er yderligere hvor deres brugt trin kan falde ned

Og jeg kan næppe forestille, at manglen på launchsites kan være en showstopper for start fra jorden - se f.eks. på, hvor tæt de USA'nske baser ligger på bebyggelser.

Det et fly kan, er at aflevere et førstetrin med en lille horisontal hastighed (1) uden for den værste del af atmosfæren. Det kan køre med en ISP på over 3000 mod en rakets cirka en faktor 10 lavere. Men infrastrukturen om vedligehold af 747-størrelse fly for at launche små satelitter er åbenbart ikke billig (at dømme efter artiklen).

(1) Ca. 1000 km/t af de krævede 28.000. Det betyder selvfølgelig ikke, at man kun sparer 1/28 del af rakettens brændstof - det regnestykke er meget mere kompliceret qua flere trin, stor gradvis reduktion af masse undervejs og manglende drag gennem den nederste atmosfære.

Jeg ville som udbyder af launch af små satelitter via jordbaserede raketter ikke være rigtigt nervøs ?

At tale om rumfly er også noget sludder - det er et helt normalt fly, der blot transporterer en rumraket et lille stykke på vej.

Hvor du letter fra har betydning for hvilken bane du opnå, normale rakketer er begrænsede af hvor de affyres fra, og ud er yderligere hvor deres brugt trin kan falde ned, du kan så efterfølgende skifte bane når du først er kommet op men det koster hurtigt meget brændstof flyene har den fordel at du potentielt kan lette fra alle luft havne og nemmere kan få den bane du ønsker

Hvorfor skulle fly-løsningen åbne op for at sende flere minisattelitter til forskellige baner, som Lars K. Alminde siger? Flyet flyver nogle km op og afsender en totrinsraket som så bringer lasten op i en bestemt bane. Med mindre flyet medbringer flere raketter kan man ikke nå flere baner på en opsendelse. Og prisen vil stadig primært være styret af prisen per raket vil jeg tro.