Hvem er kandidaten, der vil hente helium-3 fra månen?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvem er kandidaten, der vil hente helium-3 fra månen?

»Helium-3 fra Månen til ubegrænset fusionsenergi på Jorden.«

Mange har nok undret sig over dette valgslogan, der stikker ud fra mængden, når man bevæger sig rundt i det københavnske gadebillede.

Hvor andre kandidater i denne valgkamp har forsøgt sig med plakater af smeltende is, racercykelfotos eller graffitistil for at fange de forbipasserendes opmærksomhed, så har Tom Gillesberg satset på en valgplakat, der viser et fremtidsscenarie, hvor Danmark deltager i en bemandet Måne-mission sammen med USA, Kina og Rusland.

Illustration: Schiller Instituttets Venner

Men hvorfor skal vi overhovedet tale om helium-3 og fusionsenergi i en dansk valgkamp?

»Min filosofi har altid været, at hvis man skal gøre det utænkelige, så må man først gøre det tænkeligt. Det vil sige, at man må italesætte det og gøre folk bevidste om, at der findes noget andet og noget mere spændende,« fortæller Tom Gillesberg over en telefonforbindelse, da Ingeniøren ringer ham op.

Tom Gillesberg stiller op udenfor partierne som løsgænger som repræsentant for organisationen Schiller Instituttets Venner – og det har han gjort ved alle danske valg siden 2005. Undervejs har han slået sig op på mere eller mindre mystiske slogans såsom »Glass-Steagal eller kaos!« og med visionen om en magnettogsforbindelse over Kattegat.

Samtidig har Tom Gillesberg haft nogle sært profetiske øjeblikke. Eksempelvis som da han under valgkampen i 2007 blev interviewet af Berlingske under overskriften »Hvad har du gang i, Tom Gillesberg?«:

Hvornår kommer finanskrakket?, spurgte Berlingskes journalist dengang.

»Det er det store spørgsmål. Men et godt bud er slutningen af dette år eller begyndelsen af næste år,« svarede Gillesberg.

Knap et år efter interviewet skete Lehmann Brothers-krakket i september 2008, der af flere ses som startskuddet til finanskrisen.

Fusionsenergi som løsning på klimakrisen

I årets valgkamp er Tom Gillesberg særligt optaget af klimakrisen – eller snarere af det, som han anser for forkerte løsninger på klimakrisen.

»Man er ved at fange folk i en mental fælde, når man bilder folk ind, at der er grænser for vækst. At løsningen ikke ligger i udvikling og vækst, men i at spare og begrænse udviklingen. At vi trækker os tilbage som dominerende kraft. Det mener jeg ville være det værste, vi kunne gøre.«

I stedet opfordrer han til, at vi ser på situationen fra et nyt perspektiv. Ikke bare fra helikopterperspektiv – men fra et rumskib, der svæver højt over Månen.

Helium-3 er en variant af grundstoffet helium, som er yderst sjælden på Jorden. Til gengæld findes isotopen i stor stil på Månen, hvor der ikke findes nogen beskyttende atmosfære eller magnetfelt, der holder helium-3 ude. Flere forskere har teoretiseret, at isotopen vil kunne bruges til at skabe ekstremt store mængder af energi uden forurening.

»Hvis man er bekymret for, at vi udleder for mange fossile brændsler, så bør vi ikke smide penge ud af vinduet ved at satse på såkaldt grøn omstilling baseret på primitiv teknologi som vind- og solenergi. De har en ekstremt lav energigennemstrømningstæthed og derfor mange begrænsninger. Skal man have meget energi, skal man have ekstremt mange vindmøller,« fortæller Tom Gillesberg og fortsætter entusiastisk:

»Fusionsenergi er derimod måske en lidt længere vej og lidt større indsats – men til gengæld er mulighederne ubegrænsede!«

Men Tom – er du med på, at diskussionen omkring fusionskraft stadig befinder sig på et meget teoretisk plan?

»Nej! Det er der, hvor forskellen på det vestlige paradigme og den kinesiske tankegang viser sig. I Kina tænker man, at hvis det her gælder menneskehedens fremtid, så må man hellere gå i gang med den. For ti år siden havde Kina ikke et rumprogram – og i dag har de verdens mest ambitiøse rumprogram. For mange virker det som science fiction. Men for Kina er det et skridt på vejen, som man arbejder meget målrettet henimod.«

Mere lydhørhed i Kina

Ved sidste folketingsvalg fik Tom Gillesberg 149 personlige stemmer. Dermed er der lange udsigter til at gøre Jacob Haugaard kunsten efter.

Han blev i 1994 valgt med 23.253 personlige stemmer og er hidtil den eneste, der er blevet valgt som løsgænger. Derfor indrømmer Tom Gillesberg da også, at hans mission indimellem kan synes lidt op ad bakke.

»Her i Danmark må vi bare sige, at lydhørheden ikke har været så stor, som den har været i andre lande. Eksempelvis i Kina.«

Hvad mener du med det? Hvordan kommer jeres politiske visioner til udtryk i Kina?

»Jamen, tag hele det her ’et Bælte, en vej’-projekt. Det er mere eller mindre det, vi som organisation har arbejdet for,« svarer Tom Gillesberg med henvisning til Kinas store planer om en ny silkevej, der skal skabe nye handelsruter fra Kina til Europa og Afrika.

Men det er vel ikke jer, der har inspireret kineserne til denne plan?

»Det er ikke udelukkende os. Men der er nogle slående ligheder i filosofien. Det er jo punkt for punkt, nøjagtig hvad vi har advokeret for. Jeg må da sige, at jeg har været aktiv med det her siden 1982, og jeg tror ikke, at Kina ville være, hvor de er i dag, hvis det ikke var for os.«

Med 'os' refererer Tom Gillesberg til Schiller Instituttet, der selv betegner sig som en international og økonomisk tænketank med hovedkvarter i Tyskland og USA. Instituttet er tæt forbundet med LaRouche-bevægelsen, der blev grundlagt af den kontroversielle amerikanske politiker Lyndon LaRouche, der i en nekrolog af New York Times Magazine blev kaldt for en politisk kultleder.

En politisk revolution

Ifølge Tom Gillesberg er det helt op til os selv, hvornår vi kommer til at beherske fusionsenergi. Det er ikke noget, der sker indenfor de næste par år – men hvis vi som verdenssamfund samarbejder om det, så er han overbevist om, at det er en mulighed indenfor de næste ti, tyve eller tredive år.

Medmindre der sker noget yderst overraskende, så bliver det dog ikke med Tom Gillesberg ved roret, at denne opdagelse slår igennem.

Hvis det nu sker, at du heller ikke bliver valgt ind denne gang, hvad håber du så, at folk tager med fra din valgkampagne?

»Først og fremmest har jeg et håb om, at der er nogen derude, der har set min valgkampagne og smilet eller grinet – men som faktisk også er kommet til at tænke af den,« svarer han og fortsætter:

»Og så håber jeg, at der sidder nogle unge piger derude, der har set plakaten og siger: ’Den der astronaut – det er mig!’. At der er nogle unge mennesker, der får lyst til at engagere sig i rigtige ideer og store visioner. Som ikke lader sig begrænse af den nuværende tidsånd.«

Men bare fordi det ikke er realistisk, så kan man stadig drømme:

»Tror jeg, at jeg bliver valgt? Altså … Sandsynligheden taler jo imod det. Men hvis jeg blev valgt, ville det så gøre en forskel? Det ville det. Det ville være en politisk revolution.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej Torben

Jeg er sådant set enig med dig i, at det lyder bedre uden e'et på, men ifølge dansk retstavning er der valgfrihed mellem tog og toge som flertalsform af tog.

Mvh Christian, Ingeniøren

  • 10
  • 4

Tom Gillesberg har nogle rigtigt gode idéer, men at rejse til månen efter He-3 er som at gå over Frank Aaen efter vand! Ganske vist er He-3 meget sjældent på jorden , men det kan fremskaffes i næsten ubegrænset omfang ved at bestråle lithium med neutroner f.eks. en reaktor, herved dannes tritium, som med en halveringstid på 12 år henfalder og bliver til He-3.

  • 3
  • 0

"Ifølge Tom Gillesberg er det helt op til os selv, hvornår vi kommer til at beherske fusionsenergi. Det er ikke noget, der sker indenfor de næste par år – men hvis vi som verdenssamfund samarbejder om det, så er han overbevist om, at det er en mulighed indenfor de næste ti, tyve eller tredive år."

Hvad mener Tom Gillesberg men "hvis"? Vi samarbejder allerede i meget stor stil for at løse fussion problematiken, godt ikke med He-3 men med tritium og deuterium som er noget nemmere at "få fingre i" :-)

http://iter.org

  • 4
  • 0

Hej Tom
Har du en kilde på dette med at fremstille He 3 fra Li ?
Er det noget nolge har gjort, eller er det blot teoratisk muligt?
Kan ikke lige finde noget om det via simpel google søgning. ?

  • 0
  • 0

Ganske vist er He-3 meget sjældent på jorden , men det kan fremskaffes i næsten ubegrænset omfang ved at bestråle lithium med neutroner f.eks. en reaktor, herved dannes tritium, som med en halveringstid på 12 år henfalder og bliver til He-3.

Fremstilling af He-3 vha neutronbestråling (fra en fissionsreaktor) lyder umiddelbart som en god ide, men hvorfor ikke bare nøjes med at lade fissionen producere den energi vi skal bruge? Produktion af fusionsbrændstof vha fission af Li-6 er i sandhed at gå over åen efter vand!

Li-6 (n,alpha) -> H-3 + He-4
H-3 (beta-henfald) -> He-3

Naturlig forekommende lithium er 7,6% Li-6 og 92,4%Li-7, hvoraf Li-7 er ubrugeligt
Li-7 ( n,0) -> Li-8
Li-8 (beta-henfald) -> Be-8 -> 2x He-4

  • 3
  • 0

Og hvis man somTom Gillesberg kronisk råber "Krakket kommer" over en længere årrække, kommer det jo nok til at passe en dag. Hvilket på ingen måde dokumenterer, at han har haft nogle sært profetiske øjeblikke. Her foregår nemlig ingen selvstændig tankevirksomhed - for Gillesberg aflirer blot blindt de paroler, som hans sekt fodrer ham med. Berlingske hoppede på limpinden, og nu også Ingeniøren. Suk!

  • 2
  • 1

Hvorfor ikke benytte tungt vand H2O2, som findes i havvandet omkring Danmark. Som ved højtryk ultralydskavitation kan producere varme, uden ståling og restprodukter, der skal deponeres. Kun H2O og O2.

  • 0
  • 6

Hvorfor ikke benytte tungt vand H2O2, som findes i havvandet omkring Danmark. Som ved højtryk ultralydskavitation kan producere varme, uden ståling og restprodukter, der skal deponeres. Kun H2O og O2.


Det lyder kryptisk! H2O2 er det der i dagligt tale kaldes brintoverilte. Tungt vand hedder D2O og den eneste måde den kan producere energi, er ved at blive brugt som moderator i en tungtvandsreaktor.(Og der er det ikke D2O der producerer energien).

  • 2
  • 0

Tom Gillesberg er helt tydeligt teknologibegejstret, og det er et stort plus. Alene det at satse på teknologi, og uddannelse indenfor teknologi, er første skridt for at løse problemerne.

Det betyder dog ikke, at Helium 3 er relevant. Men, hvis det er relevant, så skal vi naturligvis hente det. Og det er næppe et problem. Spørgsmålet er, om vi kan bruge det til noget. For at finde ud af det, så starter vi ikke med at lave en plan. Vi starter med at lave en forundersøgelse. Hvad kan vi bruge He-3 til?

På nuværende tidspunkt kan vi ikke bruge det til noget, og intet tyder på, at vi nogensinde vil kunne bruge det, før vi har løst problemet med DT. Derfor, er det DT der måske skal satses på.

Udover He-3 er også andre muligheder der er lovende, f.eks. B-11. Måske er B-11 langt bedre end He-3. Og ikke mindst, så er det nemmere at få fat på end He-3.

På nuværende tidspunktet er vejen mod fusionskraft stadigt forskning. Og vi ved ikke, om He-3 nogensinde kan bruges til dette.

Magnettog kan bestemt også diskuteres. Hvad skal vi med magnettog? Hvilket problem løser de? Er de mere miljøvenlige end normale tog? Bruger de færre af jordens resourcer? Og, hvilket behov har vi for transport der går hurtigt? Jo, det er da imponerende. Måske får vi tid til at tage en omvej i Fakta på vejen hjem. Løsningen er måske ikke at bevæge sig hurtigere, men at bevæge sig kortere. Vi har i dag mulighed for, at kunne transportere informationer med stor hastighed via Internet. Vi kan anende telefon og videotelefon. Det er muligt at fjernoperere patienter. Vi har VR teknologi, der i nogen grad kan erstatte at vi er tilstede. Og skal det gå meget hurtigt, så kan vi med lidt optimering tage flyet uden at hænge fast i sikkerhedskontrollen. Og, måske vil det koste mindre resourcer end magnettoget, når vi tager banelegmet og tog med? Alt i alt, giver magnettog næppe mening, men det er da værd at undersøge. Jeg tror, at det miljømæssigt er bedre med fly og hellikoptere.

Det vi skal, er at vi skal lære at tage det hele med. Vi skal ikke holde f.eks. banelegme, tog, batteri, eller elektricificering udenfor. Vi skal have tilpasset vores økonomiske system, således vi i butikken betaler for den komplette belastning, og ikke kun prisen som varen har kostet til og med kassebåndet.

  • 3
  • 0

Som ved højtryk ultralydskavitation kan producere varme, uden ståling og restprodukter, der skal deponeres. Kun H2O og O2.


Det er korrekt, at du på forskellige måder kan opnå fusion ved hjælp af lyd/ultralyd (sonofusion). Jeg har dog ikke kunnet finde noget på nettet om, at der skulle være sket fremsridt indenfor denne type fusion. Der findes et meget stort antal metoder, hvor du kan opnå fusion. Nogle - såsom focus fusion - bruges i praksis i dag, f.eks. på hospitaler, til at lave neutroner med. Mens andre typer, som ITER kræver kæmpe anlæg og enorme pengesummer. Fælles for alle typer fusion, er dog at der endnu ikke er demonstreret mulighed for energioverskud. Mange forskere mener, at ITER og laserfusion, er de to mest realistiske metoder. Begge typer sætter krav til enorme anlæg, og enorme finansieringer.

Skal vi løse problemet nu og her, så er løsningen kernekraft og vindmøller. Der kan måske diskuteres om vindmøller kan løse opgaven alene - men under alle omstændigheder, kan de placeres lokalt, og gør at strømmen ikke skal transporteres så langt, når der er blæsvejr.

Store fusionsanlæg giver ingen mening på f.eks. biler og skibe. Vi får brug for, at kunne opsamle CO2 fra atmosfæren, og det er fint, hvis vi får gevinst i form af brændstof, hvor der opsamles mere CO2 end der afgives når brændstoffet forbrændes, på grund af et mindre spil.

Vi får brug for at kunne oplagre og transportere energi. Det vi skal forske i, er ikke He-3 men opbevaring af energi.

Er muligt at lave mikro fusionskraftværker, der f.eks. kan være på et skib, og kan bruges en fusionstype der ikke giver mange neutroner, så kan det måske være en mulighed. Selv boron-11 fusion giver dog lidt neutroner, og der findes ingen former for atomkraft, der er uden neutroner, og ikke gør de omkringlæggende materialer radioaktive. DT fusion er neutronmæssigt noget svineri, der gør alt radioaktivt. Og det kan diskuteres om normal kernekraft, ikke er bedre. B-11 giver få neutroner, og de har lav energi.

  • 3
  • 0

Fremstilling af He-3 vha neutronbestråling (fra en fissionsreaktor) lyder umiddelbart som en god ide, men hvorfor ikke bare nøjes med at lade fissionen producere den energi vi skal bruge? Produktion af fusionsbrændstof vha fission af Li-6 er i sandhed at gå over åen efter vand!

Li-6 (n,alpha) -> H-3 + He-4
H-3 (beta-henfald) -> He-3

Naturlig forekommende lithium er 7,6% Li-6 og 92,4%Li-7, hvoraf Li-7 er ubrugeligt
Li-7 ( n,0) -> Li-8
Li-8 (beta-henfald) -> Be-8 -> 2x He-


Man kan sagtens "nøjes" med fissionsenergi, blot kan He-3 bruges i en aneutronisk fusion, der ikke skaber radioaktivt affald.
I teorien skulle Li-7 ikke producere tritium, men Castle Bravo brintbombetesten i 1954 viste noget andet: Man ville ikke (eller kunne ikke) separere Li-7 fra Li-6 som man brugte i bomben og havde derfor regnet med at Li-7 ville være aldeles inert og havde beregnet bombens sprængkraft til 6 MT. Blot viste det sig ikke at være tilfældet og bomben eksploderede med en sprængkraft på 15 MT, fordi den inerte Li-7 ikke viste sig at være inert men må have produceret store mængder af tritium, der så indgik i fusionen.

  • 1
  • 0