Hvad vil du spørge politikerne om? Bland dig i Ingeniørens valgmøde om forskning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvad vil du spørge politikerne om? Bland dig i Ingeniørens valgmøde om forskning

I forbindelse med folketingsvalget har Ingeniøren inviteret en række toppolitikere fra forskellige partier indenfor til en diskussion om forskningens rolle for fremtidens Danmark.

Valgmødet finder sted mandag den 20. maj klokken 10-12, og du kan læse mere samt tilmelde dig her. Der er gratis adgang for Ingeniørens læsere og andre interesserede, men forhåndstilmelding er nødvendigt, da der er et begrænset antal pladser.

Selv hvis du ikke har mulighed for at deltage, så har du dog stadig muligheden for at byde ind med de relevante spørgsmål, som du ønsker, at vi stiller politikerne. Debatten kan også fælges live her på ing.dk mandag.

Skriv dit spørgsmål i kommentarfeltet eller send en mail til sfr@ing.dk, og så tager vi det med i puljen af spørgsmål til det politiske panel.

Til valgmødet har følgende politikere meldt deres ankomst

  • Tommy Ahlers, uddannelses- og forskningsminister samt folketingskandidat for Venstre
  • Rasmus Jarlov, erhvervsminister og medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti
  • Peter Skaarup, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti
  • Sofie Carsten Nielsen, tidl. forskningsminister og medlem af Folketinget for Radikale Venstre
  • Mette Reissmann, uddannelse- og forskningsordfører og medlem af Folketinget for Socialdemokratiet
  • Theresa Scavenius, klima- og demokratiforsker, Aalborg Universitet København og folketingskandidat, Alternativet

Tre temaer

I forvejen er der lagt op til, at valgmødet vil tage udgangspunkt i tre centrale temaer inden for forskningsområdet.

For det første er der spørgsmålet om, hvorvidt Danmark bør investere mere i forskning for at sikre, at vi også i fremtiden har råd til velfærd. I dag har skiftende regeringer opereret med et investeringsminimum på 1 procent af BNP, men organisationer som DI, CO-Industri og IDA mener, at målet bør være 1,5 procent i 2025.

Dernæst er der spørgsmålet om hvordan pengene skal investeres. Får vi mest effekt ud af at satse på strategisk målrettede indsatser, eller bliver forskningen stærkest gennem frie basismidler? Hvordan bør forskningsmidlerne fordeles mellem hovedområderne, og hvad er den rette balance mellem basismidler og konkurrenceudsatte bevillinger?

Og så er der diskussionen om krav til mål, effektivitet og dokumentation, der er blevet større både på universiteterne og hos den enkelte forsker. Er det spild af kostbar forskningstid og hjernekraft, når forskerne skal bruge kræfter på at søge eksterne midler, formidle og udfylde målskemaer, eller er der god fornuft i, at forskerne forpligtes til at forholde sig til virkeligheden uden for laboratoriet?

Alle disse spørgsmål vil blive debatteret blandt politikerne samt repræsentanter fra erhvervslivet og forskningssektoren, Debatten modereres af Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard og videnskabsredaktør Jens Ramskov. Hvis du har relevante spørgsmål, så kan du som sagt skrive dem i kommentarfeltet eller sende dem på en mail til sfr@ing.dk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor bruges der uendelig få penge til at evaluere de opfindelser, som har stort potentiale.
Hvis f.eks. RUF transportsystemet fik mulighed for at blive færdig udviklet ville det kun koste 100 mio kr.
Anvendt på Ring 3 i stedet for den såkaldte letbane (sporvogn)ville man spare flere milliarder kr og få et bedre resultat plus en ny eksport artikel med globalt potentiale.
Problemet er, at politikerne spørger de forskere, som virker seriøse, og det er dem, der har forsket i de eksisterende transportsystemer. De vil aldrig anbefale RUF, da det vil skade deres karriere.
Jeg ved det af sørgelig erfaring.
Giv opfindelserne en chance. I disse tider, hvor den eksisterende infrastruktur har bragt os i en faretruende situation (klima) er det helt nødvendig at give reel nytænkning en chance.

  • 1
  • 3

Vores velstand kommer vel først og fremmest fra produktivitetsforbedringer i industrien (store maskiner og robotter) og hjemmet (elektriske komfurer og vaskemaskiner og internettet).

Er der en plan og mål for forskning i yderligere produktivitetsforbedringer og automatisering i industrien og hjemmet? F.eks. forskning i generelle robotarme til hjemmet i stedet for de højt specialiserede maskiner som stadig kræver menneskelig tid at bruge?

  • 0
  • 0

Forurening fra krydstogtsskibe
Hvorfor kan vi ikke acceptere at krydstogtsskibe forurener i havnene, når de må gøre det i de danske farvande.
Skal kravene til de krydstogtsskibe der anløber danske havne ikke være at de minimum skal være CO2-neutrale i 2030.

  • 0
  • 0

Jeg ser gerne i overordnet set præsenterer statistik for dødsfald pr energikilde de sidste 50 aar, forurening og omkostninger (livstidsomkostninger) til politikerne og derefter spørger hver enkelt politiker om de 1) gaar ind for atomkraft i danmark og 2) om de mener der skal afsættes forskningsmidler øremærket til atomkraft og 3) hvad deres holdning til euroatom er og 4) om de vil fortsætte de sidste 40 års politik der stort set har drænet Danmark for viden inden for området og har kostet Danmark en 100% klimavenlig elforsyning.

Et familiemedlem fortalte mig at der i en planlov fra langt tilbage rent faktisk var et sted udpeget til atomkaft.

  • 2
  • 4
  • På et tidspunkt da man arbejdede med planerne for en udbygning af rute 21 fra Holbæk til Odden, lavde jeg et projekt, der skulle være en RUF-bus linie. Der skulle ligge en skinne i midterrabatten på den nye vej og kører en RUF-bus fast på ruten. Fordelen med RUF var at den kunne køre det sidste stykke på bilhjul ind til stationen i Holbæk, så man ikke skulle brække hele byen op. Den ville let køre på el fordi den kørte forbi vindmøllerne på Lammefjorden, hvor der er store kabler og der var mulighed for at sætte flere vindmøller op i den vandfyldte del af fjordem. Molslinien lovede timesdrift, hvis der kom timesbus fra Holbæk. Det ville gøre at unge på Odden og i Nykøbing S. let ville kunne studere i Århus og det ville blive let at tage i teatret og den slags i Århus. Jeg forelagde projektet på et borgermøde og fik stor ros og interesse fra lokale politikere/borgmestre, der bag om at få projektet skriftligt. Det fik de og hvad skete det så? Ingen ting. Rute 21 blev bygget af vejdirektoratet og hos dem intereserer man sig ikke for opfindelser, lokale projekter og lokale politikere. Så Odsherred er stadig en udørken med dårlige muligheder for andet end at optræde i folkedragter og tale bondst, så der kommer nogle turister med lidt penge.
  • vh Mogens Bülow tidligere formand for foreningen Sammensluttede Danske Energiforbrugere,
  • 2
  • 0

Forskning er nødvendig, men forskning kommer ikke altid frem til de gode resultater, som en opfindelse kan præstere hvis man er heldig.
Opfindelser skal være overraskende for en fagmand for at blive accepteret af patentsystemet.
Opfindere er ofte nogle lidt skæve personer, som med fantasi og teknisk indsigt "leger" sig frem til en anden måde at konstruere ting på.
I tilfældet RUF brugte jeg 2 år til at fabulere grundlæggende omkring transport inden jeg offentliggjorde mine tanker i en artikel i Ingeniøren i sept. 1990 med titlen: "Afsted i en RUF"
Jeg fik ikke støtte fra nogen side i de 2 år. Jeg havde tjent penge på en laserscanner opfindelse, som gjorde det muligt at bruge den tid jeg havde behov for.
RUF er en ny kombination af allerede kendte elementer, så forskning var ikke nødvendigt.
Kernen i RUF er, at et køretøj, der bruger en trekant skinne, kan flere meget vigtige ting:
1) Det er let at forlade skinnen for at fortsætte som vejkøretøj. DualMode princippet løser rigtig mange problemer.
2) Det er muligt at bære køretøjet ved hjælp af glatte hjul og dermed reducere rullemodstand og hjulstøj kraftigt
3) Køretøjet er meget stabilt, så et selvkørende køretøj ved 200 km/t på skinnen er ikke noget stort problem.
4) Strømforsyning fra skinnen løser rigtig mange problemer og reducerer batteri størrelsen til under 1/3 i forhold til en alm. elbil.
5) Systemet kan startes som et kollektivt system og dernæst blive til et elbil system. Jeg har for nylig diskuteret denne mulighed med en topdirektør hos en af de helt store bilfabrikker. Han var ikke afvisende.

Jeg mener der er gode grunde til at give opfindelser en fair chance og undlade at ignorere dem, selv om det er fristende.

  • 1
  • 2

Skal al forskning betalt med skattekroner (over en triviagrænse?) være Open Access så skatteborgerne kan se hvad de har betalt for ?

Publikation af resultater fra forsøg der ikke lykkedes er meget sporadisk, hvilket specielt er et problem indenfor sundhedsvidenskaberne, fordi det fører til gentagelser af forsøg til ingen nytte. Skal den offentligt financiering af forskning bruges som kæp ?

Bevaring og digitalisering af gammel forskning: Rigtig meget dansk forskning er de-facto utilgængelig fordi den kun findes i papirformat: Hvem skal betale for digitaliseringen ?

  • 2
  • 1

Et familiemedlem fortalte mig at der i en planlov fra langt tilbage rent faktisk var et sted udpeget til atomkaft.

Jada, for det var engang planen at der skulle opføres nogle værker. Men elselskaberne hoppede aldrig helt på vognen, og det blev ikke til noget.

PHK har skrevet lidt om det (bemærk også kommentarsporet):

https://ing.dk/blog/dummede-vi-os-med-atom...

Der er også en bog, mener det er den her, med et kapitel dedikeret til a-kraft i Danmark og hvorfor det ikke blev til noget:

https://webshop.praxis.dk/produkter/forand...

Jeg lånte den selv på biblioteket for at læse kapitlet. Kan godt anbefales. Jeg tror du vil blive overrasket.

  • 0
  • 1

Det simple svar er vel et krav om køb af CO2 kvoter tilsvarende den mængde der udledes pr. flyvning. Kræver ikke noget ekstra ekstra arbejde i Danmark og CO2 udledningen sænkes.

  • 1
  • 1

PHK har skrevet lidt om det

Ude i sommerhuset har jeg faktisk et gammelt vægkort fra den gang man lavde folkedemokrati omkring regionsplanerne. Der kan man se sikkerhedslinierne for både Mullerup og Karrebæksminde reservationerne.

Kan ikke huske om den i Roskilde Fjord er indtegnet, kortet var lavet for VestSjællands Amt.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten