Hver anden DAB-radio bliver ubrugelig om et år

Hver anden DAB-radio bliver ubrugelig om et år

600.000 danske DAB-radioer er ikke DAB+-kompatible og kan derfor ikke bruges fra december 2014.

Den øgede digitalisering i mediebranchen medfører, at der skal komprimeres og gøres plads til mere.

Det betyder blandt andet, at over halvdelen af de DAB-radioer, der er solgt siden 2004 formentlig ikke vil kunne bruges efter 1. december 2014, skriver Mediawatch.

Problemet er, at radiobranchen skifter standard fra DAB til DAB+, som kan udsende tre gange så mange programmer i et enkelt multiplex. DAB+ skulle således øge kapaciteten til 18-20 radiokanaler i hver DAB-blok.

Læs også: DAB-sendere forstyrrer Yousee-kunders tv-signal

Ifølge Brancheforeningen for Forbruger-Elektronik, BFE, bliver 600.000 radioer ubrugelige. Kulturstyrelsen mener dog, at det kan være helt op mod 700.000 radioer, der skal udskiftes.

Dog er der også radioer, som i dag bliver benyttet til at modtage radio på FM-båndet, som i virkeligheden godt kan tage DAB+-kanalerne, så det kan man i første omgang holde øje med. Er radioen købt efter 2011, burde den være udstyret med indbygget DAB+.

Når der bliver plads til flere kanaler, betyder det blandt andet, at DR kan få P4 med over på DAB+. Det kommer til at ske samtidig i december 2014.

I alt findes der omkring 6,6 millioner radioer i Danmark, hvoraf de 1,1 mio. er DAB-radioer.

Kommentarer (20)

Er dab ikke en død sild?

Fremtiden er vel netradio. Hjemme bruger jeg kun radio via nettet.
Kun i bilen er der stadig FM radio.

  • 1
  • 0

bliver det DAB ++
grotesk som det foregår samme med tvb-t

selvfølgeligt kunne der laves en modtager der havde lagerplads hukommelse og processorkraft nok til man bare opgraderede firmware hvilket kunne gøres direkte fra æteren.
eneste forklaring jeg kan se er at man bevidst er interesseret i produkterne forældes så vi jævnligt tvinges til købe nyt.

  • 5
  • 2

Jeg bruger DAB når jeg lufter hunden, der er ikke netforbindelse i skoven, nå ja og så FM det virker da stadig.

  • 0
  • 0