Hvem ejer patentet på gensaksen Crispr? Den amerikanske domstol har talt.
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvem ejer patentet på gensaksen Crispr? Den amerikanske domstol har talt.

Det blev et slukøret nederlag til Californien i kampen mod MIT og Harvard.

Sagen handler om genteknologien Crispr/Cas9, den berømte og berygtede gensaks, som af mange bliver anset som vidundermaskinen, der kan give os klimaresistente afgrøder eller fjerne sygdomme ved at klippe og evt. indsætte dna-bidder i plante- eller menneskeceller.

At teknologien rummer så mange muligheder, har naturligvis gjort interessen for et indbringende patent stor, men hvem har egentlig retten til patentet? Den, der viste, at teknologien virkede, eller den, som har fundet konkret anvendelse for teknologien?

Det er seks år siden, at University of California, Berkeley (UC) med kemiprofessor Jennifer Doudna i spidsen viste, at det kunne lade sig gøre at redigere fritflydende dna i reagensglas ved hjælp af Crispr/cas9.

I 2014 kom MIT og Harvard så indenom med en patentansøgning, der gik specifik på genredigering af mammale celler med Crispr – et patent, som kan få enorm betydning i den medicinske verden, og som UC derfor meget gerne vil have indbefattet i sin patentansøgning.

Læs også: Forskere fra MIT vinder første slag om patent på gensaks

Sådan virker genredigeringsværktøjet Crispr (Klik for at forstørre) Illustration: MI Grafik

Argumenter ikke overbevisende

Derfor lagde de sag an i 2016, fordi de mente, at MIT og Harvard ikke kunne tage patent på en bestemt brug af en teknologi, som de ikke havde patent på.

Den amerikanske patent- og varemærkestyrelses ankenævn besluttede herefter i februar sidste år, at de patenter, som MIT og Harvard allerede havde udtaget i 2014, kunne beholdes foreløbigt, da ankenævnte mente, at MIT og Harvards opfindelser ikke kompromitterede UC’s oprindelige ansøgning, og at det jo ikke var sikkert, at den californiske metode ville have virket i mammale celler. Derfor var der plads til begge patenter.

Men det var holdet fra Californien ikke enig i. Her mente man, at MIT og Harvards patenter nemt kunne spænde ben for UC, og derfor valgte universitetet at efterprøve dommen ved en appeldomstol. Denne sag blev så afgjort i går, da domstolen gav ankenævnet ret i, at MIT og Harvards patent ikke ’forstyrrede’ UC’s patentansøgning, skriver det amerikanske biotekmedie Statnews.

»Vi har overvejet UC’s resterende argumenter og finder dem ikke overbevisende,« lød det fra dommeren Kimberley Moore ifølge tidsskriftet Nature.

Læs også: Retssag om banebrydende genteknologi får danske forskere til at tøve

Bemærkelsesværdig sag

Egentlig findes der masser af patenter, givet på teknologier, der relaterer sig til brugen af Crispr/cas9. Men når denne sag får så meget opmærksomhed, skyldes det, at det patent, der er i spil, rækker så vidt i brug, at det kan blive meget indbringende for den, der har patentet. Og omvendt meget dyrt for dem, der vil bruge teknologien, hvis der skal afregnes flere steder, hvilket også får en del brugere til at tøve.

Derfor er sagen også meget bemærkelsesværdig, siger juraprofessor Jacob Sherkow til Nature. Normalt ville sådanne institutioner løse sådanne tvister uden for retssystemet, men denne sag er altså for stor.

»Dette er en af de mest ophedede konflikter mellem to uddannelsesinstitutioner omhandlende opfindelser. Det er svært for mig at forestille mig, at det kunne ske igen,« siger Jacob Sherkow.

Nu er der kun tilbage for UC at anke dommen til den amerikanske højesteret. Men det er langt fra sikkert, at højesteret vil tage imod anken, og derfor er sagen i princippet afgjort, vurderer Statnews.

Læs også: Europa vil give omstridt patent på gensaks til ‘konkurrenten’

Europæerne giver UC patenter

I Europa bliver der imidlertid set anderledes på sagen. Her i foråret fik UC sit andet Crispr-patent fra den europæiske patentmyndighed EPO for genredigering med et modificeret cas9-protein. Første patent omhandlede brugen af Crispr i flercellede organismer

Det kan hermed ses som en lang næse til forskerne fra MIT og Harvard, som i 2017 fik ophævet deres mere grundlæggende patent, da EPO alligevel ikke mente, at det var beviseligt, at de to institutioner var opfinderne af Crispr/cas9.

Hvorom alting er, har UC haft større held med patenterne i Europa end MIT og Harvard, men som den amerikanske juraprofessor Jacob Sherkow siger i forbindelse med den amerikanske sag, så vil en decideret fejde nok ikke holde så længe, da nye teknologier og variationer af cas-enzymet hele tiden kommer til.

»Dette er stadigvæk en meget vigtig sag lige nu, men den vil nok ikke være helt vildt vigtig i fremtiden,« siger Jacob Sherkow til Nature.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For menneskehedens bedste, gør det til allemandseje så vi kan gå 7 mileskridt uden at skulle bøvle med besværlige patenter.

Patenter er både godt og meget skidt. alt for mange opfindelser når ikke produktion pga patenter og skræmme søgsmål.

  • 9
  • 3

Derudover udløber patenter efter en årerække. Tag blot 3D printere, der var patent på metoderne, men da de udløb begyndte en lang række firmaer at lave dem, med udgangspunkt i de angivne patenter.

  • 1
  • 0

Det er vel offenligt tilgængelig, hvis de har patent på det. Selvom de sikkert gerne ville, så tror jeg ikke helt på, at nogen har opfundet evighedsmaskinen, og olieindustrien så bare har gemt den i en skuffe.

Patentloven er ret kompliceret, hvis det er noget som er et unikt og centralt produkt som windows til PC og nyder total markedsdominans, kan Microsoft ikke bare sige ærgerligt i må ikke udvikle software til vores platform, så skal de udlevere kildekode så udviklere kan udvikle til platformen.

Men hvis et produkt ikke har markedsdominans og blokere for andre producenter, så kan de holde deres opfindelse for sig selv, og ikke dele med andre. Fx Kodak tilbage i 80'erne opgjorde den mest indtjenende afdeling hvilket var deres juristafdeling der med overdreven nidkærhed trampede sine konkurrenter under fode.
Det gav lidt dårlig smag i munden hos ledelsen og syntes ikke det var en passende måde at tjene penge på, så de lempede lidt på juristerne.

  • 0
  • 0

Ups fortabte mig i forklaring.

Som med Crispr kan de så feje al konkurrence af vejen hvis de opnår patent på et aspekt af det, så derfor det vil være ødelæggende hvis det ikke er allemandseje.

  • 0
  • 1

hvis det er noget som er et unikt og centralt produkt som windows til PC og nyder total markedsdominans, kan Microsoft ikke bare sige ærgerligt i må ikke udvikle software til vores platform, så skal de udlevere kildekode så udviklere kan udvikle til platformen.

Nu roder du rundt i ophavsret og patenter - det er to helt forskellige ting.

Men hvis et produkt ikke har markedsdominans og blokere for andre producenter, så kan de holde deres opfindelse for sig selv,

Hvis der ikke er taget patent på et produkt, så er det sådan set ligegyldigt om det har markedsdominans eller ej, så kan man holde det fuldstændig lige så hemmeligt som man ønsker det - men kan ikke påberåbe sig at være blevet krænket hvis andre finder på at lave det samme, på samme måde.

Mht. patenter, så er de principielt en byttehandel mellem samfund og opfinder, således at samfundet beskytter opfinderen mod at patentet misbruges, men til gengæld skal opfinderen faktisk offentliggøre patentet - der findes ikke hemmelige patenter (men en uoverskuelig jungle).

  • 3
  • 0

Ja, netop, en byttehandel, til stor fordel for samfundet.

Uden patentsystemets incitament var CRISPR og mange andre samfundsgoder næppe blevet udviklet.

Efter 20 år er en patenteret opfindelse frit tilgængelig for samfundet. (Og tyve år går hurtigt - personlig erfaring ;) ).

Hver gang jeg henter min livskvalitetsforbedrende Pantoprazol på
Apoteket for håndører, sender jeg i tankerne en lille tak til patentsystemet :)

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten