Hvalernes sprog oversættes med simpelt puslespil på nettet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvalernes sprog oversættes med simpelt puslespil på nettet

Illustration: Whale FM

Nogle gange lyder det som en ødelagt trompet, andre gange lyder det som bankelyde på gryder. Men det er hvalernes stemmer. Og ligesom tusindvis af andre internetbrugere verden over presser min femårige datter og jeg hovedtelefonerne mod ørerne og lytter godt efter for at give forskere en hjælpende hånd.

Vi hjælper nemlig til i projektet Whale FM, som er et af i alt 11 projekter under Zooniverse, hvor folk over hele verden arbejder med alt fra at tyde gamle papyrusruller til at kortlægge vejrforholdene under Første Verdenskrig på baggrund af logbøger fra krigsskibe.

Zooniverse gik i luften i 2007 og har siden oplevet en overvældende interesse, der har ført til udgivelse af 25 forskningsartikler, der dækker stort set alle projekter.

»Det vælter stadig ind med interesserede, og forskerne får behandlet data på få måneder, der normalt ville tage dem flere år. Derfor søsætter vi også mellem 10 og 20 projekter over de næste to år,« siger webudvikler og ph.d. i astrofysik fra University of Oxford Robert Simpson, der var med til at starte Zooniverse.

I hvalprojektet prøver omkring 8.000 personer i dag at matche hvallyde for at give forskerne en idé om, hvor mange udtryksformer og dialekter spækhuggere og grindehvaler har. Projektet startede for tre måneder siden, og mere end 100.000 lyde er allerede blevet matchet. Og det er så pærelet, at selv min femårige datter kan være med.

Besøg Whale FM her.

På siden optræder et stort billede af hvalens lyd, og ved at trykke på det kan man høre lyden. Under billedet findes ni mindre billeder af hvallyde, og så kan man ellers prøve sig frem og finde det, som lyder mest som det store billede. Når to lyde passer sammen, trykker man match, og så får man registreret i sin profil, at man har lavet en match. Man kan også markere bestemte lyde som yndlingslyde og gemme dem, ligesom man kan udpege sine yndlingshvaler.

Sammen har vi allerede fundet vores yndlingshval, som man kan følge ved at aktivere en trackingfunktion på siden. Den hedder i øvrigt Wynn.

Det er i sandhed som at træde ind i en anden verden, og lynhurtigt opdager man, at hvaler har et meget bredt udsnit af lyde - nogle så bemærkelsesværdige, at de lyder fuldstændigt som mekaniske frembragt lyde af mennesker. Men heldigvis kan man spørge forskerne direkte over programmets science chat.

Eksempelvis har flere undret sig over to meget markante klik-lyde, som adskiller sig fra den traditionelle 'hvalsang'. Men det er grindehvalens særlige ekkolyd til at navigere og finde kæmpeblæksprutter, lyder svaret fra forsker Paul Wensveen fra University of St. Andrews, der sidder klar på den interne chat til at besvare spørgsmål.

Mange øjne er bedre end få

Foruden den hurtige behandling af enorme mængder data er gevinsten for forskerne, at de får mange forskellige øjne på kategoriseringen af data. Det gælder også, når netbrugere gennemgår data fra Nasas Kepler-teleskop i jagt på beboelige planeter.

»I mange projekter prøver vi at give brugerne mindst mulig rådgivning i, hvordan de skal kategorisere eksempelvis hvallyde eller galakser. På den måde undgår vi, at folk bliver farvet i deres metoder. Hvis en forsker udførte hele kategoriseringen, ville det blive farvet af forskerens egne systemer,« siger Robert Simpson.

Lydoptagelser med mikrofoner på hvaler

I hvalprojektet kommer en del af lydoptagelserne fra såkaldte D-tags, der er anbragt på hvalerne med sugekopper. D-tags er små mikrofoner, der både kan optage hvalernes stemmer og de lyde, som hvalerne kan høre. De indeholder også bevægelsesensorer, der blandt andet har vist, at grindehvaler kan dykke dybere end 1.000 meter.

Nogle af lydoptagelserne kommer også fra undervandsmikrofoner, såkaldte hydrofoner, på et slags tov trukket efter skibe. Hvalernes lyde er siden blevet skilt fra andre lyde i vandet med en særlig software.

Mange af optagelserne er foretaget ud for det nordlige Norge nordvest for Tromsø. Og det giver et sug i maven, når man ved, at lyden i ens øre kommer fra en kæmpe spækhugger og hendes unge på flere hundrede meters dybde i en afkrog af verden, man aldrig vil komme i nærheden af. Og når det lyder, som om et kæmpeskænderi er i gang, ville man ønske, at forskerne havde lavet ordbogen spækhugger-dansk. 'Var fisken rådden, eller har en af ungerne igen drillet lillebror?' tænker man.

Oversættelsen af hvalsprog må vi dog vente lidt på. I øjeblikket er forskerne kun nået til at opdele hvallyde i kategorier. Det er første gang, man kategoriserer lyde fra grindehvaler, mens kategoriseringen af lyde fra spækhuggere er gjort før af forskere. De fandt op til 150 udtryk, men arbejdet på Whale FM skal hjælpe med at verificere de data og se, om der kan findes flere udtryk og dialekter.

Algoritmer til computere er på vej

Stikprøvekontroller fra de mange projekter i Zooniverse viser, at almindelige mennesker er uhyggeligt gode til at kategorisere data. I hvalprojektet viste samkøringen af kategoriseringsdata fra professionelle og amatører, at de i 25 ud af 28 tilfælde kommer til samme resultat.

Men hvorfor ikke bare bruge en computer til arbejdet? Det korte svar er, at computerne endnu er for dumme til opgaven. Det lange svar er, at netbrugernes kategorisering i flere projekter skal ende med udviklingen af en algoritme, som computerne kan bruge til at fortsætte menneskernes arbejde.

»Vi mennesker er nødt til at hjælpe computeren til at udføre arbejdet, og hver gang vi udvikler algoritmer til at udføre arbejdet, vil der stadig være brug for menneskerne til at forfine computerens arbejde,« siger han.

Deltag i projekterne på Zooniverse her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten