menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Vinylpladen, eller LP’en, dukkede op i 1948 som den teknologiske afløser for 78-pladen.
I 1980 kom CD’en på markedet og indledte den digitale tidsalder. En enorm forbedring, mente mange. Mens LP-salget dykkede, steg CD-salget de næste mange år.
LP’en blev lagt på dødslejet, men døden indtraf ikke.
En hård kerne af analogentusiaster holdt liv i det gamle format, selv om forskellen på salget af CD’er og LP’er var enormt.
Det så ud, som det kun var et spørgsmål om tid, før de sorte 12-tommers plastplader fandt vej til teknologimuseet. Men det er ikke sket endnu, og det bliver mindre og mindre sandsynligt, at det vil ske. En stadigt større gruppe har fundet kærlighed til vinyllyden.
Mens LP-salget stiger, har den teknisk overlegne CD mødt muren. En stenhård mur bestående af for det første ulovligt downloadet musik, for det andet købt downloadet musik, drevet frem af Apples iTunes, og nu streamet musik med Spotify, Wimp og en række andre aktører i førersædet.
Den digitale lydrevolution ruller videre. Det, man kan reflektere over, er, hvordan forbrugerne har opført sig.
I 90’erne, da DVD’en slog igennem, kom der to varianter af den, som skulle give os endnu bedre lyd: SA-CD og DVD Audio. Begge gjorde det, de lovede, men forbrugerne ignorerede dem.
Lidt af skylden havde industrien nok selv ved ikke at kunne blive enige om et format. En anden grund var, at MP3-afspillerne dukkede op. Og selv om den komprimerede lyd var meget dårligere end CD’en’s, var folk vilde med dem. Specielt da Apple introducerede iPod.
Men selv mægtige Apple har måttet give op mod den enormt populære streaming. I dag står den for omkring 70 procent af al lytning.
Det, som gør streaming så populært, er prismodellen, udvalget og enkelheden. Du har adgang til det meste musik overalt til en lav pris. Og med tilbud som Wimp HiFi (en service med bedre, såkaldt lossless lydkvalitet) i CD-kvalitet og snart HD-lyd, som giver en lydkvalitet fra CD-niveau og opefter, står LP’en i stærk modsætning på den anden side.
Man kan ikke sige, at den er helt så let at have med at gøre. For det første er den stationær. En pladespiller skal have gulvforbindelse og bør ikke røres, når du spiller. Du kan heller ikke spille alle tracks efter hinanden: Du skal vende LP’en og spille bagsiden for at få dem alle sammen med. Og da afspilningen sker ved, at en diamantstift bevæger sig fysisk nede i sporet, som er præget i spiralform fra yderkanten og indefter, så bliver pladen slidt. Hver afspilning slider på LP’en. Dyrt er det også.
Der er forskel på lyden på en LP og en CD. Simpelthen fordi de er produceret og lagret på to vidt forskellige måder.
Men den vigtigste grund er måske mere af mental art og har med interessen for lyd at gøre. Chefredaktøren for lydbladet Stereophile har sagt, at LP’en appellerer til de audiofile, fordi de holder af at samle på ting, som har med lyd at gøre. De er interesseret i pladespillere og i at samle på LP’er.
Når de skal nyde musikken, skal de hen til hylden, tage en tung LP ud og sætte den forsigtigt på. Og så kan de læse en masse tekst på det store cover, mens de afspiller musikken.
De skal selv passe på pladerne, holde dem rene og sætte dem i orden. Det er en anden psykologi end at have smartphonen fuld af sange.
Det, som er helt sikkert, er, at flertallet af vinylentusiasterne tænker mere over lyden end streamingfolket, og chancen for, at man finder et forholdsvis dyrt stereoanlæg hjemme hos dem er temmelig stor.
Den digitale entusiast har gerne en stationær pc eller Mac udstyret med eget lydkort for at få bedst mulig lyd.
I den digitale verden er dynamikken i musikken begrænset af antal bits i hvert tal, som er lagret.
På en CD lagres musikken i 16 bits opløsning, og det giver et dynamikområde på 96 dB. I HD-lydformater kan tallet være 24 bits, og det giver 144 dB.
Til sammenligning kan en LP gengive et dynamikområde på omkring 65 dB i bedste fald, det vil sige, når LP’en ikke har været afspillet så mange gange, kvaliteten er god og længst ude på pladen. Længere ind mod midten reduceres dynamikområdet.
Det findes gode og dårlige LP’er, og der er mange variabler, som påvirker kvaliteten. Hvordan den indspilles og mastres er meget vigtigt. Mange studioer benytter samme master for både LP og CD, men ideelt set bør LP’en mastres for sig selv.
Kvaliteten af vinylen er også meget vigtig for lydkvaliteten, og ligeledes er det vigtigt, hvor mange plader der er presset i den samme form. Og selvfølgelig hvor mange gange den enkelte plade har været afspillet.
Den, som mastrer, eller styrer lyden, der skal lægges på en LP, skal tage hensyn til begrænsningerne i LP-mediet. Bas i mono går fint, men bliver der for meget bas i stereo, kan pickuppen blive slynget ud af rillen og blive skadet, samtidig med at det kan høres tydeligt på lyden.
En del popmusik har for eksempel et meget tæt lydbillede med komplekse informationer hurtigt efter hinanden. Det kan give pickuppen problemer, og det skal den, der mastrer LP’en, tage hensyn til.
Et argument for LP’en er, at her behøver lyden ikke at gennemgå to transformationer, før den rammer trommehinden.
Originallyden skal først overføres fra analog til digital i en ADC – analog til digital-converter. Frekvensområdet begrænses også til 22 kHz, ved at der kun lagres 44.000 prøver af lyden pr. sekund. Så skal lyden tilbage til det analoge format i en DAC, som er nødvendig for at drive højttalerne med en spænding, som varierer.
Men i praksis er det, der kommer ud, meget lig det, der blev sendt ind, selv om lydentusiaster klager over den lyd, som enkelte billige mobiltelefoner gengiver.
Begrænsningerne i vinylformatet kræver, at den, som master lyden, aktivt redigerer lyden for at undgå problemer i afspilningen.
Digital lyd har ikke de samme begrænsninger – det, man putter ind, er det, der kommer ud, mens vinyl altid vil lyde dårligt, hvis man prøver at gengive den originale lyd uden bearbejdning.
Det betyder, at det er forskel på analog og digital lyd. Det, at mange siger, at de foretrækker den analoge lyd, kan have noget at gøre med, at den (som oftest) er bearbejdet på denne måde.
Vinyl har en del egenstøj og kan ikke rigtig kaldes hifi, men også en del digital lyd lider af svagheder på grund af dårlig indspilning og mastering.
LP’er kan holde meget længe, men det kræver, at de behandles med forsigtighed, og at man anvender godt afspilningsudstyr. Den bedste LP-kvalitet er ‘direkte graveret’, det er selve originalindspilningen. De er graveret i blød vinyl og er mere til samlere end til egentlig brug. De holder ikke til mange afspilninger, før kvaliteten er mærkbart reduceret.
Almindelige LP’er presses fra en kobberform, men er ‘længere væk fra’ originalen og lyder ikke lige så godt, selv om forskellene er små.
Kilder: Produktudvikler Pål Bråterud, Wimp og masteringeniør Chris Sansom, Propeller Mastering
Artiklen er fra tu.no
"Hi Fidelity" betyder høj troværdighed. Det ved I godt...
I mine ret unge dage som tekniker i DR, og CD-mediet netop liiige var i sin vorden, deltog jeg i et seminar i London, hvor Cliff Richards chefproducer fortalte om sine oplevelser med det nye format.
Lad mig indskyde jeg selv var ret skeptisk. Mest faktisk af samme grund som Audiophile anfører, nemlig at LP-coveret betyder meget for oplevelsen. Dels kan det være et mindre kunstværk i sig selv - husk Sgt. Pepper - dels kan der stå rigtig mange oplysninger på det, som programværten så kan læse op af, før og efter pladen bliver spillet... :-)
Nå, men tilbage til produceren: Hans oplevelse var, at han nu for første gang på det færdige kommercielle resultat til pladekøberne, kunne genkende hvad han havde afleveret ud af studiet!
Altså "høj troværdighed." Output = input.
Så er det muligt nogle audiophiler ikke kan lide hvad de hører - men det er altså de færreste, der har mulighed for at høre før/efter direkte fra masterbåndet, endda på det samme studiemonitorsæt.
Mon ikke de involverede AD/DA-konvertere endda er blevet ikke så lidt bedre i de mellemliggende 40 år?
Hvad er det ved vinylpladen, som fortsat er tiltrækkende?
Dårlig hørelse!
Ingen softwarefejl og ingen laserpickup læsefejl :-)
Hvorfor viser ing.dk billeder af 78er lakplader til artiklen?
Fantaster, som leder hår i suppen. gem dem, de har ikke andre fornøjelser ;)
Anstændige mennesker bruger udtrykker "smag og behag" om fænomenet, hvad øret, øjet, næsen og munden, følesanser m.v. opfatter.
Det billige skidt naturen, gav dig i fødsel ca. 1½ kg fedt med svagstrøm og lidt kemi - 100% analog - og den fortæller 24/7, hvad der dur.
Præsteskabet med kjole eller hvid kittel sloges stadigvæk uvidenskabeligt 25 år, 125 år og 250 år, ja selv 525 år tilbage - om det rigtige - selv om de ikke anede en pind om andres hjerne og sanser.
Jeg arbejdede engang i et højt estimeret firma, der primært var kendt for arkustiske måleinstrumenter.
En medarbejder havde købt en dyr forstærker, og bad om at få lavet en frekvenskarakterstik.
Det gik hverken være eller bedre end at jeg kom til at brænde udgangen af. De ret dyre transistorer, skulle bestilles og sendes, Så jeg indvilgede i at sætte nogle andre midlertidigt i. Vi havde kun billige liggende, der primært blev brugt i strømforsyninger. De røg i den ene kanal.
Da manden havde meget stor tiltro til firmaet, antog han at det var meget bedre transistorer.
Efter at have lyttet til de nye udgang, besluttede han at han hellere ville have firmaets skuffetransistorer i begge kanaler, end nye højkvalitets transistorer!
Ingen argumener hjalp, han fik sin vilje og var glad.
Mange kan godt lide frekvenskarakterstikker, derafrunder toppen, på en blød måde. Rørforstærkere og guld belagte USB kabler, gør mennesker gladere, end equalizerere med en "sur mund" indstilling :)
Og ikke at forglemme nostalgien, den helt vidunderlige følelse af, at noget består endnu. Noget med nærvær, noget med at tempoet sættes ned, når vi skal rejse os hele tiden og skifte plade. Vi kan høre de gamle skiver, hevet frem fra gemmerne, vi husker ridserne, vi frydes over minderne. Vi elsker et godt coverdesign og teksterne på inner-sleeves'ne. Lyden ja, men også følelserne som reaktion på et samfund, der bliver mere og mere binært.
En LP købt i 60’erne kan afspilles med en pladespiller købt idag. Det er jo nærmest uhørt bagudkompatibelt set med dagens digitale øjne. Det er en simpel teknologi der giver et godt svar på en efterspørgsel uden at være plaget af ‘opdaterings-monstret’ som med faste mellemrum udrydder digitale løsninger. Jeg tror det resonerer godt i det segment der holder af varige løsninger.
Mængden af lakkaruseller, som jeg fik travet forbi ved årest kæmpemesse i Munchen - var bestemt ikke småting. Men det var faktisk kun hos en eksentrisk tysker at det faktisk gav mening, når han stod og bladrede i skiverne, mens han opfyldte vores ønsker omkring musik.
Men knitren og skrat blev reddet, ved at han spillede på et par mastodonter af nogle højttalere med to 15 tommer basser der sad fysisk modsat af hinanden - en på hver side, som var styret af en noget kraftigere plateamp på bagsiden - selvfølgelig med DSP - alt andet er tosset efter min mening i dag.
Så den virkelig gode og abalancerede fysiske bas, reddede oplevelsen. Men jeg ville da lige så gerne lytte på CD eller streaming. Han gjorde det blot til en oplevelse og han håndterede pladerne, som en garvet DJ - hvilket var underholdende og indlevende.
Jo.... teknikken er glimrende i dag - lad Monty Montgomery forklare :
https://www.youtube.com/watch?v=cIQ9IXSUzuM
Hvis jeg f.eks spiller en video på youtube med et piano, via en optisk forbindelse til min forstærker, der har en DSP indbygget, som splitter lyden op til hver enhed i mine højttalere..... masser af AD og DA konverteringer og andet sjov. Og alligevel er det ekstremt tydeligt at det er den enkelte optagelse, der sætter den største begrænsning - ikke alt mit gear og alt det som sker indeni. Så når jeg lytter på det her piano, eller alt muligt andet, så er det især den grove forvrænging i form af overstyring, der lyder meget grimt - altså simpel klipning et eller andet sted i optagelseskæden.
Vælger jeg blot en anden video, hvor de har tænkt sig lidt mere om. Så er problemet der ikke - bare lige for at sikre mig at jeg nu ikke har kvajet mig med mit eget udstyr.
Og især i sammenhæng med en anden type overstyring, som f.eks fænomenet loudness wars - hvilket heller ikke var kendt eller benyttet i den ekstreme grad, som i dag. Så det kunne måske forklare hvorfor at nogle ældre indspilninger på LP, kan have potentiale, som moderne remastrede indspilninger på CD og streaming ikke har.
Ikke nok med det! med dagens pickuper/pladespiller/tonearm og RiAA forstærkere kan der graves bedre lyd op der aldrig har set dagens lys. Hver gang man ændre på en af de 4 kan helt nye detaljer springe frem.
Man sider med en antikvitet og man lytter til en anikvitet der indeholder nogle fuldstændigt unikke kvaliteter, og for de fleste vil de også forbliver gemte hvis ikke man kender til teknikkerne til at grave det frem. For de aller fleste blev det til noget med "skrat" "ridser" og "hakker" som vi også høre gengivet endnu en gang.
Jeg havde en meget teknisk og rationel tilgang til det med plader. Hvordan mon disse ting opstod?? ;-) så det blev jeg ret dygtig til at undgå.
Da cd revolutionen skyller ud over verdenen, bære jeg i posevis af vinyl plader hjem fra loppe markeder, og lære hvordan man meget nemt kan rense det meste skrat/ridser og hak ud af pladerne.
Hver eneste ældre vinyl før 1990 er en unik kopi. Alt hvad de fleste har adgang til er digitale kopier som kan være manipuleret i uheldige retninger. det kommer an på hvornår på loudnes war tidslinien den er udgivet.
Med streaming er man helt lost, man aner ikke noget somhelst om hverken årstal, rækkefølge, plads i historien eller noget som helst.
Heldigvis er musik så unik en kunst art at den angriber lytteren uanset om den er afspillet på en telefon eller en af disse primitive pladespillere med højtaler i låget, som man havde til rådighed i 60rne.
CD er fint dem har nu købt mange af på loppemarked, men det kommer ikke i nærheden af de lydoplevelser jeg kan fremtrylle med vinyler.
Meget kan siges om sagen, men: Gramofonen skal ALDRIG opdateres. Den har ingen batterier der skal oplades. Den forældes ikke hvert 3. år og skal ikke fornyes før den er SLIDT op. Og LP-pladen kan holdes ren til utallige afspilninger blot med en fnugfri klud og koldt vand - så er den som ny. Og så er den forresten også meget pænere i reolen end så meget andet.
Det er noget pjat, at snakke om "analog" lyd når man snakker om nye udgivelser.
Alt er jo klaret digital inden det rammer en vinyl. Det er en følelse af nostaligi end det er noget andet.
Hvad der til gengæld er noget pjat, er at vi stadigvæk ikke får "master udgivelser" får det som det er tiltænkt direkte fra studiet uden det skal komprimeres og hvad man nu finder på.
plads til data er ikke et større problem i dag. Jeg vil i hvert fald påstå vi har kapaciteten til at drive seriøse "master udgivelser", så vi også udover hele problematikken med at skulle udgive i gud ved hvor mange forskellige formater.
Ja, meget enig.
Med fare for at få begge ører i maskinen, ser jeg to faktorer der i fællesskab holder liv i LP'en.
1/ Folk kan ikke høre forskel - rigtige HiFi nørder er en uddøende race. (Hvis du er i tvivl så tjek DBA - gode højttalere kastes i grams)
2/ Det er lækrere med det store album
Tror det er lidt sammme kundekreds som dem der smadrede deres knæ på fixie cykler uden rigtige bremser for et par år siden
Der er nu en tredje, meget mere teknisk spiselig grund:
Selv om CD-mediet har højere dynamik end LP-mediet, bliver musik til CD i praksis produceret med lavere dynamik.
Det skyldes, at når man producerer en CD, er det vigtigt, at den lyder højt, hele tiden. Den skal lyde højt i radioen, så den kan lyde mindst lige så højt som konkurrenternes musik (loudness wars). Den skal lyde højt i bilen, hele tiden, så de svage passager ikke drukner i bilstøj.
Derfor udfører man lydstyrkekompression, der skruer de svage passager op til en højere lydstyrke. Det er dræbende for musikken, men det er åbenbart sådan, folk vil have det.
Det påstås, at selv helt nye LP-produktioner ikke udsættes for denne behandling. Muligvis fordi der ikke er plads på LP'en - afstanden mellem rillerne tilpasses åbenbart dynamisk til det øjeblikkelige lydniveau, når matricen skæres.
Jeg er ikke lydekspert, men har mine to øre at høre med. Og: Pavarotti er testen. Pavarotti lyder simpelthen bedre på vinyl end på CD. Mere autentisk og mere varieret over hele skalaen og med tydeligere gengivelse af de styrker han lægger i sangen.
Den tekniske forklaring overlader jeg til andre - hvis der er en. Men til tvivlerne: Prøv selv. Pavarotti sang jo i hele overgangen fra LP til CD, så det er nemt at finde testmateriale.
Men jeg er helt med på, at dagens gennemsnitlige lydtapet af gang-nam fra Asien og elektroniske rytmesektioner tilsat teknisk justeret vokal og hele Melodi Grand Prix larmeriet går glimrende på CD og som streaming, allene af den grund, at hele lydtapetet er født elektronisk og ganske uden melodiske nuancer.
Det er lidt det samme som at læse: Præsident Trump går fint på skærmen og elektronisk, men Joseph Conrad skal nydes på papir for at få fuldt udbytte.
Og hvad er det folk lytter på?
Hvordan måler deres højttalere - altså både on-axis og off-axis - i det horisontale plan?
Hvordan er rummet opbygget og med hvilken type indretning?
Hvis man alligevel lytter på et sæt højttalere, der måler som en skiløjpe eller en pløjemark, for den sags skyld. Så er det utrolig svært at danne sig et indtryk af indspilningens kvalitet. For hvad lyttede de på, da de mixede optagelsen?
Toole, udlægger det ganske klart i sin præsentation. Nemlig at hvis vi ikke engang kan have en klar standard for hvilke forhold der er gældende i et lydstudie. Så bliver det svært at finde ud af om man hører noget der bare ligner det samme - derhjemme.
https://www.youtube.com/watch?v=zrpUDuUtxPM
I film er der klare regler og retningslinier. Men i musik er der frie tøjler og kunstnerisk frihed - det er bare deres "sound".
Og en del meget dyre hifi højttalere, har faktisk en bevist afvigelse fra lineær - for at give den der "varme" lyd - som også nemt maskere/dækker over typiske problemer i optagelser.
Kigger man derimod på PA systemer. Så er der rå data omkring alle de vigtige detaljer - som i hifi kredse, kaldes for "magi", "klang", "glød" osv.
Hvorfor? - fordi det "unikke" og det romantiserede sælger langt bedre.
Jeg er helt med på at LP'en er et dejligt simpelt medie. Og jeg har hørt fine LP indspilninger - på gode anlæg, der ligger inden for typisk fornuftige tekniske rammer. Men det har jeg altså også med helt ordinære 16bit 44Khz digitale optagelser.
Vi har testet DSD og alle mulige andre højopløselige optagelser. Og selv hærdede nørder bliver tit snydt i sådanne blind test.
Så hvis man kunne stole på det digitale medie. Så var LP'en efter min mening, udelukkende for hyggens skyld. Lidt ligesom åben ild kontra gulvvarme eller en radiator. Og det kan bestemt have sin vigtighed i nogle sammenhænge.
Vi er som mennesker, helt utroligt let påvirkelige af det visuelle og hele oplevelsen af at have fingrene nede i sagerne. Og digital musik er på en måde ufattelig kedelig hvad det angår. Og en af mine venner, lyser helt op når han får en pladevasker, eller en ny pickup. Lidt ligesom at lege med modeltog eller frimærker. Det handler i bund og grund ikke om den evindelige lydkvalitet(HIFI) - men derimod om oplevelsen. Som at trille rundt på en gammel Nimbus eller grille med kul.
Se bare designet på f.eks disse forstærkere:
https://dandagostino.com/
De koster det samme som en bil - men det umiddelbare fokus er stadig på en ligegyldig nål der meningsløst svinger frem og tilbage. Og ja - jeg har hørt dem og testet det op imod en regulær forstærker til under 3.000kr. Og de spille godt. Men absolut ikke noget der kan retfærdigøre prisen.
Hvis man gerne vil se noget om typiske hifi myter - så er denne god:
Audio Myths Workshop - præsentereret af Ethan Winer
https://www.youtube.com/watch?v=BYTlN6wjcvQ
Ethan Winer har også lavet en anden præsentation, hvor han påpeger vigtigheden af at vi forstår hvad vi betaler for, når vi kaster os over hifi grej.
https://www.youtube.com/watch?v=Zvireu2SGZM
Få dog masseproduceret festsikre analog laser-pickup pladespillere, så vinylpladerne ikke slides - så varer nostalgien længere :) :
Virker kun med sorte plader:
http://elpj.com/
elpj.com: 2016: LT-basic eller LT-master.
elpj.com: Stylus vs. Laser Advantage.
Youtube: Laser Turntable in action.
Det der er træls ved digi er de +75 protokoller, loudness wars, komprimering og andre dårligdomme. Lyd sendes i "pakker" så kuren er en audio-bridge. Det er besværligt at navigere i. Medier-løsninger ændres konstant, ikke helt billigt.
Analog lyd er heller ikke uden udfordringer, men "kun" begrænset at riia, nåleslibning og "mastering".
MM eller MC? Heller ikke nemt. MM kan være lige så godt som MC, men kun ganske få MM pickupper er det. Moden har foreskrevet MC så udvikling af nye pickupper med højere output har stået stille i +30 år. Analog lyd er dyr og dejlig!
Man skal grave dybt i lommerne for at høre hvor godt analog kan lyde. Pickup +10kkr, RIIA 8-100kkr + alt det andet grej.
Kom du bare med til hifi-træf de næste mange gange vi holder et arrangement. Så skal vi gerne teste dine guldbelagte NASA øre ;o)
Kom evt. ned og hør et hornsystem, som snildt lægger omkring 90% af alt eksisterende hifi i verden bag sig. Trods billige forstærkere, hjemmebyggede horn, DSP og streaming.
Og nej - der er ikke noget der behøver at koste så meget og det er bestemt heller ikke kompliceret. Du kan få færdige produkter til omkring en tusse, hvor det lyder glimrende.
Det er stadig dit rum og dine højttalere, som er en af de største begrænsninger i dit anlæg.
Buchardt Audio, er en af de meget få producenter i hifi-verdenen, som opgiver eller viser grafer over hhv. frekvensgang og spredning:
https://www.buchardtaudio.com/s400-detaile...
Læs evt. på https://www.audiosciencereview.com/forum/i...
Her får de gennemtestet tingene og slået et par solide søm i diverse hifi-kister, inden at de bliver dybt begravet i baggrundsstøj.
En DAC til helt overkommelige penge, kan snildt hamle op med ekstremt dyrt gøjl. Selvfølgelig koster det penge at udvikle og modne visse teknologier. Men rigtig meget er udelukkende flot indpakning og features.
Nogle venner og jeg, har rejst rundt og hørt noget af det dyreste grej i verden. Og det er ikke nødvendigvis prisen der gør forskellen. Det er langt vigtigere at det grundlæggende er gjort fornuftigt. Og hvad er så fornuftigt? Ja..... det der står skrevet i alle de "kedelige" tekster, som rigtig mange såkaldte hifi-nørder ikke altid gider læse ;o)
RIGTIGT mange CD'er er totalt smadret med diverse kompressorer - og musik uden dynamik er pænt enerverende at lytte til på et godt anlæg. Jeg er næsten sikker på, at Allan Olesen har ret i, at det er mindre slemt på vinyl-udgivelserne! Jeg har desværre ikke tal til at underbygge det med - men jeg har hørt flere steder, at der er "bedre dynamik" på LP-versionerne (nyudgivelser). Og som vi alle ved (i hvert fald efter at have læst denne artikel), er det mulige dynamikområdet på en CD væsentligt større end LP'ens... Så det er ikke mediet skyld!
Det er nu ikke kun et digital vs "analog" (det er jo altså kun det sidste led, mediet, der typisk er anlogt på en ny LP/EP eller værre spole-/kassettebånd) problem...
Michael Jacksons skiver er specielt sjove fordi de er genoptrykt adskillige gange - med mere og mere kompression (eller i min verden: ringere og ringere!).
Hvis man har et ordentlig anlæg og vil høre den vildeste forskel fra samme band, kan man sammeligne "The Black Album" og "Death Magnetic" fra Metallica... (eller evt. slå dem op på http://dr.loudness-war.info/)...
Vi er mange, der går og håber, det snart for alvor vender (der er heldigvis tendenser derude)! Kompression giver god mening på ringe anlæg, i biler, til løbe-musik i ørene etc. - men der er i dag ingen tekniske forhindringer i at lægge den slags "skidt" selektivt på senere i kæden (som de alligevel altid gør i lokalradioerne)! Så kan de audiofile nyde dynamikken - og bilradioens eller smartphonens DSP lægge "passende" kompression på til dem der ønsker det...
Når vi engang får fokussen på dynamikkens værdi tilbage, forventer jeg, at der kommer "de-komprimerede re-masters" fra de forhåbentligt ukomprimerede digitale spor, jeg inderligt håber nogen har gemt. Så kan det være fx Volbeats skiver bliver værd at høre på andet end køkkenradioen! (Darn, jeg ville gerne have vedkommende der er ansvarlig for kompressionsniveauet af deres musik på besøg til lytning af noget gammel metallica og det møg Volbeat udgiver (tag ikke fejl, jeg kan godt lige musikken!)... ;-)
Under alle omstændigheder: Husk at prøve at nyde musikken - uanset mediet! :-P
En stor del af de originale masterbånd fra en bref vifte af kunstnere gik tabt i en brand i Universal Studio i 2008. Mindst en halv million optagelser gik tabt.
https://www.nytimes.com/2019/06/11/magazin...
Blot et udsnit:
"It includes recordings by Benny Goodman, Cab Calloway, the Andrews Sisters, the Ink Spots, the Mills Brothers, Lionel Hampton, Ray Charles, Sister Rosetta Tharpe, Clara Ward, Sammy Davis Jr., Les Paul, Fats Domino, Big Mama Thornton, Burl Ives, the Weavers, Kitty Wells, Ernest Tubb, Lefty Frizzell, Loretta Lynn, George Jones, Merle Haggard, Bobby (Blue) Bland, B.B. King, Ike Turner, the Four Tops, Quincy Jones, Burt Bacharach, Joan Baez, Neil Diamond, Sonny and Cher, the Mamas and the Papas, Joni Mitchell, Captain Beefheart, Cat Stevens, the Carpenters, Gladys Knight and the Pips, Al Green, the Flying Burrito Brothers, Elton John, Lynyrd Skynyrd, Eric Clapton, Jimmy Buffett, the Eagles, Don Henley, Aerosmith, Steely Dan, Iggy Pop, Rufus and Chaka Khan, Barry White, Patti LaBelle, Yoko Ono, Tom Petty and the Heartbreakers, the Police, Sting, George Strait, Steve Earle, R.E.M., Janet Jackson, Eric B. and Rakim, New Edition, Bobby Brown, Guns N’ Roses, Queen Latifah, Mary J. Blige, Sonic Youth, No Doubt, Nine Inch Nails, Snoop Dogg, Nirvana, Soundgarden, Hole, Beck, Sheryl Crow, Tupac Shakur, Eminem, 50 Cent and the Roots."
Sådan fungerer det også på film (og måske også DVD-Audio?). Der lægger man selv ekstra kompression på lyden alt efter det miljø man har derhjemme, så der må udgangspunktet nødvendigvis være relativt dynamisk.
HDCD kunne også noget lignende. Afspillet på en normal CD afspiller så var den normalt komprimeret, men en HDCD-dekoder kunne udvide dynamikområdet da den laveste bit blev brugt som signal til en expander som kunne udvide dynamikområdet.
Men musik er en oplevelse på samme måde som f.eks. mad er det, så det handler ikke blot om den objektive lydkvalitet. Mad skal også se indbydende ud, serveres med en god baggrundshistorie (bondemanden snakker med køerne hver morgen osv.) og det skal spises i de rigtige omgivelser for at blive rigtigt godt.
Det er man jo også nødt til at praktiske årsager. Har du prøvet at høre en eksplosion i virkeligheden og så dem på film til sammenligning?
Først of fremmest ville 95% af alle kommercielle subwoofer spytte enhederne ud på gulvet eller få forstærkeren til at klippe på stedet. Tag f.eks et trommesæt i rå tilstand og så prøv bare at se hvilke anlæg der kan gengive det, med realistisk volumen. Langt de fleste har ikke engang effekten til at opnå det lydtryk med fuldt frekvensområde.
Mange surround forstærkere villle gå helt i knæ, da deres udgangstrin slet ikke magter den slags udsving.
De har også tit noget der hedder f.eks "night-mode", så selv små dynamiske udladninger, bliver dæmpet nok til at f.eks krigsfilm, ikke vækker børnene og/eller genere naboen.
En af mine venner har et anlæg, der kan gengive f.eks et trommesæt eller nogle af de store klassiske værker, med kanoner osv. - realistisk. Og det kan man glemme alt om nogensinde at opnå med et sæt typiske hifi højttalere, med små enheder - under 12" og "standard" forstærkere.
Jeg har aldrig nogensinde hørt et normalt hifi-system, som på nogen måde kom bare i nærheden af at "tømme" dynamikområdet på en CD. Det er uden tvivl indspilningskvaliteten og intet med mediet at gøre.
Langt de fleste hifi-systemer er slet ingen gang velopløste eller velafbalancerede nok til at man kan høre alle de detaljer, som så mange taler om. Typiske lytterum har kæmpe udsving i bassen og store ringninger under 200hz, som nemt maskere alle de fine nuancer der måtte være højere oppe.
Billedet viser en 3D-printed record.
Jeg kan næsten høre det anlæg du beskriver for mit indre øre :-) det er så fedt at opleve.
Yeps lytterummet er den største begrænsning. I et akustisk reguleret rum kan man trylle interessante ting ud af alle kvalitets højtalere.
Jeg har et lydstudie i et 17 kvm rum og besluttede at nu måtte jeg afprøve det her akustik regulering samt måling på rummet.
REW er programmet man bruger til det. Det er over the top genialt og gratis. som mikrofon bruger man blot den billige behringer målemikrofon og et lydkort med phantom power.
https://www.roomeqwizard.com/
Jeg fik et rigtigt godt tilbud på terrænbatts 10cm x 60 cm x 100 cm. 3 stk i hver pakke.
Da jeg havde lavet 6 stks væg absorbere havde jeg stadigvæk masser terrænbatts tilbage. Jeg skar pakkerne med 3 stk midt over og pakkede det ind i noget elastisk stof og bandt en knude bagpå. Det gav mig 8 klodser på 30 x 50 x 60 cm som jeg stablede op i frontvæg hjørnet og et par stykker på bagvæggen til at stille teknisk udstyr op på.
Jeg målte løbende effekten af at tilføre rummet mere og mere absorber materiale. med de store klodser kunne jeg måle en effekt helt ned til 30 hz….ikke meget kun et par db, men 30 hz er også ekstremt.
Effekten på lydbilledet var chokerende og det gik op for mig at man nok skulle have satset på akustikregulering dengang jeg var meget HiFi interesseret i starten af 80rne. Men for pokker var det båndoptagere, pladespillere, højttalere og forstærkere bar så meget mere interessant at nørde i dengang :-)
Når jeg sætter vinyl på kan jeg opleve et 3d lydbillede jeg aldrig har oplevet med cd, og de føles også langt mere dynamiske og det gør altså at det føles meget mere ægte og nærværende….tæt på.
jeg købte dette sæt højttalere for ca 20 år siden. jeg fik fortalt dengang at de var lavet af nogle ingeniøre og der var lavet 3 sæt. Kunne være sjovt hvis der var nogen i blandt der var med til at lave den. Der var et nærmest kompromiløst 3 vejs 24 db filter der fyldte 40 x 40 cm og en seperat top med en 4" mellem og 1" diskant.
Jeg bruger kun bunden og deler elektronisk til en Coral Flat 8 II. De er særdeles alive and kicking.