesæd og udbyttet var derfor lavt.

Roer skal dyrkes i et sædskifte, med flere år imellem.

Elefantgræs? Hvor er økonomien?

Det er vist tydeligt at der kun kan være tale om et hobbylandbrug, men der er jo heller ikke behov for at det giver et overskud.

  • 0
  • 0

Ja, gode beregninger for udvikling af mere biomasse. Og det er en rigtig god ide, med flerårsafgrøder. Men biomassen er en begrænset ressource, som udover mad til mennesker og dyr kan anvnedes til fjernvarme, benzin, plastprodukter, vaskepulver m.v. Det er vigtigt, at vi prioriterer hvad den skal bruges til. Fødevaren vil stige hvis den fx. Anvnedes i stor stil til bioetanol. (som i USA).

Jeg undrer mig over de mange majsmarker der er kommet på danske marker de seneste år. Gad vide hvad denne majs bruges til?

  • 0
  • 0

http://www.foi.life.ku.dk/Publikationer/sp...

Arbejdet med rapporten tog udgangspunkt i om det var muligt at øge den danske produktion af biomasse til energi og bioraffinaderier med 10 mio tons UDEN at reducere fødevareproduktionen og samtidig FORBEDRE miljø og biodiversitet.

Der er tale om at vi har forsøgt at tænke ud af boksen og på tværs af fagområder -kunne land og skovbrug drives på en ny og mere rationel/miljøvenlig måde end man gør det idag?

Resultatet var overraskende positivt. I rapporten er opstillet 3 scenarier, business as usual, biomasseoptimeret og miljøoptimeret. Hverken biomasse eller miljøscenarierne er endelige kløsninger, men de viser hvordan vi ved at udnytte den biologiske solfanger (planterne) i både en- og fler-årige afgrøder sammen med en række miljø- og forsynigs-hensyn kan få meget mere biomasse og miljø ud af vores land- og skovbrug.

Der er også i rapporten lavet en ummidelbar økonomisk beregning på økonomi og beskæftigelse. Der er for 10 mio ekstra tons biomasse tale om en vækst i størrelsesordenen 20 mia kr. og 15,000-22,000 ekstra arbejdspladser.

-og ja, jeg har deltaget i udarbejdelsen af rapporten :)

  • 0
  • 0

Hvad hjælper det at bruge en masse energi og offentlige subsidier til at lave olie om til bioethanol, med kun en lille ekstra energiudbytte i forhold til det investerede.

Det er ikke noget vi får ret meget ud af.

Så hellere bruge markerne til noget fornuftigt, efter min mening. Vi kan lige så godt venne os til det.

  • 0
  • 0

Jakob: Der er en typisk men forkert opfattelse at biomasse giver lavt netto energiudbytte. Alt efter om du brænder biomassen af (lav værdi) eller raffinerer den (høj værdi) er nettoenergiudbyttet i størrelsesordenen 60-90%.

  • 0
  • 0

Majs erstatter roer, da de er mindre arbejdskrævende og ikke skal sprøjtes tilsvarende. Man sylter dem og bruger det som vinterfoder til køer. For år tilbage var det for koldt til majs. Jeg ved ikke om det nu er muligt fordi vi har varmere forhold, eller der er nye majssorter. Måske lidt af bedde dele. Kender en landmand der såede 1 hektar roer fordi børnene gerne ville opleve hvordan livet var i hans barndom :-) Efter 1 års roehakning er den feset ind hos ungerne. (Selv om man sår roer 1 og 1, skal skal der alligevel hakkes lidt for at begrænse sprøjtningen.) Livet var IKKE sjovere i gamle dage. Hvis man som forsker foreslår roedyrkning, så skulle man tvinges til at passe til roer en sæson. Det vil være en øjenåbner uden lige, og en mulighed for at få lidt sund fornuft ind i forskerkredse. mvh Peder Holm - el.ing. med fritidslandbrug (med overskud)

  • 0
  • 0

Peder Holm: Prøv at køre en tur på Lolland -hvor mange mennesker ser du ude i marken med et hyppejern? Moderne roedyrkning foregår rent maskinelt.

Fordelen ved roer er at de har en meget lang vækstsæson og dermed også et meget højt biomasseudbytte på op til 30 tons/ha. Det høje udbytte giver lavere arealbehov og dermed muligheder for at afsætte arealer til f.eks naturpleje og rekreation.

  • 0
  • 0

Hvor meget ekstra gødning vil denne forøgede skabelse af biomasse kræve?

Gødning laves jo tit ud fra olie/gas, så det er medfølgende til at reducere den reelle gevinst ved biomasse.

  • 0
  • 0

Jeg kan kun anbefale at rapporten læses. Det er ikke en jubelglad anbefaling af, at vi skal producere mere biomasse til energi- og materiale produktion, men en undersøgelse af om det teknisk er muligt at øge produktion med 10 Mton. Rapporten beskriver også at lige meget hvad man vælger at gøre (producere mere biomasse eller mindre biomasse), så har det nogle konsekvenser, positive såvel som negative.

(Og ja, jeg har også været med til at skrive rapporten).

  • 0
  • 0

HAHA nej jeg ved godt man ikke hakker mere. Det var bare en stunt han lavede til ære for børnene. Majsen står helt hen i oktober til tider, men vokser jo kun så længe vi har varmen. Deres udbytte er åbenbart utrolig afhængig af at vi har varme. De kvægbønder jeg kender her i Himmerland løber "risikoen" men majs fordi den er så meget lettere at dyrke end roer. Sprøjtning belaster jo og koster både tid og penge. Så roedyrkning er kemi - kemi - og så maskinelt, - ifølge mine kilder. MEN de har ikke dyrket roer i 8-10 år, - nu er nogle af dem faktisk økoligiske landmænd med succes, så al sprøjtning er jo fyfy. Er de ude af trit med virkeligheden mht. roedyrkning Claus?

  • 0
  • 0

Energiforbruget ved kunstgødning er for f.eks hvede ca. 3% af det samlede energiudbytte af hele planten. Selvfølgelig er det en vigtig parameter, men så stor er den heller ikke. Derudover så er gødningsbehovet for at dyrke mere biomasse (f.eks halm og græsser) langt lavere end når man skal dyrke kerner. Årsagen er at der i græsser og halm ikke skal bruges masser af kvælstof til protein sammenlignet med kerner.

  • 0
  • 0

Peder:

Nej jeg er ikke ude af trit omkring roedyrkning. Jeg tror nok jeg har sået og høstet flere roer end de fleste, foruden at jeg også beskæftiger mig med dyrkning af biomasse på det videnskabelige plan. Roer skal dyrkes der hvor de vokser bedst, og det er IKKE i Himmerland.

  • 0
  • 0

Jeg har ikke læst jeres rapport. Men mit grundlæggende syn er, at jo mere biomasse man dyrker pr.ha. jo mere piner/ødelægger man jorden. Derfor er der god ide i flerårsafgrøder. På langeland laves der forsøg med det www.cebio.dk

og logik for mig er også, at jo mere biomasse der anvendes til benzin, plast og vaskepulver, jo dyrere bliver vores fødevarer globalt.

  • 0
  • 0

Er det ikke vand på møllen til Maabjerg energy concept? Nu mangler vi bare politikernes opbakning til at få gennemført de nødvendige tiltag, hvis vi skal være uafhængige af importeret energi i fremtiden. Vindmøller kan ikke redde hele Danmarks energibehov.

  • 0
  • 0

Det er nemlig rigtigt - politikerne er det største problem!

Jeg har en e.g. en bil som er konverteret til Flexi-Fuel dvs. Benzin, Ethanol eller en vilkårlig blanding, og er godkendt af alle relevante myndighederne. Men, det strafbart at anskaffe sig biobrændstoffet, da der så er tale om skatteundragelse - det har politikerne besluttet!

I US er man nu tæt på en produktionspris på 1$/Gallon for cellulose-ethanol baseret på præriegræs. Denne proces er 17 gange mere effektiv end 1. generation på majs. Så hvorfor bliver diskussionen ved med at dreje sig om majs og fordomme om første 1. generations bioethanol, når resten af verden nu er langt fremme med 2. generation?

Pointen i denne artikel er netop at fordomme, politik og snæversynethed er blevet et større problem end de tekniske udfordringer.

  • 0
  • 0

Anne Grete:

Prøv at kigge i rapporten (den er ganske læsevenlig), så vil du se at et af principperne er at integrere de flerårige afgrøder i landbruget, det sikrer blandt andet at kulstofbalancen i jorden opretholdes eller forbedres. Et andet princip er at øge produktionen på de robuste jorde og i områder med stor udvaskning af næringsstoffer kraftigt at reducere eller helt ophøre med produktion af korn.

I bund og grund drejer det sig om at lave et mere intelligent landrug, hvor vi udnytter planternes og jordens egenskaber på en mere effektiv måde. Derved undgår man bl.a. at udpine jorden.

  • 0
  • 0

Det har man e.g. gjort i store projekter i Brasilien hvor regeringen, forskere og landmænd er gået sammen om at øge produktiviteten og skåne miljøet. De har nu nogle steder en produktion der er 3 gange så stor, som den vi har i EU, på samme arealer. En den af pointen har har været at skaffe afgrøder til bioethanol produktionen uden at det blev på bekostning af naturen.

Forøvrigt kan man læse meget spændende her: http://en.wikipedia.org/wiki/Cellulose_eth...

  • 0
  • 0

I bund og grund drejer det sig om at lave et mere intelligent landrug, hvor vi udnytter planternes og jordens egenskaber på en mere effektiv måde. Derved undgår man bl.a. at udpine jorden.

Det forudsætter at det lanbdbrug vi har idag ikke er inteligent !

De sædskifter indeholdende f.eks frøafgrøder, som frøgræs er dansk landbrug førende på. De fleste kvægbedrifter benytter græs og kløvergræs, som er flerårige. Dernæst benyttes sædskifter, der minimerer sygdomme og skadedyr. Jordens egenskaber kendes af landbruget, og støttes af forsøg der viser dette. Der hvor jorden udpines, er hvor der måles lave Kali- og Phosfortal samt hvor hvor jorden reaktionstal er for lave.

Derfor var det måske en idé, ikke kun at tænke ud af boksen, men inddrage lidt mere faglig ekspertise. I det mindste gøre et forsøg herpå.

  • 0
  • 0

" ... nye kornsorter kan bringes til at give lige så stort udbytte i kerner, samtidig med at der kommer væsentligt mere halm."

det kan "gamle" kornsorter, hvis man ikke bruger strå-forkorter, men mere halm kræver mere næring til planterne - back on square one.

  • 0
  • 0

Det er godt at se der bliver forsket i dette, men lad os nu bare håbe at landbrugs minister Mette Skørskov kan tage sig sammen til at læse rapporten og få sat mere i gang, i stedet for at prøve at udrydde landbruget i danmark.

  • 0
  • 0

Jan Damgaard:

Selvfølgelig indgår sædskifter og jordbundsforhold som en del af analyser og beregninger i rapporten. Dagens landbrug er også "intelligent", men vi kan gøre det bedre og blive "klogere".

Helt overordnet har vi nogle udfordringer med en kommende befolkning på 9 milliarder og et galopperende klimaproblem. Vi bliver derfor nød til at tænke nyt og anderledes. +10 millioner tons planen er et forsøg derpå. Det er ikke nogen patentløsning, men der vises nye veje og muligheder som vi gør klogt i at overveje.

  • 0
  • 0

Albert Nielsen,

Ja der kræves flere næringsstoffer for at lave mere halm, men det er ganske lidt der er tale om i forhold til at lave kerner. Græsser er rigtig gode til at flytte og genbruge de essentielle næringsstoffer når der opbygges blade, stængler og rødder. I kernerne skal der derimod lagres protein og næringsstoffer til frøet. I mange tilfælde er næringsstofferne tilstede, det kan man se ved at der for en del sorter kan opnås højere halmudbytte med det samme kerneudbytte. Den umiddelbart begrænsende faktor er vand, hvilket vi som bekent har rigeligt af herhjemme.

  • 0
  • 0

Niels-Søren Bøgh skriver

I US er man nu tæt på en produktionspris på 1$/Gallon for cellulose-ethanol baseret på præriegræs.

Det er, med hovedregning, en god daler pr liter benzin ækvivalent. Hvem er himlens navn er de politikere, der står i vejen for dette?

  • 0
  • 0

Nu vil jeg ikke hænge nogen ud ved navns nævnelse, men jeg har været i kontakt med stort set alle ordfører for klima og energi fra samtlige partier. De virker meget interesseret og vil gøre en masse - Indtil de kommer til magten.

Så finder de ud af, at Statens provenu fra afgifter og indtægter fra Nordsøolien kommer kommer før alt andet.

En af dem som nu sidder på magten, har endda udtalt, at CO2-neurale biobrændstoffer er en bombe under det danske afgiftssystem.

Vores velfærd er blevet blevet afhængige af CO2-afgifterne!

Jeg er nu holdt op med at lege med den slags efter, at jeg har fået at vide fra Skat jeg kan blive straffet for at bruge CO2-neutrale brændstoffer i min bil, skatteundragelse. Tidligere udtalte de kun, at man "ikke skal betale CO2-afgifter af hvad man faktisk udleder, men af hvad man teoretisk set kunne have udledt".

Det er politikerne, der laver loven - og de vil tilsyneladende ikke lave om på forholdene, selv om de plaprer løs om klima, ansvar og miljø, hver gang de ser et kamera....

  • 0
  • 0

Cc claus Felby Så har jeg skim-læst jeres rapport. Det ser gennemarbejdet ud, men meget udfra en biologisk/økonomisk vinkel. Hvad med de klimatiske konsekvenser af, at vi anvender vores marker til benzinproduktion fremfor til fødevarer.

Og hvorfor skal vi ikke satse på at bruge biomasse til opvarmning, elproduktion og/eller biomasse fremfor benzin?

Mener I mangler vurderinger, at de klimatiske forhold. Fx Co2e Hvis man planter æbletrær vil træet bruge CO2 og samtidig vil vi få masser af dejlige æbler....?

  • 0
  • 0

Cc claus Felby Så har jeg skim-læst jeres rapport. Det ser gennemarbejdet ud, men meget udfra en biologisk/økonomisk vinkel. Hvad med de klimatiske konsekvenser af, at vi anvender vores marker til benzinproduktion fremfor til fødevarer.

Og hvorfor skal vi ikke satse på at bruge biomasse til opvarmning, elproduktion og/eller biomasse fremfor benzin?

Mener I mangler vurderinger, at de klimatiske forhold. Fx Co2e Hvis man planter æbletrær vil træet bruge CO2 og samtidig vil vi få masser af dejlige æbler....?

Tillader mig lige at blande mig i diskussionen; Hvorfor er det enten eller?

Det er lige netop pointen bag Maabjerg energy concept, hvor man bruger biomasse til kraftvarme, 2G bioethanol og biogas. Og da det er et 2G værk, så vil anlægget ikke nødvendigvis nedsætte mængden af fødevarer, som bliver produceret.

Win-win situation?

  • 0
  • 0

Niels-Søren Bøgh skriver

Nu vil jeg ikke hænge nogen ud ved navns nævnelse, men jeg har været i kontakt med stort set alle ordfører for klima og energi fra samtlige partier. De virker meget interesseret og vil gøre en masse - Indtil de kommer til magten.

Så finder de ud af, at Statens provenu fra afgifter og indtægter fra Nordsøolien kommer kommer før alt andet.

Det vil være relevant at hænge folk ud ved navns nævnelse, man bør dele de informationer man har. En af forpligtigelserne ved ytringsfrihed.

Statens provenu på benzin er knap 2/3, dvs med dagens priser omkring 7 kr/l Lad os sige at Dong, Novo mfl er dobbelt så dårlige som amerikanerne til ethanol så ender vi på en pris på 4 kr/l benzin ekvivalent. Med 7 kr til Hjort, Sohn mfl har vi stadig en konkurrence dygtig pris på standeren. Eller ..?

  • 0
  • 0

Anne Grete,

Fødevare produktionen er uændret, men den samlede produktion for arealet øges ved ændret afgrødevalg og ved at kombinere fler- og enårige afgrøder samt mellemafgrøder.

Det er rigtigt at vi ikke har regnet på CO2 reduktion. Det afhænger af hvad biomassen omdannes til og hvad den erstatter. Du skal også tage hensyn til hvad der er behov for varme, el, transport eller plastmaterialer.

Artiklen har kun grebet den ene anvendelse, nemlig til transportbrændsler, men ideen er at lave egentlige biorafinaderier hvor der fremstilles både brændsler, kemikalier, materialer og foder.

  • 0
  • 0

Nu er det desværre ikke nok med bare, at sidestille benzin med bioethanol afgiftsmæssig. For problemerne starter allerede ved, at man hælder andet end benzin på en benzinbil, derved bliver den skatteteknisk til en dieselbil - også skal man også betale udligningsafgift!

Dertil er afgiften på bioethanol i dag andeles udregnet end den på benzin, så jeg har ikke kunne finde noget i DK til under 25 kr. / L. Man kan heller ikke købe e.g. 1000 L i tyskland til 7,50 kr/L, da det er ulovligt at opbevare det på privat grund. Desuden skal man også betale afgift.

Dertil er det som sagt ulovligt, at hælde det i tanken, da der så er tale om skatteunddragelse.

Der tager mig ca. 20 min, at ombygge en bil som min egen til en "state of the art, Flexi-Fuel" , og der er stumper for 1000 kr. Så en stor del af bilparken ville nemt kunne konverteres til E85 2G.

PS. Hjort er ikke skurken længere, men Möger! Men, det gør ingen forskel.

  • 0
  • 0

Cc claus Du skriver Citat: Fødevare produktionen er uændret, men den samlede produktion for arealet øges ved ændret afgrødevalg og ved at kombinere fler- og enårige afgrøder samt mellemafgrøder.

Er det ikke det samme, som at sige at de dygtige og gode landmænd i DK ikke er gode nok til at få et optimale udbytte? Eller at de er presset til fortrinsvis at dyrke engangs afgrøder. Meget enig i, at flergangsafgrøder vil være bedre miljømæssigt - både biologisk og klimamæssigt. Men p.t ikke rentabelt økonomisk? Så måske det er økonomiske incitamenter der skal til for at landmænd og skovbrug går igang med mere bæredygtig drift. Og øv, jeg kan altså ikke lide, at I laver en rapport og foreslår at der skal forskes på UNI i mange år.... Er det ikke kendte teknologier.

  • 0
  • 0

[quote]Dertil er afgiften på bioethanol i dag andeles udregnet end den på benzin, så jeg har ikke kunne finde noget i DK til under 25 kr. / L. Man kan heller ikke købe e.g. 1000 L i tyskland til 7,50 kr/L, da det er ulovligt at opbevare det på privat grund. Desuden skal man også betale afgift.

Dertil er det som sagt ulovligt, at hælde det i tanken, da der så er tale om skatteunddragelse./quote] Der er nok forskel hvem som spørger. Tilbage i midt nullerne gav Hjorten Statoil lov til at putte 5% bioethanol i benzinen. På trods af skattestoppet, er jeg overbevist om at Hjorten tilså der ikke var nogen skatteunddragelse. Overraskende nok er Statoil er ikke en socialfilantropisk foretagende. Og jeg er overbevist om at såfremt Statoil kunne indkøbe bioethanol til 2-4 kr/l benzin ekvivalent ville de få en aftale med Möger inden valget.

  • 0
  • 0

Hvis man skal begynde at bruge biomasse til produktion af bio-etanol, så vil jeg anbefale at man begynder at se på jordskokker. Disse rod-lignende planter sætter alle mange store rødder, som er fuldt af sukker-stoffet Inulin, som helt klar vil gøre sig godt i etanol produktion. Samtidig har jordskokker en stor ovenstående plante, der kan bruges til det samme, eller til bio gas eller foder.

Men så igen, så er jeg ikke ingeniør inden for bioteknologi. Så endelig koreger mig hvis jeg er forkert på den. Jeg ville bare gerne dele min indsigt i jordskokker, og det potentiale jeg ser i planten.

  • 0
  • 0

ja, jordskokker vokser som ukrudt både under og over jorden. OG det er en flerårig plante. Dem der har prøvet at spise jordskokker vil også opdage, at den udvikler store prutter. Det er inulinen som omdannes til metan i vores tarmsystem. Kunne man måske også udnytte det?

  • 0
  • 0

Så hvorfor bliver diskussionen ved med at dreje sig om majs og fordomme om første 1. generations bioethanol, når resten af verden nu er langt fremme med 2. generation?

Mon ikke det generelt bliver Danmarks rolle i fremtiden: I-land ude i verden og U-land herhjemme?

Det indtryk kunne man godt få hvis man nærlæser Niels-Søren Bøghs henvisning:

Forøvrigt kan man læse meget spændende her: http://en.wikipedia.org/wiki/C...anol

  • 0
  • 0

Det er ikke bare gas, det med jordskokker;-) Det er faktisk en af de mest produktive afgrøder og så vidt jeg ved arbejder Århus Universitet med at udvikle dyrkningssystemer for den under danske forhold.

  • 0
  • 0

@ Anne Grete

Denne rapport skal ses som et tidligt skridt i retning af at udvikle en bioraffinaderisektor i Danmark, og det vi undersøgte var om der overhovedet er et rimeligt ressourcegrundlag for sådan en sektor. Senere skridt i den udvikling skal så se på hvordan ressourcerne anvendes intelligent og herunder hvilke fossile ressourcer, der kan fortrænges. Det er i den sammenhæng alt det med CO2-eq kommer ind.

  • 0
  • 0

og så vidt jeg ved arbejder Århus Universitet med at udvikle dyrkningssystemer for den under danske forhold.

Så vidt jeg ved arbejdede KVL med bl. a. jordskokker i 1980-1990, så det er afprøvet. Er i familie med solsikke (Heliantus)

Det kan helt sikkert anvendes til etanol:

In Baden-Württemberg, Germany, over 90% of the Jerusalem artichoke root is used to produce a spirit called "Topinambur", "Topi" or "Rossler".

http://en.wikipedia.org/wiki/Jerusalem_art...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten