Hvalsnot bliver indsamlet med fjernstyrede petriskåle
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvalsnot bliver indsamlet med fjernstyrede petriskåle

Det er ikke en ny hobby, men en metode hvorpå forskere kan undersøge, hvilke bakterier der ligger skjult i tilsyneladende raske hvaler. Forskere bruger små fjernstyrede helikoptere til at samle snot fra hvaler, som derefter undersøges for bakterier.

»Indtil nu har vi fået al information fra tilfangetagede, strandede eller døde hvaler. Det er næppe et repræsentativ af den normale bestand,« siger Karina Acevedo-Whitehouse fra Zoologisk Samfund i London til Live Science.

Hendes opgave var at finde en grundlinie for de bakterier og mikroorganismer, som hvaler rummer. På den måde ville hun og andre forskere nemmere kunne spotte en syg hval ud fra, om de fandt uregelmæssigheder i dens bakterier.

Svær kunst at opfange snot

Men det er ikke helt så nemt at samle snot fra hvaler. Teknikken involverer brugen af en fjernstyret helikopter på en meter, der er udstyret med petriskåle under fartøjets bund. Når helikopteren er direkte over hvalen, samler den disen fra udåndingshullet, der sprøjtes op i petriskålene under udånding.

Forskerne sidder i en båd, hvor de skanner havet for pust, der kommer ud fra hvalens åndehul. De viser sig på skærmen som små sprinklere af dis, der skyder op fra havets overflade. Flere af hvalerne er dog sky, hvilket betyder, at forskerne er nødt til at holde stor afstand fra hvalen i deres båd.

Forskernes succes afhænger derefter af et videokamera, som skal sørge for, at de kan betjene helikopteren fra en lang afstand og opsamle dis. Det er denne såkaldte dis, der indeholder luft, vanddamp og slim, som forskerne tager tilbage i laboratoriet, hvor de analyserer DNA fra prøverne, så de kan identificere bestemte mikroorganismer.

I 2006 lykkedes det for første gang forskerne at få prøver fra en blåhval. Forskningen er primært fokuseret omkring blåhvaler, gråhvaler og enkelte prøver fra kaskelothvaler. Tidligere resultater fra forskningen viser, at blå- og gråhvaler rummer særlig karakteristiske kolonier af bakterier.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten