Hvem ka' - Nokia
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvem ka' - Nokia

Hvis producenterne af mobiltelefoner er ramt af recession, hvordan kan Nokia så opnå så flot et kvartalsregnskab? spørger John Moroney retorisk.

Han er analytiker i det britiske konsulentfirma Ovum. Ifølge John Moroney og andre analytikere skyldes den sidste tids elendige regnskaber og bebudede massefyringer i telekom-industrien, at markedet for mobiltelefoner gennemgår en forudsigelig modningsfase med benhård konkurrence.

Det er altså ikke et udtryk for hverken global recession eller andre af verdens uretfærdigheder, som blandt andre topcheferne for Motorola og Ericsson ellers har givet udtryk for på det seneste.
Tværtimod er markedet stadig enormt.
Analytikerne forventer årlige vækstrater på 30 procent over de kommende år, og efter almindelige vurderinger har både Motorola og Ericsson en unik position og fine kort på hånden i kampen om fremtidens mobilmarked.
Men før trumferne kan udnyttes, skal der ryddes op i junglen
af subsidier, så det aktuelle misforhold mellem omkostninger og salgspris forsvinder. Og så kan producenterne heller ikke regne med, at kunderne bliver ved med at skifte telefon for sjov.
Vi vil overbevises om den nye telefons unikke fordele.

For at det kan komme så vidt må organisationerne trimmes. Outsourcing af både produktion og udvikling nævnes som nøglen til konkurrencedygtige priser. En proces som både f.eks. bilfabrikkerne og computerproducenterne har været igennem.
Endelig er mobiltelefoner blevet et standardiseret produkt, og derfor er der ikke plads til alle de nuværende producenter.

Enten må nogle af dem fusionere, eller også må de dø.

Hvis bare Ericsson og Motorola har disse få enkle råd for øje, så vil de igen kunne levere resultater i Nokia-klassen, mener John Moroney.

Fyringer og opgivende chefer

Fredag i sidste uge gjorde netop finske Nokia da også sit for at modbevise enhver snak om en altfavnende global teknologi krise.

Verdens største producent af mobiltelefoner opnåede i løbet af årets tre første måneder et resultat før skat på 1,3 milliarder dollar. Hver gang Nokia omsætter for en krone stiger overskuddet med 22 øre.

Samme dag kunne Ericssons koncern chef Kurt Hellström offentliggøre et katastrofalt regnskab for præcis samme periode. Det blev et beskedent plus på cirka 60 millioner dollar, men reelt var resultatet langt dårligere. Engangsindtægter fra salget af selskabet Juniper (et selskab, der ligesom Cisco leverer udstyr til computer-netværk) dækkede nemlig over et driftsunderskud på mere end 430 millioner dollar. Når Ericsson omsætter for en krone, ryger der en krone og syv øre ud af kassen.

Ved samme lejlighed måtte svenskeren bebude 10.000 nye fyringer oveni de 3.700, han annoncerede i marts. I runde tal betyder det, at hver ottende medarbejder skal finde nyt job.

På det efterfølgende pressemøde ville en uhørt opgivende Kurt Hellström ikke udtale sig om koncernens forventninger til resten af året. Det er helt meningsløst at spå om udviklingen mere end et kvartal ad gangen, og jeg kan ikke se, at situationen vil ændre sig inden for en overskuelig tid, sagde han foran de snurrende kameraer.

Ugen forinden havde Motorolas koncernchef Christopher Galvin afleveret kvartalsresultatet for selskabets mobildivision. Det viste et tab på 402 millioner dollar. I samme periode i fjor kunne Motorola - verdens næststørste leverandør af mobiltelefoner - præsentere en gevinst på 53 millioner dollar. Det store underskud koster næsten hver syvende medarbejder jobbet, når 22.000 ansatte skal slankes væk i løbet af året.

Telecom-sektoren over hele verden er ramt af recession, og det har Motorola ingen indflydelse på. Ligesom vi heller ikke kan kontrollere rentepolitikken og energipriserne, sagde Christopher Galvin og skød altså skylden på den økonomiske afmatning i USA og Japan, som falder sammen med en svag europæisk efterspørgsel.

Markedet stadig enormt Den recession har jeg til gode at se beviser på, siger John Moroney: I mine øjne er Nokia, Motoro la og Ericsson i en unik situation. De sidder på 55-60 procent af verdensmarkedet for mobiltelefoner og på en endnu større del af markedet for infrastruktur - altså systemer og netværk, hvor de er teknologisk førende.

Med en prognose for 2001 på 450-500 millioner solgte handsets er der stadig tale om et betydeligt marked i vækst. Det vokser bare ikke nær så hurtigt lige nu.
Vi har faktisk ikke set, at den økonomiske afmatning har afspejlet sig i privatforbruget nogen steder endnu, fortsætter John Moroney, der understreger, at heller intet taler for, at folk er begyndt at tale mindre i mobiltelefon end tidligere:

Derfor er det direkte forkert at hævde, at branchen er ramt af recession.

Definitionen på recession er lav vækst. Men faktisk stiger antallet af solgte mobiltelefoner stadig pænt, og forventningerne til markedsudviklingen burde fortsat give tro på branchen trods de seneste nedskrivninger i salgsprognoserne.

Analyse firmaet Gartner Dataquest regner med, at der bliver solgt omkring en halv milliard mobiltelefoner i år, oplyser chef analytiker Peter Richard son. Tidligere forventede Motorola og Ericsson nogenlunde det samme, men har nu nedskrevet forventningerne til 430-480 millioner stk., mens Nokia vurderer markedet til 450-500 millioner telefoner.

Ifølge Peter Richardson vil mobilproducenterne hellere overraske positivt end negativt, og det skulle være grunden til at deres prognoser er mere forsigtige end analytikernes. På lidt længere sigt er der heller ikke rokket ved forventningerne til markedet.

Ovum regner f.eks. stadig med, at der i 2004 vil blive solgt mere end en milliard mobiltelefoner. Altså en fordobling på ganske få år.

Slut med tys-tys og handler i porten

Vi ser lige nu en klassisk modning af markedet, forklarer John Moroney:

Mange har tidligere købt en mobiltelefon bare for at prøve at have en. Samtidig er kunderne blevet mere loyale over for operatørerne - eller også er de bare blevet bedre til at holde på abonnenterne.

I dag skal en mobiltelefon virkelig byde på åbenlyse fordele for, at forbrugerne skifter.
2000 blev i øvrigt året, hvor mere end 50 procent af det globale marked bestod af kunder, der i forvejen havde en mobiltelefon.
Den procentdel skønnes at stige til 80-90 procent i løbet af de næste tre-fire år. Endnu et tegn på ændrede behov hos kunden.

Peter Lottrup, analytiker i Handelsbanken Investment Banking, ser den samme udvikling.

Vi kan sammenligne det med pc-markedet. Man regnede på et tidspunkt med, at folk ville skifte computer hvert andet år. Men størstedelen af forbrugerne behøver ikke den nyeste model, og nu ser vi, at maskinerne står i længere tid. Pc-markedet er blevet mere modent, men det er jo stadig i rivende udvikling, understreger han:

Mobiltelefon-branchen skal også omstille sig til et mere modent marked. Krisen i USA har allerhøjest fremrykket den proces.

Som eksempel nævner han den økonomiske afmatning og de europæiske 3G-auktioners dræn i pengekasserne. Begge dele gør det sværere for teleoperatørerne at betale de såkaldte forhandlertilskud.

Subsidieringen har i årevis gjort markedet uigennemskueligt og har fjernet den konkurrence, som ellers skulle tvinge producenterne til at trimme produktionen.
Men engelske Vodafone meddelte for nyligt, at selskabet ikke længere vil betale forhandlertilskud, og tilsyneladende har noget tilsvarende ramt i hvert fald Motorola hårdt på nogle markeder.

Det er uklart og tys-tys, hvor mange penge operatørerne sender efter mobiltelefonerne for at kap re nye abonnenter, men tidligere er nævnt tal på op til flere tusinde kroner pr. stk. Et faktum er, at Erics son ifølge sidste årsregnskab taber 60 dollar, hver gang en telefon ryger over disken, og det selvom operatørerne i de fleste lande stadig giver større eller mindre forhandlertilskud.

Trimmes via outsourcing og fusioner

For at optimere produktionen bliver producenterne nødt til at bryde værdikæden op, mener Peter Lottrup. I dag står de største aktører selv for alt fra udvikling og design til produktion og distribution. Det minder næsten om Fords første fabrik, hvor jernmalmen kom ind i den ene ende, og de færdige biler trillede ud i den anden. I dag et utænkeligt scenarie, men det er næsten hvad mobilproducenterne har forsøgt.

Ericsson har valgt at outsource produktionen af selve mobiltelefonerne.
Det vil blive endnu mere udtalt, som man kender det fra andre brancher, og vi vil også se det med funktioner som f.eks. udvikling og design og muligvis også distribution, siger han.

Men pressede teleoperatører og nedjusterede salgsprognoser kan kun forklare en del af de nuværende problemer for Ericsson og Motorola. En andel del af forklaringen er effektive Nokia, som øger sine markedsandele og nærmer sig de 40 procent mod 30 procent sidste år. Konkurrencen fra mindre mobilproducenter som Siemens, Alcatel og Panasonic gør også ondt.

Samtidig er teknologien blevet tilgængelig for snart sagt alle og enhver. Hvis en producent af brødristere eller røremaskiner får lyst til at fremstille en GSM-telefon i en fjern kinesisk flække, så kan udviklingsfirmaer som f.eks. nordjyske Shima Communications hurtigt levere en produktionsklar telefon. Igen er det relevant at sammenligne med pc-markedet, der for godt ti år siden også røg ind i et lignende udskilningsløb.

Vi vil se en konsolidering. De næste store slag står om markederne i Sydamerika og Asien, og globalt set er der ikke plads til så mange producenter af et efterhånden standardiseret produkt, siger Peter Lottrup.
Tirsdag bekræftede Ericsson og Sony da også, at de går i samarbejde.

Netop avancerede mobiltelefoner til 3G - men også de forsinkede GPRS-telefoner - ser John Moroney som vejen tilbage for Motorola og Ericsson. Selvfølgelig under forudsætning af at de får styr på deres omkostninger.

Ikke mindst fordi der vil være tale om mere avanceret teknologi, som ikke kan fremstilles i enhver garage:

3G vil komme, det tvivler jeg ikke på. Og i tredje eller fjerde kvartal i år kommer GPRS-telefonerne, og så vil de store have alle muligheder for ny vind i sejlene, siger han og henviser til, at producenter som Nokia, Ericsson, Motorola og givetvis Siemens vil have et teknologisk forspring.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først