Det blev et slukøret nederlag til Californien i kampen mod MIT og Harvard.
Sagen handler om genteknologien Crispr/Cas9, den berømte og berygtede gensaks, som af mange bliver anset som vidundermaskinen, der kan give os klimaresistente afgrøder eller fjerne sygdomme ved at klippe og evt. indsætte dna-bidder i plante- eller menneskeceller.
At teknologien rummer så mange muligheder, har naturligvis gjort interessen for et indbringende patent stor, men hvem har egentlig retten til patentet? Den, der viste, at teknologien virkede, eller den, som har fundet konkret anvendelse for teknologien?
Det er seks år siden, at University of California, Berkeley (UC) med kemiprofessor Jennifer Doudna i spidsen viste, at det kunne lade sig gøre at redigere fritflydende dna i reagensglas ved hjælp af Crispr/cas9.
I 2014 kom MIT og Harvard så indenom med en patentansøgning, der gik specifik på genredigering af mammale celler med Crispr – et patent, som kan få enorm betydning i den medicinske verden, og som UC derfor meget gerne vil have indbefattet i sin patentansøgning.
Læs også: Forskere fra MIT vinder første slag om patent på gensaks
Argumenter ikke overbevisende
Derfor lagde de sag an i 2016, fordi de mente, at MIT og Harvard ikke kunne tage patent på en bestemt brug af en teknologi, som de ikke havde patent på.
Den amerikanske patent- og varemærkestyrelses ankenævn besluttede herefter i februar sidste år, at de patenter, som MIT og Harvard allerede havde udtaget i 2014, kunne beholdes foreløbigt, da ankenævnte mente, at MIT og Harvards opfindelser ikke kompromitterede UC’s oprindelige ansøgning, og at det jo ikke var sikkert, at den californiske metode ville have virket i mammale celler. Derfor var der plads til begge patenter.
Men det var holdet fra Californien ikke enig i. Her mente man, at MIT og Harvards patenter nemt kunne spænde ben for UC, og derfor valgte universitetet at efterprøve dommen ved en appeldomstol. Denne sag blev så afgjort i går, da domstolen gav ankenævnet ret i, at MIT og Harvards patent ikke ’forstyrrede’ UC’s patentansøgning, skriver det amerikanske biotekmedie Statnews.
»Vi har overvejet UC’s resterende argumenter og finder dem ikke overbevisende,« lød det fra dommeren Kimberley Moore ifølge tidsskriftet Nature.
Læs også: Retssag om banebrydende genteknologi får danske forskere til at tøve
Bemærkelsesværdig sag
Egentlig findes der masser af patenter, givet på teknologier, der relaterer sig til brugen af Crispr/cas9. Men når denne sag får så meget opmærksomhed, skyldes det, at det patent, der er i spil, rækker så vidt i brug, at det kan blive meget indbringende for den, der har patentet. Og omvendt meget dyrt for dem, der vil bruge teknologien, hvis der skal afregnes flere steder, hvilket også får en del brugere til at tøve.
Derfor er sagen også meget bemærkelsesværdig, siger juraprofessor Jacob Sherkow til Nature. Normalt ville sådanne institutioner løse sådanne tvister uden for retssystemet, men denne sag er altså for stor.
»Dette er en af de mest ophedede konflikter mellem to uddannelsesinstitutioner omhandlende opfindelser. Det er svært for mig at forestille mig, at det kunne ske igen,« siger Jacob Sherkow.
Nu er der kun tilbage for UC at anke dommen til den amerikanske højesteret. Men det er langt fra sikkert, at højesteret vil tage imod anken, og derfor er sagen i princippet afgjort, vurderer Statnews.
Læs også: Europa vil give omstridt patent på gensaks til ‘konkurrenten’
Europæerne giver UC patenter
I Europa bliver der imidlertid set anderledes på sagen. Her i foråret fik UC sit andet Crispr-patent fra den europæiske patentmyndighed EPO for genredigering med et modificeret cas9-protein. Første patent omhandlede brugen af Crispr i flercellede organismer
Det kan hermed ses som en lang næse til forskerne fra MIT og Harvard, som i 2017 fik ophævet deres mere grundlæggende patent, da EPO alligevel ikke mente, at det var beviseligt, at de to institutioner var opfinderne af Crispr/cas9.
Hvorom alting er, har UC haft større held med patenterne i Europa end MIT og Harvard, men som den amerikanske juraprofessor Jacob Sherkow siger i forbindelse med den amerikanske sag, så vil en decideret fejde nok ikke holde så længe, da nye teknologier og variationer af cas-enzymet hele tiden kommer til.
»Dette er stadigvæk en meget vigtig sag lige nu, men den vil nok ikke være helt vildt vigtig i fremtiden,« siger Jacob Sherkow til Nature.
