Hvem sagde adrrrr?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvem sagde adrrrr?

Blod, fedt, brun farin, rugmel, byggryn, rosiner og kanel. Det er en sammensætning, der hitter blandt danskerne – altså på listen over hademad!

Den traditionsrige blodpølse har mange fjender ved frokostbordet. Den er blandt de fem mest upopulære retter, viser den nye kostundersøgelse fra Danmarks Fødevareforskning, og det er ikke kun forbrugerne, der har mistet appetitten til blodpølse.

»Der er i hvert fald mange i produktionen, der ikke er meget for den periode op til jul, hvor vi producerer den, siger projektleder i Tulip, René Vadstrup, der har arbejdet med blodpølse siden 1988.

Hvorfor ikke?

«De kan ikke lide blodpølse. Og så fordi, det er en lidt speciel produktion. Vi producerer nemlig to typer blodpølse. Og den ene er sådan en rigtig gammeldags type, hvor man kommer blodfarsen i en svinebund-ende, som jo er det sidste stykke af tarmen før udgangen.»

Aha!

«Ja, det giver en meget speciel smag, som dem, der har kærlighed til blodpølsen, er vilde med. Men der er altså den her specielle lugt, når man fylder farsen i tarmen.»

Hvad for en lugt?

«Ja, det er jo sådan en lugt, man bedst kender fra toilettet. Blodpølsen bliver selvfølgelig varmebehandlet, så der ikke er bakterielle problemer, men der er folk i produktionen, der lider under det.»

Er det noget, du selv spiser?

«Jeg kan da godt lide en enkelt skive om året. Jeg synes faktisk, det smager rigtig godt som sød julemad. Det skal bare ikke være mere end en enkelt skive. Men når vi snakker om hademad, har vi noget, der hedder finker, som er endnu værre.»

Hvordan det?

«Jamen, der bruger man indvolde, som man koger og hakker, og så laver man et opkog af en grå sovs, som man så putter indmaden i. Det er sådan en Københavner-tradition, som jyderne slet ikke kan spise. Det er faktisk lidt det modsatte af blodpølsen,» siger René Vadstrup.

Det er ikke alle danskere, der har vendt ryggen til blodpølsen. I november og december sælger Tulip mere end 200 ton af den sorte sag.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten